TroldeMor

Knapt 3 år, og bange for dyr om natten.

13 indlæg i dette emne

Marlon har altid været utrolig nem at putte, og været glad for at komme ind i sin seng. Men her på det sidste, er der sket en ændring, og han er begyndt at blive ked af det når han ved det snart er puttetid. Han spørger om han ikke må sove på sofaen i stuen, og finder på alle mulige undskyldninger for at trække tiden.

Det tænker jeg er ret normalt, men når han så kommer ind i sin seng, begynder han at snakke meget om dyr…. "er der dyr på værelset mor", "er du sikker på der ikke kommer dyr ind til mig" og han virker faktisk til at være rigtig utryg ved det hele. Han kalder grædende på os mange gange efter han er blevet lagt, og vil forsikres om at der ikke er nogen dyr, og i går skreg han helt panisk på mig, og sagde der var en bi jeg skulle få væk.

Jeg har været lidt rundt på www, og jeg kan læse mig frem til at der er mange børn i 2-3 års alderen, som bliver bange for mørke og dyr…. Men jeg kan ikke rigtig finde noget om, hvordan man reagerer mest hensigtsmæssigt på det.

Vi forsøger at fortælle ham, igen og igen, at der absolut ikke er dyr på hans værelse, at de slet ikke kan komme herind, og at de også meget hellere vil være udenfor. Vi trøster så godt vi kan, og sidder hos ham hvis han bliver ked af at vi går. Men det er som om at det bliver værre og værre for hver dag, og vi ville jo rigtig gerne stoppe det, så han ikke skal være bange…..

I går forsøgte vi med en lille natlampe, men en af gangene han kaldte, bad han om at få lyset slukket.

 

Er der andre som har oplevet noget lignende? Og hvad har i gjort ved det?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Åh, hvor synd for ham! Uanset hvad, er det aldrig sjovt at være så bange!!

Min første tanke er, om man kunne prøve at købe sådan et myggenet til rundt om/over sengen? Og så fortælle, at det beskytter ham og måske finde på en historie med at han sover i en hule osv.. Jeg er ikke så opfindsom endnu i den retning :)

Jeg ved godt, at der jo ikke er dyr på værelset, men det ved Marlon jo ikke.. Så jeg ville stadig sige, at der ikke er dyr, men at han kan "gemme" sig i sin hule, borg eller hvad i finder på..

Er det helt skørt?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak fordi du svarer :kram2

 

Nej, jeg synes godt nok også det er svært, men det er da ikke en helt dum ide du kommer med…. Den vil jeg lige tænke lidt nærmere over! Jeg har også tænkt på om man skulle prøve at lade drengene sove i samme værelse…. De kommer jo til at dele værelse alligevel, når der engang kommer en baby, så måske var det tiden nu. Jeg ved bare ikke om det vil forstyrre Charlie for meget… Han sover jo fint som det er nu :chin:

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tænker lidt på om man ku finde nogen gode billedbøger med emne om farlige dyr/dyr under sengen og den slags. For at sætte ord på det noget mere for ham, jeg tror ikke det ville gøre hans fantasier værre for det lyder som om han allerede forestiller sig en masse. Prøver lige at komme i tanker om nogen titler, jeg mener fx der er en Alfons Åberg bog hvor han er bange for at sove, og jeg kom til at tænke på bogen Villy Vilddyr, hvor Villy tar ud og fester med vilddyrene (som er nogen troldeagtige nogen) det er i hvert fald en fantastisk børnebog, men ved ikke om den lige rammer. Måske han også ku ha glæde af selv at blive klædt ud som et farligt dyr. Nu ved jeg ikke lige hvad for dyr han er mest bange for, for hvis det mest er insekter er det måske en lidt anden sag. Men det lyder ikke som om det hjælper ham at I siger der ikke er farlige dyr, så måske han har brug for at snakke mere om farlige dyr og lære mere om dem. Der er jo en masse skønne programmer med Lille Nørd hvor man kan lære om alle mulige slags dyr.

 

Det var lige lidt brainstorm :rolleyes

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Brainstorm part to:

Mathilde havde faktisk et tidspunkt hvor hun var bange for katte og mente hun ku høre dem udenfor, og troede de prøvede at komme ind og kradse og bide hende. Så vi læste "Totte og katten Kisser" mange gange, og talte om at katte jo kun kradser hvis man selv går hen til dem osv.

På et tidspunkt havde hun ofte mareridt og så satte jeg hende til at tegne hvad hun havde drømt, så vi ku snakke om det. Fx havde hun drømt at hun blev spist af en krokodille, og så græd hun og jeg græd, fantastisk tegning skal lige siges.

 

Måske Marlon har oplevet noget som har gjort ham bange for dyr. Er han blevet stukket eller bidt? Eller måske ku han ha glæde af at I snakker om at de ting man drømmer jo ikke er noget som kan ske i virkeligheden, gi eksempler på ting du har drømt som var helt skørt og heldigvis ikke var i virkeligheden.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tusind tak for alle dine råd og tanker :kiss

 

Jeg tror måske godt det kunne være en ide med at finde bøger om børn der er bange for at sove, for han er meget glad for bøger, og taler ofte om, og bruger, historierne i andre sammenhænge. Kristian har forsøgt at snakke med ham om han er bange for dyr, og det siger han at han ikke er, men det er tydeligt at han ikke er vild med at snakke om det (tænke på det) i løbet af dagen...

Vi havde en plakat til at hænge i stuen, med en løve der så ret uhyggelig ud, og den begyndte han også at snakke om for et par uger siden, så vi har skiftet den ud med en anden (uden dyr på), men jeg ved ikke rigtig hvad det er for nogen dyr han er bange for…. Om det generelt er insekter, som i går, eller det er alle dyr…. Han spørger tit om dyrene er ude i zoologisk have (der har vi tilbragt meget tid siden han var lille) Men han nævner aldrig specifikke slags dyr (udover bien i går) det er bare "dyr".

Vi har selv hund og kat, men de er fredelige, og han er ikke bange for dem herhjemme…. Og hvis vi møder hunde ude, vil han gerne snakke med dem. De har grise, kaniner og hund oppe hos DP, og har førhen haft både katte, geder og køer, men jeg har ikke hørt noget om at der skulle være sket noget deroppe, han kunne være blevet bange over. Han spørger også somme tider om han må få en kanin. Så generelt, om dagen, er han rigtig glad for dyr….

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tænker lidt om det at billede pludseligt var væk, har skabt en frygt i ham? At han måske tror at løven "spøger"? :unsure

Det er bare et gæt, for det kan jo være at han tror at billedet af løven har gemt sig og det skaber måske uro?

Det er et totalt vildt gæt og sikkert helt vildt langt ude :P

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Lige hurtigt forslag her i min pause: giv dyrene et navn bien Bob, fluen Flemming, myggen Mette osv. De får en personlighed med navnet og ting med navne er bare ikke helt så farlige! (Har læst en forklaring er eller andet sted i min seminarie tid, så der er nogen der har undersøgt det :) )

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Åh, hvor synd for ham! Uanset hvad, er det aldrig sjovt at være så bange!!

Min første tanke er, om man kunne prøve at købe sådan et myggenet til rundt om/over sengen? Og så fortælle, at det beskytter ham og måske finde på en historie med at han sover i en hule osv.. Jeg er ikke så opfindsom endnu i den retning :)

Jeg ved godt, at der jo ikke er dyr på værelset, men det ved Marlon jo ikke.. Så jeg ville stadig sige, at der ikke er dyr, men at han kan "gemme" sig i sin hule, borg eller hvad i finder på..

Er det helt skørt?

Jeg vil fraråde at sige og finde på ting, der skal beskytte ham, for så er der netop noget farligt, siden han skal beskyttes, selvom man umiddelbart vil forsøge at hjælpe.

Derudover ville jeg blive inde hos ham til han er tryg eller er faldet i søvn.

Jeg tænker lige videre med andre råd.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har ikke lige læst de andres svar, men sådan helt umiddelbart ville jeg forsøge at gøre dyr ufarlige. Man kan snakke en masse om, at de ikke er der, men hvad nu hvis de alligevel gemte sig i skabet og mor bare ikke havde opdaget dem? Og man kan snakke en masse om, at man kan gemme sig under dynen for dem, men hvad nu hvis de kan krybe ind til en? Men hvis dyrene ikke er farlige, så gør det måske ikke så meget, hvis de var der. Måske kunne det ligefrem være lidt hyggeligt ;)

Hvad er det for "dyr" han er bange for? Er det en sød lille blød kanin? En venlig løve, der passer godt på ham? En sjov bi, der hedder Ernst og har gul og sort pyjamas på? Er det Myren Ingolf, der snorker? Er det en flue med kyse og sutteflaske, der gerne vil putte med Marlon mens dens mor handler ind? Eller er det hunden Bastian, som Marlon er bange for (For det kan vi godt forstå - Bastian prutter så fælt, så ham vil vi heller ikke sove med ;))? Min tanke er, at alle dyr kan italesættes som noget ufarligt og endda sjovt eller sødt og hyggeligt.

Jeg mindes, at jeg engang som barn havde mareridt om larver i min seng, hvor min storebror sagde, at jeg bare skulle forestille mig, at de havde kyse og sutteflaske og så "blev" de der klamme larver lidt mere nuttede og lidt mindre uhyggelige :)

Måske kunne man starte i dagtimerne også med at kigge nogle dyr (i zoo, dyrhandel, tv, blomsterplanter) og give dem navne :)

Jeg ved ikke om det virker og om det er lettere sagt end gjort. Men det ville være det, som jeg ville forsøge :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har ikke lige læst de andres svar, men sådan helt umiddelbart ville jeg forsøge at gøre dyr ufarlige. Man kan snakke en masse om, at de ikke er der, men hvad nu hvis de alligevel gemte sig i skabet og mor bare ikke havde opdaget dem? Og man kan snakke en masse om, at man kan gemme sig under dynen for dem, men hvad nu hvis de kan krybe ind til en? Men hvis dyrene ikke er farlige, så gør det måske ikke så meget, hvis de var der. Måske kunne det ligefrem være lidt hyggeligt ;)

Hvad er det for "dyr" han er bange for? Er det en sød lille blød kanin? En venlig løve, der passer godt på ham? En sjov bi, der hedder Ernst og har gul og sort pyjamas på? Er det Myren Ingolf, der snorker? Er det en flue med kyse og sutteflaske, der gerne vil putte med Marlon mens dens mor handler ind? Eller er det hunden Bastian, som Marlon er bange for (For det kan vi godt forstå - Bastian prutter så fælt, så ham vil vi heller ikke sove med ;))? Min tanke er, at alle dyr kan italesættes som noget ufarligt og endda sjovt eller sødt og hyggeligt.

Jeg mindes, at jeg engang som barn havde mareridt om larver i min seng, hvor min storebror sagde, at jeg bare skulle forestille mig, at de havde kyse og sutteflaske og så "blev" de der klamme larver lidt mere nuttede og lidt mindre uhyggelige :)

Måske kunne man starte i dagtimerne også med at kigge nogle dyr (i zoo, dyrhandel, tv, blomsterplanter) og give dem navne :)

Jeg ved ikke om det virker og om det er lettere sagt end gjort. Men det ville være det, som jeg ville forsøge :)

:ditto

Jeg har været på kursus i noget som hedder narrativ terapi, hvor en af redskaberne er, at det der problem som egentlig plager barnet (eller den voksne) skal man navngive og gøre til noget uden for en selv. Altså eks hvis man har et barn som er angst, så er det angsten som gør at man bliver bange om natten. Den der angsten Per... han er altså lidt et fjollehoved, for han ved ikke at myren Ernst jo bare gerne vil putte!

Tanken er, at hvis der er et eller andet som fylder meget i et menneske, skal det snakkes om som noget ekstern, og gerne give det et navn, og når man så er bange, så er det ikke Marlon som har gjort noget - så er det angsten Per (eller hvad end Marlon kunne synes det er sjovt at kalde den der størrelse) som driller! Og så kan man snakke om hvad man kan gøre så Angsten Per ikke kan drille og bilde Marlon ind at dyr er farlige - for Per er jo bare fjollet! (Det er ikke MARLON som er fjollet - for det er jo ikke hans skyld at han bliver bange, men Angsten Per).

Se det er PRÆCIS det jeg mener :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Da jeg var lille, var jeg frygtelig bange for hajer - især dem under sengen! ;) Jeg ved ikke præcis, hvor gammel jeg var, men det passer meget godt med ca. 3. Min onkel sagde engang til mig, at der var slet ikke noget at være bange for, fordi på hajer sad munden ligesom nedenunder, så de skulle dreje hele hovedet for at bide, og så kunne man sagtens nå at svømme væk! :) Det gav totalt mening oppe i mit hoved, og jeg holdt op med at være bange. Måske er børn nu om dage ikke helt så naive, men måske ville det hjælpe at give ham en "løsning" på problemet a la "munden sidder nedenunder".

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

En lille indskudt ide: fyld en blomsterbestøver med vand, og kald det en dyrespray eller hvad i nu har lyst til. Fortæl ham, at der ikke kan komme nogle dyr, hvis i sprøjter med den, og gå ind på værelset sammen og giv det et par sprøjt. Det kan være det virker, om ikke andet så er det en billig løsning ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER