Organdonation - et par dilemmaer til diskussion :)

[Barbamama]

Der var engang en tråd med, om man var organdonor eller ej. Men inspireret af at ekstrabladet (ja jeg læser eb.dk :blush) kører tema om organdonation synes jeg, at der kommer nogle interessante ting op, som vi sikkert kunne få en spændende debat om herinde :) :lovebk

Dilemmaerne, der blandt andet bliver taget op er:

- Skal vi have formodet samtykke, sådan at man som udgangspunkt er organdonor medmindre man melder sig fra? (Modsat nu, hvor man som udgangspunkt ikke er, medmindre man melder sig til, eller hvis ens pårørende tager beslutningen).

- Skal ikke-donorer bagerst i modtagerkøen?

- Skal donorer have en kontant skattefordel for at lokke flere donorer til?

Hvad synes I? :) Og man må da også gerne fortælle om man selv er tilmeldt og hvorfor/hvorfor ikke, osv. Jeg mindes fra den gamle tråd at en del vil donere alt UNDTAGEN hornhinder. Det er jeg vældig nysgerrig på, jeg er selv ret ligeglad med mine hornhinder, når jeg ikke selv skal bruge dem længere :D

[Pada]

Jeg er organdonor og har givet samtykke til at de må tage alt hvad de vil - uden at mine pårørende har noget at skulle have sagt. 

 

Jeg synes formodet samtykke er en glimragende idé, og det kan IMO ikke blive indført hurtigt nok. Hvis man virkelig har noget imod at ens organer skulle blive doneret (og fair nok for det!), så skal man nok få sagt fra. Hvis ikke man lige får det gjort, så er det bare ærgeligt i min verden. Så betyder det ikke nok - og man opdager det jo heller ikke ;) :P

 

nr 2 dilemma synes jeg er svært. Hvis man sådan kigger på det helt objektivt og uden følelser, så synes jeg faktisk det er fair nok at man kan få organer, hvis man er villig til at give. Og hvis ikke man er villig til at give må man jo bagerst i køen. Men jeg kan ikke lide at leve i et samfund der fungere så "øje for øje"-agtigt, så derfor synes jeg ikke der skal være anden kø-kultur i forhold til organer end der er nu (er det tid eller behov der vægter højest?)

 

Det sidste dilemma… Altså, jeg gad da godt have en ekstra skattefordel! Men jeg bryder mig ikke om tanken om at man køber organer. Det skal foregå på frivilligt basis og uden økonomiske bagtanker!

[Susanne]

Der var engang en tråd med, om man var organdonor eller ej. Men inspireret af at ekstrabladet (ja jeg læser eb.dk :blush) kører tema om organdonation synes jeg, at der kommer nogle interessante ting op, som vi sikkert kunne få en spændende debat om herinde :) :lovebk

Dilemmaerne, der blandt andet bliver taget op er:

- Skal vi have formodet samtykke, sådan at man som udgangspunkt er organdonor medmindre man melder sig fra? (Modsat nu, hvor man som udgangspunkt ikke er, medmindre man melder sig til, eller hvis ens pårørende tager beslutningen).

 

Ja, det er jeg klart fortaler for. Det skal være fuldstændig i orden at sige nej, men det er der den aktive handling skal ligge. Der er så mange mennesker, der faktisk godt ville være donorer, men som bare ikke liiiige får gjort noget ved det!

- Skal ikke-donorer bagerst i modtagerkøen?

 

Nej, det synes jeg aldeles ikke. Som sagt, så er det helt i orden at sige nej og det skal man ikke straffes for. Man bliver jo heller ikke nægtet en portion blod, selvom man ikke er bloddonor

- Skal donorer have en kontant skattefordel for at lokke flere donorer til?

 

Nej, det skal de ikke! Ligesom man heller ikke får noget for at være bloddonor. Det skal være helt frivilligt og ingen skal 'tvinges' ud i det i nogen grad overhovedet, af økonomiske grunde!

Hvad synes I? :) Og man må da også gerne fortælle om man selv er tilmeldt og hvorfor/hvorfor ikke, osv. Jeg mindes fra den gamle tråd at en del vil donere alt UNDTAGEN hornhinder. Det er jeg vældig nysgerrig på, jeg er selv ret ligeglad med mine hornhinder, når jeg ikke selv skal bruge dem længere :D

Jeg har markeret mine svar med rødt. Jeg er selv organdonor. Da jeg meldte mig i 2003 (tror jeg nok) var det uden hornhinder, fordi jeg synes det var mærkeligt at tænke på, at nogen skulle 'kigge mig i øjnene' efter jeg var død; man siger jo, at øjnene er sjælens spejl ;)

 

Jeg ændrede det dog til fuld donor et par år senere, jeg har været bloddonor sigen jeg blev 18 og jeg overvejer at blive knoglemarvsdonor også - der falder jeg selv ind i samme gruppe som under første spørgsmål ;) Jeg kan ikke se argumentet for at lade være med at være donor :)

[Guest]

Jeg synes det vil være fint, at der er formodet samtykke og man skal melde sig aktivt fra.

Jeg er ikke organdonor, ikke fordi jeg ikke vil, men fordi jeg bare aldrig har fået meldt mig til. Mine nærmeste kender dog udemærket min holdning og jeg burde også få gjort noget aktivt for at melde mig til det.

 

Jeg går ikke ind for, at man skal bagerst i modtagerkøen hvis man ikke selv er donor. Jeg går ind for lige adgang til sundhedsvæsnet og det vil det ikke være. Jeg forstår dog godt tanken bag, man må yde for at kunne nyde, men nej jeg bryder mig ikke om tanken i forbindelse med organdonation.

Jeg synes også frivilligheden går fra, hvis jeg ikke kunne blive behandlet (eller bagerst i køen), hvis jeg ikke var donor. Det ville dog få mig op af sofaen og til at melde mig som donor, hvis det blev til noget.

 

Jeg kan ikke se hvad skat skal blandes ind i organdonation for, så nej jeg går ikke ind for der skal være en skattefordel.

 

Jeg har ingen organer jeg ikke vil donere.

Min far har været modtager af hornhinder, da han har fået 3 hornhindetransplantationer 1 på det ene øje og 2 på det andet. Jeg er yderst taknemmelig for, at det kan lade sig gøre. Uden de mennesker der har doneret deres hornhinder, havde min far haft en barndom og ungdom som ikke seende. Det har han så nu som ældre, da den sidste transplantation ikke var vellykket og han nu er at regne for blind med 5-10 % syn tilbage. Men pga. de mennesker der har doneret deres organ til ham, så har han fået en betydelig bedre livskvalitet i mange år og det er jeg meget meget taknemmelig for.

[Fister]

Kort: Ja, det ville være fint at alle var donorer som udgangspunkt. Der skal ikke stilles hierarkier op for modtagere (og sååååh alligevel, hvis valget stod imellem en storryger og en lille knægt, så ved jeg jo godt, hvem jeg synes, der skal have organet), og absolut ikke noget med skattefordel. Det fjerner alt det etisk, følsomme og smukke i organdonationen.

 

Jeg blev selv organdoner umiddelbart efter jeg fyldte 18. Min mor var rasende, hvilket bare understregede endnu mere, at det var en beslutning, som JEG var nødt til at tage, og jeg bad hende respektere det. Dengang havde jeg bare et kort i min pung, men for år tilbage registrerede jeg mig direkte i systemet. De må tage alt.

 

For nylig var jeg til en pigefødselsdag hvor emnet blev diskuteret. Der var mange holdninger, og de var allesammen kærlige og ærlige - og forskellige. For mig er det lidt besynderligt at høre på dem, der vælger det fra (hvilket også er min mand og min bedste veninde), fordi jeg er så klippefast sikker på, at det da er en ære at kunne hjælpe et andet menneske, hvis det værste skulle ske. Min identitet og min kærlighed ligger slet ikke i det fysiske, men det fysiske er forudsætningen for at jeg kan være sammen med dem jeg elsker. Det gælder for alle IMO, og hvis min krop alligevel skal i jorden, så skal jeg jo VIRKELIG ikke bruge den til noget. Hvis jeg - som jeg tror - stadig har en form for energi eller bevidsthed efter livet, ville det fylde mig med stor glæde og stolthed stadig at kunne være til nytte. Jeg forestiller mig, at mine nærmeste også vil være stolte. 

Men det skal understreges at jeg har FULD respekt for at man siger nej, særligt hvis man har taget stilling og registreret det. 
 

[Fru SP]

Jeg er organdonor og har givet samtykke til at de må tage alt hvad de vil - uden at mine pårørende har noget at skulle have sagt.

Jeg synes formodet samtykke er en glimragende idé, og det kan IMO ikke blive indført hurtigt nok. Hvis man virkelig har noget imod at ens organer skulle blive doneret (og fair nok for det!), så skal man nok få sagt fra. Hvis ikke man lige får det gjort, så er det bare ærgeligt i min verden. Så betyder det ikke nok - og man opdager det jo heller ikke ;) :P

nr 2 dilemma synes jeg er svært. Hvis man sådan kigger på det helt objektivt og uden følelser, så synes jeg faktisk det er fair nok at man kan få organer, hvis man er villig til at give. Og hvis ikke man er villig til at give må man jo bagerst i køen. Men jeg kan ikke lide at leve i et samfund der fungere så "øje for øje"-agtigt, så derfor synes jeg ikke der skal være anden kø-kultur i forhold til organer end der er nu (er det tid eller behov der vægter højest?)

Det sidste dilemma… Altså, jeg gad da godt have en ekstra skattefordel! Men jeg bryder mig ikke om tanken om at man køber organer. Det skal foregå på frivilligt basis og uden økonomiske bagtanker!

Er faktisk meget enig med dig :super

Og mht hvad der vægter højst ved nyre, hjerte, lunge eller lever transplantationer, så er der ikke som sådan nogle der kommer foran i køen, fordi de har stået der længst eller hvis de har det lidt dårligere end andre, hvis man kan sige det sådan.

Nogle gange er der nogle patienter, der skal med op hver gang der kommer en donor, fordi de haster super meget (gælder oftest hjerte/lunge), men ellers er et match mellem donor og patienten på blod- og vævstyper og om det match vi laver er negativt.

Det er lidt kringlet at forklare, men måske det giver lidt mening?!

EDIT: jeg arbejder på den ene af de to laboratorier, der lavet dette i DK :)

[Pada]

Er faktisk meget enig med dig :super

Og mht hvad der vægter højst ved nyre, hjerte, lunge eller lever transplantationer, så er der ikke som sådan nogle der kommer foran i køen, fordi de har stået der længst eller hvis de har det lidt dårligere end andre, hvis man kan sige det sådan.

Nogle gange er der nogle patienter, der skal med op hver gang der kommer en donor, fordi de haster super meget (gælder oftest hjerte/lunge), men ellers er et match mellem donor og patienten på blod- og vævstyper og om det match vi laver er negativt.

Det er lidt kringlet at forklare, men måske det giver lidt mening?!

EDIT: jeg arbejder på den ene af de to laboratorier, der lavet dette i DK :)

 

Det giver mening :) Min eneste reference var Greys hvide verden, hvor de har sådan en venteliste ;) :lol

[Barbamama]

Jeg er faktisk splittet. Fordi jeg synes, at der skal gøres NOGET for at der bliver flere donorer, men jeg er skeptisk overfor både formodet samtykke, kø-politik og skattefordel.

Det formodede samtykke vil være rigtig godt i forhold til at "indfange" dem, der gerne vil donere men bare ikke har fået meldt sig til, men jeg har det ikke ret godt med at tage organer fra nogen uden at have fået lov. Og helt grundlæggende har jeg det sådan at mine organer er MINE, og man må GERNE tage dem når jeg dør, men kun fordi jeg har givet lov. Jeg har det faktisk lidt svært ved at man automatisk bliver samfundets ejendom medmindre man melder ud, at man ikke vil være det. Jeg tænker også, at det kan blive til stor sorg for pårørende, der ved, at deres afdøde kære ikke ville donere, hvis den afdøde ikke har fået meldt forbud af en eller anden grund. Men måske er det bare en vanesag? :chin:

Bagerst i køen er jeg 100% imod. Dels fordi jeg helt grundlæggende synes, at alle skal have lige ret til at modtage. Dels fordi jeg synes det er lidt absurd at tale om at "fortjene" at modtage organer, fordi man jo kan bidrage til (eller skade) samfundet på andre måder. Hvis vi først begynder at tale om "yde før man kan nyde" så ville jeg som donor (eller læge) heller give er hjerte til en frivilligt arbejdende mor, der passer på miljøet og støtter diverse foreninger, end til en, der f.eks. havde slået børn ihjel - altså sådan sat lidt på spidsen. Og så bliver det IMO noget "mudret" og subjektivt, hvem der har fortjent det. Hvad er værst? Rygning eller druk? Voldtægt eller storsvindel? Og hvad er bedst at "bevare"? Rig godtgører eller uskyldigt barn? Der bliver for mange svære vurderingssager. Så det skal være efter behov eller venteliste eller hvad man nu præcist gør nu. Og til sidst er jeg imod bag-i-køen fordi nogen simpelthen ikke har mulighed for at donere eller måske ikke har haft mulighed for at tilmelde sig. Små børn når måske ikke at tilmelde sig inden de fik behov, og en der er født f.eks. blind eller nyresyg, ville måske ikke kunne donere uanset om de ville. Så nej til bag i køen :)

Skattefordelen er nok den, som jeg bedst kan forholde mig til, MEN ved en skattefordel er man jo på en eller anden måde ude i at "straffe" ikke-donorer, fordi de jo så får højere skat, og det synes jeg ikke er helt ok. Men måske kunne man snakke om skattefordel/kontant engangsbonus alene ved at tilmelde sig registret (altså uanset om man siger ja eller nej). Det ville jeg synes var fint. Jeg kan heller ikke umiddelbart se noget i vejen for, hvis man f.eks. Sagde, at man kun kunne modtage su, hvis man tog stilling. Man ville da nemt kunne sætte det på ansøgningsskemaet til su, alle su modtagere er fyldt 18, og hvis man er studerende synes jeg, at det er rimeligt at antage, at man godt kan tage stilling. Det vil nok være mit bedste bud :)

[Fru SP]

Det giver mening :) Min eneste reference var Greys hvide verden, hvor de har sådan en venteliste ;) :lol

Vi har absolut også en venteliste, men det kommer bare mest an på et godt match :) (Og så alligevel ikke helt, men det kommer an patienten) Og det gør det for øvrigt også i USA!

[Fru SP]

Jeg har aldrig hørt om at man ikke kan give solide organer med allergiker, i blodet fiser alle dine antistoffer rundt, men dem er der ingen af på de solide organer :)

Og de "dårlige" organer bliver sorteret fra idag, så det kan man nok sagtens fortsætte med ;)

[Barbamama]

Jeg må også indrømme, at jeg ikke har tænkt ret meget over, om mine organer er gode at få. Det må de levende rode med, når jeg ikke er her mere :D Hvis de ikke er gode, kan de proppe de enkelte dele på glas og stille mig i et biologi lokale, hvis de har lyst ;)

[Mette A.]

Jeg er selv tilmeldt som fuld donor - dog med samtykke fra pårørende nødvendigt. Mine nærmeste kender mine holdninger til organdonation og jeg regner derfor ikke med at de ville modsætte sig det, men respektere mine ønsker. Men der er jo ingen af os, der ved hvordan de ville reagere på at miste mig. Hvis det mod forventning skulle vise sig at betyde utrolig meget for dem at der ikke blev "taget noget fra mig" eller skåret i mig efter de har mistet mig, så vil jeg ikke udsætte dem for dette midt i al sorgen, men derimod give dem muligheden for at sige fra.

 

Jeg er helt klart for formodet samtykke. Jeg forstår godt de betænkeligheder Barbamama har omkring det, men jeg tror helt klart at det vil være en tilvænnings sag. Der vil være en overgangsperiode, hvor det vil være svært, men derefter tror jeg, at man som samfund gradvist vil ændre sin måde at tænke på - at det vil være det naturlige at donere, men hvis man ikke vil, har man muligheden for at melde fra. Og hvis man er vokset op med den viden at man automatisk er donor medmindre man melder fra, så skal man nok også få det gjort, hvis man virkelig ikke ønsker det.

Ift. JustMes betænkeligheder, så er der en mulig problematik der, men der bliver man nok nødt til at stole på at de vil dobbelt tjekke samtlige organer og journaler inden en evt. donation gennemføres. Der er jo også nu den mulighed at man har tilmeldt sig organdonation uden at vide at man måske har en medfødt fejl som fx hjertefejl - dette er de jo også nødt til at opdage "manuelt" og kassere organet.

 

De andre forslag er jeg ligesom flertallet imod. Jeg har selv førhen været bloddonor, men pga. at jeg har haft nyre-bækkenbetændelse er mine nyrer nu så svækket, at jeg aldrig må donere blod igen (og dette får mig igen til at tænke på om mine nyrer mon så kan bruges til donation? :P men det overlader jeg til lægerne at beslutte ved min bortgang om de er brugbare eller ej - de MÅ ihvertfald gerne tage dem!). Men jeg ville ligesom JustMe være ked af, hvis jeg blev nægtet blodtransfusion pga jeg nu ikke er bloddonor.

Jeg mener heller ikke at man skal straffes for at træffe et valg om sin egen krop, det er ens ret at kunne sige nej til donation! Og på den måde tvinger man også lidt folk til at sige ja, da der jo er ingen mennesker, der har lyst til at komme bag i køen til noget sådant! Og så er det ikke længere et frit valg. Mht. til skattelettelser er det ikke helt lige så slemt, men det virker bare forkert for mig at jeg skulle modtage penge for at redde/forbedre andres liv, når jeg selv er død en dag.

Jeg så allerhelst at donation foregik efter behov (ved ikke om det er sådan nu eller om det er udelukkende efter venteliste). Jeg ville godt nok have det forfærdeligt, hvis jeg vidste jeg havde modtaget et organ pga jeg havde ventet længe, men godt kunne have klaret mig uden - hvis der så er en anden, der dør fordi han/hun var længere nede på ventelisten end mig!

[Fru SP]

Og btw, selvom man har skrevet at organer må tages UDEN pårørendes accept, så gøres det stort set aldrig!

Jeg har til gengæld oplevet at have lavet alle analyserne og have fundet en/flere recipient(er) og så trækker familien deres accept tilbage, og så er der ingen transplantationer og det skal man også have lov til! (Så er det bare :numse at man har arbejdet hele natten for ingenting ;) )

Det vigtigste i den her sammenhæng er IMO, at ens familier VED og FORSTÅR ens begrundelse for at have sagt ja (som det er idag) eller nej (hvis det ændres)..

[Mette A.]

Og btw, selvom man har skrevet at organer må tages UDEN pårørendes accept, så gøres det stort set aldrig!

Jeg har til gengæld oplevet at have lavet alle analyserne og have fundet en/flere recipient(er) og så trækker familien deres accept tilbage, og så er der ingen transplantationer og det skal man også have lov til! (Så er det bare :numse at man har arbejdet hele natten for ingenting ;) )

Det vigtigste i den her sammenhæng er IMO, at ens familier VED og FORSTÅR ens begrundelse for at have sagt ja (som det er idag) eller nej (hvis det ændres)..

Min kæreste vil IKKE være organdonor. Han siger han gerne vil hel ned i jorden, ligesom han heller ikke vil brændes. Og så skal han begraves med næsen opad, hvis han nu skulle genopstande :lol

[Fru SP]

Min kæreste vil IKKE være organdonor. Han siger han gerne vil hel ned i jorden, ligesom han heller ikke vil brændes. Og så skal han begraves med næsen opad, hvis han nu skulle genopstande :lol

Hehe! Ved ikke hvor mange der bliver lagt omvendt i en kiste :lol

Og det var vist formuleret lidt dårligt, selvfølgelig er der også masser der aktivt har taget en beslutning om IKKE at ville donerer og det er jo lige så vigtigt at familierne ved og forstår det :)

[Emilie]

Jeg synes helt klart at man skulle lave systemet om. Er ikke helt fan af formodet samtykke, men en mellemting kunne være løsningen for mig: indtil man fylder 18 er det forældre/værge, der bestemmer. Når man så fylder 18 kunne man få tilsendt et brev, hvor man bliver oplyst om at man aktivt skal sige fra, hvis ikke man ønsker at være donor. Dette skulle man så have x antal tid til og der burde komme 1-2 påmindelser pr brev..

Er helt klart imod tanken om at ikke-donorer skal bagerst i køen, og jeg er også imod skattelettelser til donorer. Det skal være 100% frivilligt, og det mener jeg ikke at det kan være, hvis man hhv straffes for ikke at være tilmeldt eller belønnes for at være tilmeldt. Gruppepres i stort format.

jeg har selv taget stilling til fuld tilladelse, men under forudsætning af accept fra pårørende. Det er mine pårørende, der skal leve med tanken om at jeg ikke ligger "hel" i graven, og det kan for nogen være for svært at tænke på. Jeg kan jo være ligeglad, hvis jeg er død, og vil alligevel hellere tilgodese mine pårørende end vildt fremmede (potentielle modtagere af organer).

Jeg er også bloddonor og tilmeldt knoglemarvsregistret.

[Fru SP]

Fedt - det skal jeg altså have undersøgt.Som sagt vil jeg gerne hvis jeg kan få lov, men skal bare være sikker på at jeg må, også af hensyn til modtageren :) Tak for det :)

Men det er et meget interessant spørgsmål og jeg tror lige at jeg bliver nødt til at spørge min overlæge imorgen ;)

[Pumpkins]

Jeg er selv organdonor, dog med undtagelse af mit hjerte. Jeg har en mindre hjertefejl, så det udelukker det :)

 

Jeg er ikke tilhænger af formodet samtykke, for jeg synes at ens organer er ens egne, ikke formodet "systemets". Kan ikke lide tanken om at organer pr automatik er "til låns". 

Til gengæld synes jeg sagtens man kan indføre en tvungen stillingtagen. I nogle lande skal man svare ja eller nej, når man fx tager kørekort, men man kan måske også gøre det på andre tidspunkter, fx når man skal lave selvangivelse, laver flyttemeddelelse etc.

 

Jeg synes ikke man skal bag i køen, for det åbner for en lang række andre skævvridninger. Skal man så også bagerst i køen til behandling for lungekræft, fordi man er ryger? Bagerst i køen til knæoperation fordi man er overvægtig etc. Sundhedssystemet bør ikke være dommer over hvem der skal have behandling og hvem der ikke skal. 

 

Jeg er egentlig også modstander af skattefordel - det er IMO etisk forkert (og bund ulovligt) at sælge organer, og det vil der inddirekte være tale om her. 

[blomst27]

Fedt - det skal jeg altså have undersøgt.Som sagt vil jeg gerne hvis jeg kan få lov, men skal bare være sikker på at jeg må, også af hensyn til modtageren :) Tak for det :)

Ved du noget om muligheden for at få taget en blodprøve for at se om man kan se det i en blodprøve??? Jeg har fået at vide at man ikke altid kan få et positivt svar på en blodprøve ift. pencillin-allergi, men nogle gange får et falsk negativt svar, og at man så skal lave en provokation, hvilket stort set aldrig sker af hensyn til anafalyktisk shock. Men kunne godt tænke mig at få det afklaret en gang for alle, fordi jeg havde en allergisk reaktion overfor noget som åbenbart kan give en allergisk reaktion uden at det er pencillin-allergi, men noget andet i det præperat (Amoxillin).

Men det var en forholdsvis kraftig allergisk reaktion hvor jeg fik pletter over hele kroppen som først forsvandt efter flere måneder og hele ansigtet svulmede op.

Har præcis samme allergi med pletter etc. Jeg får får så bare penicillin uden amoxicilin. Men kunne også godt tænke mig at afklare det!!? Er det helt 100% at man ikke må give blod så? Vil nemlig så gerne :)

[blomst27]

Har præcis samme allergi med pletter etc. Jeg får får så bare penicillin uden amoxicilin. Men kunne også godt tænke mig at afklare det!!? Er det helt 100% at man ikke må give blod så? Vil nemlig så gerne :)

Tjekkede lige og hvis man er allergisk må man ikke :(

[Fru SP]

Fedt - det skal jeg altså have undersøgt.Som sagt vil jeg gerne hvis jeg kan få lov, men skal bare være sikker på at jeg må, også af hensyn til modtageren :) Tak for det :)

Ved du noget om muligheden for at få taget en blodprøve for at se om man kan se det i en blodprøve??? Jeg har fået at vide at man ikke altid kan få et positivt svar på en blodprøve ift. pencillin-allergi, men nogle gange får et falsk negativt svar, og at man så skal lave en provokation, hvilket stort set aldrig sker af hensyn til anafalyktisk shock. Men kunne godt tænke mig at få det afklaret en gang for alle, fordi jeg havde en allergisk reaktion overfor noget som åbenbart kan give en allergisk reaktion uden at det er pencillin-allergi, men noget andet i det præperat (Amoxillin).

Men det var en forholdsvis kraftig allergisk reaktion hvor jeg fik pletter over hele kroppen som først forsvandt efter flere måneder og hele ansigtet svulmede op.

Altså få taget en blodprøve og undersøge om du er allergisk overfor penicillin eller om det var noget andet i det præparat du har fået?

[Guest]

Jeg er selv organdonor, dog med undtagelse af mit hjerte. Jeg har en mindre hjertefejl, så det udelukker det :)

Jeg er ikke tilhænger af formodet samtykke, for jeg synes at ens organer er ens egne, ikke formodet "systemets". Kan ikke lide tanken om at organer pr automatik er "til låns".

Til gengæld synes jeg sagtens man kan indføre en tvungen stillingtagen. I nogle lande skal man svare ja eller nej, når man fx tager kørekort, men man kan måske også gøre det på andre tidspunkter, fx når man skal lave selvangivelse, laver flyttemeddelelse etc.

Jeg synes ikke man skal bag i køen, for det åbner for en lang række andre skævvridninger. Skal man så også bagerst i køen til behandling for lungekræft, fordi man er ryger? Bagerst i køen til knæoperation fordi man er overvægtig etc. Sundhedssystemet bør ikke være dommer over hvem der skal have behandling og hvem der ikke skal.

Jeg er egentlig også modstander af skattefordel - det er IMO etisk forkert (og bund ulovligt) at sælge organer, og det vil der inddirekte være tale om her.

Fuldstændig enig!

[Fru SP]

At få taget en blodprøve for at undersøge om jeg er allergisk overfor pencillin... Men ved jo så ikke hvor meget jeg egentlig kunne bruge det til noget, når man ofte får en falsk negativ...

Sådan som jeg husker det, skal en sådan blodprøve tages lige efter en allergisk reaktion, for at få det bedste (og sikreste) resultat og det er nok derfor der er mange falsk negative.

Den anden mulighed er at få lavet en test, hvor du er hos en læge (ofte er det kun allergilæger der gør det) eller på hospitalet og de giver dig penicillin i meget små mængder (lidt ad gangen) og afventer din reaktion og dér er der jo risiko for anafylaktisk chok. Det sker jo nok ikke, da man stopper med det samme man ser en reaktion..