Rockwell fondens undersøgelse

[Lovely Lady]

http://www.information.dk/191159

Jap, jeg kan godt huske artiklen... Jeg kan ikke bruge den til så meget. Jeg har stor respekt for hjemmepasning, og jeg kunne såmænd godt have undt mine børn det - men for den samlede familie er det ikke en mulighed hos os, så de kommer i institution og så bliver målet at finde et godt sted og et passende niveau.

Anyway - institution eller ej er jo en anden debat, hvis man partout vil have den, personligt går jeg helst udenom.

[FruH]

Jeg føler mig også ramt af samfundets opfattelse af, at forældre der gør karriere ikke er nærværende forældre, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at man er lige så meget i vælten, hvis man går hjemme med børnene.... Så alle skal åbenbart helst lande lige midt imellem forbat være accepteret i den brede offentlighed...

Jeg håber dog at der fortsat er plads til alles forskelligheder her, jeg undværer også gerne debatten om institution vs hjemempasning

[millivanilli]

Jeg føler mig også ramt af samfundets opfattelse af, at forældre der gør karriere ikke er nærværende forældre, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at man er lige så meget i vælten, hvis man går hjemme med børnene.... Så alle skal åbenbart helst lande lige midt imellem forbat være accepteret i den brede offentlighed...

Jeg håber dog at der fortsat er plads til alles forskelligheder her, jeg undværer også gerne debatten om institution vs hjemempasning

Meget enig. Og jeg undværer også gerne den debat, selv om jeg godt ved at jeg var med til at lægge op til den ved mit indlæg. Min intention var egentlig blot at tilkendegive frustration over det jeg oplever som tendens i samfundet til at "shame" mødre der vælger at arbejde fuld tid, samtidigt som at der er "krav" om at man skal træne en masse, have en masse alenetid, gøre karriere etc. Jeg er hellere ikke i tvivl om at mødre der vælger at være hjemmegående oplever både shaming og pres, men nu var det altså den fuldtidsarbejdende kvindes perspektiv jeg havde mest brug for at få med...

[tsecret]

Nej tråden blev netop ikke oprettet for at være diskussion mellem hjemmepasning eller institution, men mere for at høre om de forskelligheder der er herinde, og hvordan vi hver især får det til at fungere. For det er jo det det handler om - at få hverdagen til at fungere for ens egen lille familie. 

 

Min mand har altid gerne ville arbejde mindre, så for ham handler det om det - og at han ikke brænder for sit arbejde. Han skynder sig altid at melde sig når det er sygdom, lægetider eller lignende. 

 

Under min første graviditet drømte jeg også om at komme på deltid. Og jeg ville sandsynligvis være gået efter 30 timer efter barsel, hvis jeg stadig var der. Men i mellemtiden har jeg fået nyt job, og dette job brænder jeg virkelig for, og det gør en forskel. Selvsagt drømmer jeg om deltid lige en gang i mellem, især når jeg lige får dårlig samvittighed over ikke at føle jeg deltager nok, men i det store og det hele er jeg godt tilfreds med ordningen som den er nu, med at jeg er på fuldtid og manden på deltid. Det kunne jeg sagtens leve længe med. Til gengæld vil jeg gerne holde lang barsel, især hvis amningen går ligeså godt som sidst. 

 

Men det er også rart at høre, at man kan få det til at fungere med to på heltid uden at føle sig totalt stresset. Netop fordi vi ved at vi ender der på et tidspunkt - og det er rart at vi måske ikke behøver at frygte det :)

[FruH]

Nej tråden blev netop ikke oprettet for at være diskussion mellem hjemmepasning eller institution, men mere for at høre om de forskelligheder der er herinde, og hvordan vi hver især får det til at fungere. For det er jo det det handler om - at få hverdagen til at fungere for ens egen lille familie.

Min mand har altid gerne ville arbejde mindre, så for ham handler det om det - og at han ikke brænder for sit arbejde. Han skynder sig altid at melde sig når det er sygdom, lægetider eller lignende.

Under min første graviditet drømte jeg også om at komme på deltid. Og jeg ville sandsynligvis være gået efter 30 timer efter barsel, hvis jeg stadig var der. Men i mellemtiden har jeg fået nyt job, og dette job brænder jeg virkelig for, og det gør en forskel. Selvsagt drømmer jeg om deltid lige en gang i mellem, især når jeg lige får dårlig samvittighed over ikke at føle jeg deltager nok, men i det store og det hele er jeg godt tilfreds med ordningen som den er nu, med at jeg er på fuldtid og manden på deltid. Det kunne jeg sagtens leve længe med. Til gengæld vil jeg gerne holde lang barsel, især hvis amningen går ligeså godt som sidst.

Men det er også rart at høre, at man kan få det til at fungere med to på heltid uden at føle sig totalt stresset. Netop fordi vi ved at vi ender der på et tidspunkt - og det er rart at vi måske ikke behøver at frygte det :)

.

Helt enig, det handler om hvad der fungerer i den enkelte familie.

For os fungerer det, fordi vi har truffet et bevidst valg, og vi vil bare have det til st fungere. VU strukturerer tingene meget ift indkøb og madlavning og rengøring har vi betalt os fra.

Da jeg kom tilbage på arbejde efter 2. Barsel blevet det Fog tydeligt for mig, at weekenderne er nødt til at være heeelt droslet ned for vores alles skyld, så på den sociale front er vi ikke nær så aktive som tidligere.

Ift at være presset synes jeg kun vi er pressede, når der er sygdom, og der har vi vildt gode bedsteforældre, der næsten altid står klar, så det handler også om et godt netværk, hvis det skal fungere

[FruH]

Meget enig. Og jeg undværer også gerne den debat, selv om jeg godt ved at jeg var med til at lægge op til den ved mit indlæg. Min intention var egentlig blot at tilkendegive frustration over det jeg oplever som tendens i samfundet til at "shame" mødre der vælger at arbejde fuld tid, samtidigt som at der er "krav" om at man skal træne en masse, have en masse alenetid, gøre karriere etc. Jeg er hellere ikke i tvivl om at mødre der vælger at være hjemmegående oplever både shaming og pres, men nu var det altså den fuldtidsarbejdende kvindes perspektiv jeg havde mest brug for at få med...

Enig i at der er sindsygt mange forventninger. Jeg tænker dog det ofte er netop forventningerne, der stresser folk.

Vi har gjort vores prioriteringer meget klare og lige nu erdet vores lille familie og arbejde. Jeg har droppet fritidsinteressen, vi løber når det kan hænge sammen med familien og det sociale liv er til dels på stand by ( når vi laver noget er det af og til hver for sig og ude i byen, fx cafetur med en veninde - så skal hele familien ikke trækkes med til middag hos veninden) .

Jeg tror, at jo mere bevidste og enige man er om sine til- og fravalg, jo bedre rustet er man i at modstå presset fra omverdenen.

[camolette]

Jeg synes godt nok det er lidt skræmmende at det er lige gyldigt hvad man vælger så får man kritik udefra.

Hvis man går hjemme med sit barn, så frarøver man dem åbenbart en masse.

Men hvis man har et fuldtidsjob, som samfundet ligger op til, så skal man høre for at ens barn har for lange dage i institutionen.

Det er satme ikke nemt at være kvinde i dagens Danmark :(

Vi gør jo kun hvad vi finder bedst for vores egen familie.

[Guest]

Jeg er helt enig i, at det er svært at leve op til de krav og forventninger, der er både i forhold til børn og karriere, når man er kvinde. Jeg ville personligt få pip af at gå hjemme, og jeg nyder at gå på arbejde, men jeg er også meget tryg ved min datters vuggestue, og indtil videre har hun ikke haft meget lange dage, så jeg har en god mavefornemmelse. Men for at vende tilbage til trådstarters spørgsmål om, hvad vi gør, så kan jeg fortælle om vores arbejdssituation! :)

 

Jeg er startede på arbejde igen, da S var 8 1/2 måned, og har lavet en ordning med arbejdet om at afholde 6 timers orlov pr. uge frem til 31/5. De første 3 måneder var der dog så meget arbejde, at jeg i gennemsnit arbejde 5 af de 6 orlovstimer og oven i hatten fik besked på, at det var mit eget problem, og jeg måtte selv sørge for at få de timer afspadseret. Der blev dog trukket lidt i land, og jeg har fået lidt mindre at lave, så nu arbejder jeg ikke meget for meget, men selvom jeg godt kunne få lov til at være på nedsat tid efter 31/5, så har jeg ikke lyst, for jeg synes ikke, det har været en ret stor fordel for mig. Ja, jeg har lidt mindre pres på, men jeg får også mindre i løn, og jeg har alligevel haft arbejdsuger på 45 timer til tider og har jævnligt dage til kl.17 på arbejdet. Så er der altså ikke meget fordel ved at være på nedsat tid, synes jeg.

 

Til gengæld har vi glæde af, at manden har udskiftet en lederstilling i butik med at blive studerende, så han har været meget hjemme indtil han tog et barselsvikariat på næsten fuld tid ved siden af studiet her i januar. Nu bliver vi så en del mere pressede i forhold til at hente og aflevere i fornuftig tid, men vi har lige til gengæld fået en til at komme og gøre rent hos os en gang om ugen, og det er til gengæld rigtig rart :)