Leos fødsel

[Dorita]

Så er det ved at være tid til jeg får lavet en fødselsberetning. I dag er han 3 uger :hurra

Jeg var gået 12 dage over og skulle sættes i gang onsdag aften kl 19.30. Inden vi skulle på hospitalet, gik jeg op af trapperne til 4. sal og fik en meget voldsom plukve, der blev ved. Jeg begyndte også at pletpløde, så tænker det var lidt i gang. Vi tog på hospitalet og fik kørt strimmeltest, hvor der var småveer, men jordemoderen syntes alligevel jeg skulle have en stikpille. Vi fik en tid til næste formiddag og skulle gå hjem og sove -somom det var muligt <_<

Jeg havde noget der mindede om meget kraftige menstruationssmerter. Vi besluttede at gå tidligt i seng, i håb om at få lidt søvn. Men allerede da jeg lå og prøvede at sove, begyndte smerterne at blive værre og komme i bølger. Jeg lå og vendte og drejede mig og gik ind i stuen for at se lidt fjernsyn. Kl. 1 vækkede jeg min mand, nu syntes jeg der skulle tages tid på de efterhånden ret kraftige veer. Jeg blødte også i klumper, hvilket bekymrede mig lidt. Veerne var desværre ikke regelmæssige, men der var 3-5 minutter imellem. Så efter en time ringede vi til fødegangen, der foreslog at jeg skulle tage noget smertestillende og prøve at sove. Men da jeg fortalte om klumpblødningen, ville hun alligevel gerne se mig, for en sikkerheds skyld. Vi var derinde ca 2.30 og kom ind på en undersøgelsesstue. Der ville lige gå lidt tid, inden en jordemoder kom, så jeg var velkommen til at tage et bad. Det var utroligt dejligt og smertelindrende. Da hun kom og så til mig, var hun slet ikke bekymret for blødningen, det var helt normalt, men jeg var tilgengæld i fødsel, så vi blev flyttet ind på en fødselsstue. Ifølge papirerne er min fødsel gået i gang kl 3.

Jeg har altid været god til at håndtere smerter. Men veer, det er altså bare noget helt andet. Jeg syntes de var slemme, men det var nok også fordi jeg var så udmattet. Mellem hver ve, lå jeg og tænkte, gid der ikke kommer flere, så jeg kan sove. Inden, havde jeg tænkt jeg ikke skulle have epidural. Jeg er simpelthen lidt bange for det med at pille ved rygsøjlen. Men som jeg lå der, var det mit højeste ønske. JM mente dog, at jeg skulle prøve at komme i vand i stedet. Så kunne vi se på det lidt senere. Det var helt fantastisk at komme i badekar. Utroligt lindrende. Veeren var stadig slemme, men imellem, havde jeg pludselig overskud til at snakke og endda joke lidt med JM og min mand. Det var helt hyggeligt. Samtidig kunne man høre hvad der foregik på stuen ved siden af. Der var meget høje kvindeskrig og pludselig var der også barnegråd. Det var ret utroligt og rørende at høre. Jeg blev også helt misundelig :rolleyes Kvindeskrigene begyndte dog igen og JM kiggede på os og sagde, arh, tvillinger. Puha, den tanke kunne jeg slet ikke overskue. Smertelindringen varede selvfølgelig ikke ved. Veerne blev jo værre og værre. Jeg kunne ikke holde til at ligge der i vandet længere. JM syntes så vi skulle prøve med lattergas. Det syntes jeg overhovedet ikke virkede. Det var meget rart, at kunne koncentrere sig om at ånde i masken, men derudover tror jeg ikke det havde nogen virkning.

Det var blevet tid til vagtskifte, så JM lovede, at den næste JM ville tjekke hvor åben jeg var, og enten ville jeg få epi, eller også var jeg helt åben. Hun gik for at briefe den næste og jeg lå der med mine veer, der bare var slemme. Jeg fik nogle, hvor jeg ikke kunne lade være med at presse. Det panikkede jeg over, mit kendskab til fødsler er mest fra film og der må de jo aldrig presse når de har lyst. Vi ringede efter JM, og det føltes som en evighed inden de kom. Endelig kom de, der var to, en studerende og en JM. Jeg var slet ikke i stand til at hilse høfligt på dem. De målte mig og jeg var helt åben. Jeg skulle endelig bare følge kroppen, hvis den sagde press, skulle jeg bare gøre det. Var ikke klar over, at babyen skal presses ned i bækkenet. Ned kom han og kl 8 tog de vandet. Det var lysegrønt, så de satte elektroder på hans hoved. Så var der ellers gang i presseveer. Hold da op, en smerte. Mellem hver ve faldt den lilles hjerterytme, så jeg skulle have en masse ilt. Det hjalp heldigvis og der var gode pauser imellem, så både han og jeg kunne nå at hvile ud. Så kom den ve, hvor jeg skulle lytte ekstra godt efter JM og gispe, trække vejret og presse på hendes kommando. Det gik godt og så var hans hoved ude! De stimulerede mig, så den næste ve kom hurtigere og så var han pludselig oppe på min mave og alle smerter var væk :kuller

Det er godt nok det mest surrealistiske øjeblik i mit liv, at der lå sådan en lille bitte lilla dreng på min mave. Jeg begyndte at græde, det samme gjorde min mand. Nøj, hvor vi bare syntes han var sød (og stadig gør). Det var utroligt at opleve, hvor hurtigt han gik fra at se nyfødt ud, til at ligne en baby. Altså skiftede farve og var knap så sammentrykket. I starten måtte jeg hele tiden lige kigge på hans mave/bryst, som var det første der skiftede farve.

Jeg var heldigvis ikke revnet, så skulle ikke sys. Tilgængæld blødte min livmoderhals, så vi skulle vente på, at en læge kom og kiggede på den. Efter lang ventetid og en masse skubben rundt mens de kiggede på den, fandt de ud af, den bare var lidt flosset og det ville gå over af sig selv. Så vi kunne endelig få lidt morgen mad (ristet brød og saftevand på et bord med flag og flagservietter, meget sødt) og alenetid. Det var skræmmende og fantastisk at sidde der med vores lille baby.

[TiaK]

Dejlig beretning!

Og lyder til at have været en god (men dog smertefuld) fødsel - hvad tog den, små 6 timer?

[Dorita]

Jeg beregnede det til 7,5, men ifølge papirene var det 5,5. Syntes bestemt det var hårdt i længere tid :-p

[Hilde]

Jeg beregnede det til 7,5, men ifølge papirene var det 5,5. Syntes bestemt det var hårdt i længere tid :-p

Tillykke med lille Leo!!! :hurra

Tak for en rigtig god beretning!!! :loveshower

Dejligt, at alt gik så godt! Det må være en helt fantastisk oplevelse at få babyen på maven... :loveshower

:kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2

[Tumlepigen]

Tak for en dejlig beretning!

Det er rart at læse, at andre også synes, at veer bare ikke er sjove! ;-)

[Nitzen1987]

Dejlig beretning :) Tak fodi du delte oplevelsen med os :)

[Susanne]

Tak for beretningen. Det er virkelig ambivalent at læse om andres fødsler for I siger sjovt nok alle sammen at det gør vildt ondt :rolleyes Så jeg når lige at tænke:"nej nej, jeg vil ikke!" og så kommer jeg til det stykke hvor barnet kommer ud og al smerte er glemt. Og så får jeg næsten gåsehud :wub

Stort tillykke med en veloverstået fødsel og Jeres lille dreng :biglove :biglove

[Mor til de skønne]

Dejlig beretning - tak fordi du deler den og tillykke med jeres guldklump :loveshower

[Caramia]

Sikke en dejlig fødselsberetning! Tak fordi du ville dele den med os :loveshower

[Guest]

Dejlig beretning :loveshower tak fordi du delte den med os :balloons