Om at finde gløden

[NSEllekilde]

Jeg vil gerne starte indlægget med at sige at jeg er i et meget lykkeligt forhold og "problemet" er ikke så slemt at jeg går og tænker på det konstant -men alligevel et par gange om dagen strejfer det mig og gør mig drøn ulykkelig.

Jeg har altid haft en tildens til at "teste" min kæreste, om hvor langt han ville gå for at redde mig og vores forhold. MEGET usundt og heldigvis noget jeg har arbejdet så meget med at jeg vil vove at påstå at min usikkerhed er helt forsvundet. Det har taget et ordentligt ryk i den positive retning det sidste år og jeg tror også at det er derfor at graviditeten og frieret kom nu (eller for et halvt år siden) -fordi vi oprigtig har det godt.

Jeg er blevet god til at give slip på latterlige irrationelle tanker istedet for at anklage, gå ud fra, overtænke eller handle ud fra dem som jeg før har gjort.

Da jeg tog beslutningen om at vokse fra det dårlige mønster jeg godt var klar over ville ødelægge vores forhold, besluttede jeg mig også for at Nichlas aldrig skulle være i tvivl om hvor meget jeg elskede ham.

Så jeg bestemte mig for at jeg minimum 1 gang om dagen skulle give ham en kompliment. Om det var fordi at han var pisse lækker, gik ud med skraldet, huskede at slukke lyset -skulle jeg sige noget jeg mente var rart for ham at høre.

Det fungerede bare SÅ godt. Hurtigt blev det meget naturligt at rose ham for de ekstra ting han gjorde, vise min taknemlighed ved at sige tak for små ting og værdsætte alt det han gør for mig og vores kommende familie.

Og vi blev meget gladere. Jeg følte mig meget mere sikker på at han var sammen med mig (og ikke alle de kvindelige kunder han har -som jeg før godt kunne få bildt mig ind at han var sammen med). Generelt kunne jeg mærke denne her opløftning i forholdet og jeg vil vove at påstå at vi var blevet så lykkelige sammen.

Nu er jeg jo gravid og har termin om 12 uger, så jeg er jo lidt ekstra følsom og derfor har jeg egentlig ignoreret den følelse jeg lidt går rundt med, men nu tror jeg altså at den skal ud.

Jeg bliver nødt til at dele lidt intime detaljer for at kunne forklare det..

De fleste af jer ved at jeg generelt har et lidt højt sexdrive da det før har voldet problemer i forholdet, men efter at jeg er blevet gravid så er vores sexliv dalet drastisk. Ikke fordi jeg har mindre lyst, men faktisk også i forbindelse med min forandring har jeg lært at respektere og acceptere at han nok skal komme til mig når han har lyst.

Jeg tænker at det er helt normalt, men jeg kan jo alligevel ikke lade være med at have det lidt skidt med den følelse af afvisning konstant-for jeg kan godt en gang i mellem prøve at få os i stemning, uden held. I forvejen føler jeg mig ret usexet så et nej gør altså lidt ondt :rolleyes.

Når sex endelig kommer på bordet som er Max 1 gange om ugen, føler jeg at det bare skal overstås. Det tager max 5 minutter. Forspil er der ikke rigtigt noget af -det føles lidt som om at han tror at fordi at min vejrtrækning bliver lidt tungere at jeg er ready to go. Jeg savner virkelig nærværet -eller måske er det egentlig mere anstrengelsen jeg savner.

For 2 år siden ØNSKEDE jeg INDERLIGT at vi ville få et så steady forhold at vi bare kendte hinanden ud og ind -og nu hvor vi gør det så føler jeg mig lidt som om at alle overraskelserne og spændingen slet ikke eksisterer....

Det er jo meget normalt, men hvordan gør man det lige bedre?

Pga min høje sexlyst gennem hele vores forhold føler jeg slet ikke at jeg kan "friste" med noget vildt, frækt eller anderledes da vi jo har været hele møllen igennem i min jagt efter at højne hans sexlyst. Som aldrig lykkedes i øvrigt. Jeg føler mig på bar bund i at spicy sexlivet lidt op.... Fordi vi har prøvet alt det vi begge havde lyst til..

Sex er selvfølgelig ikke alene problemet, men går hånd i hånd med mange af de andre hverdagsproblemer.

I takt med at jeg er begyndt at rose, sige tak og generelt være sødere overfor Nichlas, ser jeg jo pludselig også hvor lidt han ser mig.

Åh det lyder så overdrevet for han gør jo alle de ting vi plejer -som godmorgenkys, farvelkys og vi kan også godt spontant kramme hinanden rigtig hårdt og inderligt. Vi fortæller hinanden hver dag at vi elsker hinanden. Men hans blik virker tomt, han ser ikke forelsket ud og generelt er der bare intet liv/spænding/overraskelse fra hans side. Han er blevet så alvorlig.

Vi kan godt have dage hvor vi pjatter, griner og hygger os men det er bare ikke på samme inderlige og ærlige måde. Han skal for det meste være overtræt før jeg kan få ham til at grine oprigtigt.

Jeg ved ikke om det er en del af pakken at blive voksen, men jeg føler lidt at den spænding som jeg jo ofte selv lavede (ved altid at have problemer klar) før -holdte forholdet i live på en eller anden måde. Der var hvertfald drama.... Jeg savner slet ikke den periode, men jeg savner at der er fokus på vores forhold -denne gang skal det selvfølgelig være positiv fokus..

Dengang kom han også ofte med blomster, elskede at snakke rejser, kunne godt overtales til at gå en tur i stedet for at være sofakartofler og vi snakkede meget mere om hvad der rørte sig i vores liv på det tidspunkt...

Selvfølgelig udvikler man sig, også sammen, men jeg kan ikke lade være med at have en følelse af at vi kender hinanden FOR godt :unsure

Den eneste måde jeg kender til at ruske op i forholdet når begge parter er blevet for trygge er ved at skabe drama -og det er jo den cirkel jeg endelig er kommet ud af. Så jeg vil rigtig gerne gøre det på en god måde...

Hvordan skal jeg gøre det?

Sexlivet fylder, men ikke ligeså meget som den generelle "vi kender hinanden ud og ind og gør derfor ikke nogen anstrengelser" typer vi er blevet til.

Jeg ved godt at det er lidt besværligt ift at spicy sexlivet op fordi jeg jo netop har prøvet alt -alt hvad der står på nettet, bøgerne og egen fri fantasi, hans fantasi er prøvet af, alm sex og hurtig sex (det var overstået det første år) det hele er prøvet af.. Så derfor tror jeg at primær fokus "bare" skal være i vores "Kedelige" hverdag.

Den første tanke i nok har er at det er noget jeg skal snakke med ham om, og det skal jeg jo også -men jeg ved 100% hvad han vil sige. "det bliver bedre når..." han ikke er træt, har fået nyt arbejde, er begyndt at læse, når han begynder at træne osv osv osv...

Jeg prøver så at hjælpe ham med disse ting, men det ændre normalt ikke noget... Så er der bare noget andet der blokerer...

Jeg vil ikke presse ham eller få en diskussion ud af det...

Indlægget er enormt rodet.. Jeg ved ikke om i overhovedet kan forstå hvad jeg mener :(

Men måske for at gøre det kort -hvordan rusker man op i et rutinepræget forhold hvor komplimenter og daglige kærlighedserklæringer allerede HAR gjort sin magi?

[Guest]

Jeg tror at du forveksler det tomme blik med et alvorligt blik - tænkende blik / måske han forsøger at gribe om det faktum, at han skal være far!? Mænd har jo en anden tilgang til en baby i maven? De har også et andet tanke-mønster, og ligesom vi kvinder kan føle sorg over, at sku' sige farvel til livet før baby, så kan mænd også have noget at skulle bearbejde - måske især sætte ord på det?

Det var lige min første tanke

[Maj 2014]

Vores forhold kan virkelig også blive hverdagspræget. Min mand ved altid hvad jeg vil sige, før jeg siger det og omvendt. Nogen gange joker jeg med, at jeg vil have en anden der ikke kender mig. Men faktisk er det også en af de ting jeg elsker allermest. Jeg skal ikke anstrenge mig eller forsøge at leve op til noget. Han elsker mig for lige præcis mig. Jeg ved hvor jeg har ham og jeg ved at han vil mig.

Efter vi fik Amilia trådte vores forhold lidt i baggrunden og jeg tog en beslutning om, at nu skulle det være slut med det og kærligheden skulle sådan for alvor findes frem igen. Den har aldrig været væk på nogen måde, den er bare blevet tilsidesat lidt. Jeg tænker over hver dag, at kysse ham spontant, give ham et klap i måsen, vise ham at det er ham jeg vil have og i øvrigt synes han er dødlækker.

Det er mega svært, jeg ved ikke rigtig hvad du skal gøre, men jeg tænker lidt, at i stedet for at lægge for meget vægt på hvad Nicklas gør (ikke gør) så start med selv at gøre noget for ham. Lauritz han er sådan en type der bliver vildt optaget af et eller andet projekt og ikke tænker over at han ikke har kysset mig, eller sagt at han elsker mig, men det betyder ikke, at jeg betyder mindre for ham end omvendt. Jeg tror bare mænd er anderledes på det område, de tænker ikke alting igennem på den måde kvinder gør.

Kan du ikke arrangerer et eller andet romantisk for jer? Han tænker nok ikke så meget, når han er træt og har fået nyt job. Så kan i have en kærestedag inden i bliver 3.

I øvrigt vil jeg lige tilføje at mig og Lauritz aldrig har været mere forelsket end lige da vi havde fået amilia. Der kom den vildeste kærlighed jeg nogensinde har oplevet op i mig, da jeg så ham med vores lille guldklump.

Rodet indlæg. Undskyld. Bare smid det ud til højre hvis du ikke kan bruge det til noget.

[NSEllekilde]

Vores forhold kan virkelig også blive hverdagspræget. Min mand ved altid hvad jeg vil sige, før jeg siger det og omvendt. Nogen gange joker jeg med, at jeg vil have en anden der ikke kender mig. Men faktisk er det også en af de ting jeg elsker allermest. Jeg skal ikke anstrenge mig eller forsøge at leve op til noget. Han elsker mig for lige præcis mig. Jeg ved hvor jeg har ham og jeg ved at han vil mig.

Efter vi fik Amilia trådte vores forhold lidt i baggrunden og jeg tog en beslutning om, at nu skulle det være slut med det og kærligheden skulle sådan for alvor findes frem igen. Den har aldrig været væk på nogen måde, den er bare blevet tilsidesat lidt. Jeg tænker over hver dag, at kysse ham spontant, give ham et klap i måsen, vise ham at det er ham jeg vil have og i øvrigt synes han er dødlækker.

Det er mega svært, jeg ved ikke rigtig hvad du skal gøre, men jeg tænker lidt, at i stedet for at lægge for meget vægt på hvad Nicklas gør (ikke gør) så start med selv at gøre noget for ham. Lauritz han er sådan en type der bliver vildt optaget af et eller andet projekt og ikke tænker over at han ikke har kysset mig, eller sagt at han elsker mig, men det betyder ikke, at jeg betyder mindre for ham end omvendt. Jeg tror bare mænd er anderledes på det område, de tænker ikke alting igennem på den måde kvinder gør.

Kan du ikke arrangerer et eller andet romantisk for jer? Han tænker nok ikke så meget, når han er træt og har fået nyt job. Så kan i have en kærestedag inden i bliver 3.

I øvrigt vil jeg lige tilføje at mig og Lauritz aldrig har været mere forelsket end lige da vi havde fået amilia. Der kom den vildeste kærlighed jeg nogensinde har oplevet op i mig, da jeg så ham med vores lille guldklump.

Rodet indlæg. Undskyld. Bare smid det ud til højre hvis du ikke kan bruge det til noget.

Jeg synes at det er nogle gode pointer du kommer med, men "problemet" er at jeg jo allerede gør de ting i forvejen :unsure

Jeg kysser, klapper på numser, roser, komplimenter, krammer, kigger romantisk og overrasker med mad, gaver osv. Det gjorde jeg jo "desværre" til en vane dengang jeg for alvor ville være en god kæreste..

Jeg tror måske at det egentlig også er lidt dér problemet ligger -at jeg faktisk ikke kan gøre mere for ham :unsure

Altså forstået på den måde at jeg jo egentlig gør alle de ting der kan gøre hverdagen lettere og som man ofte glemmer når man når til et punkt i forholdet..

Det er bare blevet en vane for ham at høre det, og jeg tror måske at det har mistet lidt betydningen for ham -han forventer jo at jeg siger det.

Jeg har overvejet at skære ned på de ting, men samtidig så synes jeg bare at det er en mærkelig ting at skære ned for sådan lige pludselig :unsure Det kan jeg da ikke se det positive i...

Åh ja det er altså svært.. Jeg vil jo netop gerne være glad og tilfreds, specielt når vi snart bliver 3. Jeg synes jo netop at det er oplagt at kæmpe for det nu hvor vi kun er to :chin:

[NSEllekilde]

Jeg tror at du forveksler det tomme blik med et alvorligt blik - tænkende blik / måske han forsøger at gribe om det faktum, at han skal være far!? Mænd har jo en anden tilgang til en baby i maven? De har også et andet tanke-mønster, og ligesom vi kvinder kan føle sorg over, at sku' sige farvel til livet før baby, så kan mænd også have noget at skulle bearbejde - måske især sætte ord på det?

Det var lige min første tanke

Jeg ved at han tænker på det, og at han jo prøver at gribe om det praktiske i det her -og at det da er med til at spændingen måske fader lidt ud i hans prioteter..

Men jeg synes bare at det virker voldsomt hvis han bare aldrig kan være sådan oprigtig glad :unsure

[Maj 2014]

Tag en snak med ham om hvad han går og tænker på og om du kan gøre noget for, at hjælpe ham.

[Barbamama]

Det bliver lidt kort:

1. Flere gange, når du har skrevet om din kæreste, så har jeg tænkt, at han var lidt af en hængerøv. Sorry :blush Alt for meget computer, impulsiv dårlig mad, lidt for sløv til at komme igang med noget. Måske tager jeg HELT fejl og jeg kender ham jo ikke. Men det der med, at du skriver, at du gerne vil hjælpe ham og ikke vil presse ham, der bliver jeg sådan lidt... Måske har han brug for at du kræver, at han opper sig lidt?

2. Mht. Rutinepræget forhold og at kende hinanden for godt: Lav noget nyt. Måske har I prøvet alt indenfor sex, men I har vel ikke prøvet alt i livet? Få jer nogle oplevelser enten sammen eller hver for sig, så I har noget at snakke om. Fokuser på at blive et spændende menneske mere end at få hinanden til at synes at I er spændende. Det kan også være en hobby eller interesse. Lær noget om havskildpadder eller whatever :D

Håber I finder noget gnist, men ellers er der sikkert også meget andet der fylder når babyen kommer :kram

[Lovely Lady]

Barbamama er en klog kone :)

Men ellers helt lavpraktisk - prøv at indføre fælles gåtur efter aftensmaden hver dag. Works wonders :)

[NSEllekilde]

Det bliver lidt kort:

1. Flere gange, når du har skrevet om din kæreste, så har jeg tænkt, at han var lidt af en hængerøv. Sorry :blush Alt for meget computer, impulsiv dårlig mad, lidt for sløv til at komme igang med noget. Måske tager jeg HELT fejl og jeg kender ham jo ikke. Men det der med, at du skriver, at du gerne vil hjælpe ham og ikke vil presse ham, der bliver jeg sådan lidt... Måske har han brug for at du kræver, at han opper sig lidt?

2. Mht. Rutinepræget forhold og at kende hinanden for godt: Lav noget nyt. Måske har I prøvet alt indenfor sex, men I har vel ikke prøvet alt i livet? Få jer nogle oplevelser enten sammen eller hver for sig, så I har noget at snakke om. Fokuser på at blive et spændende menneske mere end at få hinanden til at synes at I er spændende. Det kan også være en hobby eller interesse. Lær noget om havskildpadder eller whatever :D

Håber I finder noget gnist, men ellers er der sikkert også meget andet der fylder når babyen kommer :kram

:blush han er lidt en hængerøv....

Du har helt ret i at vi godt kunne bruge lidt aktiviteter hver for sig - igen volder hans åndssvage job bare problemer tidsmæssigt..

Han arbejder hver dag pånær søndag i tidsrummet 15-02, og når han har fri har han brug for at "koble af" som han selv siger med computeren /Playstation osv. Hvis jeg udnytter hans fridage til at snakke problemer eller generelt bare have en plan om at få snakket så er jeg hende den onde som ikke lader ham slappe af, og hvis jeg gør det de dage han skal arbejde er jeg igen ond fordi jeg så giver ham en dårlig dag på jobbet...

Det er nu længe siden at vi har diskuteret, men jeg har jo så også holdt alt det her inde i mig selv.. Det er også længe siden at vi har haft en god dyb snak...

Jeg tør næsten ikke at presse ham.. Han er typen der skal komme med ideen selv ellers så bliver det ikke til noget :rolleyes

Men han er altså ret dejlig.. Bare lidt forkælet måske :p (altså af mor og far -ikke af mig :lolhit)

[NSEllekilde]

Barbamama er en klog kone :)

Men ellers helt lavpraktisk - prøv at indføre fælles gåtur efter aftensmaden hver dag. Works wonders :)

Årh det gad jeg altså godt... Men det dumme arbejde altså..

[Lovely Lady]

Åh ja, hvad er du nu, han arbejder med? :chin:

[NSEllekilde]

Åh ja, hvad er du nu, han arbejder med? :chin:

Taxa :rolleyes

Han vil jo gerne ind og læse, men trækker hele tiden i land ift hvilken Uddannelse han skal bruge til det job han ønsker :unsure

[NSEllekilde]

Nå, men nu har vi hvertfald aftalt at vi snakker sammen i Aften/nat når han kommer hjem (han kommer hjem når han har indtjent 2000 kr på bilen) . Det lød slet ikke som om at han allerede var i forsvarsmode, hvilket er dejligt :super

Jeg tror at jeg så vil sætte mig ned og lige få skrevet de vigtigste punkter for mig ned på et stykke papir og gøre mig nogle tanker om det -og så gøre klar ved spisebordet med tekrus og et stearinlys -måske have computer fremme da det altid er noget vi bliver uenige om (facts :rolleyes) .

Altså prøve at gøre stemningen hyggelig :)

[FruOvervejelse]

Nu tænker jeg bare højt, men tror du nogen gange, du kommer til at kvæle ham lidt i snak? Det lyder, når du skriver herinde, som om du meget gerne vil snakke alvorligt rigtig tit, og jeg tænker bare, han muligvis bliver lidt træt af det og samtidig kan komme til at føle sig forkert, når der hele tiden skal tales om, hvordan tingene bliver bedre?

Jeg tror virkelig, BBM har fat i det rigtige; du skal ud og lave nogle ting selv, så hele din lykke ikke ene og alene hænger på jeres forhold.

[NSEllekilde]

Nu tænker jeg bare højt, men tror du nogen gange, du kommer til at kvæle ham lidt i snak? Det lyder, når du skriver herinde, som om du meget gerne vil snakke alvorligt rigtig tit, og jeg tænker bare, han muligvis bliver lidt træt af det og samtidig kan komme til at føle sig forkert, når der hele tiden skal tales om, hvordan tingene bliver bedre?

Jeg tror virkelig, BBM har fat i det rigtige; du skal ud og lave nogle ting selv, så hele din lykke ikke ene og alene hænger på jeres forhold.

Men grunden til at jeg har brug for at snakke "tit" er jo fordi han altid siger nej. Eller ikke har hørt efter når jeg har snakket...

Jeg har aldrig kunnet få ham til at snakke med mig i længere tid end 5 min (og det er ikke en overdrivelse) før at han fader ud eller udviser tydeligt med sit kropssprog at han ikke gider længere.. Og så bliver jeg jo gal da jeg synes at det er respektløst at sukke højt /rulle øjne eller lignende når en anden person snakker. Og så er vi ingen vegne kommet.

Så det sidste stykke tid har jeg ignoreret min trang til at blive hørt af ham, og selvom det har været på bekostning af min følelse af nærvær, så har jeg da overlevet...

Så jeg synes da ikke at jeg drukner ham i snak nu :(

I så fald ville jeg ikke kunne dæmpe det ned :(

[Barbamama]

Uha, jeg kan faktisk godt forstå, hvis han hellere vil spille PS end de snakke der :blush De lyder virkelig hårde? Og måske lidt som om, du prøver at rense nogle detaljer, der næsten er for små til at han kan få øje på dem? :unsure

Jeg tænker: Hvis I skal snakke, så skid på facts og fokuser på ønsker (gerne konkrete). Og begræns snakkens længde til max 45 minutter og aftal på forhånd noget hyggeligt at lave bagefter. Ikke nødvendigvis fælles, men noget, I BEGGE reelt synes er hyggeligt. Kunne det være en plan? :)

Og så tænker jeg lidt med det der med at afkoble efter arbejde med computeren. Det er fint nok, men mon ikke max en time kan gøre det. Det er i hvert fald værd at indstille sig på, når nu I har en baby på vej ;) Og ellers kunne man måske afkoble ved at spille et spil med konen (hvilket så til gengæld kræver, at hun ikke ser det som smutvej til problemsnakke ;)). Eller han kan koble af ved at pudse vinduer. Det får man i hvert fald ikke stress af ;)

[Susanne]

Men grunden til at jeg har brug for at snakke "tit" er jo fordi han altid siger nej. Eller ikke har hørt efter når jeg har snakket...

Jeg har aldrig kunnet få ham til at snakke med mig i længere tid end 5 min (og det er ikke en overdrivelse) før at han fader ud eller udviser tydeligt med sit kropssprog at han ikke gider længere.. Og så bliver jeg jo gal da jeg synes at det er respektløst at sukke højt /rulle øjne eller lignende når en anden person snakker. Og så er vi ingen vegne kommet.

Så det sidste stykke tid har jeg ignoreret min trang til at blive hørt af ham, og selvom det har været på bekostning af min følelse af nærvær, så har jeg da overlevet...

Så jeg synes da ikke at jeg drukner ham i snak nu :(

I så fald ville jeg ikke kunne dæmpe det ned :(

Jeg tror ikke jeg forstår, hvad det helt konkret er du vil snakke med ham om og hvad du forventer at få ud af det? :unsure

[Barbamama]

Men grunden til at jeg har brug for at snakke "tit" er jo fordi han altid siger nej. Eller ikke har hørt efter når jeg har snakket...

Jeg har aldrig kunnet få ham til at snakke med mig i længere tid end 5 min (og det er ikke en overdrivelse) før at han fader ud eller udviser tydeligt med sit kropssprog at han ikke gider længere.. Og så bliver jeg jo gal da jeg synes at det er respektløst at sukke højt /rulle øjne eller lignende når en anden person snakker. Og så er vi ingen vegne kommet.

Så det sidste stykke tid har jeg ignoreret min trang til at blive hørt af ham, og selvom det har været på bekostning af min følelse af nærvær, så har jeg da overlevet...

Så jeg synes da ikke at jeg drukner ham i snak nu :(

I så fald ville jeg ikke kunne dæmpe det ned :(

Jeg tror, det var Einstein, der sagde et eller andet om at man ikke skal forvente nyt resultat, hvis man hele tiden prøver det samme.

Som jeg læser det, så har du brug for nærhed, og det prøver du at løse via (mislykket) snak eller sex, og du får egentlig det modsatte.

Så måske en ny strategi til at opnå nærhed ville hjælpe dig? Lises (Lady H) forslag om en gåtur er IMO både simpelt og genialt. :) Måske kunne I også snakke uden at det bliver dybt og om forhold? Overvej evt et eller andet, som N synes er spændende og sæt dig for at blive klogere på det. Spørg ham! Og lad han fortælle, og se om du kan finde det interessante i det :)

Jeg tror nogle kvinder (sorry) kan have en tendens til at glemme, at de ikke skriver drejebogen til snakke. De (vi ;)) snakker og fortæller og deler og spørger og forventer svar, og mændene siger hmm, nå og ja fordi de sidder på en anden planet. Jeg kender det selv, at hvis jeg pludselig holder enetale om føle/tænke/synes, så forlader B samtalen, som den fornuftige mand, han er. Men hvis jeg spørger ham om beton eller udskæringer på en ko, så kan han faktisk sagtens snakke ;)

[NSEllekilde]

I er kloge kvinder alle sammen :respekt

Jeg tror måske bare jeg kun har nævnt de ting jeg gør herinde som en nødløsning når det vitterligt har brændt sammen (i mit hoved :rolleyes) ..

For når i nævner "fra tidligere indlæg" så får jeg lidt ondt i maven for jeg har jo selvfølgelig gjort meget andet end det, og lige nu føler jeg mig lidt som en der har fået et stempel... Jeg prøvede ellers ihærdigt at starte indlægget med at fortælle hvor meget jeg har arbejdet med mig selv bare det sidste år men alligevel bliver der nævnt eksempler fra indlæg jeg har skrevet før udviklingen og det gør mig lidt ked af det når jeg har kæmpet hårdt for at nå hertil :( ...

Mange af jeres gode råd har jeg allerede prøvet. Jeg har spurgt ind til hans computer, lyttet godt efter når han har snakket om ting der interesserer ham (blandt andet fodbold, politik og religion) og virkelig kun holdt mig til emner jeg ved han har interesse i -og alligevel er hans overskud til at sidde med mig minimal.

Når jeg siger "sidde med mig" mener jeg ikke at jeg har sagt "kom nu sætter vi os ned og snakker om det her" . For så kan jeg godt forstå at han bliver træt i hovedet af mig.

Jeg mener bare generelt morgenmadsspisning hvor vi alligevel sidder der og jeg spørger om han har sovet godt, når vi en sjælden gang skal handle sammen og vi lige skal ordne det praktiske inden da, eller hvis vi skal gennemgå økonomi eller hvis vi en sjælden gang skal ud og spise.

Snakker i aldrig med jeres mænd om drømme, ønsker, praktiske ting, fremtid, hverdagsting osv siden at i virker så forundret over at jeg har brug for at få vendt de her ting med ham engang imellem? :unsure

Det lyder jo som om at vi aldrig siger et pip til hinanden :rolleyes

Sådan er det jo ikke, men jeg synes måske bare ikke at det er for meget at forlange at han kan bruge 5-10 min om ugen eller hveranden uge på at få snakket sammen om de ting der nu rør sig i mig, når jeg ellers alle ugens dage holder igen og passer på ham.. Eller hvad?

De ting jeg forventer af de her samtaler (som jo ofte er endt i mig der er utrolig ked og ham som er træt i knolden) er jo at vi kan blive enige om en middelvej.

Jeg gætter og gætter på om hvad der gør ham glad, hvad jeg kan gøre for at han er tilfreds og frisk (:rolleyes) og jeg har jo tydeligvis ikke ramt rigtigt hverken ved komplimenter, ekstra kys, ekstra sex/mindre sex, klap i numsen, gaver, mig som trækker mig, mig som er stille, mig der støtter, mig der presser og meget mere. Intet har gjort at han virker mere eller mindre interesseret i at være mere nærværende med mig.

Helt ærligt tror jeg også at han synes at det går fint (og det går jo også rigtig godt overordnet) og hvorfor skal man ændre på noget når det går fint?

Den tankegang kan jeg nemlig godt se Nichlas i, og derfor føler jeg jo også et behov for at fortælle ham hvis det ikke går fint -ellers ender det jo med at jeg går og er ked af det og han tror det går fint..

Men jeg kan godt mærke at jeg har brug for noget mere nærvær fra ham, nogle lidt flere "følelser" igennem blikke, smil eller anstrengelser. Og hvor skulle han vide det fra hvis jeg ikke fortæller ham det?

Det er jo egentlig ikke fordi jeg bare vil snakke for at snakke (selvom det selvfølgelig også kunne være hyggeligt) men jeg har altså brug for at dele bekymringer og glæder med ham engang imellem :(

Det er bare svært at få sagt de her ting når jeg bliver mødt med rullende øjne, høje suk og korte svar....

Jeg skriver jo netop de her indlæg for at få råd så jeg har noget konkret at sige til ham så samtalen kan blive så kort og præcis -så han ikke når at blive træt af mig.

Det hele bliver så rodet når jeg får lavet de her lange indlæg, men jeg kan også godt se hvordan jeg får Nichlas til at se ud.

Han er altså en normalt meget kærlig, respekterende og god kæreste - men efter han begyndte på det taxajob så er hans overskud faldet enormt og det kan altså tydeligt mærkes på vores forhold.

Det hjalp da jeg tog mig kraftigt sammen og ændrede det jeg har ændret indtil videre, men nu kunne jeg godt bruge lidt udvikling fra hans side.

Jeg føler mig pludselig som en tarvelig kæreste igen.

Hvad skal jeg så ændre ved mig selv? :boo

[Guest Amina]

Istedet for at du starter ud med at snakke, kunne du så bede ham om at læse denne her tråd? Give ham telefonen og læse alt det du har skrevet?

Eller er det for grænseoverskridende for dig?

[NSEllekilde]

Istedet for at du starter ud med at snakke, kunne du så bede ham om at læse denne her tråd? Give ham telefonen og læse alt det du har skrevet?

Eller er det for grænseoverskridende for dig?

Det ville jeg godt turde. Det ville nok være med lidt hjertebanken, men hvis jeg vidste at han så ville forstå det.. Men jeg ville da hvertfald foretrække at fortælle ham de her ting så han ikke skal "høre" det fra internettet af..

Jeg tror selv at jeg måske ville føle at han var lidt streng hvis han havde udleveret mig som jeg jo egentlig gør herinde :blush

[Barbamama]

Min hjerne er vist gået i seng, men jeg vil skynde mig at sige, at jeg overhovedet ikke synes, at du er en tarvelig kæreste eller på anden måde forkert, og selvom jeg synes N lyder lidt som en hængerøv, så er jeg helt med på at han også er sød og kærlig og gør dig glad :kram2

[Maj 2014]

Du er ikke en tarvelig kæreste, helt ærligt det er du altså ikke. Vi snakker flere gange om ugen om fremtidsdrømme og ønsker for ligesom, at tjekke op på, at vi stadig gerne vil i den samme retning. Jeg lytter meget når min mand snakker om alt muligt han vil lave på bilen og han lytter når jeg snakker om børn, nogen gange siger jeg, nu gider jeg altså ikke høre mere om den bil i dag. Lige nu er vi begge hjemme, så vi snakker hele tiden stort set hele dagen, så jeg forstår dig godt.

Jeg kan så også godt se det fra hans side, det er bare skod når man er træt. Jeg er inde i en periode hvor jeg er rigtig træt, så nu har vi indført at mor skal sove til middag, men med de timer Nicklas arbejder er det nok svært at få indført mere søvn.

Jeg rænker lidt om du måske skal få snakket med ham om uddannelse, så han kan komme ud af det job hvor han arbejder for meget. Når lille pigen kommer bliver det vanvittig hårdt for jer begge to med det skema han har.

[Guest Amina]

Det ville jeg godt turde. Det ville nok være med lidt hjertebanken, men hvis jeg vidste at han så ville forstå det.. Men jeg ville da hvertfald foretrække at fortælle ham de her ting så han ikke skal "høre" det fra internettet af..

Jeg tror selv at jeg måske ville føle at han var lidt streng hvis han havde udleveret mig som jeg jo egentlig gør herinde :blush

Det var mere tænkt som at han ville "lytte" og forstå dig bedre. Når du ikke skal forklare dig overfor ham, hvis han alligevel lukker af efter 2 min og ikke hører hvad du siger.

Nogen mennesker mærker det bedre på skrift. Det er også kun et forslag, du kender ham bedst og ved hvad der ville virke :)

[Camilla_krøier]

Det er ikke tarveligt at forvente noget engagement og nærvær fra ens partner, det er jo derfor man er sammen....

Umiddelbart tror jeg at Ns største problem er metal overskud, ikke manglende lyst til nærvær med dig.... Han knokler røven i laser på ubekvemme tider af døgnet for at få regnestykket til at gå op og jeg kan forestille mig at han bruger rigtig meget mental kapacitet på at bekymre sig/ kunne overskue økonomien, den nye baby, din graviditet, uddannelse, flytning og hvordan I i det hele taget skal få enderne til at mødes på sigt og det koster meget energi og overskud og når du så vil snakke så flyder bægeret over selvom det måske kun drejer sig om hvad I skal spise i næste uge..... Uden at kende ham så tænker jeg at N måske har en smule stress og så er der bare minus på alle kontoer når det kommer til energi, overskud osv....

Så ja det virker rigtigt øv og uretfærdigt, men i en periode så prøv at sige at du godt forstår at det hele er en stor mundfuld for ham og at han kan komme til dig når han har brug for at dele sine tanker eller hvis han har en god kammerat, sine forældre eller andre hvor han kan læsse af uden at der i det øjeblik forventes noget af ham...

For ja selvfølgelig skal der være plads til at snakke om drømme og om fremtiden, men hvis man dårligt nok kan overskue den næste uge så bliver fremtiden bare en stor stressfaktor.... I er unge, I skal nok nå alting....

Dette er ikke ment som et gok i nøden, blot nogle tanker du kan overveje