Jensen21

Gravid og job??

18 indlæg i dette emne

Hej..

Er helt ny her inde. Jeg er gravid ca. 5+2. Efter jeg fandt ud af, at jeg var blevet gravid, har jeg gået og tænkt meget over, hvilke opgaver jeg må, på mit arbejde som social og sundhedsassistent. Må jeg give dialyse og hvad med MRSA?

Jeg kommer til, at skulle lave nogen løft en gang i mellem?

Burde jeg allerede nu fortælle det, på min arbejdsplads?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

De vil helt sikkert kunne vejlede dig på din arbejdsplads, men ellers er det måske i første omgang en god ide at snakke med din læge om det? Når de laver vandre/svangre journal snakker man bl.a om ens arbejde og om der er noget, der er uhensigtsmæssigt i det/man skal undgå. Men du kan jo sagtens tage en snak med lægen om det før.

Mine umiddelbare tanker er at med normal god løfteteknikner er det først senere i graviditeten du skal begynde at tænke over ikke at løfte for meget (men selvfølgelig skal man altid lytte til sin krop). Og medmindre de borgere/patienter du omgåes er indvandrere, for nyligt har været indlagt på hospital uden for Europa eller arbejder i landbruget, så burde der ikke være nogen særlig risiko for at blive smittet med MRSA. Og igen - tag de normale forholdsregler.

Men igen, vil anbefale dig at tage en snak med din læge

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej..

Er helt ny her inde. Jeg er gravid ca. 5+2. Efter jeg fandt ud af, at jeg var blevet gravid, har jeg gået og tænkt meget over, hvilke opgaver jeg må, på mit arbejde som social og sundhedsassistent. Må jeg give dialyse og hvad med MRSA?

Jeg kommer til, at skulle lave nogen løft en gang i mellem?

Burde jeg allerede nu fortælle det, på min arbejdsplads?

I forbindelse med løft, så burde der ikke ske noget hvis bare du anvender rigtige forflytningsteknikker og lytter til din krop. Jeg er selv social og sundhedshjælper og jeg har begge gange jeg har været gravid bare brugt at lytte til min krop. Jeg fik så bækkenløsning begge gange og gik på nedsat tid det sidste stykke tid og det var super for jeg ku stadig hjælpe mine kollegaer i en travl hverdag og stadig lytte til min krop.

Men det med dialyse osv ved jeg intet om.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tusind tak for svar!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tusind tak for svar!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er lige nu i praktik, som sygeplejestuderende på en geriatrisk afd. Og er 29+3.

Der bliver taget hensyn så jeg ikk har de tungeste patienter, jeg må ikk have isolations patienter eller patienter der får kemo. Ellers er der vist ikk rigtigt noget.

I forhold til MRSA, er det kun hvis det er patienter der er i risiko gruppe, men så er de jo i forvejen i rød isolation. Men ja jeg ville måske nævne det lidt tidligt til arbejdspladsen primært i forhold til, hvis der kommer en risikopatient ind

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Okay, tusind tak for svar!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ved ikke noget om de andre ting, men jeg er SSA på et ældrecenter og i forhold til forflytning fik jeg både restriktioner fra fertilitetsklinikken lige fra start og jeg har en gruppeleder som holder hårdt på at vi skulle passe godt på mig, og på at intet gik galt i de første 12 uger. Det er jo som antydet et behandlingsbarn, hvilket både gør til at kollegerne vidste at jeg var gravid lige med det samme, men jo nok også at min gruppeleder var det mere pylret på mine vegne fordi vi havde kæmpet for det i 2 år.

I praksis betød det at hun sagde at jeg ikke skulle gå ind til de to tungeste beboere, hvilket var RIGTIG dejligt at have gruppelederens ord på, da det ikke var alle kolleger der tog det lige pænt :(

Efterfølgende har jeg været ved jordemoder som også siger at jeg så vidt muligt skal undgå de tungeste beboere. Både for at passe på mig selv og barnet, men også for at kunne blive i jobbet så længe som muligt. Hvilket man jo skal huske i den grad også er til gavn for kollegerne.

Og selvfølgelig er den rigtige forflytningsteknik alfa omega (er selv forflytningsvejleder), men det er også bare et rigtig tungt arbejde vi har og store vægtbyrder - selvom vi ruller, skubber og trækker.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for svar alle sammen!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ups

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er sygeplejerske på nefrologisk, og generelt blev der bare tager almindelige hensyn. Det eneste der er helt no-go er kemopatienter.. Men tag dine forholdsregler og lyt til din krop. Jeg fortalte det tidligt på mit arbejde (de fik det at vide inden familien), fordi jeg også havde en del kvalme, og de var søde så jeg ikke havde de tungeste osv.. Bortset fra i nattevagter hvor jeg stod som eneste sygeplejerske, der var der grænser for hvilke hensyn der kunne tages jo. Igen holdt jeg mig fra kemo-patienter, men dem har vi alligevel sjældent.

Og tillykke med graviditeten selvfølgelig! :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Dejlig, at der er så mange, der giver sig tid til at svare her inde!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jer der er på sygehuset hvor hurtigt fortalt i til jeres leder at i var gravide? Jeg er ikke endnu med pb2 er skudt igang. Nu har jeg været på min arbejdsplads i et år og føler lidt at det vil være en byrde/ ubelejligt at være gravid mest fordi vi et lille afsnit med kun 8 ansatte (men okay de vidste jo nok at vi vil få et barn mere da de ansatte mig

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jer der er på sygehuset hvor hurtigt fortalt i til jeres leder at i var gravide? Jeg er ikke endnu med pb2 er skudt igang. Nu har jeg været på min arbejdsplads i et år og føler lidt at det vil være en byrde/ ubelejligt at være gravid mest fordi vi et lille afsnit med kun 8 ansatte (men okay de vidste jo nok at vi vil få et barn mere da de ansatte mig

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

I min første graviditet fortalte jeg det ikke til nogen, fordi jeg havde det helt fint og nattevagter ikke var noget problem osv. Tog almindelige forholdsregler i forhold til isolationspatienter mm, men påtog mig stadig alle opgaver. Mistede desværre i uge 10 hvor jeg var sygemeldt en uge til udskrabning og efterfølgende observation for komplikationer mm. Der fortalte jeg så hvorfor jeg var syg, da min vejleder stillede spørgsmålstegn ved mængden af fravær.

Da jeg blev gravid igen havde jeg det simpelthen så skidt allerede fra 5+. Kastede op hele tiden og fik hele tiden at vide jeg så så bleg og skidt ud. Så fortalte det til dem, jeg var på vagt med ved hver vagt og de fleste havde faktisk allerede gættet det. Og fortalte det så også til min vejleder, da nattevagterne ret hurtigt blev umulige for mig (nogen gange maks 20 min pause i løbet af 17 timer og ingen søvn).

Fulgte faktisk bare almindelige forholdsregler med det meste - var inde hos isolationspatienter i fuld mondering selvfølgelig, var med til operationer under røntgen, men havde selvfølgelig blyforklæde på, tilså kemo patienter, men var selvfølgelig ikke med til at give kemo... Kunne godt være, jeg skulle have passet bedre på med nogle ting, men tænkte faktisk ikke så meget over det. Er nu 32 uger henne med en sund og rask og meget aktiv lille dreng

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvad er paragraf 53?

Eller hedder det måske paragraf 57?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er en paragraf 56 ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er en paragraf 56 ;)

Ha ha, tak

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER