Hjælp til IUID

[Biegel]

Ok står overfor et valgt... Som jeg er nød til at have have hjælp til at kunne træffe... Og ikke mindst har jeg brug for at få fortalt dette her til nogen!

Vi har været igennem 2 IVF behandlinger før vi fik vores skønne pige, men vejen til hende var hård meget hård! Jeg reageret MEGET kraftigt på hormonerne og kom så langt ud at vi var ved at gå fra hinanden. Og først 1 år efter jeg har født føler jeg, at jeg er tilbage som MIG selv (giver det mening?).

Jeg er blevet bange for at skulle gennem dette helvede igen, og især nu hvor hvor vi har Isabella - (hvis jeg reagere så kaftig igen vil jeg ikke kunne være der for hende og vil vores ægteskab kunne holde til endnu en omgang?).

Nå men så kom vi i snak om donersæd, og da det ikke er mig som er "årsagen" til vi ikke kan få børn selv. Så ville jeg kunne blive insemineret med donersæd uden at skulle gennem den helt store hormon behandling.

Meeeeennnn Min mand er helt med på den! Men er jeg noget mere skeptisk over det... for mig er det "bare" den nemme løsning. Og hvad med barnet, skulle det vide sandheden? hvad med familien skal de vide noget? tankerne køre rundt og rundt og rundt!!!! Vil barnet hvis det ved sandheden føle sig anderledes end sin storesøster?

HAr en veninde som siger gør det! Barnet vil jo være jeres og min mand vil jo være faren han vil elske det lige så højt som væres datter. Men så køre alle de andre tanker rundt!!!!

Hjælp mig!

[Sandie]

Jeg synes din veninde har ret.. barnet vil være jeres og ja både faderen, du og jeres datter vil elske det som jeres prinsesse... men JEG kunne ikke gøre det.. om du /i kan kan i nok selv kun vide... :kram

[Biegel]

Jeg synes din veninde har ret.. barnet vil være jeres og ja både faderen, du og jeres datter vil elske det som jeres prinsesse... men JEG kunne ikke gøre det.. om du /i kan kan i nok selv kun vide... :kram

Rigtig mange tak for dit svar!

Jeg er også i tvivl om JEG kan... Tror også det er derfor at jeg har skrevet mit indlæg for at luftet tankerne og nok i håb om at det kunne være med til at jeg får noget klarhed over hvad jeg skal vælge...

Må jeg spørge om hvorfor DU ikke ville kunne gøre det?

[Sandie]

Rigtig mange tak for dit svar!

Jeg er også i tvivl om JEG kan... Tror også det er derfor at jeg har skrevet mit indlæg for at luftet tankerne og nok i håb om at det kunne være med til at jeg får noget klarhed over hvad jeg skal vælge...

Må jeg spørge om hvorfor DU ikke ville kunne gøre det?

Altså heldigvis kommer jeg aldrig til at stå i den situation, hvem ved om hvis jeg gjorde om det vil ændre noget i mig. Som person og i vores forhold går vi utroligt meget op i dit og mit.. Efter 6 år er det stadig mine køkkenknive og hans strygestål, han desserttallerkner og mine spise.. Kun ting vi vitterligt har købt sammen er vores.. Jeg tror desværre ikke jeg vil turde gøre det med barn i frygt om at der kunne komme ind over i vores forhold at dette barn jo "egentlig" ikke er hans.. jeg ville hellere ikke kunne adoptere. Hos os vil jeg i den situation i står i, tro at det var manden der ville mest sige nej til det, han ville nok have det endnu "værre" oppe i hovedet med biologien.. og som sagt dette er jo kun mig/os der har det sådan.. Jeg ville stå bag alle andre om sådan en beslutning og synes det flot.

[Biegel]

Altså heldigvis kommer jeg aldrig til at stå i den situation, hvem ved om hvis jeg gjorde om det vil ændre noget i mig. Som person og i vores forhold går vi utroligt meget op i dit og mit.. Efter 6 år er det stadig mine køkkenknive og hans strygestål, han desserttallerkner og mine spise.. Kun ting vi vitterligt har købt sammen er vores.. Jeg tror desværre ikke jeg vil turde gøre det med barn i frygt om at der kunne komme ind over i vores forhold at dette barn jo "egentlig" ikke er hans.. jeg ville hellere ikke kunne adoptere. Hos os vil jeg i den situation i står i, tro at det var manden der ville mest sige nej til det, han ville nok have det endnu "værre" oppe i hovedet med biologien.. og som sagt dette er jo kun mig/os der har det sådan.. Jeg ville stå bag alle andre om sådan en beslutning og synes det flot.

RIGTIG mange tak for dit svar!!!! :)

Kan nu godt forstå dig hvis I har det sådan med dit og mit ;)

Det med manden og biologien troede jeg også, men min mand sagde at han inderligt ønskede at vi fik et barn mere. Men med doner sæd, vil han være med fra det sek det bliver lagt op og så vil han følge graviditen være med til fødslen som ved Isabella og dermed er det hans barn... Synes det er stort af ham! Men puha jeg synes den er svær :(

Men endnu en gang rigtig mange tak for dit svar :)

[karina30]

RIGTIG mange tak for dit svar!!!! :)

Kan nu godt forstå dig hvis I har det sådan med dit og mit ;)

Det med manden og biologien troede jeg også, men min mand sagde at han inderligt ønskede at vi fik et barn mere. Men med doner sæd, vil han være med fra det sek det bliver lagt op og så vil han følge graviditen være med til fødslen som ved Isabella og dermed er det hans barn... Synes det er stort af ham! Men puha jeg synes den er svær :(

Men endnu en gang rigtig mange tak for dit svar :)

Det er vildt flot af din mand at han resgere på denne måde. Vi har også snakket om de forskellige muligheder hjemme hos os og min man der også klar på alt, der er det igen mig der tænker meget over tingene. Det er jo ikke biologisk "vores" barn.

Jeg kan godt forstå hvis du er meget i tvivl. Det er noget der skal tænkes igennem meget. Jeg tror måske i sidste ende at jeg ville spinge på vognen og gøre det. Hvis du virkelig bliver så dårlig over de homoner du skal tage under behandlingen så hjælper du jo også dig selv. Og jeg er sikker på at både du og din mand vil elske jeres barn som det var 100% jeres.

:goodluck

[Guest baby2011]

Jeg er 100% sikker på at du ikke vil tænke over det så snart du sidder med jeres guldklump i armene :loveshower :loveshower Det er SÅ stort at blive mor og i kan vælge en donor der ligner din mand mest muligt, så der kan være lighedstegn :)

Jeg synes det er flot af din mand at foreslå det og han vil komme til, at fungerer helt som far for barnet og når i begge er klar til det, så pyt da med om han ikke er far biologisk, det vigtigste er, at i begge elsker barnet og det er jeg sikker på i vil gøre..

[Biegel]

Det er vildt flot af din mand at han resgere på denne måde. Vi har også snakket om de forskellige muligheder hjemme hos os og min man der også klar på alt, der er det igen mig der tænker meget over tingene. Det er jo ikke biologisk "vores" barn.

Jeg kan godt forstå hvis du er meget i tvivl. Det er noget der skal tænkes igennem meget. Jeg tror måske i sidste ende at jeg ville spinge på vognen og gøre det. Hvis du virkelig bliver så dårlig over de homoner du skal tage under behandlingen så hjælper du jo også dig selv. Og jeg er sikker på at både du og din mand vil elske jeres barn som det var 100% jeres.

:goodluck

Tak for dit svar! :) Ja det er helt sikkert noget som virkelig SKAL tænkes godt igennem! Ved at vi uden tvivl vil elske barnet lige så højt som vi elsker Isabella, men puha så kommer alle tankerne igen... Vi har heldigvis ikke travlt så har god tid til at at få tænkt det hele igen og få snakket om det! :)

[Biegel]

Jeg er 100% sikker på at du ikke vil tænke over det så snart du sidder med jeres guldklump i armene :loveshower :loveshower Det er SÅ stort at blive mor og i kan vælge en donor der ligner din mand mest muligt, så der kan være lighedstegn :)

Jeg synes det er flot af din mand at foreslå det og han vil komme til, at fungerer helt som far for barnet og når i begge er klar til det, så pyt da med om han ikke er far biologisk, det vigtigste er, at i begge elsker barnet og det er jeg sikker på i vil gøre..

Rigtig mange tak for dit svart! Ja for den det er STORT at blive mor!!! :kuller :loveshower :7himmel

Ja jeg synes også det er flot af min mand at ville accepter denne behandling og ved hvor meget vores datter betyder for ham at han også vil elske vores 2. barn som hans eget! :loveshower Og ja han siger også at vi kan jo få en donor som ligner min mand, og med den mulighed gør at jeg er noget mere med på den... :)

[Hilde]

Hej,

jeg kan RIGTIG godt forstå dine tvivl!

Vi stod også i den situation for nogen måneder siden, om vi skal bruge donorsæd. Inden jeg fik taget æg ud, skulle vi tage en beslutning, om vi vil bruge donorsæd, hvis de ikke kunne finde brugbare sædceller ved min kæreste (vi havde meget dårlig chance for at de skulle finde bare nogen enkelte), eller om æggene bare skulle smides ud :huh .

Det var en utrolig svær beslutning for mig. Min kæreste sagde helt fra starten af, at vi skal sige ja til donorsæd, for han ville også opleve graviditeten og elske barnet, som jo ville blive hans uanset hvad... Men jeg havde utrolig svært ved tanken om, at føde en fremmed mands barn. Og så fik vi også diskussionerne, om barnet skulle have det at vide eller ej. Min kæreste ville ikke at barnet skulle få noget at vide, mens jeg helt bestemt mente, det skulle have det at vide, for tænk hvis det en dag fandt ud af det ved en tilfældighed... det ville blive SÅ skuffet over, at vi ikke har snakket ærligt om det. Der var så mange spørgsmål. Og hvad hvis vi kom rigtig op at skændes om barnet, opdragelse mm... ville jeg i vrede komme til at sige "det er jo ikke engang dit rigtige barn" og såre ham med det?

Vi blev til sidst enige om, at vi ville bruge donorsæd,og skrev under på det, hvis det var den eneste mulighed. Heldigvis fandt de nogen få brugbare sædceller ved min kæreste den dag, jeg fik taget æggene ud, og det lykkedes os at blive gravid med hans sæd. Men på trods af min tvivl og alle spørgsmålene, havde jeg valgt at bruge en donor, for vi ønsker os jo så meget et barn!

Jeg håber, du også kan vænne dig til tanken, så I ikke skal igennem den hårde omgang igen, og risikere at gå fra hinanden, men hvis du slet ikke kan forestille dig tanken, skal du nok ikke gøre det. Det er en utrolig svær beslutning at tage. Jeg håber, at I træffer det for JER rigtige valg. Det er der jo desværre ingen andre, der kan gøre...

Er der ikke muligheden for ICSI?

Held og Lykke med det :goodluck !

Stort knus :kram

[Biegel]

Hej,

jeg kan RIGTIG godt forstå dine tvivl!

Vi stod også i den situation for nogen måneder siden, om vi skal bruge donorsæd. Inden jeg fik taget æg ud, skulle vi tage en beslutning, om vi vil bruge donorsæd, hvis de ikke kunne finde brugbare sædceller ved min kæreste (vi havde meget dårlig chance for at de skulle finde bare nogen enkelte), eller om æggene bare skulle smides ud :huh .

Det var en utrolig svær beslutning for mig. Min kæreste sagde helt fra starten af, at vi skal sige ja til donorsæd, for han ville også opleve graviditeten og elske barnet, som jo ville blive hans uanset hvad... Men jeg havde utrolig svært ved tanken om, at føde en fremmed mands barn. Og så fik vi også diskussionerne, om barnet skulle have det at vide eller ej. Min kæreste ville ikke at barnet skulle få noget at vide, mens jeg helt bestemt mente, det skulle have det at vide, for tænk hvis det en dag fandt ud af det ved en tilfældighed... det ville blive SÅ skuffet over, at vi ikke har snakket ærligt om det. Der var så mange spørgsmål. Og hvad hvis vi kom rigtig op at skændes om barnet, opdragelse mm... ville jeg i vrede komme til at sige "det er jo ikke engang dit rigtige barn" og såre ham med det?

Vi blev til sidst enige om, at vi ville bruge donorsæd,og skrev under på det, hvis det var den eneste mulighed. Heldigvis fandt de nogen få brugbare sædceller ved min kæreste den dag, jeg fik taget æggene ud, og det lykkedes os at blive gravid med hans sæd. Men på trods af min tvivl og alle spørgsmålene, havde jeg valgt at bruge en donor, for vi ønsker os jo så meget et barn!

Jeg håber, du også kan vænne dig til tanken, så I ikke skal igennem den hårde omgang igen, og risikere at gå fra hinanden, men hvis du slet ikke kan forestille dig tanken, skal du nok ikke gøre det. Det er en utrolig svær beslutning at tage. Jeg håber, at I træffer det for JER rigtige valg. Det er der jo desværre ingen andre, der kan gøre...

Er der ikke muligheden for ICSI?

Held og Lykke med det :goodluck !

Stort knus :kram

Rigtig mange tak for svart Hilde! Det er jo præcis de samme spørgsmål som køre rundt i mit hovede!!!

Dejligt at det lykkes jer at blive gravid med din mands sæd! :loveshower Vores Datter er lavet ved ICSI fik viste skrevet IVF... :wacko Men jeg reagerede SÅ kraftigt på de hormoner. At jeg er rigtig meget bange og nervøs for hvordan det ville blive hvis jeg skulle gennem det helvede igen og ikke mindst nu hvor vi har vores datter...

Jeg kan nu godt ha' tanken om at vi får et barn, med donersæd... Men det er bare alle de spørgsmål som gør mig usikker på det. Min mand er helt afklaret på det punkt! Han ved at det vil være hans barne biologisk eller ej og at han vil elske det lige så højt som han elsker vores datter. Han ønsker blot at vi får et barn mere og at det ikke skal blive en lige så voldsom omgang som det var at få vores datter og han vil ikke udsætte hende det vi måtte gå igennem, både som par men også det at jeg blev en helt anden! Vores familier og venner kunne ikke kende mig jeg blev sur hidsig møg modbydlig at være sammen! for at sige det lige ud...

Men det er bestem noget vi fortsat snakker om og for hver dag kanjeg mærke det flader lidt mere ro i mit hovede hvad ang donersæd :)

[Hilde]

Rigtig mange tak for svart Hilde! Det er jo præcis de samme spørgsmål som køre rundt i mit hovede!!!

Dejligt at det lykkes jer at blive gravid med din mands sæd! :loveshower Vores Datter er lavet ved ICSI fik viste skrevet IVF... :wacko Men jeg reagerede SÅ kraftigt på de hormoner. At jeg er rigtig meget bange og nervøs for hvordan det ville blive hvis jeg skulle gennem det helvede igen og ikke mindst nu hvor vi har vores datter...

Jeg kan nu godt ha' tanken om at vi får et barn, med donersæd... Men det er bare alle de spørgsmål som gør mig usikker på det. Min mand er helt afklaret på det punkt! Han ved at det vil være hans barne biologisk eller ej og at han vil elske det lige så højt som han elsker vores datter. Han ønsker blot at vi får et barn mere og at det ikke skal blive en lige så voldsom omgang som det var at få vores datter og han vil ikke udsætte hende det vi måtte gå igennem, både som par men også det at jeg blev en helt anden! Vores familier og venner kunne ikke kende mig jeg blev sur hidsig møg modbydlig at være sammen! for at sige det lige ud...

Men det er bestem noget vi fortsat snakker om og for hver dag kanjeg mærke det flader lidt mere ro i mit hovede hvad ang donersæd :)

Jeg håber SÅ meget for jer, at I finder en god løsning :loveshower . Jeg kan godt forstå, du ikke vil igennem hormonbehandlingerne, hvis du reagerede så voldsomt på det sidste gang.

Angående donorsæd har jeg været meget rundt på nettet og læse. Tanken om ikke at kunne få et barn var ikke til at holde ud, så det blev klart for mig, at det måske var den eneste mulighed, da min kæreste ikke ønsker at adoptere. Jeg mener stadigvæk, at hvis man får et barn ved hjælp af donorsæd, så skal man være åben overfor barnet rimelig tidelig og snakke om det.

Jeg krydser alle fingre for, at du kan vænne dig til tanken, og at der falder lidt ro på de mange spørgsmål :goodluck

Stort knus :kram