Frustreret og ked af det.....

[Max1979]

Jeg/ vi har nu forsøgt i 1 1/2 år På at blive gravid men desværre uden held... Jeg er 35 år sund og rask hvilket indebære at jeg spiser sundt, motionere hverken ryger ell drikker og har aldrig fejlet noget og det samme kan jeg sige om min kæreste. Vi er startet i behandling med insemination og er blevet undersøgt for alverdens ting og der er igen konstateret der ingenting er galt også tænkte jeg JEPS nu lykkes det for hvorfor sku det ikke med to raske og sunde mennesker ig i virkeligheden har det måske bare været at vi har været uheldige mht tidspunkt da min kæreste er meget væk. Men nej stadig ingen held alt imens der dukker den ene efter den anden nye nyhed op på min FB om par der er i lykkelige omstændigheder ( hvilket er super dejligt for dem) så bliver jeg mere og mere ked af det og tager mig selv i at slette beskederne ( ude af øje udd af sind) Jeg/ vi har lovet hinanden ikke at tale med nogen om vires situation da vi begge har en drøm om den dag vi "ude af det blå" kan fortælle at vi venter den lille ny...

Jeg forstår det bare ikke hvad er der galt med mig hvorfor sker det ikke for mig/os Hvad har jeg gjort for at fortjene det her

Er bare så ked af det...

[Pippi]

Det er ikke rart :-( jeg håber, at I snart vil få jeres store ønske opfyldt :-)

[Solvej80]

Jeg har været i behandling med alle tre børn fordelt over ni år (fire graviditeter) og min erfaring er at det hjælper at have nogle at snakke med om det. Ja det ville være fedt at kunne komme ud af der blå og annoncere et barn....men er det det værd at være alene om det. Prøv at se trådene under Barnløshed og behandling her i Forum, I er ikke alene!! Og evt på erduherikkesnart bloggen. Jeg håber for jer der snart er gevinst med behandlingen.

[Majstot]

Jeg har en bekendt som har været i behandling for at blive gravid - ingen af dem fejler noget, men lægerne mere at de måske er for perfekte samme

Det er dog lykkedes dem at få et barn så der er håb

[Camilla_krøier]

Fertilitet er bare sådan en kompliceret ting og der er sååååå mange ting der skal stå rigtigt for at der sker en befrugtning sted (faktisk utroligt at der overhovedet bliver lavet så mange børn) og dermed skal der også kun lige en lille skæv ting til for at få korthuset til at vælte....

Der er flere par end nogensinde før der får hjælp til at blive gravide og klinikkerne er så dygtige i dag at det jo også lykkes for langt langt de fleste, se behandlingen som en dejlig mulighed for at give naturen det sidste skub i rigtig retning i stedet for at se det som et nederlag for jer, I har jo gjort hvad I kunne....

Jeg kan sagtens forstå at I gerne vil lave en surprise når det lykkes, men det vil jo stadig blive en dejlig overraskelse for jeres forældre osv når I kommer dertil... Vores forældre vidste godt at vi prøvede bl.a. fordi jeg har PCOS og vi derfor regnede med at det ville blive et langt behandlingsforløb og vi ville have brug for at snakke med nogen om det undervejs, men derfor blev de jo ikke mindre glade da det så lykkes...

Jeg siger ikke at i skal annoncere det på facebook, men måske bare sige det til et par enkelte som I er meget tætte på om det så er forældre eller venner, nogen som vil være der for jer både på de dårlige dage og de gode dage...

[Mit-store-ønske]

Jeg vil også råde dig til at betro dig til nogen! Det kan sagtens være at de har svært ved at sætte sig ind i præcis hvordan du har det, men det er rart ikke at skulle forklare sig hver gang man har en møgdag pga projekt baby. Du og din kæreste har sikkert også forskellige måder at tackle det hele på. Jeg var langt mere ked og frustreret over det hele i starten af vores behandlingsforløb, hvor min matematiske kæreste tænkte meget mere i sandsynligheder og havde svært ved at forstå at jeg blev så ked af det hver gang jeg fik min menstruation osv. Derfor var det rart at f.eks. også min søster og min mor vidste besked.

Man skal passe på sig selv i det her forløb - derfor er det vigtigt at fortælle de nærmeste hvordan man har det, fremfor at lade som om at alt er strålende, imens man faktisk går og bliver mere og mere ked, frustreret og magtesløs indeni.

[Sparklinrock]

Puha, det er bare rigtigt hårdt at gå og vente og kæmpe med PB. Du har min fulde sympati. Vi var også behandlingsmøllen (4 x IUI + 1 x ICSI) igennem før det lykkes, og vi fortalte det heller ikke til nogen undervejs. I bagkundskabens lys, kunne jeg måske have delt det med min mor, hun ville sikkert have været god til at lytte til frustrationerne undervejs. Men ellers er jeg glad for, at ingen vidste det. Vi blev mødt med rigeligt velmenende kommentarer som "bare slap af, så kommer det" fra dem, der spurgte ind til det. Og det er muligvis det værste man overhovedet kan sige! Så det er jeg glad for at vi ikke skulle bruge energi på.

Hvor mange IUI forsøg, har I haft. Vi fik at vide, at der var 17% chance hver gang. Så det er jo ikke underligt, hvis I lige skal prøve et par gange før det lykkes. Og ellers er det så gode muligheder ved IVF/ICSI! Jeg er sikker på, at I nok skal få jeres ønskebarn. Det lykkedes trods alt for langt de fleste til sidst. Jeres vej er bare lidt længere end så mange andres.

Ellers velkommen til forummet - det er et fantastisk sted at læsse af til ligesindede, der også kæmper med PB. Og rigtigt meget held og lykke til jer :goodluck :bd