Planlægning af børn...

[anne85]

Hej :loveshower

Jeg går virkelig med tankerne om, at jeg gerne snart ville have børn, men synes det er svært at begynde snakke med min kæreste om det.. Hvordan gjorde I??

I min siutation har min kæreste en søn på 4½ år fra et andet forhold, hvor han blev "snydt", så derfor er han forsigtig denne gang, hvilket jeg sagtens kan forstå.. Han snakker meget om børn, men hvad jeg har fået på fornemmelsen er, at det først skal være om 1-2 år, men jeg føler bare, at jeg allerede er klar - er total skruk :baby2

:help Gode råd modtages gerne.....

[fynboen]

Hej :loveshower

Jeg går virkelig med tankerne om, at jeg gerne snart ville have børn, men synes det er svært at begynde snakke med min kæreste om det.. Hvordan gjorde I??

I min siutation har min kæreste en søn på 4½ år fra et andet forhold, hvor han blev "snydt", så derfor er han forsigtig denne gang, hvilket jeg sagtens kan forstå.. Han snakker meget om børn, men hvad jeg har fået på fornemmelsen er, at det først skal være om 1-2 år, men jeg føler bare, at jeg allerede er klar - er total skruk :baby2

:help Gode råd modtages gerne.....

Hej..

jeg kender virkelig godt din situation...

min kæreste (L) har også en knægt og han blev også "snydt" af sin eks... da vi begyndte og snakke om børn var knægten 3 ½...jeg var på daværende tidspunkt også total skruk og spurgte L hvornår og hvordan og hvorledes...vi snakkede lidt frem og tilbage og jeg sagde til L at jeg gerne ville have at knægten ikke blev mere en 5 eller 6 år når han skulle være storebror... :bask

L kunne sagtens se min pointe og det havde han heller ikke lyst til... og så blev der faktisk ikke snakket mere om det... Da jeg så skulle starte på p-piller efter endt mens, spurgte jeg ham direkte om jeg skulle starte på dem eller ej... Han sad og gloede mærkeligt på mig, men blev enig med sig selv om jeg ikke skulle... :biglove

Men det er sku en svær situation og stå i... Især når kæresten er blevet "snydt" før, for så er de mere forsigtige... forståeligt nok... :(

Håber i finder ud af det... :)

[Caramia]

Allerede kort tid efter vi havde lært hinanden at kende var der nogle ting vi ligesom "satte på plads" overfor hinanden... Han ville gerne flytte til Sverige - og jeg ville gerne have børn.

Så havde vi mulighed for allerede på det tidspunkt at løbe skrigende væk, hvis det ikke var noget vi havde lyst til. :D

Desuden havde vi på et tidspunkt en lang snak og blev enige om at vi begge skulle have fast arbejde før vi ville begynde "projektet". På det tidspunkt var jeg nemlig ansat i et langtids vikariat i det firma jeg har været i 5 år nu.

I December 2008, blev jeg fastansat.

Samme måned spurgte jeg min kæreste om jeg skulle fortsætte på p-piller, eller om det var nu vi skulle gå igang.

Han synes at jeg skulle smide dem... og i november 2009 fik vi Christina :wub

Denne gang havde vi allerede på et tidligere tidspunkt snakket om at vi gerne ville have at der blev ca. 2 år imellem vores børn.

Da tiden så nærmede sig hvor der var 9 måneder til Christinas 2 års fødselsdag, vågnede Christina med et smil på læben en søndag morgen og kaldte "Faaaar" og kiggede forelsket på ham. Det kunne han ikke holde til, så i sin rus spurgte Michael om ikke vi skulle lave én mere af den slags, i den kommende cyklus.

Som sagt, så gjort ^_^

[Stbaby]

Min mand og jeg lærte hinanden at kende via dating, og allerede da vi kun var på chat-stadiet sagde jeg at jeg ville have flere børn, og ville han ikke give mig det var der ingen grund til at vi fortsatte med kontakten eller at vi mødtes.

Han ville dog også gerne have børn så vi mødtes :)

Vi valgte dog at jeg skulle være færdig med min uddannelse før vi skulle have fælles barn og Linus er da også født 27 dage efter jeg blev færdiguddannet ;)

[Sandie]

Synes du skal kaste dig ud i det og spørge ham, sige det ikke fordi det skal være nu, men så du ved hvor han står.. Min mand tog snakken med mig tidligt i vores forhold, ikke fordi han ønskede det der man han da bestemt ville have. og jeg ville da også. Han kom igen da han mente han var klar, bare for jeg vidste det, der sagde jeg at jeg ikke var klar (han er 5 år ældre) Så jeg havde dejlig ro til at gå og tænke over om hvornår jeg ville uden at skulle give svar med det samme ..

[Susse]

Vi snakkede om det da vi havde besøgt venner med en lille baby. Der snakkede vi om at det ville da være rart inden længe. Senere kom vi ind på det hvornår det ville passe ind med studie og arbejde. Jeg ville have afsluttet forløbet med skolen og så kun have bacheloren tilbage. Jeg ville ikke smide pillen inden brylluppet så 1 måned efter brylkuppet smed jeg dem... Og vi venter stadig

[ChaosCat]

ja vi snakkede vist ikke så meget om det.. eller jo dsa vi fandt xsammen hvor jeg var gravid med silje snakkede vi om at han også vil prøve nat gøre mig gravid..

og tja jeg begyndte på p-piller efter amning osv med silje og tja en dag spurgte vi bare hinaden om det ikke var ved at være tid til at prøve at gøre mig gravid og sådan blev det eller det var ca ½ år undervejs...

og jessica ja hiun er jo så en "smutter" så der talte vi mere om at det ikke var så godt men sket var sket og abort var ikke en mulighed

[tineditte]

Jeg syntes også det var svært med vores nr. to. Jeg var heeelt klar til en mere da den ældste var 2 år, men jeg sagde bare at nu gik jeg altså op og fik fjernet min spiral, bare så han vidste det!!

Og da der ikke rigtig kom nogle klager fra hans side, blev det sådan. At der så kun gik 14 dag før jeg var gravid, havde jeg nu ik lige regnet med!! <_<

Men nu tænker jeg lidt på nummer tre, og her har han også sagt at der gerne må gå 1-2 år, men det er jeg ikke helt parat til! Men vi har aldrig planlagt vores børn, i forhold til job og den slags, vi har fulgt vores lyst til at blive forældre. Det har gjort beslutningen nemmere, for ellers er der jo altid en grund til at vente. Det perfekte tidspunkt findes ikke, hvis du spør mig! :kram2

[Binser]

T og jeg har fra vi mødt hinanden af snakket om at vi skulle have børn, så tanken var luftet.

Vi besluttede os at prøve i 2006 også tog det ellers 3 år inden det skulle lykkes.

Kan du ikke lufte tanken om det, så du ved hvor han står, også evt. tage den derfra?

[tornerose]

Hos os tog vi vist det etapevist. Vi begge er ikke klare til et barn, og vi er godt klar over at det bliver vi når h*n er kommet til verden. Vi er også 27 og 31 år gamle nu, så... snakken har vi taget lidt ad gangen. For nogen år siden sagde vi at vi snakker igen om det når jeg er 28 år. Men snakken tog vi allerede nogen måned efter jeg blev 27. Jeg begyndte det faktisk. Inden snakken rådgav jeg mig med min nære veninde. Hun foreslog mig at jeg bad om 5 minutter og at sige til ham at han ikke skal svare. Det var genialt.

Så jeg fortalte hvad jeg følte - det var november 2010, og jeg sagde at jeg kunne tænke mig at vi begyndte marts/april 2011. Han nikkede. 2 uger efter eller noget sådan begyndte vi! Alligevel! Allerede! :) Det er dog ikke givet bid endnu, så det må meget gerne ske noget snart ;)

[ønskebaby]

jeg har altid vist jeg ville have børn og da jeg mødte min kæreste var jeg meget hurtigt ude og sige at selvom han havde en datter så ville jeg også gerne have børn og gerne med ham som faren. grunden til at jeg sagde det så hurtigt i forløbet er at jeg ikke ville være sammen med en som ikke ville have børn eller havde det barn han ville have.

og ja nu ser det heldigvis ud til at vi begynder her til juli. og jeg kan slet ikke vente. :loveshower

jeg vil sige at du bare ja lige lufter dine tanker og hvis går helt i baglås så lad det ligge lidt og så prøv igen. :) det er nemmere når man ved hvor man står i forhold til de store ting. :) så har man også noget at forholde sig til. :)

[anne85]

Tak for de mange tilbagemeldinger :)

Jeg tror, at jeg er kommet frem til, at jeg venter med at lufte tanken til vi har fået overstået vores bryllup sidst i maj måned...

[Hemmelige-mig]

...vi har fulgt vores lyst til at blive forældre. Det har gjort beslutningen nemmere, for ellers er der jo altid en grund til at vente. Det perfekte tidspunkt findes ikke, hvis du spør mig! :kram2

Jeg er helt enig! Der er altid noget med job, penge, bolig, årstid osv, der ikke lige passer... Man bliver nødt til bare at kaste sig ud i det.

Vi talte allerede i dating-fasen om, at vi gerne ville have børn! Da min mand havde friet, gav det ligesom sig selv, at nu skulle det snart være. Så vi talte ganske kort om, at jeg da bare skulle smide pillerne efter brylluppet. Det tog 7 mdr, så var der bid.

Nr. 2 var anderledes. Vi havde talt om, at der ikke måtte være for lang tid mellem børnene. Så vi passede ikke på!!! Jeg havde dog en ret hård fødsel første gang, og jeg havde ikke fantasi til, at min krop mente, at den var klar så tidligt... Så i dag er der kun 14 mdr mellem pigerne <_< Men det gik jo godt alligevel....

Denne gang kom meldingen ud af det blå fra min mand! Det var mere en konstatering end en debat.... så nu har vi kastet os ud i det :loveshower og jeg har haft kriller i maven lige siden! Der kan jo gå lang tid (det ved jeg da godt), men bare tanken gør mig alligevel kulret... :lol

Kast dig ud i det!!! Der er aldrig nogen, der har været glade, fordi de har gået og gemt på deres følelser! Hvis I elsker hinanden, må I også kunne være ærlige - og håndtere hinandens drømme og tanker...

Held og lykke med det!