Snart 2 år og vil ikke sove i sin seng

[tinakaehne]

Vores snart 2 årige guldklump vil bare ikke sove i sin egen seng. Hun skriger, sparker, bider osv. når hun bliver lagt i seng. Hun vil kun sov i vores seng. Jeg aner ikke mine levende råd. Er der nogen som kan hjælpe med at få vores senge tilbage?

[Anna1980]

Min tobias har noget af det samme. Jeg lader ham falde i søvn i vores seng og flytter ham så over

[tinakaehne]

Det prøver jeg også, men max 1 time så er hun hylende tilbage

[Guest]

Har i prøvet at gøre sengen et hyggeligt sted at være - lege i sengen i løbet af dagen osv?...

Og hvad med putteritualet - kunne det måske ændres så der blev læst historie eller sunget i sengen?

VH Lene

[tinakaehne]

Hun har ingen ritualer. Nogle gode råd?

[Kathinka]

Tror umiddelbart det er en kamp i skal tage og beslutte jer for at vinde. Bestem jer for at nu skal det være og forbered jer på at det ikke er sket på to dage. Ingen børn opgiver privilegiet at ligge mellem mor og far uden at protestere, og jeg kan kun forestille mig det bliver værre jo ældre de er. En to årigt har jo sin bestemte mening om, hvordan det skal være.

Jeg ville beslutte mig for et putte ritual. tidspunkt, nattøj på, børste tænder, læse to bøger, synge et par sange og godnat. Sådan gør vi, I har sikkert allerede nogle ritualer.

Jeg ville putte i egen seng fra start, hvis det er der natten skal foregå. Hvis du putter i jeres seng og flytter, kan barnet godt blive forvirret over at vågne op et andet sted end det faldt i søvn.

Men sæt nogle dage af til det og hold fast. Jeg ville, når der er sagt godnat, ikke løfte barnet op af sengen mere, men tage hænder og krop ned til barnet for at trøste, så det mærker at du er der og så nusse og putte men ikke snakke.

Jeg tror jeg ville blive sammen med barnet til det sov og så senere hen arbejde på at komme længere væk og ud af døren.

Men bered dig på kamp og tårer. Og tro på at det nok skal gå og blive godt, selv om det er hårdt. Men bliver du hos barnet, mens det falder i søvn, så er du der og så er det ikke trygheden der mangler.

Det tror jeg jeg ville gøre. Vi har haft vores ture med vores dreng, det er først inden for de sidste mdr at han sover rigtig godt i egen seng hele natten. Han er næsten to et halvt.

Havde jeg kunne holde til det, sov han vel bare hos os i revnen. Men jeg sover let og bliver for nemt vækket. Så jeg har haft brug for at få fred i min seng, for at fungere. Så jeg har taget de kampe og tårer der kom, men på en måde hvor jeg ikke følte, at jeg svigtede min dreng eller gav ham mindre tryghed.

[Guest]

Vi har et fast putte ritual:

ca. 17.45 aftensmad

herefter enten bad eller leg på gulver med en af os (ingen tumle leg, men puttekasse, pudslespil ell)

Så får han evt. natgrød og herefter tandbørstning, skiftning og nattøj.

Så læser vi i sofaen med dyne og sovekaninen (altid drømmehavenbøger og altid med gardinet trukket for og ro i lejligheden) Så bliver han puttet i seng med sut, og der nusser vi så og synger en sang.

Herefter lægger han sig som regel ned. Er det en af de dage hvor han ikke vil sove bliver jeg langsomt men bestemt ved med at lægge ham igen hvis han rejser sig, og fortælle ham at det er sove tid. Og så bare sidde ved siden af ham med en hånd på hans bryst, så han jeg kan mærke at jeg er der, mens jeg tysser og fortæller ham at han skal sove, og kun en gang i mellem med øjnkontakt.

Simon kan stadig ikke sove uden sengeranden - han har brug for at kunne mærke noget, måske gælder det også for jeres pige.

Held og lykke med putteprojektet!

Vh Lene

[TiaK]

Hvordan går det? Har i prøvet at tage kampen?