At kalde sin pige prinsesse...

[FruOvervejelse]

Hvad siger I?

http://m.bt.dk/?redirect=www.bt.dk/livsstil/moedre-skal-droppe-at-kalde-deres-doetre-for-prinsesser&&

[Ihpets-mortilto]

At hun overdriver noget!

Jeg tror ikke at et kælenavn alene har SÅ stor betydning. Jeg kalder også W for bølle af og til - jeg er 1000% sikker på at det ikke gør ham til en bølle.

Jeg var ikke prinsesse, men "fars lille pige" blandt andet - og jeg er altså overhovedet ikke nogen som helst "fars lille pige" i dag - tværtimod! Jeg kunne hvis jeg gad ( :lol ) klare alt selv, er meget selvstændig osv.

Jeg synes selv at kongelige titler - i overdrevet brug - er fjollet. Men det er måske fordi jeg ikke synes at det er passende på børn som jeg får. Altså jeg forventer slidte knæ, sorte negle og tush i panden før det har været en god dag ;) men jeg har vidst postet et babybillede af W og skrevet "min lille prins".

Jeg vil dog aldrig tiltale ham som andet end William overfor andre mennesker. Altså henvendt til dem, som hende i Brugsen gør. Men det er ligeså meget fordi at jeg synes andre skal kalde ham hans navn, mens jeg kalder ham kælenavne ;)

[Camilla_krøier]

Jeg bruger stort set aldrig udtrykket selv fordi jeg synes det bliver lidt anstrengt, men jeg tror hverken man bliver dummere, mindre selvstændig eller får tynde lår af at blive kaldt prinsesse.... Min farfar har altid kaldt mig prinsesse og det gør han i øvrigt stadig og det er jo ikke fordi jeg vågner op en torsdag morgen og synes at folk burde neje og give mig buketter....

[skruk]

At hun overdriver noget!

Jeg tror ikke at et kælenavn alene har SÅ stor betydning. Jeg kalder også W for bølle af og til - jeg er 1000% sikker på at det ikke gør ham til en bølle.

Jeg var ikke prinsesse, men "fars lille pige" blandt andet - og jeg er altså overhovedet ikke nogen som helst "fars lille pige" i dag - tværtimod! Jeg kunne hvis jeg gad ( :lol ) klare alt selv, er meget selvstændig osv.

Jeg synes selv at kongelige titler - i overdrevet brug - er fjollet. Men det er måske fordi jeg ikke synes at det er passende på børn som jeg får. Altså jeg forventer slidte knæ, sorte negle og tush i panden før det har været en god dag ;) men jeg har vidst postet et babybillede af W og skrevet "min lille prins".

Jeg vil dog aldrig tiltale ham som andet end William overfor andre mennesker. Altså henvendt til dem, som hende i Brugsen gør. Men det er ligeså meget fordi at jeg synes andre skal kalde ham hans navn, mens jeg kalder ham kælenavne ;)

Så enig :)

[Camilla_krøier]

PS.... Jeg ved man ikke får tynde lår og jeg kan bevise det ;-)

[Ihpets-mortilto]

PS.... Jeg ved man ikke får tynde lår og jeg kan bevise det ;-)

Ellers skulle jeg godt nok også i gang med at klage over ikke at blive kaldt prinsesse :lol

[Guest]

Jeg synes der er en pointe.. Kælenavn er kælenavn, og er langt hen af vejen enig med Stephie...

Men jeg ser da ofte prinsesser rundt omkring: både i omgangskreds, på arbejdet mv. Piger som er blevet behandlet som prinsesse, styrer familien, bliver pyntet som prinsesse "ihh, hvor er du smuk med denne kjole" osv osv osv :) giver det mening?

Men herhjemme bruger vi også kælenavne, (mulle, musse, musling, skat, skattepige osv... ... Dog ikke prinsesse ;) for det er min pige ikke :) )

[Guest]

Jeg har ikke læst artiklen, så den kan jeg ikke kommentere på.

MEN, jeg kan sige at jeg lige for tiden taler utroligt meget om prinsesser. T er i en fase, hvor ALT er "sesse", og hun vil tale om prinsesser hele tiden. Hvis hun har en fin kjole på, så danser hun rundt, og siger at den er fiiiin og "sesse". Og så har hedder hendes frisure "sesse", hvis nogen skulle være i tvivl :P hvis jeg vover at sætte hendes hår i en hestehale, så får jeg mega skæld ud, for det skal sættes i "sesse" frisuren.

Når hun står SÅ stolt i sine kjoler og kalder sig selv for prinsesse, så kan jeg altså ikke nænne at sige: "Nej, Thea! Du er ikke en prinsesse!"

Theas kælenavn bliver aldrig prinsesse, men skadeligt eller ej - når Thea leger prinsesse, så hopper jeg altså med på legen :)

Det er også noget helt andet - lyder rigtig hyggeligt :)

[Mistel]

Jeg bruger stort set aldrig udtrykket selv fordi jeg synes det bliver lidt anstrengt, men jeg tror hverken man bliver dummere, mindre selvstændig eller får tynde lår af at blive kaldt prinsesse.... Min farfar har altid kaldt mig prinsesse og det gør han i øvrigt stadig og det er jo ikke fordi jeg vågner op en torsdag morgen og synes at folk burde neje og give mig buketter....

Det gør jeg ellers altid. Især om torsdagen!:D

Og i øvrigt tør jeg slet ikke tænke på Vitus fremtid, med de kælenavne jeg giver ham... ;)

[Vinnus]

Ej hvor jeg synes hun overdriver vildt. Spekulerer på om hun mon selv har børn.

Selvfølgelig er vores børn Det dyrebareste, det mest værdifulde vi har. At vi vælger at kalde vores piger for vores små prinsesser signalerer jo blot at VI synes de er det vigtigste.

Det gør dem jo ikke til prinsesser ude i verden ;)

Jeg kalder mine for alt muligt, prinsesse, sesse, mus, møjsengøjser, Skat, bandit. Det er bare kælenavne, og jeg er opvokset med at den slags er udtryk for kærlighed. :) Det er der vel ikke noget i vejen med :)

PS. Lige til det med kommentaren om prinsesser og skønhed, så kig lige på fortidens prinsesser... ikke alle var lige heldige med udseendet ;)

[Susanne]

Anna må lege prinsesse alt det hun vil (hvilket er utroligt lidt, faktisk), men jeg kommer aldrig til at omtale hende overfor andre, som prinsesse. For det er hun ikke og jeg synes faktisk, at det tillægger et barn en helt masse værdier, at blive kaldt prinsesse af sin mor. Det efterlader sgi ikke meget plads til at klatre i træer, lave mudderkager og køre på cykel, for så er jeg jo ikke mors prinsesse. Ej, det lyder helt tosset når jeg skriver det, men sådan tænker jeg faktisk. 

 

I sådan en situation som den i Brugsen, ville jeg aldrig omtale hende som andet end Anna. Jeg bruger ikke hendes kælenavne når jeg snakker om hende med andre - kun når jeg snakker direkte til hende, faktisk.

[Emilie]

Jeg nægter at tro, at et kælenavn kan spolere små piger.

Mon ikke det nærmere handler om, hvordan man behandler sine børn?

Hvis man kalder sin pige prinsesse og samtidig opvarter hende i hoved og r*v, så kan jeg sagtens forestille mig at hun bliver lidt af en.. ja.. lille wanna be prinsesse. Men hvis man kalder sin pige prinsesse og samtidig opdrager hende ganske almindeligt så kan jeg altså ikke se at hun skulle tage skade..

Vores børn er det vigtigste i verden, men der hvor det går galt er, efter min mening, når vi lader vores børn tro at de rent faktisk er de vigtigste i verden. De skal vide, at de betyder alt for deres forældre, men at de altså ikke er verdens centrum ;)

[Myliona]

Det er en mand der har skrevet artiklen ;) i rest my case!!! ;)

Ej. Jeg er mor til to prinsesser :) men de bliver også kaldt troldeunger, prutmås og kommandusen. Og camille bliver af stort ser hele familien kaldt miv :)

[SDB]

Mie er min bølle prinsesse og sådan omtaler jeg hende da også herinde. Siger oftere bølle end prinsesse. Tvivler på hun bliver hverken bølle eller diva prinsesse. Det kommer jo helt an på opdragelsen. Jeg Kan slet slet ikke med uselvstændige mig mig mig curling børn, så det håber jeg virkelig ikke på jeg opdrager hende til.

Hun er min prinsesse og jo jeg er dronning og hersker på vores mateikel :P

Orker man ikke jeg omtaler min datter sådan så må man jo lade være at læse mine indlæg ;)

[FruOvervejelse]

Anna må lege prinsesse alt det hun vil (hvilket er utroligt lidt, faktisk), men jeg kommer aldrig til at omtale hende overfor andre, som prinsesse. For det er hun ikke og jeg synes faktisk, at det tillægger et barn en helt masse værdier, at blive kaldt prinsesse af sin mor. Det efterlader sgi ikke meget plads til at klatre i træer, lave mudderkager og køre på cykel, for så er jeg jo ikke mors prinsesse. Ej, det lyder helt tosset når jeg skriver det, men sådan tænker jeg faktisk.

:ditto

Jeg er fuldstændig enig! For mig at se, skaber man en forventning om, hvordan barnet skal være. Lissom hvis man kalder sin dreng for superhelt; han må ikke græde, for det gør superhelte ikke.

[Ema]

Tror altså også på at det er opdragelsen/hvordan man behandler barnet, der betyder mere end kælenavne.

Herhjemme kalder jeg tit Freja for Frejamus eller musen, men har da ikke nogen forventning om at hun bliver sådan lille grå mus, der gemmer sig i et hjørne.

Farmor kalder hende somme tider for prinsesse og derudover bliver hun kaldt alverdens andre mærkelige kælenavne, som jeg heller ikke forventer at hendes personlighed former sig efter. Ellers må jeg nok hellere til at holde op med at kalde hende en stor del af dem :oops

 

Men som andre siger, så bruger jeg generelt ikke kælenavne når jeg snakker med andre om Freja. Kan ikke sige mig fri for at gøre det herinde, men det er på en eller anden måde lidt noget andet synes jeg.

[Vinnus]

Er en prinsesse kun en der sidder og laver ingenting?

I min verden findes der mange slags prinsesser, og der er ikke en klar definition på hvordan en prinsesse er.

I Disneys verden finder vi da også prinsesser, der ikke bare sidder og venter. Tag Merida (modig) Hun er da vild :) Tag vores Mary, som er ude og prøve alt muligt. Hun sidder bestemt ikke stille. :)

En prinsesse er en arving, en efterfølger, en som forældrene elsker mere end alt andet (sammen med evt andre børn)

Kan virkelig ikke se de negative værdier i den betegnelse.

[Barbamama]

Er en prinsesse kun en der sidder og laver ingenting?

I min verden findes der mange slags prinsesser, og der er ikke en klar definition på hvordan en prinsesse er.

I Disneys verden finder vi da også prinsesser, der ikke bare sidder og venter. Tag Merida (modig) Hun er da vild :) Tag vores Mary, som er ude og prøve alt muligt. Hun sidder bestemt ikke stille. :)

En prinsesse er en arving, en efterfølger, en som forældrene elsker mere end alt andet (sammen med evt andre børn)

Kan virkelig ikke se de negative værdier i den betegnelse.

Lige præcis min tanke!

Jeg tror bestemt at ord skaber folk, men det handler også om, hvad man som forælder ligger i ordene. Jeg kalder godt nok ikke rigtig E for prinsesse (endnu) men hvis jeg gør en dag, så er det fordi at (Disney) prinsesser er søde og smukke og har fine kjoler og intet andet (og de fine kjoler må gerne blive beskidte)

Min søn kalder jeg faktisk supermand (dog sjældent til andre, mere til ham), men jeg forbinder det bestemt ikke med, at man ikke må græde. For mig betyder det bare, at han er sej og skøn. Og så elsker han selv superhelte og så giver det lissom mening for mig :)

[Mette A.]

Jeg kan godt finde på at kalde Lise for prinsesse (dog ikke noget jeg benytter mig af særlig ofte), men ser heller ikke det store problem i det. Hvis man derimod behandler dem som en (forkælet) prinsesse, SÅ kan jeg se problemet! Men jeg mener også at prinsesser kan være glimrende forbilleder og behøver bestemt ikke være låst inde på et slot og aldrig blive beskidte. Jeg er fx selv fan af Pocahontas og Mulan (som dog ikke er en "ægte" prinsesse), som begge er meget handlekraftige, selvstændige og stærke kvinder. Som nyere kan nævnes Anna fra Frost-filmen, som jeg bestemt heller ikke er en lille artig prinsesse, som aldrig bliver beskidt eller laver ballade. Og det er også den slags prinsesser Lise kender til og bliver inspireret mest af.

[Myliona]

Herhjemme elsker Camille også at lege Anna og Elsa :) det er fine forbilleder, begge to :)

[louisef]

Jeg synes der er en pointe.. Kælenavn er kælenavn, og er langt hen af vejen enig med Stephie...

Men jeg ser da ofte prinsesser rundt omkring: både i omgangskreds, på arbejdet mv. Piger som er blevet behandlet som prinsesse, styrer familien, bliver pyntet som prinsesse "ihh, hvor er du smuk med denne kjole" osv osv osv :) giver det mening?

Men herhjemme bruger vi også kælenavne, (mulle, musse, musling, skat, skattepige osv... ... Dog ikke prinsesse ;) for det er min pige ikke :) )

Hmmm jeg er enig i problematikken med små "regenter", men! Jeg synes det siger mere om generel opdragelse end et kælenavn. Andrea er blevet kaldt prinsesse (især af mormor), jeg kalder hende ofte papegøje (go figure ;) ), hun er en bandit regelmæssigt, og D kalder hende terrorist, men jeg håber, og tror, da ikke at det er hele hendes verdensforståelse? Jeg holder igen med prinsesse men det er primært pga min egen aversion mod for stereotype børn. Andrea skal helst være sin egen og ikke søge noget fordi det får alle kvinder til at dåne over hvor hun er i prinsessetyl. Hvis hun selv vil tyl, so be it, og hvis hun vil kravle op i træerne i det, så er det også fint.

ps den næsvise kunne jo argumentere, at smukke V heller ikke er en musling ;) :lol

[camolette]

Jeg kan godt finde på at kalde Lise for prinsesse (dog ikke noget jeg benytter mig af særlig ofte), men ser heller ikke det store problem i det. Hvis man derimod behandler dem som en (forkælet) prinsesse, SÅ kan jeg se problemet! Men jeg mener også at prinsesser kan være glimrende forbilleder og behøver bestemt ikke være låst inde på et slot og aldrig blive beskidte. Jeg er fx selv fan af Pocahontas og Mulan (som dog ikke er en "ægte" prinsesse), som begge er meget handlekraftige, selvstændige og stærke kvinder. Som nyere kan nævnes Anna fra Frost-filmen, som jeg bestemt heller ikke er en lille artig prinsesse, som aldrig bliver beskidt eller laver ballade. Og det er også den slags prinsesser Lise kender til og bliver inspireret mest af.

Haha jeg tænker der ikke er meget "fin" prinsesse over Lise i hendes spiderman kostume :lol

[Pumpkins]

Hmmm jeg er enig i problematikken med små "regenter", men! Jeg synes det siger mere om generel opdragelse end et kælenavn. Andrea er blevet kaldt prinsesse (især af mormor), jeg kalder hende ofte papegøje (go figure ;) ), hun er en bandit regelmæssigt, og D kalder hende terrorist, men jeg håber, og tror, da ikke at det er hele hendes verdensforståelse? Jeg holder igen med prinsesse men det er primært pga min egen aversion mod for stereotype børn. Andrea skal helst være sin egen og ikke søge noget fordi det får alle kvinder til at dåne over hvor hun er i prinsessetyl. Hvis hun selv vil tyl, so be it, og hvis hun vil kravle op i træerne i det, så er det også fint.

ps den næsvise kunne jo argumentere, at smukke V heller ikke er en musling ;) :lol

Jeg er ret enig her :)

 

Jeg bruger ikke "prinsesse" herhjemme ret tit, og hvis jeg gør, så er det fordi hun enten har sin prinsessekjole på, selv synes hun er en prinsesse, eller hvis hun opfører sig helt forkælet (hvilket ikke er ret tit). Mest af alt bruger jeg det ikke ret tit, fordi det bare er et ord, der i mine ører lyder for "skingert". 

Da Karla var helt lille var jeg ikke ret meget for, at folk kaldte hende "prinsesse", nok fordi jeg koblede det sammen med tylskørter, hårbånd med kæmpe blomter, smykker, ballerinasko i størrelse jeg-kan-ikke-engang-kravle-endnu etc. Prinsesse og pyntedukke var lidt det samme ord i mine ører (det ved jeg godt det ikke nødvendigvis er i alles ører ;) )

 

Jeg tror ikke på, at man ødelægger sit barn ved at kalde det et bestemt "positivt" kælenavn, men jeg tror godt det kan lægge nogle forventninger over på barnet, hvis man hele tiden kalder det "prinsesse" og lignende. Efter min opfattelse sender det et signal om, at man forventer en vis grad "tutte-nuttet-hed" og "dannelse" (i mangel på bedre ord). "Prinsesse" gør det nok ikke alene, problemet bliver efter min opfattelse, når det bliver sagt i en skinger stemme, når man lige har givet den fineste kjole på, som ikke må blive snavset, og man samtidig tillader børnene at opføre sig som små regenter. 

"Ja, du er da godt nok en fin prinsesse", når barnet tager udklædningstøj på = helt fint

"Jeg kan jo ikke sige nej til min lille prinsesse" nede i BR, når pigen smidder sig på gulvet i trods = ikke helt fint. 

[Guest]

Hmmm jeg er enig i problematikken med små "regenter", men! Jeg synes det siger mere om generel opdragelse end et kælenavn. Andrea er blevet kaldt prinsesse (især af mormor), jeg kalder hende ofte papegøje (go figure ;) ), hun er en bandit regelmæssigt, og D kalder hende terrorist, men jeg håber, og tror, da ikke at det er hele hendes verdensforståelse? Jeg holder igen med prinsesse men det er primært pga min egen aversion mod for stereotype børn. Andrea skal helst være sin egen og ikke søge noget fordi det får alle kvinder til at dåne over hvor hun er i prinsessetyl. Hvis hun selv vil tyl, so be it, og hvis hun vil kravle op i træerne i det, så er det også fint.

ps den næsvise kunne jo argumentere, at smukke V heller ikke er en musling ;) :lol

Jeg er helt enig.. Altså med terrorister, papagøjer og muslinger :D og mormors prinsesse og andre dejlige kælenavne.. For jeg stejler, når det bliver i opdragelsen og i køen i Brugsen. :D

[Guest]

Jeg er ret enig her :)

Jeg bruger ikke "prinsesse" herhjemme ret tit, og hvis jeg gør, så er det fordi hun enten har sin prinsessekjole på, selv synes hun er en prinsesse, eller hvis hun opfører sig helt forkælet (hvilket ikke er ret tit). Mest af alt bruger jeg det ikke ret tit, fordi det bare er et ord, der i mine ører lyder for "skingert".

Da Karla var helt lille var jeg ikke ret meget for, at folk kaldte hende "prinsesse", nok fordi jeg koblede det sammen med tylskørter, hårbånd med kæmpe blomter, smykker, ballerinasko i størrelse jeg-kan-ikke-engang-kravle-endnu etc. Prinsesse og pyntedukke var lidt det samme ord i mine ører (det ved jeg godt det ikke nødvendigvis er i alles ører ;) )

Jeg tror ikke på, at man ødelægger sit barn ved at kalde det et bestemt "positivt" kælenavn, men jeg tror godt det kan lægge nogle forventninger over på barnet, hvis man hele tiden kalder det "prinsesse" og lignende. Efter min opfattelse sender det et signal om, at man forventer en vis grad "tutte-nuttet-hed" og "dannelse" (i mangel på bedre ord). "Prinsesse" gør det nok ikke alene, problemet bliver efter min opfattelse, når det bliver sagt i en skinger stemme, når man lige har givet den fineste kjole på, som ikke må blive snavset, og man samtidig tillader børnene at opføre sig som små regenter.

"Ja, du er da godt nok en fin prinsesse", når barnet tager udklædningstøj på = helt fint

"Jeg kan jo ikke sige nej til min lille prinsesse" nede i BR, når pigen smidder sig på gulvet i trods = ikke helt fint.

Helt enig :)