Amning i DK-traaden

[tille]

Jeg mener ikke, at langt de fleste giver op i etableringsfasen (eller rettere: det mener jeg ikke, at kunne vide noget om). Nogle gør vel (dem hvor amningen kunne have været komme op at køre, hvis man kæmpede mere - uden at sige, om man burde det) og andre gør vel ikke (dem hvor det aldrig havde fungeret). Jeg er helt med på, at der er nogen, hvor det bare aldrig havde fungeret, og mener også at nogen med god samvittighed kan droppe amningen, selvom den i princippet kunne have fungeret :)

Hvor længe man skal blive ved med at forsøge er for mig at se en kombi af to faktorer: 1. Så længe moderen har lyst/mod/vilje/osv og 2. så længe at en læge/sp ikke har sagt stop fordi barnet manglede ernæring.

Personligt tror jeg, at jeg havde droppet amningen hvis jeg havde forsøgt uden held i 2,5 måned (som jeg mener at kunne huske, var så lang tid du har prøvet?). Jeg synes det er flot og stærkt at have kæmpet så længe, men synes bestemt også at det er ok dels at stoppe før og dels at kæmpe videre (- forudsat at sp ikke siger alvorligt stop og barnet er ved at blive sygt og sådan)

Når jeg skriver, at jeg tror på, at langt de fleste kan amme, skal det ikke forstås som pres eller løftede pegefingre, men snarere som håb for dem, der aktuelt kæmper, eller dem der er gravide og frygter at det ikke er muligt. Jeg synes, det er et vigtigt budskab, så amningen ikke på forhånd går tabt i "det kan jeg nok ikke", og tænker egentlig at vendingen efterlader plads til "... Men nogen kan ikke, og det er helt ok". Jeg er ked af, hvis vendingen har gjort dig eller andre kede af det, det er IKKE en vending jeg bruger for at bonke nogen oven i hovedet :kram2

1000 tak for uddybningen, og pludselig forstår jeg meget beder hvad du mener, må ærligt indrømme jeg følte mig lidt ramt, hvilket ikke overhovedet er din skyld, men har noget med mig selv at gøre. Jeg kan nu godt se at jeg måske kom at overtolke dit indlæg, selvom det bestemt ikke var meningen :blush

[Barbamama]

1000 tak for uddybningen, og pludselig forstår jeg meget beder hvad du mener, må ærligt indrømme jeg følte mig lidt ramt, hvilket ikke overhovedet er din skyld, men har noget med mig selv at gøre. Jeg kan nu godt se at jeg måske kom at overtolke dit indlæg, selvom det bestemt ikke var meningen :blush

Det er faren ved ting på skrift, godt at vi fik det løst :kram2

[Barbamama]

Jeg sidder og for lyst til at knytte en bemærkning om, at det hele måske kunne være lidt mere afslappet, hvis hver enkelt mor kunne finde fred med ikke altid at gøre "det bedste" for sit barn. Det skal/vil/gør vi selvfølgelig overordnet set, men hvis vi kunne vedtage, at man ikke behøver gøre det på ALLE punkter for ikke at være en forfærdelig mor, så kunne det måske (?) være med til at give ro til de mødre, der føler sig klemt ved ikke at amme (valg eller ej) fordi det promoveres som "det bedste"?

Jeg kan godt få en følelse af, at hvis man siger, at man tror på, at MM er bedst så har man næsten sagt at børn på MME er fortabte sjæle med dårlige mødre? Sådan skal det jo ikke være. :unsure

Jeg vil lade det ligge, om amning virkelig er det bedste eller ej, og istedet fokusere generelt på, om ikke "en lille smule mindre end perfekt" ikke stadig kan være super godt og ikke nødvendigvis fejl og fiasko? :) (Og at det jo ikke udelukker at man kan være perfekt og aller ALLER bedst på andre punkter)

[Annemb]

Jeg sidder og for lyst til at knytte en bemærkning om, at det hele måske kunne være lidt mere afslappet, hvis hver enkelt mor kunne finde fred med ikke altid at gøre "det bedste" for sit barn. Det skal/vil/gør vi selvfølgelig overordnet set, men hvis vi kunne vedtage, at man ikke behøver gøre det på ALLE punkter for ikke at være en forfærdelig mor, så kunne det måske (?) være med til at give ro til de mødre, der føler sig klemt ved ikke at amme (valg eller ej) fordi det promoveres som "det bedste"?

Jeg kan godt få en følelse af, at hvis man siger, at man tror på, at MM er bedst så har man næsten sagt at børn på MME er fortabte sjæle med dårlige mødre? Sådan skal det jo ikke være. :unsure

Jeg vil lade det ligge, om amning virkelig er det bedste eller ej, og istedet fokusere generelt på, om ikke "en lille smule mindre end perfekt" ikke stadig kan være super godt og ikke nødvendigvis fejl og fiasko? :) (Og at det jo ikke udelukker at man kan være perfekt og aller ALLER bedst på andre punkter)

Du har sådan en herlig måde at sige (skrive) tingene på :sc . Jeg er fuldstændig enig. Amning og ikke amning fylder ret meget i forhold til alle mulig andre valg/tilvalg (dermed ikke sagt at det at give flaske nødvendigvis er et valg!) man tager i forhold til sit barn. Så længe der er børn og forældre vil der være 1000 forskellige måder at gribe alting an på. Opdragelse, ernæring (gennem hele opvæksten), ambitioner, gaver, lege, oplevelser mv. At man i nogle tilfælde gennem sit barns opvækst af den ene eller anden grund kan være nødt til at vælge det næstbedste for sit barn, fordi der ikke er tid/mulighed/overskud/penge eller whatever til det allerallerbedste lige på dét tidspunkt, vil da aldrig gøre nogen til dårligere forældre, for så gør man sikkert det allerbedste i andre situationer. Heldigvis står det jo ikke mellem det bedste og det værste men tværtimod det allerbedste og det næstbedste, som også er rigtig godt :) .

Endnu engang vil jeg sige, at jeg synes det er sejt at amme sit barn i 10 måneder eller mere (eller mindre for den sags skyld). Det skal man da have lov til at være stolt af. Det vil jeg sgu også være når jeg engang ved et evt. barn nummer to forhåbentlig bliver super-ammer :P .

[Forunderligt]

Når jeg skriver, at jeg tror på, at langt de fleste kan amme, skal det ikke forstås som pres eller løftede pegefingre, men snarere som håb for dem, der aktuelt kæmper, eller dem der er gravide og frygter at det ikke er muligt. Jeg synes, det er et vigtigt budskab, så amningen ikke på forhånd går tabt i "det kan jeg nok ikke", og tænker egentlig at vendingen efterlader plads til "... Men nogen kan ikke, og det er helt ok". Jeg er ked af, hvis vendingen har gjort dig eller andre kede af det, det er IKKE en vending jeg bruger for at bonke nogen oven i hovedet :kram2

Det er bare rigtig præcist forklaret og det jeg har gået og tænkt men ikke rigtig kunne sætte i ord - jeg blev lidt slået ud her i tråden fordi jeg syns det lige pludselig ikke var ok at syns at amning var positivt fordi så var der nogle som følte sig ramt. Og jeg vil dels ikke gøre andre kede af det - så ja jeg har måske lært at være lidt mere forsigtig med hvad jeg siger? Jeg syns i hvert fald Pumpkins billede med rig og fattig var meget letforståeligt, og så kan jeg jo godt forstå at det nemt kommer til at lyde arrogant. Samtidig blev jeg faktisk selv en lille smule ked af at føle mig helt misforstået.

Jeg tænker netop at sætninger som "jeg tror at (næsten) alle som vil kan, med den rette hjælp og støtte og nogen gange med utrolig tålmodighed og udholdenhed" (citerer lige mig selv denne gang) jo ikke skal læses som "jer som gik over til flaske burde ha prøvet mere" (jeg var en af dem denne gang!) eller sådan noget, det er jo heller ikke det jeg skrev. Jeg syns jo netop den enkelte skal mærke hvornår de har prøvet nok, hvornår det er bedst for lige dem og deres barn at give flaske. Sådan en sætning er, som Barbamama skriver, jo ment som håb og opmuntring til dem som gerne vil, som ikke er nået der til, eller som giver op på forhånd som fx tænker "min mor kunne ikke amme så jeg kan nok heller ikke" eller lignende.

Jeg kunne rigtig godt ønske mig at man i DK blev bedre til at få de gode intentioner i sundhedssystemet om at man skal hjælpe mødre med at komme til at amme til at give lidt bedre resultater. Personligt kunne jeg godt tænke mig at få sundhedsplejerskerne mere og tidligere på banen, især for ambulant og semi-ambulante fødende. Eller måske ligefrem uddanne ammerådgivere i det offentlige...

[MissingLink]

Jøsses en debat ;)

Jeg har så svært ved at sætte mig ind i de her debatter om det ene og det andet- og hvad der nu er bedst. Jeg har svært ved at sætte mig ind i de følelser omkring at være en "rigtig" og "forkert" mor. Jeg har svært ved at forstå, at man kan føle sig "ramt" af ikke at amme. Altså i den grad hvor det piner én, og som jeg kan fornemme i denne tråd.

Jeg kan til gengæld sætte mig ind i, at det er svært at skifte fra MM til MME. Ikke så meget pga følelserne, men fordi min ældste datter ikke ville tage flasken. Der sultede hun et par dage. Og skreg. Det var hjerteskærende (hun var 4 mrd). Men der var intet at gøre, når der ikke var noget mælk. Jeg vidste jeg havde gjort hvad jeg kunne :)

Anden gang, var det vigtigere for mig af Karoline levede end at hun blev ammet ;)

"Hej, jeg hedder MissingLink. Jeg er ufrivilligt flaskemor til Karoline, og jeg hviler med det" :)

Det bedste valg ligger der, hvor det fungerer for mor og barn, og hvor mor hviler med sit valg- uanset om det er MM eller MME der fodres med ;)

Vær ikke så hårde ved jer selv (og hinanden) girls. I er de bedste mødre for jeres børn :loveshower

[Malouski]

Nu melder jeg mig også lige på banen, efter at have SKIMTET tråden.

Jeg føler faktisk at det ikke er okay, at jeg kan have behov for at sige at jeg er stolt af at amningen lykkedes efter et par ugers kamp. Jeg er stolt af at jeg ammede Sophia i 10 måneder.

For hvis jeg siger det, så træder jeg nogle andre over tæerne. Men det er jo på ingen måde min mening. Efter mit ammeforløb, er jeg sgi bare stolt af at jeg valgte at lukke ørene for fagfolkene, og holdte fast i det jeg mente var det rigtige for Sophia og mig.

Jeg er blevet mødt af; "det er fordi hun ikke får MME, at hun ikke sover igennem om natten". "Det er dårligt at bruge ammebrikker" (jeg brugte ammebrikker i SAMTLIGE 10 måneder. De har aldrig været et problem for Sophia og jeg, men for diverse SP'er, sygeplejersker og jordemødre.) "Er du nu sikker på, at du har næring nok".

Jeg har set masser af tråde hvor mødre får klap på skulderen osv fordi de er gået over til flaske, jeg har bare endnu ikke set "hvor er det sejt du ammede din datter i 10 måneder".

Fordi for mig og Sophia virkede det ikke fra dag 1, og der var usikkerhed involveret i amningen i månedsvis!

Hørt! Og jeg vil gerne klappe dig på skulderen for at have ammet Sophia i 10 måneder :) Det er da flot at få det til at lykkedes efter opstartsproblemer. Ligeledes vil jeg da også gerne rose mig selv for at have givet det et sidste skud og fik det til at køre.

Jeg synes virkelig, at det tangerer Janteloven, at man ikke må være stolt og glad ved at amningen lykkedes - og sige det højt! Og det bare fordi, at andre kan føle sig ramt. Det svarer jo til, at man ikke må gå rundt og smile - hov pas på med det, for andre kan være kede af det.

Jeg mener, vi er ved at være for langt ude, når vi er nødt til at slutte hver enkelt indlæg med "nu håber jeg ikke, jeg støder nogen, for det var ikke min hensigt"... Ikke at jeg heller bevidst ønsker at støde nogen, men i dette ellers sobre forum burde det jo ikke være nødvendigt med den slutkommentar for at kunne sige sin mening.

Vær dog stolte af jeres valg uanset, hvad de er. Og jo... at vælge flasken er altså også et valg! Alt, vi foretager os, er et valg. Nogle gange et skodvalg. Men hvis valget er, at barnet ellers sulter, ville jeg være p*ssestolt af at have valgt at give mit barn en flaske i stedet :)

Jeg tror, at vi alle har taget de bedste valg, vi overhovedet kan for at være de bedste mødre for vores børn :balloons

[Kamillawn]

Jeg må så sige, at personligt kan jeg sagtens glæde mig på dine vegne, det er sgi,da sejt at amme til 10 måneder, især hvis der gik måneder inden det fungerede optimalt for jer. Jeg har kæmpe respekt for alle mødre der kan amme deres børn.

Der hvor kæden hopper af for mig, er når det flyver rundt med sætninger ala: Langt de fleste at mælk nok, man skal bare kæmpe lidt hårde for at få amningen til at fungere. Eller når nogle (ikke nødvendigvis her på BK) får det til at lyde som om at babyer der ammes er/bliver langt sundere end dem der får MME :)

Tak :kram2

Og det kan jeg sagtens forstå. Man gør jo netop det man mener er sundest for barnet, men også en selv :)

[Kamillawn]

Det her kan jeg godt nikke lidt genkendende til. Jeg synes egentlig, at jeg har modtaget en dejlig ros/støtte/hep herinde og fra sp, men så f.eks. i min mødregruppe, der fik alle de andre flaske (ingen af dem hvor det var ønsket fra starten) og selvom ingen sagde noget, så følte jeg alligevel "noget underligt" over at jeg kunne amme. Der havde jeg i hvert fald ikke turdet sige, at jeg var stolt af min amning. :unsure

Og jeg synes du er pissesej, både med amning og som mor i det hele taget :kiss

Det synes jeg helt sikkert også! Men lur mig, om du ikke har fået at vide, at de ammebrikker altså ikke er noget man skal bruge i længere tid ;) Jeg har følt mig SÅ presset til at skulle af med dem. Men det virkede jo, og jeg gad altså ikke flere kampe i forbindelse med amning.

Jeg har bare ikke følt, at det var legalt at skrive, at jeg var stolt af at vi fandt en måde der fungerede for som, som det er legalt at skrive, at man er stolt af at man tog beslutningen om flasken.

[Camillat]

Nu melder jeg mig også lige på banen, efter at have SKIMTET tråden.

Jeg føler faktisk at det ikke er okay, at jeg kan have behov for at sige at jeg er stolt af at amningen lykkedes efter et par ugers kamp. Jeg er stolt af at jeg ammede Sophia i 10 måneder.

For hvis jeg siger det, så træder jeg nogle andre over tæerne. Men det er jo på ingen måde min mening. Efter mit ammeforløb, er jeg sgi bare stolt af at jeg valgte at lukke ørene for fagfolkene, og holdte fast i det jeg mente var det rigtige for Sophia og mig.

Jeg er blevet mødt af; "det er fordi hun ikke får MME, at hun ikke sover igennem om natten". "Det er dårligt at bruge ammebrikker" (jeg brugte ammebrikker i SAMTLIGE 10 måneder. De har aldrig været et problem for Sophia og jeg, men for diverse SP'er, sygeplejersker og jordemødre.) "Er du nu sikker på, at du har næring nok".

Jeg har set masser af tråde hvor mødre får klap på skulderen osv fordi de er gået over til flaske, jeg har bare endnu ikke set "hvor er det sejt du ammede din datter i 10 måneder".

Fordi for mig og Sophia virkede det ikke fra dag 1, og der var usikkerhed involveret i amningen i månedsvis!

Jeg tror saamaend ikke, det er fordi ret mange taenker, at det ikke er ok eller noget, men jeg faar ogsaa kun ros hernede og ikke i DK. Der er jeg brava og heldig og en god mor, fordi jeg stadig ammer Noah. nu her derhjemme fik jeg mere en form for "hvor lang tid, vil du saa blive ved med det?"... Jeg har valgt ikke at tolke paa det, men ja.

Noah er jo ogsaa fyldt et aar nu, saa nogle vil nok synes, at han er ved at vaere for stor. Idag har jeg ammet ham to gange, igaar var det en gang. Jeg er glad for den stund og Noah smiler saa stort, hvis han ikke har faaet sin formiddagstaar, fordi daddy har puttet, men han saa faar buddet, naar han vaagner igen. Det goer mig glad,at han er glad og saa har jeg meget med immunforsvar og det sundhedsmaessige i det - det er mig ultravigtigt :)

Jeg vil gerne rose dig, darling, for det ER godt gaaet og det samme med at du har ammet med brikker, uanset hvad andre har sagt til dig om dem. Det er bare individuelt og hvis I har trivedes godt med det, saa skal omverden holde kaje :kiss

[Kamillawn]

Hørt! Og jeg vil gerne klappe dig på skulderen for at have ammet Sophia i 10 måneder :) Det er da flot at få det til at lykkedes efter opstartsproblemer. Ligeledes vil jeg da også gerne rose mig selv for at have givet det et sidste skud og fik det til at køre.

Jeg synes virkelig, at det tangerer Janteloven, at man ikke må være stolt og glad ved at amningen lykkedes - og sige det højt! Og det bare fordi, at andre kan føle sig ramt. Det svarer jo til, at man ikke må gå rundt og smile - hov pas på med det, for andre kan være kede af det.

Jeg mener, vi er ved at være for langt ude, når vi er nødt til at slutte hver enkelt indlæg med "nu håber jeg ikke, jeg støder nogen, for det var ikke min hensigt"... Ikke at jeg heller bevidst ønsker at støde nogen, men i dette ellers sobre forum burde det jo ikke være nødvendigt med den slutkommentar for at kunne sige sin mening.

Vær dog stolte af jeres valg uanset, hvad de er. Og jo... at vælge flasken er altså også et valg! Alt, vi foretager os, er et valg. Nogle gange et skodvalg. Men hvis valget er, at barnet ellers sulter, ville jeg være p*ssestolt af at have valgt at give mit barn en flaske i stedet :)

Jeg tror, at vi alle har taget de bedste valg, vi overhovedet kan for at være de bedste mødre for vores børn :balloons

Tak :kram2 Jeg synes også det er sejt du stadig ammer Mads :yay

Og jeg er iøvrigt helt enig :)

[Camillat]

Hørt! Og jeg vil gerne klappe dig på skulderen for at have ammet Sophia i 10 måneder :) Det er da flot at få det til at lykkedes efter opstartsproblemer. Ligeledes vil jeg da også gerne rose mig selv for at have givet det et sidste skud og fik det til at køre. Jeg synes virkelig, at det tangerer Janteloven, at man ikke må være stolt og glad ved at amningen lykkedes - og sige det højt! Og det bare fordi, at andre kan føle sig ramt. Det svarer jo til, at man ikke må gå rundt og smile - hov pas på med det, for andre kan være kede af det. Jeg mener, vi er ved at være for langt ude, når vi er nødt til at slutte hver enkelt indlæg med "nu håber jeg ikke, jeg støder nogen, for det var ikke min hensigt"... Ikke at jeg heller bevidst ønsker at støde nogen, men i dette ellers sobre forum burde det jo ikke være nødvendigt med den slutkommentar for at kunne sige sin mening. Vær dog stolte af jeres valg uanset, hvad de er. Og jo... at vælge flasken er altså også et valg! Alt, vi foretager os, er et valg. Nogle gange et skodvalg. Men hvis valget er, at barnet ellers sulter, ville jeg være p*ssestolt af at have valgt at give mit barn en flaske i stedet :) Jeg tror, at vi alle har taget de bedste valg, vi overhovedet kan for at være de bedste mødre for vores børn :balloons

Jeg kunne ikke vaere mere enig i alt det gode med roedt :ditto :ditto :ditto

Og saa vil jeg gerne rose med :yay :loveshower :7himmel Og rose mig selv for at have kontaktet min JM og faa hjaelp til de foerste dages betonbryster og ikke at have slaaet os hjem under Noahs ammetrejker :rolleyes

Til det med vaslg, saa mener jeg at have forstaaet, at det ikke foeles som valg for flere af dem, der gaar over til flaske. Havde de haft et reelt valg, saa have det vaeret at amme, men det gik ikke, saa det var mere eller mindre tvungent. Men det er nok et spoergsmaal om tolkning.

Noget helt andet er, at jeg paa barselsgangen hernede i Italien, blev rost til skyerne for min HOLDNING til min helt egen amning af Noah. De var slet ikke bekymrede, for med den holdning og den gode opstart, saa ville det bare koere paa skinner. Jeg har nok, ligesom med min foedsel, bare altid taenkt at det kan jeg jo sagtens.... Saa ved jeg godt, at mangt en medskribent herinde vil sige, at saadan havde de ogsaa taenkt, men helt personligt tror jeg, at mit mindset har gjort for mig, at det er gaaet godt.

Til gengaeld begyndte jeg paa et tidspunkt at taenke over det - Noah var vel 6 mdr. Der vaklede amningen i en kort periode, ligesom den vaklede for nyligt, hvor jeg taenkte, at nu havde jeg da vist ikke mere maelk. Rent mentalt tror jeg, amning er sensibel overfor en moders mindset(som igen er sensibelt overfor omverdenensnegative paavirkning, hvilket jeg ogsaa har forstaaet er et issue), men jeg har jo heller ikke oplevet andet end at vaere positiv og faa positiv opbakning. Ingen har nogensinde sagt noget negativt om vores ammeopstart, men havde nogen gjort det, hvem ved om det saa havde paavirket negativt.

[Guest]

Jeg tror der er flere grunde til, at i ikke altid oplever skulderklap, for at tage kampen om med amning.

1. Der er nogen der selv har forsøgt og hvor det ikke lykkes. De forstår nok kampen, men det kan nok godt gøre ondt at det ikke er lykkedes. Derfor kan det måske være svært at sige "godt gået" da man selv ville have ønsket man kunne og det var lykkedes og der vil måske være en snert af "skulle jeg have kæmpet bare lidt længere, bare en dag, en uge en mdr. ville det så være lykkedes for mig" Det kan godt være det er lidt egoistisk ikke at støtte andre i deres kamp når man selv har forsøgt, men det er et ømt emne og gør nok ondt på nogen.

2. Så er der en som mig, jeg ved ikke om jeg er en enér ;) eller om andre også har det sådan, men for mig er det således. Jeg skriver ikke dette for at træde nogle over tæerne, det er bare hvordan jeg har det, helt ærligt med det og det handler ikke om at andre har taget et forkert valg.

Jeg forstår det ikke, jeg ville aldrig selv tage den kamp og jeg forstår ikke det seje i det. Det er et valg man tager som jeg har valgt ikke at tage kampen op og givet flaske. Jeg ville aldrig selv vælge den kamp, for mig er den unødvendig. Det er den ikke for andre og i tager kampen - godt for jer. I gør som i finder rigtigt. Jeg ville aldrig da amning nr. 1 ikke er noget jeg på nogen måde finder fantasitsk og nr. 2 for mig er MME (hvis det er fda godkendt eller følger de godkendelser) ikke det næstbedste, men ligeså godt. Ja for mig bedre da jeg har det bedst og er i bedst harmoni med mig selv og mit barn hvis jeg giver flaske.

Derfor giver jeg ikke klap på skuldren eller siger i er seje. Jeg lader andre om det, irl holder jeg bare min kæft, det er jo ikke fordi jeg synes det er et forkert valg. Det er bare det forkerte for mig og jeg føler det uærligt hvis jeg skal begynde at give klap på skulderen over noget jeg faktisk ikke forstår.

Også lige til den med sultent barn. Jeg tror ikke der er nogen der sulter deres barn = ikke giver det mad ;) men derfor kan barnet altså godt sulte/være enormt sultent.

Jeg har haft 2 stks. en skreg i flere uger og en flaske lettede på det, vi forsøgte igen = barn skreg osv. Han var sulten.

2 barn. hun havde tabt sig ove de 10 % da vi blev udskrevet, det giver invitation til kontrolvejning en uges tid efter. Min datter sov mere og mere, hun vågnede ikke af sig selv længere og vi vækkede hende ved at skifte ble. Ikke længe derefter kunne vi ikke længere vække hende ved at skifte ble, hun skulle knipses under fødderne for at vågne og selv da faldt hun i søvn fra skiftepladsen til sofaen og skulle knipses igen og flere gange under madning. Hun var ukontaktbar, øjenene fes rundt i hovedet på hende og hun sov sov sov. 1 flaske og hun livede op, 1 amning og hun var ikke til at få liv i igen, det var som en hest på bedøvelse hver gang hun blev ammet. Hun blev kun ammet 1 uge, men det var den længste uge i mit liv. Til kontrolvejning (neo) blev vi da også mødt med, at man har den mælk man skal bruge! dybt uvidenskabeligt, en fra min mødregruppe fik tvillinger og producerede ingen mælk!

Jeg vil 100 gange hellere have et barn der skriger end et barn man ikke kan komme i kontakt med og som virker som om er ved at forsvinde mellem hænderne på én.

Jeg sagde stop, andre ville have "kæmpet" videre. Det er ens eget valg og lad det nu bare være det. Vi vil alle det bedste for vores børn og det ene er ikke næstbedst i forhold til det andet.

[Fister]

Jeg kan se sagen fra begge sider, da jeg har haft to forløb: flaskemor og ammemor.

Max: drøn sulten fra starten, forkert sutte teknik, brystbetændelser i massevis, kolikbarn for kort tungebånd. Ammede fuldt i 7 uger og delvist i 3 uger yderligere. Derefter flaske fuldt, det var 100% den rigtige beslutning. Jeg havde slet ikke overskud eller ro til at kæmpe for amningen

Theo: perfekt sutteteknik, masser af mælk og det vigtigste jeg havde en selvsikkerhed og ro og stædighed for at denne gang skulle det lykkedes, og det holdt jeg fast ved i de svære ammeperioder. Da ci efterfølgende fandt ud af at han har mælk, laktose, gluten og en overgang ægge allergi er jeg lykkelig for at han kunne få min mælk, det gjorde det hele meget nemmere. Jeg ammede ham fuldt i 8 måneder og delvist til 16 måneder.

Der er så mange følelser forbundet med den første tid som mor, det er nok det mest sårbare tidspunkt i ens liv, specielt som 1. Gangs mor

Dether er bare et dejligt indlæg, som gør mig glad. At det kan lykkes - endda uden en helt vanvittig kamp - i andet forsøg, er en vigtig pointe. For mig har det hele tiden været hensigten at amme næste gang, selvom det aldrig kom op at køre første gang. Jeg tror på det og har hele tiden gjort det, men på hvor det varmer at høre rigtige historier om succes fra en anden.

Jeg hæfter mig ved selvsikkerhed og ro - noget jeg i bagklogskabens lys skulle have insisteret på.

Og godt gået til alle jer hårdtkæmpende mødre som vandt jeres egen ammekamp. Jeg er fuld af respekt, og tror måske vi taler lidt forbi hinanden herinde. Tal om det, for Guds skyld! For erfaringer om hårde ammeperioder og -opstarter hjælper jo også nybagte mødre - hvad enten de ender med at stoppe amning eller ej. Min lille appel var bare, at hvis du sidder foran en mor som er ked af at hendes amning gik helt i vasken, så synes jeg det det er god stil ikke straks efter at diske op med sætningen: "ja det var hårdt, men jeg kæmpede mig igennem". Gem den til en anden god gang, hvor vi skal tale om amning og babyer og fødsler så alle dem uden småbørn er ved at brække sig i lårtykke stråler over barselssnak:) for mig er det i hvert fald bare et timingsspørgsmål.

[Kamillawn]

Dether er bare et dejligt indlæg, som gør mig glad. At det kan lykkes - endda uden en helt vanvittig kamp - i andet forsøg, er en vigtig pointe. For mig har det hele tiden været hensigten at amme næste gang, selvom det aldrig kom op at køre første gang. Jeg tror på det og har hele tiden gjort det, men på hvor det varmer at høre rigtige historier om succes fra en anden.

Jeg hæfter mig ved selvsikkerhed og ro - noget jeg i bagklogskabens lys skulle have insisteret på.

Og godt gået til alle jer hårdtkæmpende mødre som vandt jeres egen ammekamp. Jeg er fuld af respekt, og tror måske vi taler lidt forbi hinanden herinde. Tal om det, for Guds skyld! For erfaringer om hårde ammeperioder og -opstarter hjælper jo også nybagte mødre - hvad enten de ender med at stoppe amning eller ej. Min lille appel var bare, at hvis du sidder foran en mor som er ked af at hendes amning gik helt i vasken, så synes jeg det det er god stil ikke straks efter at diske op med sætningen: "ja det var hårdt, men jeg kæmpede mig igennem". Gem den til en anden god gang, hvor vi skal tale om amning og babyer og fødsler så alle dem uden småbørn er ved at brække sig i lårtykke stråler over barselssnak:) for mig er det i hvert fald bare et timingsspørgsmål.

Hvis man siger sådan ejer man da ikke situationsfornemmelse. Håber ikke nogle af jer har fået smidt sådan en sætning i hovedet, når I lige har fortalt at I ikke ammer (mere), fordi det ikke fungerede for jer :o

[Camillat]

Hvis man siger sådan ejer man da ikke situationsfornemmelse. Håber ikke nogle af jer har fået smidt sådan en sætning i hovedet, når I lige har fortalt at I ikke ammer (mere), fordi det ikke fungerede for jer :o

Aj, ok, helt enig :o

[Fister]

Hvis man siger sådan ejer man da ikke situationsfornemmelse. Håber ikke nogle af jer har fået smidt sådan en sætning i hovedet, når I lige har fortalt at I ikke ammer (mere), fordi det ikke fungerede for jer :o

Måske ikke SÅ direkte, men jow. Et par gange. Og jeg er helt enig - for vildt mangel på situationsfornemmelse, synes jeg, men det gør vedkommende jo åbenbart ikke.

EDIT: I øvrigt så går min anke vedr. MME herinde på, at sundhedsvæsenet ikke (for mig) har fungeret særligt støttende eller imødekommende. Jeg kan virkelig ikke lide, når autoriteter siger at de vil hjælpe een, og så gør det modsatte.

Sidst forstår jeg ikke den store offentlige forskrækkelse for MME og flasken - det er i hvert fald ikke ok, at det skal gøres ekstra besværligt at være flaskemor, når forskellen på MM og MME i bund og grund er rimeligt lille. Nogle gange undres man over at vi allesammen overhovedet har overlevet vores egen barndom! I dag er alternativerne endda langt bedre.

Hurra for amning, hurra for gode alternativer, hurra for oplysning - ikke hurra for hysteri, ligegyldighed, urimelige krav, mangel på nuancer og på ro.