Tanker om sex :)

[Barbamama]

Tanker om sex...

Jeg har gået og tænkt vældigt over sex her på det sidste. Ikke så meget mit eget (pt ikke-eksisterende) sexliv, men sådan generelt holdningen til sex "ude i verden". Uden at have gennemtænkt det, og uden at have noget umiddelbart i klemme, har jeg lyst til at dele mine (til tider lidt frustrerede og meget forundrede) tanker med jer. Måske giver det debat, måske giver det nyt perspektiv, måske orker I slet ikke at læse det hele :lol But here we go...

Det kommer blandt andet af at jeg så noget på tv om en pille, der kunne hjælpe på "manglende sexlyst", og jeg tænkte sådan lidt på, hvad manglende sexlyst mon indebar, og hvor meget sex man burde have lyst til, nu hvor det åbenbart kunne være en medicinkrævende tilstand, ikke at have lyst til det. Jeg så også i det der plastikmareridt på TV3 at en klagede over, at hun ikke længere havde sex 3 gange dagligt med sin mand. Og selvom jeg fuldt ud anerkender hendes problem med sin krop, så havde jeg måske lidt svært ved at godtage det som et problem, at man ikke har sex dagligt.

"Manglende sexlyst"... Kunne det ikke lige så godt hedde ikke-eksisterende sexlyst? Hvorfor mangler den? Hvordan er vi nået dertil, hvor man ønsker sig at have lyst til noget? (Det gør vi da heller ikke med andre ting... "gid jeg havde lyst til kage" - ikke rigtig, vel?) Er det nødvendigvis meningen, at man skal have lyst til sex? Det er selvfølgelig hensigtsmæssigt, hvis man gerne vil lave et barn uden hjælp udefra. Men derudover er det så ikke bare en slags hobby som mange tilfældigvis deler? Hvad er funktionen af sex, adskiller det sig overhovedet fra andet, som er rart men som man ikke nødvendigvis har lyst til? Som fx rutschebaneture og ostemadder? Min pointe er nok, at jeg forstår at en lyst er manglende, hvis det handler om noget livsnødvendigt. Manglende madlyst er et problem. Men manglende lyst til sex? Jeg er skeptisk...

Nogen vil så måske indvende, at sex er nødvendigt i et parforhold. At uden sex, er man bare venner. Men er en partner virkelig bare en god ven, man har sex med? Hvad romantik, loyalitet, fælles historie/fortid, fælles ansvar for fx hjem/børn, partnerskab, er det ikke i princippet nok? Er en partner ikke noget grundlæggende andet (og mere) end en ven, sex eller ej?

Og så er der det der med hyppighed. Lider man af manglende sexlyst, hvis man har sex en gang om året? En gang om måneden? En gang om ugen? En gang om dagen? Jeg synes ofte jeg hører, at undersøgelser siger, at par i gennemsnit har sex 3 gange om ugen. Eller "Et par gange" om ugen. Og nu er min bekendtskabskreds muligvis ikke repræsentativ for alle par, men min opfattelse er nok at "1-5 gange om måneden" er mere realistisk, undtagen hvis man prøver at lave et barn. Hvem er det mon, der trækker statistikken op? Og her har jeg en lille hypotese:

Undersøgelser om hyppighed af sex er vel næppe noget, megafon og Gallup laver pr telefon, vel? Jeg formoder, at der er tale om internetundersøgelser. Det giver i sig selv muligheden for at pynte på sandheden. Men hvad er det nu også at internettet flyder over med? Nå ja, porno! ;) Forstå mig ret, en undersøgelse om samlejehyppighed har måske større sandsynlighed for at dukke op på en sexrelateret side end fx netto.dk?

Min tanke er derfor, om "idealet" om sex et par gange om ugen måske faktisk slet ikke udspringer af vores biologiske/evolutionære behov for sex (fordi det burde vel kunne begrænse sig til 1-2 gange om måneden?), men er skruet i vejret af noget så unaturligt (uden at sige at det er forkert...) som pornokiggeri? Eller at statistikken måske er forskruet af dem, der - evt hormonelt betinget - har mest lyst til sex?

Jeg er ikke modstander af sex og jeg er ikke på nogen mission for at få folk til at have mindre af det. Slet ikke. Og mit budskab er heller ikke at porno er skidt. Og jeg anerkender gerne den glæde og samhørighedsfølelse, som mange oplever af at have sex. Og jeg anerkender også gerne, at man kan ønske sig et blomstrende sexliv. Jeg vil selv gerne have et sexliv igen indenfor nærmeste fremtid. Fordi det har jeg lyst til.

Jeg har bare også lyst til at stille et lille bitte spørgsmålstegn ved vigtigheden af sex og ved "manglende" sexlyst som noget, der nødvendigvis behøver at være et problem. Og ved, om det virkelig er naturligt/normalt/ønskeligt at ville have sex ofte? Lidt sat på spidsen: Er man nødvendigvis den medicinkrævende, hvis ens partner ønsker sex 7 gange om ugen og man selv ønsker det 7 gange om året?

Det var lige nogle af de tanker, jeg sysler med. Måske holder de kun i teorien, og måske slet ikke. Jeg synes bare, det er lidt interessant. Hvad tænker I? :)

[Barbamama]

Jeg har forresten valgt at lægge tråden frit ude i det åbne og ikke "fortroligt", fordi jeg netop tænker, at det er en snak om noget generelt og ikke som sådan en invitation (uden at jeg dog vil frabede det :D) til at dele private detaljer om ens eget sexliv :)

[Ihpets-mortilto]

Åh det er virkelig alt for sent til at jeg kan skrive noget klogt :rolleyes

Men lige sådan kort og dårligt formuleret, så synes jeg også at jeg hører for meget om hvor meget man bør have sex. Som om der er en eller anden regel og at det står skidt til hvis man ikke lever op til denne regel. Lige nu lever vi ret så tørt, eller hvad det hedder, fordi graviditet herhjemme ikke for noget andet end min mave til at vokse :LOL Men jeg synes da overhovedet ikke at vores forhold så er reduceret til "venskab" (altså jovist vi er også venner, men ikke udelukkende).

Måske jeg tænker sådan, fordi jeg ikke har kæmpe sexlyst. Jeg vil faktisk virkelig hellere så meget andet (sove fx).

Jeg tror heller ikke at min venne/omgangskreds (af hvem jeg ved noget om sex, om) er særlig repræsentativ - men der er flere gange om ugen altså heller ikke normalen. Normalen virker til at være: mindre først og fremmest, men også skiftende pga overskud, graviditeter, cyklus, sygdom, børn i sengen, travlt på arbejde, årstider osv. Jeg tror, at jeg tror, at normalen er at der ikke er noget normalt (ej men giver det mening for andre end mig?). Men at vi tror at der er en normal, som vi så skal leve op til.

Edit: normalt = en måde det er på

[Barbamama]

Det giver bestemt mening, og er meget a la hvad jeg også tænker. At der bliver sådan et eller andet kunstigt ideal, som få alligevel lever op til-agtigt :)

[Ihpets-mortilto]

Det giver bestemt mening, og er meget a la hvad jeg også tænker. At der bliver sådan et eller andet kunstigt ideal, som få alligevel lever op til-agtigt :)

Jeg er glad for at det giver mening!

Jeg synes også at der i det, er sådan en fordømmelse a la "så går det ikke så godt derhjemme"/"så er man ikke et ægteskab"/"stakkels". Og det er virkelig skørt! Altså selvfølgelig er det skidt hvis der er en stor forskel på ægtefællernes lyst, men hvis man som par fungerer med mindre sex en gennemsnittet/normalen siger, så er det jo ikke skidt.

[Barbamama]

Jamen alt er jo skidt, hvis man vil noget meget forskelligt i et forhold :) Det kunne man også sige om fx at rejse, men derfor taler vi jo ikke om "manglende rejselyst". :)

[NSEllekilde]

Jeg er træt, så et meget kort svar og egentlig bare min mening :p

Personligt så betyder sex jo noget helt specielt for mig, og jeg har lyst til det min. 1 gang om dagen. Jeg er kærester med en mand som ikke har det største behov for sex, jovist at han nyder det, men han kunne godt vente i et par uger.

Og selvom jeg nogengange ville ønske at vi havde sex hver dag, betyder det ikke at det er et krav jeg stiller til N. Jeg forstår fuldstændig at når han ikke har lyst så gør det ikke bedre af at jeg tigger.

Jeg ville aldrig bede N om at indtage noget medicinsk så jeg kunne få dækket mit behov -ligesom jeg ville blive tosset hvis han forslog at jeg kunne tage noget medicin så jeg ville have lyst til en trekant :rolleyes

Det er unaturligt, og jeg synes at man kun skal have sex hvis man selv har lyst eller ikke føler sig tvunget af partneren -ellers er det vel ikke ægte?

[Emilie]

...Jeg vil faktisk virkelig hellere så meget andet (sove fx).

Åh, det her opsummerer vist mig rimelig godt.. jeg synes faktisk slet ikke, sex er specielt fedt og vil egentlig meget hellere alt muligt andet (tror sgu, jeg nærmest grænser til at være asexuel :lol)..

Men jeg ville gerne have lyst til sex.. og det er (selvfølgelig?) fordi jeg tilfældigvis har en mand, som ikke synes det er fedt, ikke at have sex.. og jeg ville da rigtig gerne være i en situation, hvor jeg ikke altid skulle "tage en for holdet"..

Måske har jeg bare ikke fundet en mand, jeg tænder på? Ej, jeg ved det ikke..

Men jeg er meget enig med jer. Hvorfor er det lige, at man skal være unormal, eller at ens parforhold skranter, hvis ikke man lever op til de der "et par gange om ugen"? Sikke en ting at skulle måle succes med..

[Forunderligt]

Er det her med en pille ikke bare noget tidstypisk moderne noget, at man tænker man skal fremforske en pille mod hvad som helst? Man tror jo stadig vi skal have en pille mod depression/fedme/søvnbesvær/hvadsomhelst nærmest, i stedet for at se på hvad der egentlig ligger bag og finde en løsning baseret på det. Det kan da godt være der går nogen rundt og er kede af de ikke rigtig har lyst og tænker livet ville være bedre med en pille så man fik lyst?

 

Jeg har det ikke rigtig som dig BBM, jeg har en pænt stor appetit og har altid haft det. Jeg kan sagtens vente, jeg presser ikke på for sex hvis der ikke er stemning for det, der kan godt gå uger nogengange, og jeg kan også stilles tilfreds (nogenlunde altså) med et ordentligt kram og lidt flirt og opmærksomhed i stedet.  Men jeg siger sjældent nej til sex, for jeg HAR lyst. Og for mig betyder sex meget for min livskvalitet, så meget at jeg fx absolut ikke kan udholde antidepressiv medicin, som faktisk fjerner både lyst og evne for mit vedkommende. Sex er vel ikke en ret og ikke livsnødvendigt, jeg kan godt vente på det og jeg vil kun ha det med den ene specielle person i mit liv, men jeg VIL ha sex i mit liv og jeg ville godt nok være ulykkelig hvis jeg ikke kunne finde lysten sådan i længere tid.

 

Hvad der er normalen tør jeg ikke sige, jeg tror samtlige mænd jeg har kendt har startet ud med at påstå at de ville ha sex hver dag, og det var det måske så lige i starten, men når det så blev hverdag så var det snarere hver 3.-4. dag. Så jeg tror godt det kan tænkes sådan nogle tal for hvad der er normalt er ret utroværdige. Jeg tænker da heller ikke det gir mening at måle sit parforhold på om man har "nok sex" ud fra hvad der måske er normalt. Det handler jo om mange flere ting. Men personligt så har jeg det sådan, at hvis der går uger imellem at vi er intime, så er det fordi der er noget som ikke er helt som det skal være. Om det skyldes sygdom, småbørn eller parforholds knas, så er det ikke normalt for os, så er der "noget galt" og det må vi prøve at fixe. Nok ikke med en pille, vel...

[Lovely Lady]

Åh bum bum... Rent praktisk så kan jeg i hvert fald hurtigt - med et kig over eget og nære veninders forhold - konstatere, at fravær af sex-lyst byder på et problem i form af kamp-sure/mugne/frustrerede ægtefæller :rolleyes Det er der ikke så megen principiel stillingtagen i, men det et da en faktor i overvejelsen...

Er man nogenlunde enige om niveauet, så vil jeg mene, at der ikke er noget rigtigt eller forkert niveau af libido... :)

[Girl Next Door]

Jeg vil lige tænke over et svar, og vende tilbage. Jeg har nemlig tænkt på samme emne i et stykke tid :)

[Little Miss]

Åh, det her opsummerer vist mig rimelig godt.. jeg synes faktisk slet ikke, sex er specielt fedt og vil egentlig meget hellere alt muligt andet (tror sgu, jeg nærmest grænser til at være asexuel :lol)..

Men jeg ville gerne have lyst til sex.. og det er (selvfølgelig?) fordi jeg tilfældigvis har en mand, som ikke synes det er fedt, ikke at have sex.. og jeg ville da rigtig gerne være i en situation, hvor jeg ikke altid skulle "tage en for holdet"..

Måske har jeg bare ikke fundet en mand, jeg tænder på? Ej, jeg ved det ikke..

Men jeg er meget enig med jer. Hvorfor er det lige, at man skal være unormal, eller at ens parforhold skranter, hvis ikke man lever op til de der "et par gange om ugen"? Sikke en ting at skulle måle succes med..

Kunne have skrevet dette.

Ville ønske jeg havde lyst men den er der bare aldrig - og har aldrig rigtig været der. Har gået til sexolog uden virkning. Ville ønske jeg havde lyst for jeg tror jeg "går glip af" en helt speciel samhørighed som jeg aldrig rigtig føler. Heller ikke når vi har sex. Ved sgu ikke om jeg er i stykker Down there altså.

Herhjemme skaber det rigtig mange problemer for min mand er vild med sex og for ham betyder det lige så meget som at spise og sove. Af en eller anden årsag har han læst eller hørt (hvad ved jeg) at sex er lige så basalt et behov som netop at få mad og sove. Det er sgu svært at arbejde med...

Det gør mig trist at jeg ikke har den samme lyst og føler også at omverden, medier mv netop ligger op til at man er helt forkert hvis man ikke har lyst til sex. Men kunne jeg vælge ville jeg hellere sove eller sidde i sofaen med M og se en god film

[Guest]

.

[Guest]

Helt ærlig så måler jeg mig ikke op af statistikker så de betyder ikke noget! Men det er da et interessant emne!

(Jeg er TRÆT så bær over med det rodede svar ;) )

Jeg er på Saga og JustMes hold!

Sex som "hobby" er noget særligt menneskeligt og er for mig forbundet med kærlighed. Det er en aktivitet der knytter mig og min mand sammen på en HELT særlig måde!

Vi har tørke når jeg er gravid, vi har haft tørke fordi vi har boet i hvert sit land en periode og en enkelt gang af psykiske årsager. Men det generer ingen af os. Sex et par gange om mdr er faktisk helt ok for os begge. Men det er VIGTIGT! Det er det der får mig til at føle mig særlig i forhold til min mand.

At føle mig begæret og lækker i HANS øjne gør at jeg føler mig elsket, tryg og værdsat.

Sex er et sprog man taler med den mand/kvinde man elsker!

Jeg forstår godt at fraværet af lyst kan være et problem - men først i det sekund man som par ikke har samme behov.

Men der er sexdrivet måske problemet? Jeg ser da "lyst til sex 3 gange om dagen" som et større problem. Det tyder for mig at se på et lavt selvværd eller en slags usund lyst afhængighed. På samme plan som trøstespisning - lysten styrer en. Fordi sex i de tilfælde kommer til at stå alene som bekræftelses faktor/kærligheds sprog.

Men lyst til sex et par gange i ugen kan jeg godt være med på er normalen. Jeg har da også lyst til sex et par gange i ugen, men det lader sig ikke altid gøre. Og fordi vores forhold er meget meget mere end sex, så gør det ikke noget. Anders er min allerbedste ven, min fortrolige, min sikre havn, min partner, min kærlighed, mit sove dyr, min kramme bamse, min boksepude, min mentor, min sjoveste ven, min kollega i forældreskabet, min roommate, min sex partner, min samvittighed, min cheerleader... Og meget meget mere.

Sex fylder ikke nødvendigvis meget, men det fylder NOGET og har en vigtig plads i forholdet.

[NSEllekilde]

Helt ærlig så måler jeg mig ikke op af statistikker så de betyder ikke noget! Men det er da et interessant emne!

(Jeg er TRÆT så bær over med det rodede svar ;) )

Jeg er på Saga og JustMes hold!

Sex som "hobby" er noget særligt menneskeligt og er for mig forbundet med kærlighed. Det er en aktivitet der knytter mig og min mand sammen på en HELT særlig måde!

Vi har tørke når jeg er gravid, vi har haft tørke fordi vi har boet i hvert sit land en periode og en enkelt gang af psykiske årsager. Men det generer ingen af os. Sex et par gange om mdr er faktisk helt ok for os begge. Men det er VIGTIGT! Det er det der får mig til at føle mig særlig i forhold til min mand.

At føle mig begæret og lækker i HANS øjne gør at jeg føler mig elsket, tryg og værdsat.

Sex er et sprog man taler med den mand/kvinde man elsker!

Jeg forstår godt at fraværet af lyst kan være et problem - men først i det sekund man som par ikke har samme behov.

Men der er sexdrivet måske problemet? Jeg ser da "lyst til sex 3 gange om dagen" som et større problem. Det tyder for mig at se på et lavt selvværd eller en slags usund lyst afhængighed. På samme plan som trøstespisning - lysten styrer en. Fordi sex i de tilfælde kommer til at stå alene som bekræftelses faktor/kærligheds sprog.

Men lyst til sex et par gange i ugen kan jeg godt være med på er normalen. Jeg har da også lyst til sex et par gange i ugen, men det lader sig ikke altid gøre. Og fordi vores forhold er meget meget mere end sex, så gør det ikke noget. Anders er min allerbedste ven, min fortrolige, min sikre havn, min partner, min kærlighed, mit sove dyr, min kramme bamse, min boksepude, min mentor, min sjoveste ven, min kollega i forældreskabet, min roommate, min sex partner, min samvittighed, min cheerleader... Og meget meget mere.

Sex fylder ikke nødvendigvis meget, men det fylder NOGET og har en vigtig plads i forholdet.

Hvor er det godt skrevet :kuller

[Susanne]

Helt ærlig så måler jeg mig ikke op af statistikker så de betyder ikke noget! Men det er da et interessant emne!

(Jeg er TRÆT så bær over med det rodede svar ;) )

Jeg er på Saga og JustMes hold!

Sex som "hobby" er noget særligt menneskeligt og er for mig forbundet med kærlighed. Det er en aktivitet der knytter mig og min mand sammen på en HELT særlig måde!

Vi har tørke når jeg er gravid, vi har haft tørke fordi vi har boet i hvert sit land en periode og en enkelt gang af psykiske årsager. Men det generer ingen af os. Sex et par gange om mdr er faktisk helt ok for os begge. Men det er VIGTIGT! Det er det der får mig til at føle mig særlig i forhold til min mand.

At føle mig begæret og lækker i HANS øjne gør at jeg føler mig elsket, tryg og værdsat.

Sex er et sprog man taler med den mand/kvinde man elsker!

Jeg forstår godt at fraværet af lyst kan være et problem - men først i det sekund man som par ikke har samme behov.

Men der er sexdrivet måske problemet? Jeg ser da "lyst til sex 3 gange om dagen" som et større problem. Det tyder for mig at se på et lavt selvværd eller en slags usund lyst afhængighed. På samme plan som trøstespisning - lysten styrer en. Fordi sex i de tilfælde kommer til at stå alene som bekræftelses faktor/kærligheds sprog.

Men lyst til sex et par gange i ugen kan jeg godt være med på er normalen. Jeg har da også lyst til sex et par gange i ugen, men det lader sig ikke altid gøre. Og fordi vores forhold er meget meget mere end sex, så gør det ikke noget. Anders er min allerbedste ven, min fortrolige, min sikre havn, min partner, min kærlighed, mit sove dyr, min kramme bamse, min boksepude, min mentor, min sjoveste ven, min kollega i forældreskabet, min roommate, min sex partner, min samvittighed, min cheerleader... Og meget meget mere.

Sex fylder ikke nødvendigvis meget, men det fylder NOGET og har en vigtig plads i forholdet.

:ditto

[Barbamama]

Åh jeg skulle aldrig have startet den her tråd, jeg har slet ikke overskud til st følge med i den :oops

Men det glæder mig, at læse at flere ikke måler deres parforhold i (en bestemt hyppighed af) sex :super

[Bermuda]

Helt ærlig så måler jeg mig ikke op af statistikker så de betyder ikke noget! Men det er da et interessant emne!

(Jeg er TRÆT så bær over med det rodede svar ;) )

Jeg er på Saga og JustMes hold!

Sex som "hobby" er noget særligt menneskeligt og er for mig forbundet med kærlighed. Det er en aktivitet der knytter mig og min mand sammen på en HELT særlig måde!

Vi har tørke når jeg er gravid, vi har haft tørke fordi vi har boet i hvert sit land en periode og en enkelt gang af psykiske årsager. Men det generer ingen af os. Sex et par gange om mdr er faktisk helt ok for os begge. Men det er VIGTIGT! Det er det der får mig til at føle mig særlig i forhold til min mand.

At føle mig begæret og lækker i HANS øjne gør at jeg føler mig elsket, tryg og værdsat.

Sex er et sprog man taler med den mand/kvinde man elsker!

Jeg forstår godt at fraværet af lyst kan være et problem - men først i det sekund man som par ikke har samme behov.

Men der er sexdrivet måske problemet? Jeg ser da "lyst til sex 3 gange om dagen" som et større problem. Det tyder for mig at se på et lavt selvværd eller en slags usund lyst afhængighed. På samme plan som trøstespisning - lysten styrer en. Fordi sex i de tilfælde kommer til at stå alene som bekræftelses faktor/kærligheds sprog.

Men lyst til sex et par gange i ugen kan jeg godt være med på er normalen. Jeg har da også lyst til sex et par gange i ugen, men det lader sig ikke altid gøre. Og fordi vores forhold er meget meget mere end sex, så gør det ikke noget. Anders er min allerbedste ven, min fortrolige, min sikre havn, min partner, min kærlighed, mit sove dyr, min kramme bamse, min boksepude, min mentor, min sjoveste ven, min kollega i forældreskabet, min roommate, min sex partner, min samvittighed, min cheerleader... Og meget meget mere.

Sex fylder ikke nødvendigvis meget, men det fylder NOGET og har en vigtig plads i forholdet.

 

:ditto

 

(Jeg er også træt, så jeg undskylder hvis det er rodet ;) )

 

Jeg er faktisk lidt (læs: meget!) træt af at sexlyst og hvor-mange-gange-om-ugen-man-har-sex skal italesættes på den måde og gøres til en målestok for hvor godt eller skidt ens forhold er, for det er bestemt ikke det eneste parameter at "måle" ud fra (samt at jeg er træt af at man overhovedet har behov for at måle et forhold, slet ikke andres!)

Lyst er, for mig at se, ikke en statisk størrelse, men noget der ændrer sig efter end omstændigheder; i perioder, hvor man er nyforelsket har man måske lyst nærmest hver dag, mens man i andre perioder har et par gange om ugen/måneden, og hvis man er stresset/presset i hverdagen måske endnu sjældnere - og det synes jeg faktisk der skal være plads til!

 

Jeg har aldrig haft et særlig stort "behov" for/lyst til sex - og når jeg har lyst kan jeg sagtens tilsidesætte den lyst hvis min partner ikke har lyst eller hvis det af en eller anden årsag ikke lige kan lade sig gøre. Ligesom jeg kan tilsidesætte lysten til en ostemad eller at rejse ;) Men det skal jo naturligvis ikke være sådan at ens lyst skal tilsidesættes hver gang, forstås!

Da jeg var ung og naiv og nemt blev usikker kunne jeg da godt blive i tvivl om hvorvidt jeg var "normal" fordi jeg ikke havde lyst til sex helt lige så meget som (visse af) mine veninder og som man læser om i forskellige undersøgelser :rolleyes I dag er jeg heldigvis bedøvende ligeglad - så længe min mand og jeg er glade og tilfredse og ikke føler vi mangler noget på den lange bane (på den korte bane skal der være plads til tørkeperioder), så har vi det godt sammen. Og så er det jo heldigt at jeg har fundet en mand som har et "behov", der matcher mit :biglove

[Forunderligt]

Smadder godt skrevet Majs.

 

Da jeg var yngre blev jeg tit meget usikker på mig selv og syns det var svært at finde hjælp, fordi problemet i mine forhold var at jeg havde mere lyst end min partner. Efter at ha fået mine to første børn og havde intet sexliv mere søgte jeg hjælp og blev mødt med sådan generelle udtalelser som " Det er helt normalt at kvinden er lang tid om at finde lysten igen efter at ha fået et barn" og den slags, fulgt af fine råd til hvad man ku gøre ved det. Jeg var grædefærdig, for jeg havde haft lyst til at genoptaget sexlivet siden 1-2 uger efter fødslen mens min mand ikke "følte sig klar"... Og siden syns jeg faktisk utroligt tit jeg har fået stukket i ansigtet at det er normalt at manden har mest lyst og kvinden ikke rigtig føler for det. Well, måske kan man bare ikke bruge til ret meget hvad der er normalt?! Jeg har gransket mig selv for at finde ud af om det bare skyldes usikkerhed at jeg hele tiden skal bekræftes gennem sex, (hvis jeg lige overdriver en del) men jeg syns egentlig bare det er "normalt for mig" at ha lyst så ofte/nemt som det er tilfældet. Som tidligere skrevet kan jeg sagtens føle mig elsket på andre måder.

 

Jeg har så den erfaring med mig med min ex mand, som mente at problemet med at vi ikke havde sex var mit, fordi jeg var den som var utilfreds  :wacko efter at ha prøvet alt muligt gav jeg lidt op og ventede på hans initiativ, det sidste 1½ år efter vores 2. barns fødsel havde vi så sex 3 gange. I sommerferien og jeg tænkte "YAY det var dejligt, lad os gøre det snart igen". ... nytårsaften, jeg tænkte "hold da op, det havde jeg ikke regnet med" og året efter i sommerferien og jeg kan ikke huske hvad jeg tænkte, bare at det var ekstremt akavet og mærkeligt, som at elske med en fremmed, men uden sjov og spænding. 3 mdr efter blev vi skilt. Det har nok lært mig at man ikke må ignorere sex fuldstændig, hvis man gerne vil ha et kærligheds forhold. Sex hører med (for mig i hvert fald), og hvis lysten mangler så må man prøve at arbejde med det på en eller anden måde. Ikke som i at nogen skal gøre noget de ikke vil, men som fx at sætte ord på, kramme, kysse, nærme sig hinanden, hvordan man så end kan. Måske er det nogle helt usexede aktiviteter som skal til for at tænde for interessen igen. Men man kan ikke bare vente og se i måneder og år. For ellers BLIR man bare to venner/fremmede under samme tag.

 

Og personligt så begynder jeg at små-forelske mig i andre hvis kilden er tør hjemme. Det er et symptom, ikke nødvendigvis noget jeg reagerer på, altså til andet end at tænke "Åh, jeg savner da egentlig også noget i mit forhold, hvordan kan det blive bedre". Jeg har tit spekuleret over om jeg ligner de fleste mænd på det her punkt, altså med en stor appetit på sex osv. Og måske spekulerer jeg lige lidt ekstra fordi den her tråd virker ret godt repræsenteret af kvinder, som ikke rigtig nærmest har lyst til sex, og at det jo er ok. Jeg syns også jeg er ok, men det er let at komme til at føle sig "unormal" eller forkert, både i den ene og anden retning af det her emne.

[Guest]

Min sexlyst er totalt dalet. Det skyldes nok stress og depression, tror jeg - Det gør det heller ikke bedre, at jeg vejer 63 kg. Jeg synes simpelthen, at jeg er en stor delle og synes på ingenmåde at jeg er sexet!

Vi har sex tre gange ugentligt, nogle gange kun 2. Min kæreste ku sagtens knalde op til flere gange dagligt - det gjorde vi også et år tilbage. Men uro og forandringer psykisk/fysisk gør bare, at jeg ikke har den samme dyriske lyst.

Vi taler rigtig meget om det, og jeg en rigtig sød og forstående kæreste

[E. Thomas]

I mine tidligere forhold er min sexlyst gået væk efter et par måneder. Så ville jeg hellere bare putte og se en film. Faktisk væmmes jeg lidt ved tanken om sex. Måske kunne jeg lige få lyst en gang om måneden og det var det. Jeg synes det betyder rigtig meget hvordan ens mand/kæreste behandler en. Hvis min kæreste behandler mig med respekt og ikke presser mig til sex og han generelt bare er en god mand i alle henseender, så har jeg lyst til ham. Hvis han derimod er en egoistisk idiot der kun tænker på sit eget behov og bliver ved med at plage konstant om sex, er det det største turnoff. Jeg må desværre sige at jeg kun har stødt ind i den egoistiske type før min nuværende kæreste og jeg tror det er derfor at min sexlyst forsvandt.

I min nuværende forhold har jeg stort set lyst til min kæreste hver dag. Faktisk er det meget frustrerende ikke at kunne have sex pga jeg lige har fået et udskrab pga en MA. Min kæreste giver mig så meget kærlighed og føler at det sex vi har er mere end bare sex. Det er magisk på en måde, hvis man kan sige det. Jeg glemmer tid og sted og nyder det fuldt ud.

Vil dog sige da jeg var gravid, var det ikke hver dag jeg havde lyst, pga kvalme, træthed osv. Men hvis vi alligevel havde sex kom lysten til mig imens. Min kæreste acceptere dog fuldt ud, hvis jeg ikke havde lyst og det er sådan det skal være for der er så meget andet end sex der betyder noget i et forhold. Et forhold skal være godt hele vejen igennem for at sexlivet kan være godt. Det er min holdning og erfaring.

[tazdiginez]

I mine tidligere forhold er min sexlyst gået væk efter et par måneder. Så ville jeg hellere bare putte og se en film. Faktisk væmmes jeg lidt ved tanken om sex. Måske kunne jeg lige få lyst en gang om måneden og det var det. Jeg synes det betyder rigtig meget hvordan ens mand/kæreste behandler en. Hvis min kæreste behandler mig med respekt og ikke presser mig til sex og han generelt bare er en god mand i alle henseender, så har jeg lyst til ham. Hvis han derimod er en egoistisk idiot der kun tænker på sit eget behov og bliver ved med at plage konstant om sex, er det det største turnoff. Jeg må desværre sige at jeg kun har stødt ind i den egoistiske type før min nuværende kæreste og jeg tror det er derfor at min sexlyst forsvandt.

I min nuværende forhold har jeg stort set lyst til min kæreste hver dag. Faktisk er det meget frustrerende ikke at kunne have sex pga jeg lige har fået et udskrab pga en MA. Min kæreste giver mig så meget kærlighed og føler at det sex vi har er mere end bare sex. Det er magisk på en måde, hvis man kan sige det. Jeg glemmer tid og sted og nyder det fuldt ud.

Vil dog sige da jeg var gravid, var det ikke hver dag jeg havde lyst, pga kvalme, træthed osv. Men hvis vi alligevel havde sex kom lysten til mig imens. Min kæreste acceptere dog fuldt ud, hvis jeg ikke havde lyst og det er sådan det skal være for der er så meget andet end sex der betyder noget i et forhold. Et forhold skal være godt hele vejen igennem for at sexlivet kan være godt. Det er min holdning og erfaring.

Til det i rødt! Bravo! Det kunne ikke skrives meget mere konkret!  :super