"Jeg elsker dig".

[Guest cmbk]

I min barndom var det noget man sagde sjældent. Som i aldrig. Kys og kram og egentligt også sjældent.

Jeg siger det ret tit nu hvor hendes sprog er udviklet meget og hun forstår i sammenhæng med kys og kram at det at "elske" nogen er dejligt.

Det bedste i verdenen er at min datter hiver fat i mig og giver mig kys og siger "elsker dig"

Min kæreste siger det også ret meget. Især i situationer hvor jeg kan se kærligheden bare stråler ud af øjnene...

[Mamasan]

Hver dag, mange gange om dagen. Hver gang vi siger farvel, hej og godnat, nogle gange når vi krammer + lidt tilfældigt hist og pist.

Har ikke selv hørt det meget som barn, så det er måske, ubevidst, vigtigt for mig, at mine børn ikke er i gang tvivl om, at de er elsket.

[TakForDenneGang]

Har ikke lige læst alle besvarelser :)

Jeg siger det mange gange om dagen til ungerne, jeg giver dem også rigtig mange kram og kys, nus over håret. Jeg er selv vokset op med mange elsker dig, kys, kram og nus/putteri, så det føltes helt naturligt for mig, at give det videre til mine børn :)

[Barbamama]

"Hende fra FB" er altså mig :P Bare lige for at få det på det rene.

Haha ok det havde jeg ikke lige fattet :lol

[MariaPiesen]

Jeg siger det faktisk meget. Der behøver ikke være en særlig grund til at jeg siger det, jeg siger det når jeg lige synes jeg har lyst.

Men nu er jeg vokset op med en far der aldrig har været der og aldrig gidet mig. Så jeg synes det er vigtigt for mig at Ida ved hun er elsket og at jeg/vi vil hende det bedste.

[Emilie]

Hjemme hos os siger vi det mange gange i løbet af en dag. Det falder bare naturligt, og føles aldrig fladt. Og det vil vi selvfølgelig blive ved med også over for den lille, når h*n kommer til verden.

Det har aldrig været en del af min opvækst. Jo fra min fars side, men det har altid virket forkert. Ved ikke hvorfor, men brød mig aldrig rigtig om det.. måske fordi det bare var ord og aldrig blev vist.

Min mor har aldrig sagt det, men har altid vist os at vi var elsket, og det har betydet meget mere..

[Guest]

Jeg har det meget blandet med den sætning. Er vokset op med, at det er udvandet og amerikansk på den dårlige måde at gøre det til et hverdagsudtryk. Jeg har dog rykket mig fra stort set slet ikke at kunne få mig selv til at sige det, fordi det er så store ord, til at jeg gør det jævnligt med min mand. Det er dog stadigvæk vigtigt for mig, at det ikke bare må være et udtryk, jeg bruger uden at føle det....sådan lidt a la, at man lige så godt kunne have sagt "ræk mig brødet".

[Lovely Lady]

Flere gange om dagen - og jeg mener det hver gang ;)

"Kan du have en god dag - mor elsker dig." Og så et kys, og så tager jeg på arbejde.

"Kan du sove godt - mor elsker dig". Og så et kys, og så slukkes lyset og mor går ud af værelset :)

Og så de løse, hvor man bare ikke kan lade være med at sige "åh, du kan tro, mor elsker dig", "helt vild med dig" osv sammen med kys og knus.

Jeg er egentlig ikke forvænt med den slags fra min egen opvækst, men jeg kan slet ikke lade være :)

[Fru_Simonsen]

Jeg siger det når det "passer til situationen" - fx når jeg får og giver et inderligt og kærligt godnatknus og min lille datter siger "sov godt mor- vi ses i morgen" :wub Eller hvis de har charmet helt vildt og hjertet flyder over fordi de er så bedårende- det kan være mange forskellige situationer.

 

Det sker mange gang i løbet af en uge- men ikke nødvendigvis hver eneste dag.

Jeg synes det er vigtigt at man siger det når man føler det. Ikke forstået på den måde, at man ikke føler det hele tiden - men der er nogen tidspunkter hvor man vikelig bedårer sine børn mere end andre, og det er dér det føles mest rigtigt at sige det.

 

På dén måde mister det heller ikke sin effekt - hvis det bliver sådan en standartsætning man siger på vej ud af døren hver dag, så tvivler jeg på at det får barnet til at "mærke" det.

[TiaK]

Jeg siger det hist og pist - måske 3-10 gange om ugen. Men det er ikke så vigtigt for mig - det er meget vigtigere at vise man elsker sit barn. Og mand for den sags skyld ;)

[Guest]

M

[girly1988]

Siger det hver dag til mine børn i forskellige situationer hvor jeg føler for det og altid ved putning om aftenen.

Er ikke selv vokset op med at mine forældre har vist følelser men er derfor selv blevet ret følsom og vil gerne lære mine børn at det er helt okay at vise. :-)

[BabyBlue]

Jeg siger det tit til J, men ikke på fast tidspunkt. Det synes jeg hurtigt bliver lidt kunstigt. :blush

Mine forældre har aldrig sagt ordene "jeg elsker dig" - det er nok også derfor, det hurtigt lyder kunstigt i mine ører. Det skal siges når man mener det. :wub

(altså, jeg tror nu også I andre mener det, selvom I siger det hver dag :D)

Og jeg er i øvrigt ikke i tvivl om, at mine forældre elsker mig - men jeg ville ønske, de havde sagt det jævnligt. Det virker som en uforløst ting nu, og jeg finder tanken om, at enten jeg eller de siger det dybt akavet.

[Betty87]

Jeg fortæller altid Liam at jeg elsker ham inden han skal sove - og så spørger jeg ham - hvor højt er det nu: "til månen og tilbage igen" svarer han :loveshower

Men jeg fortæller ham det også tit, når vi putter og leger! Han han gør det samme :wub

Jeg fortæller ham også altid, når han gør noget jeg elsker (altså handlingen) - fx når han nusser min arm til Mickey Mouse, når han giver mig den største krammer, mm. Så siger jeg: "Du gør mor så glad, når du ... Og det elsker jeg!"...

Men omvendt får han også at vide, når han gør mor ked af det, skrap mm..

Vi snakker generelt meget om følelser og jeg tænker kun det er en fordel... Bliver så stolt, når min søn på 2 år og 9 mdr kan sige: "mor, jeg bliver skrap på dig nu, du skal gå, kommer (når jeg er) klar igen!"..