Bange for at dø

[Guest]

Min søn Sebastian, som bliver 6 år om 1 mdr., er begyndt at blive meget bange for at han skal dø eller vi andre han holder af dør. Sebastian er en meget sensitiv og tænksom dreng.

 

Det er jo nok helt almindelige tanker at have i den alder, men jeg tænker hvordan man griber spørgsmålene an?

 

Sebastian er bange for det og han stiller mange spørgsmål om hvorfor man dør, både rent praktisk hvad sker der med kroppen m.m. men også lidt mere spirituelt med hvad er meningen med det.  

 

Vi har sagt til ham, at det er helt normalt at være lidt bange for det. At vi nok skal passe rigtig godt på både ham, hans lillesøster og også os selv.

Vi har svaret at kroppen bliver gammel og tingene inden i os trætte og slidte, men ikke gået i dybden med at man kan komme udfor en ulykke. Han ved døden findes og han ved hvad det er. Vi har desværre haft nogle ret slemme dødsfald inde på livet  -  trafikulykke og selvmord i en ung alder. Jeg frygter nok lidt, han begynder at spørge ind til dem og jeg kan ikke give nogen fornuftig forklaring på hvorfor de dødfald skete.

 

Jeg synes det er en svær samtale at tage i børnehøjde og uden at skræmme ham unødigt.

 

Det lader til vores snak har hjulpet og han sover nu bedre uden mareridt og han taler med os om hans tanker, hvilket jeg er rigtig glad for.

 

Har i andre erfaringer med disse spørgsmål? Hvad svarer i, eller har i gjort jer tanker om hvad i vil svare ? og hvor længe varer angsten eller ihvertfald der hvor den fylder rigtig rigtig meget?

[Nitzen1987]

Jeg var selv igennem sådan en fase, da jeg var omkring 8 år. Det var en rigtig grim periode, hvor angsten konstant lå og lurede. Jeg i en periode inde ved mine forældre på en madras fordi det gav tryghed. Kan huske, at jeg havde samtaler med min klasselærer og læge om det. Kan ikke rigtig huske om jeg også talte med en præst :unsure men tænker måske det kunne være en måde for Sebastian få bearbejdet sin frygt ved fx at tale med en præst. Måske I kan finde en børn og unge præst? Det ved jeg at nogle kirker her i DK har, men det er jo ikke sikkert, at det er sådan i Tyskland :unsure

[Guest]

En madras hos og kunne være en rigtig godt idé. Idag sover han hos mig, da hans far er på forretningsrejse og det har han sådan set frem til :)  Han har en madras fast liggende hos sin lillesøster og det virker også som om det giver ham noget tryghedm, at hun er der.

 

Vi taler meget i vores familie og jeg tror den han er mest tryg ved er med mig og jeg er ret sikker på han siger alt til mig. Nogle gange synes jeg blot det er svært at finde det rigtige svar specielt da jeg ikke vil skræmme ham, men heller ikke lyve overfor ham.

 

Vi er ikke kristne og bruger ikke kirken, jeg aner ikke hvad der af muligheder her. Jeg tror dog vi skal nævne det for pædagogerne i børnehave/forskole, så de ved hvad der evt. trykker ham, hvis han virker tænksom eller ked.

 

Kan du huske hvor længe det stod på?

[Guest]

Jeg ved der findes massevis af børnebøger der berører emnet "død" Mie har allerede en om et kæledyr der dør. Men titlerne har jeg ikke lige i hovedet :unsure men mon ikke du kan Google dig frem til nogle?

JustMe syntes det er en fantastisk og smuk måde at snakke om døden på! Det giver mening og gør det ufarligt!

[Guest]

Nu er vi troende her i familien og vores tilgang er selvfølgelig præget meget af det.

Min niece døde i januar umiddelbart før fødselen og det gav selvfølgelig anledning til spørgsmål fra Maja på 4.

Vi har fortalt hende at Alberte er oppe hos Jesus i Himlen, og at det er godt, men fordi vi elsker Alberte så kan vi godt blive kede af at hun er død. Vi fortalte at kroppen er bare en slags hylster og at sjælen bor indeni, og at det er sjælen som kommer op til Jesus.

Og så har vi fortalt hende at nogen gange så har Jesus brug for at man kommer hjem til ham, og det er helt ok. De fleste gange er det når man er gammel, men nogle gange så har Jesus brug for at vi kommer hjem noget før. Jeg fortalte hende at jeg ved ikke hvorfor Alberte skulle op til Jesus, men at Jesus måske savnede hende sådan - for det med at savne kan hun forstå.

Og så snakkede vi lidt om at når man er levende og her på jorden, så passer mor og far og Jesus på hende, og så er det bedste at være her. Men når så man dør, så kommer man op til Jesus og så passer ham stadig på een.

 

Det må være "rart" ( i mangel af et bedre ord) i den situation, at i kan give en sådan forklaring som på et eller andet plan er til, at forholde sig til for et barn og som i tror på.

 

Jeg vil helt klart kunne sige til ham, at vi godt må være kede af det, da vi elskede. Det tror jeg godt han ved, men er aldrig skidt at blive mindet om.

 

Med hensyn til Jesus er ikke noget jeg kan sige til Sebastian, da jeg ikke tror på det og derfor ikke en forklaring jeg selv vil kunne forholde mig til og derfor svær at forklare for ham. Jeg vil gerne lære ham om de forskellige religioner, men kan ikke bruge noget jeg ikke selv tror på som forklaring. Jeg forstår dog tilfulde at i bruger den når det er en del af jeres tro og kan så absolut være rigtig at bruge.

 

Jeg synes nogenlunde jeg kan forklare ham, hvorfor oldemor nok ikke er her vildt mange år endnu og jeg kan forklare ham, hvorfor hans andre oldeforældre er døde. Det spørger han meget til fortiden og hvem der var vores farmor/farfar og mormor/morfar.

Jeg synes bare ikke jeg kan forklare ham, hvorfor en 19 årig pige med livet foran sig mister livet i en trafikulykke og jeg kan ikke forklare ham, hvorfor en 37 årig mand, vælger at tage sit eget liv :boo Jo tildels den med selvmord, sige at det var et valg han traf, vi er ikke enige og savner ham, men hans ret til at vælge over hans liv. Det kan jeg på sin vis forklare ham, men sgutte ikke den 19 årig, hvor han er meget tæt på hendes forældre :(  

Og hans egen angst for at dø eller vi skal dø, puha. Jeg kan jo ikke sige det ikke vil ske, ihvertfald ikke uden at lyve for ham.

 

Åh, jeg synes det er svært og var ikke helt forberedt på, at det var nu spørgsmålene kom og jeg er virkelig bange for at skræmme ham, da han er rigtig bange for det. Dog bedre efter vi har talt om det, men det fylder stadig kan jeg mærke på ham.

[Guest]

Jeg ved der findes massevis af børnebøger der berører emnet "død" Mie har allerede en om et kæledyr der dør. Men titlerne har jeg ikke lige i hovedet :unsure men mon ikke du kan Google dig frem til nogle?

JustMe syntes det er en fantastisk og smuk måde at snakke om døden på! Det giver mening og gør det ufarligt!

 

Det vil jeg kigge på og ihhh, kæledyr ! Ja, den kommer så også tættere og tættere på. Min mor og fars hund har nok maks et par år tilbage og han elsker den hund. Så jeg er i overvejlser om hvordan han skal havde den serveret når det sker. Mine forældre har forberedt mig på at forberede ham, da de tror det kan gå stærkt.

 

Jeg vil se hvad der er af bøger på området - tak :)

[Guest]

Det vil jeg kigge på og ihhh, kæledyr ! Ja, den kommer så også tættere og tættere på. Min mor og fars hund har nok maks et par år tilbage og han elsker den hund. Så jeg er i overvejlser om hvordan han skal havde den serveret når det sker. Mine forældre har forberedt mig på at forberede ham, da de tror det kan gå stærkt.

Jeg vil se hvad der er af bøger på området - tak :)

Syntes jeg har set rigtig mange gode, nogle ligefrem sjove pga illustrationerne om hvad der mon egentlig sker når man dør. Fælles er at de berører emnet og bryder tabuet på en GOD måde.

[Nitzen1987]

Jeg kan ikke huske hvor lang tid fasen strakte sig over, men vil gerne prøve at høre mine forældre af om de kan huske det.

Ift. det Majs skriver med bøger, så ved jeg at Kim Fupz Aakeson har skrevet en bog for børn om det emne.

[Nitzen1987]

Jeg kan ikke huske hvor lang tid fasen strakte sig over, men vil gerne prøve at høre mine forældre af om de kan huske det.

Ift. det Majs skriver med bøger, så ved jeg at Kim Fupz Aakeson har skrevet en bog for børn om det emne.

Her kan du finde noget børnelitteratur om døden http://m.religion.dk/artikel/462761 Den bog jeg nævnte står også omtalt derinde

[Guest]

Jeg kan ikke huske hvor lang tid fasen strakte sig over, men vil gerne prøve at høre mine forældre af om de kan huske det.

Ift. det Majs skriver med bøger, så ved jeg at Kim Fupz Aakeson har skrevet en bog for børn om det emne.

 

 

Her kan du finde noget børnelitteratur om døden http://m.religion.dk/artikel/462761 Den bog jeg nævnte står også omtalt derinde

 

Hvis du alligevel taler med dem, må du meget gerne spørge. Men det er ikke ngoet du skal ulejlige dig med. Men det kunne da være rart at have en idé om hvor længe det vare. 

Han har sovet helt af h- til om natten pga mareridt og er dødtræt, hvilket kun forværrer det. Som sagt er det dog blevet bedre, meeeeeen alligevel.

 

Tak for linket, den der hedder "hvad er døden" lyder meget som en bog Sebastian kan forholde sig til. Så den tror jeg, vi skal kigge nærmere på.

[MLM]

Jeg ved ikke om du vil have min synsvinkel da det jo går på at miste en søster.

[Guest]

Jeg ved ikke om du vil have min synsvinkel da det jo går på at miste en søster.

 

Det vil jeg meget gerne. Det er selvføgelig en anden problemstilling, men i har jo om nogen haft det inde på livet og har jo nok i den sammenhæng gjort jer mange tanker, som det kan være jeg kan gøre lidt brug af.

 

Så hvis du vil fortælle, vil jeg meget gerne høre.

[Guest]

Nu er vi troende her i familien og vores tilgang er selvfølgelig præget meget af det.

Min niece døde i januar umiddelbart før fødselen og det gav selvfølgelig anledning til spørgsmål fra Maja på 4.

Vi har fortalt hende at Alberte er oppe hos Jesus i Himlen, og at det er godt, men fordi vi elsker Alberte så kan vi godt blive kede af at hun er død. Vi fortalte at kroppen er bare en slags hylster og at sjælen bor indeni, og at det er sjælen som kommer op til Jesus.

Og så har vi fortalt hende at nogen gange så har Jesus brug for at man kommer hjem til ham, og det er helt ok. De fleste gange er det når man er gammel, men nogle gange så har Jesus brug for at vi kommer hjem noget før. Jeg fortalte hende at jeg ved ikke hvorfor Alberte skulle op til Jesus, men at Jesus måske savnede hende sådan - for det med at savne kan hun forstå.

Og så snakkede vi lidt om at når man er levende og her på jorden, så passer mor og far og Jesus på hende, og så er det bedste at være her. Men når så man dør, så kommer man op til Jesus og så passer ham stadig på een.

 

Jeg har tænkt lidt mere over jeres måde at fortælle om døden på. Den er på sin vis ret spiselig for børn og noget jeg tror de kan forholde sig lidt til.

 

Jeg har derfor tænkt at fortælle ham, om det på en måde jeg selv kan stå inde for. Sige til ham, at nogle tror, at sjælen kommer op til Jesus og han passer på. Sige til ham, at ikke alle mener det og jeg ved ikke hvad der sker, men at det er hvad nogle tror. Så må han gerne tro det, hvis det hjælper ham.

[Guest]

Jeg har tænkt lidt mere over jeres måde at fortælle om døden på. Den er på sin vis ret spiselig for børn og noget jeg tror de kan forholde sig lidt til.

 

Jeg har derfor tænkt at fortælle ham, om det på en måde jeg selv kan stå inde for. Sige til ham, at nogle tror, at sjælen kommer op til Jesus og han passer på. Sige til ham, at ikke alle mener det og jeg ved ikke hvad der sker, men at det er hvad nogle tror. Så må han gerne tro det, hvis det hjælper ham.

 

 

Hmm, når afprøvet.

 

Jeg fortalte ham om at ingen ved hvad der sker, men at der er nogle der tror det bliver sort, andre at sjælen kommer til gud/jesus og vi fik en lille snak om hvad gud og jesus er. Jeg forklarede ham det lidt mere i detalje, men sådan ca og uden at fortælle, hvad jeg selv tror.

Hmm, han var ret sikker i mælet og jeg tror ikke vi får en troende søn, selvom vi altså ikke har forsøgt at præge ham. Det tror han ikke på og han er helt sikker på det er mørkt og slut og man kan ikke se fjernsyn når man er død ;). Det er slut prut.

 

Men vi fik en god snak om, at elske dem der er døde og at man gerne må savne og tale om dem. Det er en måde at holde dem i live på. Det virkede han som om han fint forstod. Han spurgte hvor gammel man bliver og det fortalte jeg ham, altså når man dør af alderdom, samt at lægevidenskaben er så god nu, at vi bliver ældre og ældre. Vi talte også om, at når man bliver gammel, så bliver både krop og sind træt og det kan derfor være det bedste for den gamle og dem der elsker at personen for fred og ro i kroppen.

Vi gik lidt henover dem der dør i ulykker m.m.

 

Så alt i alt udmundede det i en god snak og han virker gladere. Jeg har aftalt med ham, at vi taler med pædagogerne, så han kan gå til dem. Han vil gerne have at vi fortæller dem at han grubler over det og så kan han gå til dem, hvis han bliver ked af det i børnehaven.

[Susse]

Det lyder som om i har fået en rigtig god snak med ham, dejligt at det kunne hjælpe lidt og synes også at det er super at i inddrager pædagogerne :)

[Guest]

Det var en rigtig god snak :) og han nævnte slet ikke noget i weekenden, men igår da han skulle sove kom det hele væltende indover ham igen.

 

Han blev bange og vi skulle ned en del gange og tale med ham. Jeg talte med ham om, det med at elske og at det var ok at elske og også savne og at vi savnede fordi vi elskede.

Jeg gav som eksempel, at jeg havde mistet min farmor og farfar, jeg elskede dem og savner dem, men talte om dem og holdt mindet om dem i live på den måde og selvom jeg savnede så var jeg også kommet videre. Sebastian er så en meget følsom dreng, så han blev helt vildt ked af det, på mine vegne over at jeg havde mistet nogle jeg elskede :boo  Han græd på mine vegne og ville gerne give mig en ny farmor og farfar og jeg måtte gerne få hans også :biglove Jeg kunne heldigvis redde den, sådan nogenlunde med, at fortælle ham, at jeg stadig har min gudmor som altid har været som en bedstemor for mig. Så blev han lidt mere rolig.

 

Puha, men jeg synes det er svært at tale med ham om, da han er så følsom. Men hvor blev jeg også glad over han er så kærlig :loveshower

 

Når, men han sagde, at han ville ønske vi kunne tale sammen når vi var døde under jorden. Han tænker ikke himmel og helvede, han tænker mere, at vi bliver begravet der, han er ret så naturvidenskabelig i sin tankemåde. Jeg sagde til ham, at der var mange der troede forskellige ting og fortalte igen lidt om de forskellige ting man kan tro på. Jeg sagde til ham, at han måtte for min skyld måtte tro vi kunne tale sammen under jorden, han måtte gerne tro vi sad på en sky og han må gerne tro vi bliver til flyvende grise. Det sidste fik smilet frem hos ham :)  

Jeg fortalte ham, at ingen ved hvad der sker og der er ikke noget der er hverken rigtigt eller forkert at tro. At mange tror på "noget" og hvis han vil tro noget og det kan hjælpe ham, så skal han bare gøre det.

 

Vi endte med at putte lidt oppe i vores seng også kunne han gå ned til sig selv og sov hele natten.