Nitzen1987

82 skolelukninger til sommer

8 indlæg i dette emne

Hørte lige på TV2news at der er 82 skoler der lukker ned her til sommerferien :o synes godt nok at det er mange....

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Ja det er mange, men jeg tror at langt de fleste er ok.

Her i området var der flere der stod til lukning, de små landsbyer protesterede og der kom en del i medierne om det. I starten syntes jeg det var synd for de små landsbyer, men efter at have fået facts på bordet synes jeg det er ok:

- de små landsbyskoler har klasser med ned til 5 elever (hvilket jeg synes er synd for børnene - de får ikke nok med-/modspil. Da jeg selv gik på en lille landsbyskole var der en klasse med 7 elever. 6 tøser og en dreng og han havde det MEGET slemt!)

- prisen pr. elev er over dobbelt så høj som skoler der har fyldt klasserne

- pengene til at de små skoler skal overleve går fra de andre skoler = det er mit barn i en fyldt klasse det går ud over, at lille Sofus kan få lov til at hygge sig i en klasse med kun 10 elever.

Og når man flytter til sådan en lille landsby så tror jeg de fleste godt ved at skolen nok ikke får lov til at leve for evigt. At flytte på landet er dejligt på nogle punkter - men så må man også indstille sig på at der bliver mere transport ift. institutioner, indkøb, skolebus osv.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Men det er jo ikke kun små landsbyskoler der lukker.... Men er da enig i, at det er for dyrt at holde de skoler kørende, hvor der kun er 15 elever eller mindre i klasserne...

Her er en artikel som JP bringer i dag

Den 1. marts var kommunernes frist for at afgøre skolernes skæbne, og en rundspørge til kommunerne, som fagbladet Folkeskolen har foretaget, viser, at 82 skoler ikke åbner igen efter sommerferien, 136 skoler skal lægges sammen på 60 adresser, mens andre får fælles ledelse.

I alt 246 skoler bliver berørt. Til sammenligning er der de seneste 10 år i alt blevet 161 færre folkeskoler i Danmark, og sidste år blev der kun lukket otte skoler.

Eksperter har tidligere forudsagt, at flere hundrede skoler ville blive lukket, efter at kommunalreformen trådte i kraft, og landets kommuner har da også bragt emnet på banen som en spareøvelse og som en reaktion på, at regeringens rejsehold sidste sommer anbefalede, at alle små skoler med mindre end tre spor burde lukkes eller sammenlægges.

Argumentet var dengang, at det ikke var muligt at opretholde et højt fagligt niveau på en lille skole.

Massive protester

Alene talen om skolelukninger har mange steder medført massive protester fra forældre for at redde deres børns skole.

Så sent som sidste efterår trak en række kommuner planerne om skolelukninger tilbage, men nu ser det ud til, at kommunerne alligevel drejer nøglen på mange skoler.

Kommunalforsker Roger Buch, der er forskningschef på Danmarks Journalisthøjskole, siger:

Nok er det dramatisk, at så mange lukker et enkelt år, men jeg forventer, at der kommer flere. Intet tyder på, at det stopper her. En del af forklaringen er det faldende børnetal, men den væsentligste årsag er kommunernes meget anstrengte økonomi.«

Roger Buch peger på, at kommunerne var nødt til at dreje nøglen på skolerne netop i år:

Det er et ømtåleligt emne, og derfor sker det nu, da der stadig er lang tid til næste kommunalvalg, så nogle af vælgerne vil glemme det.«

Skærer dybere

Både skolelederne og lærerne er overraskede over omfanget og over, at kommunerne lægger skoler sammen til store enheder.

Kommunerne skærer dybere, end vi havde troet, og synet på, hvad der er en stor skole, har ændret sig. Tidligere var en skole med 500 elever stor, nu ser vi skoler med 1.200 elever,« siger skoleledernes næstformand, Claus Hjortdal.

Det er en sund udvikling, at lokale politikere ikke holder hånden over meget små skoler, men samtidig er det bekymrende, at skoler lægges sammen med fælles ledelse. Sammenlægning af skoler er en omstilling, der kræver ledelse,« siger Hjortdal.

Han bakkes op af Dorte Lange, formand for det uddannelsespolitiske udvalg i Danmarks Lærerforening. Hun er bekymret over de mange sammenlægninger.

Der er grund til, at kommunerne stopper op og tænker sig om. Det er en modedille lige nu at lave skoler for de små og overbygningsskoler for de store elever. Det var sådan, man gjorde i 1950'erne, men som man for længst er gået væk fra,« siger Dorte Lange.

Og her er yderligere en artikel der viser hvilke skoler der lukker og bliver lagt sammen...

Udover de 82 skolenedlæggelser sker der en lang række sammenlægninger.

Her følger en oversigt over forandringer i den danske skolestruktur, der gennemføres i 2011.

Tallene i parentes er antal elever, der berøres af lukningerne.

København: Skolen på Kastelvej (specialskole med 62 døve børn) og Langelinieskolen (543 elever) lægges sammen.

Frederiksberg: Special- og naboskolerne Sofus Franck Skolen (90) og Frederikskolen (30) lægges sammen.

Dragør: Nordstrandskolen (494) og Dragør Skole (425) lægges sammen, og det samme gør Store Magleby Skole (520) og Skolen ved Vierdiget (387).

Høje-Taastrup: Rønnevangsskolen (384) og Parkskolen (425) nedlægges. Parkskolen skal dog være en afdeling under Grønhøjskolen (530), indtil denne skole er færdigudbygget i 2012. Det sker under et nyt fælles navn for de to afdelinger.

Ishøj: Ishøj 10. klassecenter (62) blev flyttet til Gildbroskolen i 2010 og nedlægges nu som selvstændig skole.

Gladsaxe: Gladsaxe Skole (355) nedlægges, men skal dog fungere som en afdeling under Egegård Skole (407). I løbet af et par år samles eleverne i Egegård Skole, der får navnet Gladsaxe Skole.

Herlev: Hammergårdskolen (547) og Hjortespring Skole (650) lægges sammen. Det gør Elverhøjens Skole (385) og Engskolen (365) også.

Albertslund: Hyldagerskolen (365) og Vridsløselille Skole (408) nedlægges for derefter at blive lagt sammen under nyt navn i Vridsløselille Skoles bygninger. Heldagsskolen Søndergårdskolen (18) lægges ind under Herstedøster Skole (990).

Hillerød: Uvelse Skole (145), Bødeskov Skole (426) og Gørløse Skole (120) lægges sammen og får et nyt navn. Det samme gør Lille Lyngby Sogneskole (175) og Skævinge Skole (440), Skanseskolen (485), Kulsvierskolen (846) og Nødebo Skole (83) samt Ålholmskolen (610) og Alsønderup Skole (395). Hillerødsholmskolen (880) og Gadevang Skole (65) fortsætter som én skole.

Egedal: Veksø Skole (189) får fælles ledelse med Lærkeskolen (860), og Slagslunde Skole (221) får med Ganløse Skole (695).

Helsingør: Nygård Skole (75) nedlægges.

Fredensborg: Asminderød Skole (420) og Fredensborg Skole (458) lægges sammen under navnet Fredensborg Skole, Baunebjergskolen (240) og Humlebæk Skole (463) lægges sammen med navnet Humlebæk Skole, Egedalskolen (410) og Holmegårdsskolen (369) bliver til Kokkedal Skole og Nivå Centralskole (664), Niverødgårdskolen (400) og Karlebo Skole (125) lægges sammen under navnet Nivå Skole.

Frederikssund: Oppe Sundby Skole (514) og Åbjergskolen (625) lægges sammen.

Halsnæs: Storebjergskolen (549) og Lerbjergskolen (470) lægges sammen til distrikt Vest, Melby Skole (480), Enghaveskolen (580) og Vinderød Skole (178) til distrikt Midt og Kregme Skole (473), Magleblikskolen (464) og Ølsted Skole (299) til distrikt Syd. Otte skoler bliver således til tre. Det er hensigten senere at nedlægge afdelingen Kregme Skole i distrikt Syd.

Greve: Tune Skole (570) og Lundegårdskolen (270) lægges sammen.

Odsherred: Grundtvigsskolen (350) og Nordgårdsskolen (355) lægges sammen.

Sorø: Alsted Fjenneslev Skole (125) og Slaglille-Bjernede Skole (96) nedlægges.

Næstved: Margretheskolen (200) og Lindebjergskolen (570) nedlægges. Lindebjergskolen genopstår som overbygningsskole under et nyt navn. Fuglebjerg Skole (410) og Grønbroskolen (170) lægges sammen.

Guldborgsund: Krogløvskolen (240), Guldborgland Skole (90), Brydebjergskolen (116) og Toreby Skole (197) nedlægges. Nørre Skole (320) lægges sammen med Ejegodskolen (350) og afvikles i løbet af to-tre år.

Lolland: Specialafdelingen Margretheskolen flyttes til Østofteafdelingen på Maribo Skole, mens specialafdelingen Fjordrækken flyttes til Fjordskolens Stormarksafdeling. De to skoler får således hver en matrikel færre.

Bornholm: Afdeling Klemensker (252) under Skole Nord og afdeling Bodilsker (193) under Paradisbakkeskolen nedlægges.

Nyborg: Herrested Skole (133), Juulskovskolen (94), Skovparkskolen (390), Langtved Skole (98) og Skellerup Skole (110) nedlægges. Ullerslev Centralskole (466) og Aunslev Skole 147) lægges sammen. Det samme gør Ørbæk Skole (310) og Frørup Skole (172) samt Borgerskovskolen (415) og Vindinge Skole (149). Alle tre skoler får nye navne.

Faaborg-Midtfyn: Heden-Vantinge Skole (80), specialskolen Aastrup Skole (22) og Søllinge Skole (101) nedlægges. Nordskolerne (267) og Sydskolerne (343), som har hver to matrikler, lægges sammen til én skole med to matrikler. Afdelingerne i Nørre Broby (124) og Vester Hæsinge (133) nedlægges.

Odense: Humlehaveskolen (400), Højstrupskolen (435), Ejbyskolen (400) og Tornbjerg Skole (144) nedlægges. Vestre Skole (355) og Åløkkeskolen (237) får fælles ledelse. Det samme gør Stige Skole (214) og Lumby Skole (135).

Svendborg: Sct. Michaels Skole (243) og Nordre Skole (360) nedlægges. Sundhøjskolen (622) og Lundby Skole (135) lægges sammen. Det samme gør Gudme Skole (272), Gudbjerg Skole, (130) og Hesselager Skole (110), Vester Skerninge Skole (275) og Bymarkskolen (125), Kirkeby Skole (147) og Stenstrup Skole (338) samt Østre Skole (493) og Byskolen (360). I alt 11 skoler bliver til fem skoler med flere matrikler.

Ærø: Rise Skole (117) og Søby Skole (100) får måske fælles ledelse fra næste skoleår.

Middelfart: Aulby Skole (158) og Tanderup Skole (100) nedlægges.

Aabenraa: Holbøl Skole (81) nedlægges.

Haderslev: Arnum Skole (85) og Skrydstrup Skole (152) nedlægges. Povlsbjerg (425) og Bregnbjergskolen (480), Sommersted Skole (300) og Nustrup Fællesskole (185), Sct. Severin Skole (766) og Hammelev Skole (164), Favrdalskolen (565) og Fjelstrup Skole (130), Hertug Hans Skole (440) og Hjortebroskolen (428), Starup Skole (416) og Øsby Skole (260), Over Jerstal Skole (270) og Bevtoft Skole (116) samt heldagsskolerne Dragen og Moltrup Skole lægges sammen, så 16 skoler bliver til otte skoler.

Tønder: Abild Skole (126), Jejsing Skole (121), Visby Skole (74), Ballum Skole (80), Vodder Skole (113), Døstrup Skole (73), Bedsted Skole (86) og Nørreløgum Centralskole (130) nedlægges. Tønder Kommuneskole (524), Holmeskolen (512), Møgeltønder Skole (160), Digeskolen (319) og 10. Vest (126) samles i distrikt Tønder, Løgumkloster Kommuneskole (400), Øster Højst Skole (95), Bredebro Skole (281) samles i distrikt Løgumkloster, og Skolecenter Toftlund med to afdelinger (535) og Agerskov Skole (275) samles i distrikt Toftlund. 10 skoler bliver således til tre skoler med flere matrikler. Derudover bliver Skærbæk Kommuneskole til distrikt Skærbæk.

Esbjerg: Guldager Skole (145) Vester Nebel Skole (90) og Spandet-Roager Skole (95) nedlægges. Det samme gør Bakkevejens afdeling i Hunderup. Hjerting Skole (620) og Nordvangskolen (512) lægges sammen.

Varde: Ølgod Byskole (416) og Skolen ved Skoven (179) lægges sammen.

Billund: Enggårdskolen (399) og Søndermarkskolen (470) nedlægges for derefter at blive lagt sammen i Søndemarkskolens bygninger.

Vejen: Sdr. Hygum Skole (102), Øster Lindet Skole (88), Hovborg Skole (70) og Nørbølling Skole 122) nedlægges, og Byagerskolen (141) og Brørup Skole (401) lægges sammen.

Kolding: Stepping Skole (88) nedlægges. Kongeåskolen (342) og Vester Vamdrup Skole (565) lægges sammen under navnet Vamdrup Skole.

Vejle: Vandel Skole (115) og Nørup Skole (332) får fælles ledelse.

Horsens: Sønder Vissing Skole (238) og 10. Klasse-center Horsens nedlægges.

Odder: Randlev Skole (100) og Ørting-Falling Skole (103) nedlægges.

Silkeborg: Linå Skole (103) nedlægges. Funder Skole (363) og Kragelund Skole (110) får fælles ledelse.

Herning: Vind Skole (56), Fasterholt Skole (37), Sønderagerskolen (494) og 10. klasseskolen UC 10 nedlægges. I Sønderagerskolens bygninger oprettes en ny skole med centerklasser, eliteidrætsklasser og 10. klasser. Skolen får eventuelt et nyt navn.

Skive: Vestsalling Skole- og dagtilbud (535) og Balling Skole (235) lægges sammen under navnet Vestsalling Skole- og dagtilbud.

Lemvig: Gudum Skole (92), der er en afdeling under Nørre Nissum Skole, nedlægges.

Holstebro: Thorsminde Skole (8) og Herrup Skole (74) nedlægges.

Struer: Specialskolen Resen Skolen nedlægges.

Thisted: Klitmøller Skole (56), Hundborg Skole (100), Vorupør Skole (50) og Stagstrup Skole (104) nedlægges, og Vesløs Skole (250) og Tømmerby-Lild Skole 160) lægges sammen.

Mariagerfjord: Vebbestrup Skole (105), Hvornum Skole (90), Astrup Skole (158) og Rostrup Skole (100) nedlægges. Skelund Sogneskole (125) og Havbakkeskolen (304) lægges sammen.

Vesthimmerland: Louns-Alstrup Skole (83), Simested Skole (85) og Haubro Skole (33) nedlægges. Bakkeskolen (166) og Vilsted-Vindblæs Skole (73) lægges sammen.

Jammerbugt: Ingstrup Skole (70), Moseby Skole (88), Øland Skole/ Langeslund Skole (106) og Hjortdal Skole (70) nedlægges. Saltum Centralskole (220) og Vester Hjermitslev Skole (84) lægges sammen. Det samme gør Aabybro Skole (749) og Ulveskov Skole (113) samt Brovst Skole (450) og Halvrimmen Skole (102). Tranum Skole (140) og Skovsgårdskolen (300) får fælles ledelse.

Brønderslev: Flauenskjold Skole (142) og Klokkerholm Skole (281) får fælles ledelse.

Hjørring: Vrensted Skole (95), Rakkeby Skole (64), Skallerup Skole (110), Ulvkærskolen (455), Lørslev Skole (105), Hørmested Skole (109) og Mosbjerg Skole (130) nedlægges. Astrup Skole (150), Bjergby-Mygdal Skole (268) og Højene Skole (700) lægges sammen. Det samme gør Tversted Skole (130), Bindslev Skole (280), Sindal Skole (619) og Lendum Skole (150), Tårs Skole (440) og Vrejlev-Hæstrup Skole (278), Løkken Centralskole (250), Vrå Skole (484) og Hundelev Skole (160) samt Hirtshals Skole (315), Tornby-Vidstrup Skole (246) og Horne-Asdal Skole (250). I alt bliver 15 skoler til fem skoler med flere matrikler.

Frederikshavn: Abildgårdskolen (436) og Fladstrand Skole (430) lægges sammen. Målet er at flytte eleverne til en af skolerne, når der bliver plads. Hvornår det sker og til hvilken skole er ikke fastlagt. For Hedeboskolen (440) og Ankermedets Skole (400) har kommunen søgt om dispensation til at lave fælles ledese, da skolerne flytter sammen i Ankermedets Skoles bygninger i 2012.

Kilder: Lærerkredsene i Danmarks Lærerforening. Elevtallene i parentes er fra Den danske skoleårbog 2009-2010.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg forstår mig ikke på politik, men tror stadig på at de gør hvad de kan for at få det bedste for alle.

Der vil altid være en masse der føler at de ikke får nok - men der ER jo ikke flere penge at gøre godt med.

Som mor ville jeg da hellere have godt indeklima i mit barns skole end at de ældre får gjort rent hver uge eller at narkomanerne bliver steriliseret gratis - men der skal være plads til alle i dagens Danmark og det må være møgsvært for dem der laver budgetterne at gøre det så godt som muligt. For lige meget hvad de gør vil der være nogen der brokker sig.

Jeg prøver at se det så positivt som muligt: at mine børn har mulighed for at komme i skole og få en uddannelse. Noget mange andre børn i verden ikke kan.

Der er også skåret i børnechecken (vi har jo for mange børn) men det brokker jeg mig ikke over. Vil hellere takke for de 40.000,- vi får end at brokke mig over de 7.000,- vi har mistet :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Esbjerg: Guldager Skole (145) Vester Nebel Skole (90) og Spandet-Roager Skole (95) nedlægges. Det samme gør Bakkevejens afdeling i Hunderup. Hjerting Skole (620) og Nordvangskolen (512) lægges sammen.

Kilder: Lærerkredsene i Danmarks Lærerforening. Elevtallene i parentes er fra Den danske skoleårbog 2009-2010.

Med hensyn til Guldager skole, så ligger Sønderris og Ådalskolen lige i nærheden, 10 min på cykel ca. Og der er cykelsti til begge skoler. Fourfeldtskolen, som jeg gik på, ligger 15 min på cykel derfra.

Hjerting skole og Nordvangsskolen ligger i en gå afstand af hinanden på 5 min. Så der ville eleverne ikke skulle køre i en større afstand for at komme i skole.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

jeg forstår ikke, hvordan regeringen kan sige, at vi skal blive bedre uddannet og man så vil gøre skolerne større og sparre så mange penge på skolerne, så der nu er over 28 elever i hver klasse, hvor der kun er 1 lærer. Når der er så mange børn om 1 lærer, så er der desværre en del, som bliver tabte. Det kommer til at gå ud over de svage elever, og de rigtig stærke elever, som der ikke bliver tid og overskud til at tage sig af.

Jeg kan faktisk rigtig godt lide, når der kun er 10-15 elever i klassen, for så er der mulighed for at se og høre alle elever. Og her taler jeg ud fra min egen erfaring som lærer, da jeg har gået på lærer sem. og taget 3 år, samtidig har jeg også arbejdet som lærer, så jeg taler ikke som uvidende...

Og ja vi har en dyr folkeskole i DK, og vi burde også bruge penge på børnene og de unge, da de er fremtiden...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er da helt enig i at vi, i den perfekte verden, burde bruge en masse penge på uddannelse og at der burde være råd til at have små klasser og til at de ældre får gjort rent ofte og at der ikke skal spares nogle steder, men vi lever desværre ikke i den perfekte verden, og vi har levet over evne i flere år, og den regning skal nu betales.

Jeg synes det er helt i orden at se på antallet af skoler og om der kan rationaliseres her, og det kan der helt sikkert. Der er mange små skoler som ikke er rentable og alt for dyre i forhold til større skoler, og derfor er den nødvendigt at gøre noget.

Jeg tror ikke at løsningen alene er sammenlægninger og flere elever i klasserne. Det kommer også til at kræve noget af lærerne i forhold til tilrettelægning af undervisningen på en anden måde og af politikerne, der skal lade skolerne i fred for flere besparelser, så den nye struktur kan komme til at fungere.

Kram

Rikke

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Gladsaxe: Gladsaxe Skole (355) nedlægges, men skal dog fungere som en afdeling under Egegård Skole (407). I løbet af et par år samles eleverne i Egegård Skole, der får navnet Gladsaxe Skole.

Min søn går på Egegård Skole og der har indtil videre være meget positiv omkring samlægning af de to skoler.

Egegård er bygget som en tresporet skole, men pt er der kun to spor. Jeg syntes faktisk kune det er rigtig godt, at der bliver sparet på mursten istedet for lærer og undervisningen :-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER