Hjemmefødsel

[lpd]

Efter at have læst et par beretninger om hjemmefødsel er jeg blevet lidt lun på ideen.

Min kæreste støtter mig fuldt ud uanset om jeg vælger hospital eller hjemmefødsel.

Men hvad skal jeg være opmærksom på? Jeg er vildt angst for kejsersnit (ikke selve det at blive skåret i, sikkerhed osv, det er psykiske alarmklokker der ringer - jeg er blevet henvist til psykolog i den forbindelse), men jeg kan mærke at den angst slet ikke eksisterer på samme måde, hvis jeg skal føde hjemme.

Vi bor dog temmelig langt fra sygehuset - tænker at vi ved hjemmefødsel undgår at vi ikke skulle nå frem, men omvendt er der også langt hvis noget går galt undervejs.

Jeg vil rigtig gerne høre jeres tanker og erfaringer om hjemmefødsel - det er vores første barn, så jeg aner jo intet om hvad det er jeg prøver at forberede mig på. Jeg kan bsre mærke at hospitalet er en kæmpe stressfsktor for mig, og jeg ved jeg vil være mere tryg, afslappet og fokuseret her hjemme end på en fødegang.

Hvis det bliver aktuelt med hjemmefødsel regner jeg med min mor agerer praktisk hjælper.

[Gagamel]

Jeg har valgt at føde hjemme. Jeg bliver meget utryg på et sygehus og jeg ønsker på ingen måde at være en del af statistikken af fødende der bliver overset på fødegangen.

Jeg venter mit andet barn og fik planlagt ks sidst, da han desværre lå med hovedet oppe.

Det var et kæmpe nederlag og en stor skuffelse, og derfor betyder min (forhåbentligt) kommende hjemmefødsel rigtig meget!

Jeg har selv 40 minutter til nærmeste sygehus, men det skræmmer mig ikke.

[lpd]

Jeg har valgt at føde hjemme. Jeg bliver meget utryg på et sygehus og jeg ønsker på ingen måde at være en del af statistikken af fødende der bliver overset på fødegangen.

Jeg venter mit andet barn og fik planlagt ks sidst, da han desværre lå med hovedet oppe.

Det var et kæmpe nederlag og en stor skuffelse, og derfor betyder min (forhåbentligt) kommende hjemmefødsel rigtig meget!

Jeg har selv 40 minutter til nærmeste sygehus, men det skræmmer mig ikke.

Jeg er nemlig også noget skræmt af de historier, og jeg tror faktisk jeg vil blive bange hvis jeg bare bliver efterladt alene på en stue.

Jeg har et ekstremt kontrolgen, og jeg tror det vil være meget nemmere for mig at have ro til at arbejde med min krop, hvis jeg er derhjemme og ikke skal stresse over tusind ting.

Det er super fedt at høre du skal føde hjemme på trods af pks sidst!

[FruOvervejelse]

Jeg har valgt at føde hjemme. Jeg bliver meget utryg på et sygehus og jeg ønsker på ingen måde at være en del af statistikken af fødende der bliver overset på fødegangen.

Jeg venter mit andet barn og fik planlagt ks sidst, da han desværre lå med hovedet oppe.

Det var et kæmpe nederlag og en stor skuffelse, og derfor betyder min (forhåbentligt) kommende hjemmefødsel rigtig meget!

Jeg har selv 40 minutter til nærmeste sygehus, men det skræmmer mig ikke.

Må jeg spørge, hvem du skal føde med?

[Camillat]

Foerst et stort knus  :kram

 

Jeg har haft det 110 % ligesom dig med angst for sygehus, angst for at miste tilladelse til at bruge min egen fri vilje, angst for at jordemoder vil goere nogetl, jeg ikke vil, angst for "fastspaendelse", ansgt for at foedslen gaar i staa, angst for AKS, angst for at de tager min baby vaek fra os lige efter foedslen, angst for det, de maaske kunne finde paa at goere ved ham, angst for alverdens ting og sager, ogsaa bare angst for staerkt lys og lyde. Paa italiensk sygehus. 

 

Jeg ville faktisk hellere foede i bilen, bare med min mand hos mig. 

 

Min mand ville ikke vaere tryg ved en hjemmefoedsel, saa det har jeg ikke "kamepet" yderligere for, men min holdning har ogsaa vaeret, at det er ok. Vi bor 35 km fra sygehuset og det er smaa bjergveje. En lang ambulance-/helikoptertur i forbindelse med foedsel tiltalte mig heller ikke paa nogen maade! Jeg har ogsaa hoert Mads Christensen i Mads & Monopolet fortaelle, at hans kone har foedt deres 3 boern som at smutte mandler. Men at han, efter foedslen af 3. barn fik barnet i armene og saa sin kone blive koert vaek i en fart. Han vidste ikke, om han var koebt eller solgt, men hun mistede farligt meget blod. Det har aabenbart gjort indtryk, for jeg vil ikke havne i den situation uden at vaere ret taet paa et sygehus og det er vi ikke. 

 

Nuvel, det blev min angst for at foede paa sygehus ikke mindre af! Jeg var til samtale i uge... 36-38 muligvis. Paa sygehuset hos en jordemoder. Her ville jordemoderen gerne at jeg udfyldte et skema med oensker til foedslen. Forinden havde jeg selv lavet en foedselsoenskeliste, saa den gav jeg hende og saa broed jeg ellers sammen i hulkende graad og taarer, der stod ud i lang, lang tid. Jeg kunne slet ikke styre det og det var min angst, der kom ud der hos hende. Min mand var der ogsaa og det blev ret skelsaettende for mig. Hende her jordemoderen laeste min oenskeliste og fortalte mig med megen empati, at det, jeg oensker, er det de som jordemoedre oensker. En helt naturlig foedsel. Og at alt det drama er til, hvis ikke det kan blive en naturlig foedsel. Saa skal de goere deres bedste for at foelge mine oensker alligevel. 

 

Jeg er ikke blaaoejet, saa min oenskeliste inkluderede smertestillende og aks som mindre punkter. Jeg havde ioevrigt sagt nej tak til forundersoegelse til epidural, for den ville jeg ikke have. Jeg har altid vist, at jeg godt kan foede.

 

Min foedsel var god - paa sygehuset. Vores foedselsjordemoder  havde laest oenskelisten og handlede efter den. Jeg fik kontrol af hjertelyd sat paa mig og det var nok noget af det, jeg havde frygtet, men hun forstod at goere det paa en maade, saa det ikke blev haemmende for mig. Min egen fri vilje blev ikke undertrykt. Noah var dykket gevaldigt under presseveerne, men jeg havde trykket vejret til guldmedaljerne og han blev suget paa et bord lige efter han kom ud, men min mand var hos ham. Det var ikke uhyggeligt og han kom lynhurtigt over til mig. 

 

Det var en fantastisk og god, tryg oplevelse. 

 

Saa mit bedste raad uanset beslutning er, at samle informationer om foedsel, hjemme og paa sygehus, aks, epi, bistik og saa videre. MEN laer ogsaa om foedsel. Youtube Ina May Gaskin, kig paa givingbirthnaturally.xxx og vaer dig bevidst, at din krop er skabt til at foede. tag et forberedende kursus, f.eks. Smertefri Foedsel, eller laes bogen. Og lav saa din helt egen foedselsoenskeliste. Vis den til din jordemoder og faa den lagt i din vandrejournal. Det er DIN foedsel, sammen med barnets fader, taenker jeg samtidig. Han skal ogsaa kende til den og vaere en del af den. 

 

All is good  :kram2