Gal og hidsig tumling - råd til håndtering

[Nitzen1987]

Vi har nogle dage her hvor Maja virkelig flejner fuldstændig, hvis der er noget der ikke lige passer hende. Og når jeg siger flejner så mener jeg, at hun slår, sparker, napper og kradser efter mig, eller smider sig ned på gulvet og sparker vildt og voldsomt på vægge og døre. Det er fx ved tandbørstning, hvor hun ikke lige mener, at jeg skal børste hendes tænder. Det kan også forekomme ved bleskift o.l. Jeg forsøger at forberede hende på, hvad der skal ske. Og når hun bliver vred forsøger jeg efter bedste evne at anerkende hendes følelser, men hun går helt i selvsving :(

Råd til hvordan jeg skal håndtere det modtages med kyshånd :help

[Solvej99]

Lad hende være vred. Sæt ord på hendes følelser: "jeg kan godt se, at du er vred"

Når du kan komme ind til hende, så spørg hende hvorfor hun er så vred. Hjælp hende med at sætte ord på: "er du sur fordi du skal have børstet tænder? Jeg forstår godt, at du ikke gider. Men nu skynder vi os at få dem børstet, så Karius og Baktus ikke kommer".

Det er en fase, og det er helt naturligt. Børn må gerne være vrede og frustrerede. Man skal bare hjælpe dem til at sætte ord på, hvad det er de føler :)

Det lyder måske meget pædagogisk, men min erfaring er, at det er den bedste måde at tackle det på :)

Edit: Hov så lige at hun er voldsom ved dig. Der skal du selvfølgelig sige klart nej: "jeg kan se at du er sur, men jeg vil ikke have at du slår".

[Ihpets-mortilto]

Lad hende være vred. Sæt ord på hendes følelser: "jeg kan godt se, at du er vred"

Når du kan komme ind til hende, så spørg hende hvorfor hun er så vred. Hjælp hende med at sætte ord på: "er du sur fordi du skal have børstet tænder? Jeg forstår godt, at du ikke gider. Men nu skynder vi os at få dem børstet, så Karius og Baktus ikke kommer".

Det er en fase, og det er helt naturligt. Børn må gerne være vrede og frustrerede. Man skal bare hjælpe dem til at sætte ord på, hvad det er de føler :)

Det lyder måske meget pædagogisk, men min erfaring er, at det er den bedste måde at tackle det på :)

Edit: Hov så lige at hun er voldsom ved dig. Der skal du selvfølgelig sige klart nej: "jeg kan se at du er sur, men jeg vil ikke have at du slår".

Jeg ville skrive det samme ;) Men LilleMi skriver det så fint, så ingen grund til gentagelse.

Dog vil jeg lige nævne at jeg ikke ville bruge ordet "hvorfor" overfor hende i forhold til den adfærd. Hvorfor indeholder noget bebrejdning/at hun gør noget forkert, som godt kan virke uheldigt.

Ej jeg ved ikke om det er relevant at tænke på i forhold til hendes alder, jeg har kun læst om det/vurderet det i forhold til voksne. Det åbne "hvad" er tit bedre.

:kram2 det lyder mega frustrerende!

[Guest]

Har du overvejet at lade hende falde til ro væk fra dig? Jeg ved godt de færreste herinde er for time outs men nogle børn finder altså ro i at sidde lidt selv. Især når de er så udadreagerende. Det er ikke en straf men du fjerner dig selv lidt og siger "jeg går luge herover og rydder op i skuffen/ordner vasketøj/dækker bord/spiser en banan/el.lign og så sidder du lige der imens og køler ned/slapper af indtil vi kan snakke igen"

[Malouski]

Mads er også begyndt at få nogle voldsomme vredesanfald. Det hører alderen til, men nui hvor er det hårdt med sådan en tikkende humørbombe. Undrer mig mange gange over, hvordan min søde glade dreng, har forvandlet sig til sådan en opfarende trold!

Vi er begyndt at indføre tænkepausen. Hvis det kører op i en spids, tager en af os ham op i hans værelse, hvor vi lukker døren og bliver inde sammen med ham. Vi snakker ikke så meget, sidder bare på gulvet med ham foran døren, til han har raset ud. Så krammer vi og kan gå glade ud igen.

[mille1981]

Noah bliver også hidsig. Dog ikke så voldsomt som Maja, men han er jo heller ikke så stærk endnu. Hvis vi prøver at trøste ham skubber han os væk eller flitsbuer sig væk fra os, og gokker gerne hovedet ned i gulvet.

Det der virker her, er lidt det som Majs skriver. Gå væk fra ham og lav noget andet. Jeg plejer at sige til ham jeg lige går i køkkenet, stuen mv og han bare kan komme med. Der går ikke mange sekunder før han stopper det hidsige skrigeri og kort tid efter plejer han at komme hen og er klar til et kram og vil lege.

Hvis vi bliver siddende ved siden at ham og taler til ham stopper han ikke med at skrige før han er helt udmattet :(

Inden jeg går fra ham prøver jeg selvfølgelig at trøste ham, men virker det ikke, får ham lov til at få lidt ro til at falde ned selv.

[Susse]

Puha vi har også nogle ture... De er ikke så hyppige længere, men havde en i morges hvor hun skreg uafbrudt i 40 min... Her kan vi ikke trænge igennem til hende, først når der er ro på kan vi trøste/forklare... Men gud hvor er det frustrerende ikke at kunne gøre noget for at hjælpe :(

[Guest]

Har du overvejet at lade hende falde til ro væk fra dig? Jeg ved godt de færreste herinde er for time outs men nogle børn finder altså ro i at sidde lidt selv. Især når de er så udadreagerende. Det er ikke en straf men du fjerner dig selv lidt og siger "jeg går luge herover og rydder op i skuffen/ordner vasketøj/dækker bord/spiser en banan/el.lign og så sidder du lige der imens og køler ned/slapper af indtil vi kan snakke igen"

Den har vi brugt og bruger stadig på Ronja. Hun får lov at rase ud men vi går lidt væk og siger til hende at når hun er klar så er vi også klar med kram og trøst. Når hun kommer over snakker vi kort om hvad der skete og så sidder hun lige og kommer sig bagefter. Hun bruger rigtig meget energi når hun får en tur.

Vi har haft rigtig mange ture med Ronja men det er blevet MEGET bedre. Det gør det helt klart nemmere at kommunikationen er blevet bedre.

Hvis hun har slået eller sparker har hun fået at vide det gør man ikke og hun er blevet sat ned eller vi er gået væk.

Det er hårdt når det står på men det er en fase de fleste skal igennem. Nogen reagerer bare voldsommere end andre :kram