At skælde ud på forhånd!

[Ihpets-mortilto]

Jeg er sådan en observerende type, så jeg ligger tit mærke til andre forældre-børn situationer.

På vores lille get-away observerede jeg en del forældre bruge det lille 'trick' at skælde ud på forhånd. Og så blev jeg mindet om, at det også var jævnligt brugt i en børnehave jeg var i praktik i forrige forår.

Så kære med-mødre, skælder i ud på forhånd? Hvorfor? Virker det?

Fatter i overhovedet hvad jeg mener?

Eksempler:

Familie for is. Mor til dreng (på vel 6-7 år?), med vred tone: "og nu vil jeg ikke høre dig plage om mere" pause "nu har du fået is og så skal du ikke komme og plage om mere" pause "du for ikke andet".

I børnehaven: "i dag sidder du pænt, jeg gider ikke at du altid styrter rundt" pause "du vælter altid din mælk, du skal sidde pænt og spise i dag".

Jeg ved jo godt hvad jeg synes om disse udmeldinger. Men et eller andet skørt sted, så forstår jeg jo også godt at forældrene siger sådanne ting (de skulle overveje noget om tone og bebrejdelse!). For det må jo være i deres erfaring at børn gør som de forudser.

Men er det ikke en selvopfyldende profeti? Eller?

Jeg tænker at man altid 'bør' give en fair chance for at "i dag bliver anerledes". Men det der 'bør', er det realistisk?

Hit me :D

[tazdiginez]

Hmm...

Jeg vil ikke sige at jeg skælder ud på forhånd, men jeg informere...

Jeg kan godt sige ved køleskabet: "I får kun 1 ostehaps, og så er det slut bagefter" - men det er ikke i en vred eller bebrejdende tone.

 

Jeg forsøger altid at snakke til mine børn, som jeg ønsker at de skal tale til mig.

Min fingerregel har altid været: "hvordan ville du tale til kunden bag dig i køen?" 

 

Det svipser dog - og jeg er langt fra perfekt. Jeg har dårlige dage, hvor jeg bare slet ikke er den mor, som jeg stræber efter at være.

Jeg forsøger aldrig at skælde ud, men nærmere at forklarer og guide mine børn.

Men HVIS jeg for 7. gang skal bede dem om ikke at lege med kattemaden/stearinlysholderen/guitarene på væggen - så kan jeg godt hæve stemmen.

Vel og mærke at intet andet tidligere har hjulpet. 
Og vores hjem ER børnevenligt - alle disse ting står i en højde, hvorpå børnene meget gerne ikke skal kunne nå uden hjælp. 

 

Så nej...

Jeg skælder ikke ud på forhånd, men jeg informerer på forhånd :)

[FruOvervejelse]

Min overbevisning er, at børn altid agerer ud fra forventninger. Forventer du, at de vælter deres mælk, gør de det. Det er selvfølgelig undtagelser, fordi børn ikke kan alting fra start. Men min erfaring (snart 10 år med mindre børn) er, at man skal fortælle dem, hvad de skal gøre, i stedet for hvad de IKKE skal gøre. Hvis man siger "jeg vil ikke have, du larmer", så larmer de. Hvis man siger "jeg vil gerne have, at du er stille", så er de stille. Igen, alt med undtagelser selvfølgelig.

[Guest]

Jeg gør lidt som Taz og JustMe informerer og så holder jeg fast.

Og jeg er 100% enig med Fru.Mor at positiv fokus skaber positiv adfærd. Jeg bestræber mig på at sige (jeg er ikke perfekt ;) ) "jeg vil (gerne) have at du...." Frem for "du må ikke".

Fx i stedet for at sige "stop med at fjolle" så siger jeg "jeg vil (gerne) have du spiser din mad nu"

Jeg har aldrig oplevet at forhånds skældud har haft den store effekt :p

Men jeg ser den tit og ofte.

Men jeg tror det er noget der ligger så dybt i nogle fordi det er den måde man selv er opdraget på og den eneste erfaring de har at trække på især i pressede situationer. Det er vel en form afmagt :chin:

Men jeg ved det ikke, for folk omkring mig er jo ret enige og ens i hensigt og tilgang :p

[Bamse&Kylling]

Godt spørgsmål Stephi. Jeg tror virkelig ikke, at jeg gør det. Men jeg ved det ikke med sikkerhed. Jeg har aldrig hørt om eller tænkt over, at man kan skælde ud på forhånd.

Det vil jeg lige prøve at lægge mærke til, tak :)

[Barbamama]

Godt spørgsmål Stephi. Jeg tror virkelig ikke, at jeg gør det. Men jeg ved det ikke med sikkerhed. Jeg har aldrig hørt om eller tænkt over, at man kan skælde ud på forhånd.

Det vil jeg lige prøve at lægge mærke til, tak :)

:ditto Mange uheldige ting kan jeg få gjort eller sagt som mor, men jeg tror faktisk ikke, at det her er en af dem :chin:

[Camillat]

Godt spørgsmål Stephi. Jeg tror virkelig ikke, at jeg gør det. Men jeg ved det ikke med sikkerhed. Jeg har aldrig hørt om eller tænkt over, at man kan skælde ud på forhånd.

Det vil jeg lige prøve at lægge mærke til, tak :)

 

Ditto - det aner jeg faktisk ikke  :ditto

 

Saadan set udfra denne her weekend, saa har jeg i hvert fald sagt til Noah: Nu skal du bare se, inde i denne her butik er der virkelig mange ting. Damerne derinde vil ikke have, at man roerer ved alle tingene, men det er nogle flotte ting, saa det har man nok lyst til. Det skal vi bare proeve at lade vaere med, lille skat. Nu proever vi at gaa derind". Jeg tror ikke, det er at skaelde ud paa forhaand.... 

 

Men jeg kender da godt udsagn og tone...  :unsure

[Ihpets-mortilto]

Tak fordi i byder ind :kiss

Jeg kan se at jeg (som flere af jer), nu forstår at jeg skelner KLART mellem:

1) at informere på forhånd, som taz så fint skrev

2) at skælde ud på forhånd

Jeg synes at 1 er rigtig fin. Men jeg tror også at JEG synes at det er en meget fin balance, og at den nok er svær at balancere på. I nogle situationer sværere end andre.

For jeg synes sagtens man kan ligge nogle regler ud på forhånd "nu går vi ind i kiosken og vælger en is" = du må få een is, ikke andet.

Men i det tilfælde du Camillat nævner, synes jeg du er lige på grænsen (for min smag) til at antage på forhånd at Noah ville gøre noget skidt og det er jeg ikke så vild med. (Ej og det er altså ikke for at sige at du gjorde noget forkert, jeg prøver bare at få styr på hvordan JEG har det med det her ( :kiss )).

Min kære mand er desværre ret god til at tage gamle erfaringer med, på en negativ måde - og ligesom hælde over W. Jeg har hørt ham sige (og at komme i vogn i stedet for at gå selv) "jeg gider ikke have at du styrter rundt over det hele", i mens han stopper ham i en vogn. For hvad skal W dog bruge den sætning til? Han har jo intet gjort galt i den situation, men skal nu pludselig bøde fra en anden gang.

Jeg kan ikke umiddelbart komme på et konkret eksempel hvor jeg selv har begået denne fejl. Men jeg er faktisk (pinligt!) overbevist om at keg har gjort det. Men nu kan jeg da tænke over det fremadrettet :super

[Susanne]

Jeg er overbevist om, at det er en fælde jeg er faldet i :rolleyes Men det er jo ikke i orden, så jeg vil helt sikkert prøve at være opmærksom på det!

Jeg er dog stor fan af at informere på forhånd og derigennem forventningsafstemme. Det har skånet os for mange konflikter, men grænsen er uden tvivl hårfin.

[Ihpets-mortilto]

Tilføjelse:

Jeg tror at jeg synes, at der er en skjult 'skæld ud' eller 'bebrejdelse' hvis man OVER 'informerer på forhånd'.

Altså, hvis man fx bliver ved med at sige dag efter dag "når vi spiser frokost så sidder man pænt og spiser". Børn kender jo godt reglerne, selv når de bryder dem!

Så jeg synes at man skal bruge 'informer på forhånd' til nye situationer, hvor der selvfølgelige nye/skiftende regler.

Inden man starter til gymnastik i ny sæson "så skal vi lege og bruge vores kroppe og vi skal huske at høre hvad trænerne siger", er fx helt fint.

[Pumpkins]

Jeg har sikkert gjort det selv. Kan ikke lige huske et konkret tidspunkt, men det er da garanteret sket mere end en gang, at jeg har sagt "og så er det den sidste" lidt for hårdt.

Jeg tænkte faktisk noget af det samme som dig i går, da vi var i zoo, og der var en pige, der ville lege på legepladsen, og hendes far nærmest skældte hende ud og sagde "ok, men så skal du lege pænt!"

Vi var til en fødselsdag i sommers, hvor der var nogle forældre, som jeg ikke lige ville betegne som overskudsmennesker med. C og jeg snakkede bagefter om, hvordan det virkede som om alt de sagde til deres børn enten lød som om de var sure på dem eller trætte af dem.

Jeg tror at forskellen ligger i hvor meget overskud man selv har. Hvis jeg er glad og Karla er samarbejdsvillig, så bliver mine forventningaafstemninger positive, men er jeg træt og sur og synes Karla er umuligt, så bliver det nok mere skæld ud end jeg synes det skal være.

[Guest]

Tilføjelse:

Jeg tror at jeg synes, at der er en skjult 'skæld ud' eller 'bebrejdelse' hvis man OVER 'informerer på forhånd'.

Altså, hvis man fx bliver ved med at sige dag efter dag "når vi spiser frokost så sidder man pænt og spiser". Børn kender jo godt reglerne, selv når de bryder dem!

Så jeg synes at man skal bruge 'informer på forhånd' til nye situationer, hvor der selvfølgelige nye/skiftende regler.

Inden man starter til gymnastik i ny sæson "så skal vi lege og bruge vores kroppe og vi skal huske at høre hvad trænerne siger", er fx helt fint.

Jeg er delvist enig. Men jeg tror også man skal tage børnenes lyst styring i betragtning så det er ok med en positiv reminder og klare linjer. Fx i forhold til snacks - jeg siger meget bevidst antal fx du må få 2 kiks, fordi linjen så er lagt.

Vi bruger rigtig ofte "det er sidste gang"/"det er den sidste"

Et andet eksempel hvor jeg ikke selv mener jeg skælder ud men lige udstikker reglerne gentagne gange er fx når mine forældre passer. Så siger jeg faktisk "og så skal du være sød ved mormor og morfar og høre godt efter" fordi mine forældre er SINDSYGT bløde overfor deres børnebørn, jeg gør dog ikke noget jeg ikke også gør overfor mine forældre, for de får også en venlig reminder om at de altså bare skal sige nej for det forstår Mie godt.

Men derefter ligger jeg ansvaret fra mig. Og jeg skælder jo ikke ud på nogen bagefter.

Det er deres ansvar om de følger det.

[Susanne]

Tilføjelse:

Jeg tror at jeg synes, at der er en skjult 'skæld ud' eller 'bebrejdelse' hvis man OVER 'informerer på forhånd'.

Altså, hvis man fx bliver ved med at sige dag efter dag "når vi spiser frokost så sidder man pænt og spiser". Børn kender jo godt reglerne, selv når de bryder dem!

Så jeg synes at man skal bruge 'informer på forhånd' til nye situationer, hvor der selvfølgelige nye/skiftende regler.

Inden man starter til gymnastik i ny sæson "så skal vi lege og bruge vores kroppe og vi skal huske at høre hvad trænerne siger", er fx helt fint.

Det er slet heller ikke det jeg mener med at informere på forhånd. Det med rødt siger jeg aldrig. Men jeg siger f.eks. "vi kan godt gå på lehgepladsen på vej hjem, men jeg bestemmer hvornår vi skal hjem og jeg gider ikke have noget ballade når jeg siger det er tid". Så er det nemlig virkelig rart, at hvis hun alligevel begynder, så kan jeg bare ligeså stille kigge på hende og sige, at aftalen var, at vi kunne gå på legepladsen, men der skulle ikke være brok når jeg sagde vi skulle hjem. Så er hun mindet om at der jo altså var en aftale og så er der ikke mere ballade. 

Og jeg siger også ofte ift. at få noget spiseligt, at det er den sidste eller at hun f.eks. må få et pølsehorn og så får hun ikke mere før vi kommer hjem.

[Pumpkins]

Ej, den der er godt nok streng :unsure tror han at hun smadrer hele legepladsen?

Jeg tænker, at det med at informere om "korrekt" opførsel inden man tager i butik/på stranden/til begravelse osv. nok handler meget om alder.

Det vil være dybt malplaceret hvis jeg begynder at fortælle A og T hvordan de skal opføre sig på forhånd. Især A vil slet ikke forstå hvad jeg prøver at fortælle hende, og de vil begge have glemt det så snart vi kommer til noget som de synes er spændende. Det vil være dømt til at mislykkes.

Men hvis jeg havde et barn på 10 år, og vi skulle til et foredrag eller begravelse f.eks så kunne jeg godt finde på at minde dem om på forhånd at man skal være stille imens det står på.

 

Jeg ved det ikke. Jeg kom i hvert fald til at tænke på, hvad det ville sige at "lege pænt". Altså hvis jeg siger "spis pænt" til Karla, så er det jo fordi hun sidder og kaster med maden eller lignende, og jeg allerede en eller flere gange har sagt til hende, at hun ikke skal kaste med maden. Hun ved jo godt, hvad "spis pænt" indebærer. Men leg pænt er ret indholdstomt synes jeg. Er det at lege stille og roligt, eller at man ikke må slå de andre børn, eller at man ikke må kaste med sten eller er det det hele? 

 

Jeg er helt med på at nogle situationer kræver forberedelse til der hvor barnet nu kan forstå det. Fx med at sige, at nu skal vi her hen, og der skal man være helt stille, det er en ting. Så længe man kommer med konkrete beskeder, så synes jeg det er en god ide - fx at man skal være stille i en kirke - men det bliver ukonstruktivt, når det bare bliver "opfør dig ordentligt!" eller lignende på forhånd, for det eneste barnet får ud af det er (tænker jeg), er at forældrene giver udtryk for at være irriterede på dem/ trætte af dem/ sure på dem uden at barnet har gjort noget forkert, og det giver barnet en ordre, som de ved forældrene bliver sure, hvis de ikke følger, men uden at de forstår, hvad den ordre går ud på. 

 

Hvis man giver en mere konkret skæld ud inden, fx. "og så spiser du pænt!", så har man allerede givet det indtryk, at man tror at barnet vil fejle, og at man ikke tror på, at de kan gøre det. Eller man har på en eller anden måde "truet" dem til god opførsel (hvilket jeg dog ikke tror virker, for børn er nu engang børn og vil komme til at spilde, eller deres impulser eller følelser vil tage over, og de vil komme til at skubbe et andet barn, hvis de føler sig udsat, eller de vil have lyst til at hoppe i sengen, hvis de kan komme til det).

Så vil jeg hellere på forhånd sende et signal om, at jeg tror på, at de kan finde ud af det. Hvis man på forhånd forventningsafstemmer, men gør det i en positiv tone, fx. siger "nu går vi på legepladsen, og når jeg siger det er tid til at komme hjem, så skal vi gå", så fortæller det jo barnet, at man tror på, at de kan finde ud af at komme med hjem, når man siger til. 

 

Så jeg tror ikke så meget, det er det man siger, men virkelig meget måden og tonen man siger det på. 

[Guest]

Jeg ved det ikke. Jeg kom i hvert fald til at tænke på, hvad det ville sige at "lege pænt". Altså hvis jeg siger "spis pænt" til Karla, så er det jo fordi hun sidder og kaster med maden eller lignende, og jeg allerede en eller flere gange har sagt til hende, at hun ikke skal kaste med maden. Hun ved jo godt, hvad "spis pænt" indebærer. Men leg pænt er ret indholdstomt synes jeg. Er det at lege stille og roligt, eller at man ikke må slå de andre børn, eller at man ikke må kaste med sten eller er det det hele?

Jeg er helt med på at nogle situationer kræver forberedelse til der hvor barnet nu kan forstå det. Fx med at sige, at nu skal vi her hen, og der skal man være helt stille, det er en ting. Så længe man kommer med konkrete beskeder, så synes jeg det er en god ide - fx at man skal være stille i en kirke - men det bliver ukonstruktivt, når det bare bliver "opfør dig ordentligt!" eller lignende på forhånd, for det eneste barnet får ud af det er (tænker jeg), er at forældrene giver udtryk for at være irriterede på dem/ trætte af dem/ sure på dem uden at barnet har gjort noget forkert, og det giver barnet en ordre, som de ved forældrene bliver sure, hvis de ikke følger, men uden at de forstår, hvad den ordre går ud på.

Hvis man giver en mere konkret skæld ud inden, fx. "og så spiser du pænt!", så har man allerede givet det indtryk, at man tror at barnet vil fejle, og at man ikke tror på, at de kan gøre det. Eller man har på en eller anden måde "truet" dem til god opførsel (hvilket jeg dog ikke tror virker, for børn er nu engang børn og vil komme til at spilde, eller deres impulser eller følelser vil tage over, og de vil komme til at skubbe et andet barn, hvis de føler sig udsat, eller de vil have lyst til at hoppe i sengen, hvis de kan komme til det).

Så vil jeg hellere på forhånd sende et signal om, at jeg tror på, at de kan finde ud af det. Hvis man på forhånd forventningsafstemmer, men gør det i en positiv tone, fx. siger "nu går vi på legepladsen, og når jeg siger det er tid til at komme hjem, så skal vi gå", så fortæller det jo barnet, at man tror på, at de kan finde ud af at komme med hjem, når man siger til.

Så jeg tror ikke så meget, det er det man siger, men virkelig meget måden og tonen man siger det på.

Jeg er faktisk meget enig her :) du er bare bedre til at formulere det :p

[Ihpets-mortilto]

Jeg er faktisk meget enig her :) du er bare bedre til at formulere det :p

:ditto

Mine formuleringer i går var da også helt tossede :rolleyes

[Camillat]

Tilføjelse:

Jeg tror at jeg synes, at der er en skjult 'skæld ud' eller 'bebrejdelse' hvis man OVER 'informerer på forhånd'.

Altså, hvis man fx bliver ved med at sige dag efter dag "når vi spiser frokost så sidder man pænt og spiser". Børn kender jo godt reglerne, selv når de bryder dem!

Så jeg synes at man skal bruge 'informer på forhånd' til nye situationer, hvor der selvfølgelige nye/skiftende regler.

Inden man starter til gymnastik i ny sæson "så skal vi lege og bruge vores kroppe og vi skal huske at høre hvad trænerne siger", er fx helt fint.

 

Ok, jamen, maaske skal jeg foerst tilfoeje, at Noah kigger med fingrene - altid. Han har siden han var lille roert ved alt(!), men aldrig vaeret et barn, der oedelaegger og hiver ud af skabe etc. Men naar vi saa gaar ind i en hobbyforretning, saa er der saftsuseme meget, man kan pille ved og det kan jeg virkelig godt forstaa, hvis man faar lyst til. Normalt har jeg af samme grund haft Noah i klapvogn, for saa er det jo nemmere. Men nu er jeg ogsaa naaet dertil, hvor han gerne maa laere at "gaa frit" rundt i en butik og saa synes jeg kun jeg er fair ved at saette et par spilleregler op. Men hvis du stadig har den mening, at den er paa graensen, saa er det ok, blot forstaar jeg det saa ikke. Jeg vil ikke tage Noah med ind i en meget fristende pilfingerbutik uden at fortaelle ham paa forhaand, hvad  der forventes, for saa istedet at blive spids og skaelde ud derinde. Han roerte jo ved ting og var mega nysgerrig, men vi samarbejdede om at finde et passende niveau. Det er jeg ikke ret sikker paa ville vaere tilfaeldet, havde jeg bare hevet ham med derind uden forord, saa at sige. 

 

Det samme efter uheldig periode paa hotellet med kulmination mellem mig og svigermor. Der er det kun fair, at vi taler om det regelsaet, der forventes overholdt, hvis vi skal genoptage at spise dernede. Og det har fungeret ret fint, heldigvis :) 

 

Men saadan at sige, "nu skal du ikke putte aermet ned i sovsen"(for det goer han gerne lidt for tiden, men det gaar jeg jo ikke ud fra, at han goer hver eneste dag).. I min optik er det jo meget negativt ladet! Derimod er det i min optik positivt ladet at fortaelle, at det er saadan, der hvor man skal hen. Maa man f.eks. sidde og raabe og skrige og kaste med maden paa en restaurant? Nej, det er den almene opfattelse at man sidder paent og spiser sin mad og taler normalt sammen. Nu er vi i den heldige situation, at Noah er vant til restauranter og derfor kender til de "Codes for wellbehavior". Ellers ville jeg ogsaa tale med ham om det, forud for at tage paa restaurant.  Og saa ellers soerge for at goere det nemt for ham at passe ind i den kontekst - det er jo min fornemste opgave, faktisk. Ellers er et raabende barn en dag en teenager eller saagar en voksen, der kan finde paa at raabe paa en restaurant. 

[Forunderligt]

Er det ikke det man kalder formaninger?

Jeg mener som flere her, at de kan være på sin plads i nogle situationer. Tonen har meget at sige, selvfølgelig skal man prøve at tale til sit barn ( og andre mennesker! ) i en pæn tone.

[Bamse&Kylling]

Jeg er glad for denne tråd! Jeg har her til morgen stoppet mig selv i en sætning, hvor jeg var på vej til at "skælde ud på forhånd". Jeg gjorde det ikke, og min forventning/antagelse skete ikke og alt endte godt :D

Jeg har helt klar tendens til det, når jeg er træt og når AB er i nærheden af J - og det skal jeg til at være opmærksom på!

Og så tror jeg faktisk, at hvis/når jeg "skælder ud på forhånd", så gør AB det jeg siger, i ren og skær protest eller fordi jeg kom med en god (dårlig!) ide ;) hun er jo snu nok og tester mange grænser for tiden - det er ikke for sjov, man er et 3-årigt børnehavebarn :D

[My-Moren]

Jeg er overbevist om, at det er en fælde jeg er faldet i :rolleyes Men det er jo ikke i orden, så jeg vil helt sikkert prøve at være opmærksom på det!

Jeg er dog stor fan af at informere på forhånd og derigennem forventningsafstemme. Det har skånet os for mange konflikter, men grænsen er uden tvivl hårfin.

 

Enig, enig og enig :)