Gravid før min søster...

[Stugan]

Jeg har lige opdaget, at jeg er gravid med nummer to. Super dejligt, men har et lille dillemma.

Jeg ved (som en af de eneste), at min lillesøster pt. prøver på første barn. Det er et meget stort ønske for dem, og de har været igang i et halvt års tid nu, uden held. Tror ikke at hun stresser så meget over det endnu, men jeg er stadig bange for, at hun vil blive ked af det, når hun hører om min graviditet, for det var jo egentligt "deres tur". Har allerede bestemt mig for at vente med at fortælle dem (og resten af familien) til efter NF - så blivee hun ikke unødigt ked, hvis baby ikke sætter sig ordentligt fast og der er en chance for at hun kan nå blive gravid i mellemtiden.

Hvordan ville I fortælle hende det? Eller hvordan ville I helst have det at vide, hvis I var i hendes situation?

[Ema]

Hvis det ellers ville føles naturligt for dig at fortælle hende det inden, så synes jeg faktisk du skal gøre det.

 

Stod selv i samme dilemma, dog med min allerbedste veninde i stedet for en søster.

 

I vores tilfælde havde vi selv forsøgt i 1,5 år inden det lykkedes og de havde været i gang næsten et år længere.

Vi har begge brugt hinanden til "aflastning" da der ikke var andre der vidste vi forsøgte.

Men jeg vidste også bare at jeg ikke kunne holde det hemmeligt for hende, så hun var faktisk en af de allerførste der fik beskeden og hun blev SÅ glad på vores vegne, selvom jeg jo godt ved hvor ondt det har gjort på hende også.

Hun stod også fadder til vores datter.

Da jeg blev gravid med nr 2 havde de stadig ikke haft heldet med sig og rent tilfældigt var hun på besøg den dag jeg testede positivt, så der var hun den første der fik det af vide samme dag.

Igen var reaktionen vitterligt kun glæde på vores vegne og hun snakkede gladeligt baby hele dagen. Vi var lidt i chok for vi prøvede faktisk ikke at blive gravide på det tidspunkt, så det fyldte lige lidt meget lige der.

 

Heldigvis er der en lykkelig slutning på historien for hun har nu termin om 2 måneder :loveshower

 

Nå, det blev lidt langt men det jeg vlle sige var egentlig bare at ud fra egen erfaring, så ville jeg helt klart fortælle det

[Pumpkins]

Uden at have stået i den samme situation, så tror jeg at jeg som søsteren ville foretrække at få det fortalt "alene" og ikke til større forsamlinger. Inviter hende over til aftensmad eller kaffe og fortæl det til hende face-to-face, og giv hende lov til at reagere, og fortæl hende, at det er ok, hvis hun ikke er jublende glad lige der. Måske bliver hun bare virkelig lykkelig på jeres vegne, måske skal hun have lidt tid til at lade det falde på plads. Men det vil jeg nok foretrække fremfor en større forsamling, hvor det kan virke overvældende. :)

[Finemor]

Vi har prøvet længe imens alle omkring os bliver gravide, oftest med det samme. Og selvfølgelig gør det ondt samtidig med at man VIRKELIG er glad på deres vegne. Men størst er frygten for at man bliver behandlet som at rådent æg, altså at man er den de er bange for at tale om sit barn med, eller at man kan mærke at det er akavet for dem fordi de er så bevidst om ens situation. Hvilket gudskelov har gået rigtig fint.

Så mit råd er at fortælle det og tale om barnet med hende som alle andre. Derudover kan du selvfølgelig godt tage snakken med hende om hvordan hun har det med det, men helst adskille de to ting.

[NSEllekilde]

Hvis det var mig som var søster, ville jeg gerne vide det først -så jeg ikke bliver taget med bukserne nede :)..

[Guest]

M

[Stugan]

Tusind tak for jeres input. Jeg vil sørgs for at fortælle hende som demn første, i enerum. Så er det bare spørgsmålet om jeg kan vente til efter NF, for synes allerede nu (4+3) at kvalmen trænger sig på, så bliver svært at skjule :-)