Ny putterutine søges.

[Pumpkins]

Præcis sådan en nat havde vi for et par uger siden. Det var ren utryghed - måske havde hun drømt, jeg ved ved ikke - men efter ½ time i mørket midt om natten gav jeg op og tog hende med ind til mig og hun lagde sig bare ned, sukkede lettet, lagde sig til at sove med sin hånd i min og sov uden en lyd til næste morgen. Det var en engangsforestilling og jeg tror bare det er så vigtigt, at give dem trygheden og nærheden, når de beder om den.

Men jeg kan GODT forstå du synes det er frustrerende! :kram2

Uh, jeg vil jo så gerne give hende al den tryghed hun beder om, men det er bare svært at finde grænsen mellem hvornår hendes basale tryghedsbehov bliver opfyldt, contra at vi giver efter og hun lærer, at hvis hun kan få sin vilje, hvis hun bare er sur længe nok.

En ting, der ikke lige frem hjælper er, at gulvet på hendes værelse knirker helt forfærdeligt, og der er alligevel et par skridt fra hendes seng til døren <_<

[Malouski]

Synes, du gør det helt rigtige... at lytte til hendes tryghedsbehov :kiss

Jeg ammede jo også Mads i søvn i laaang tid på trods af alle de teorier om, at søvn og mad skal skilles ad, og at han aldrig ville lære at sove selv :blabla

Men pludselig slap han bare brystet, inden han sov, og så måtte vi finde ny puttemåde. Karla skal også nok sige til, når hun er klar :)

[Susanne]

Uh, jeg vil jo så gerne give hende al den tryghed hun beder om, men det er bare svært at finde grænsen mellem hvornår hendes basale tryghedsbehov bliver opfyldt, contra at vi giver efter og hun lærer, at hvis hun kan få sin vilje, hvis hun bare er sur længe nok.

En ting, der ikke lige frem hjælper er, at gulvet på hendes værelse knirker helt forfærdeligt, og der er alligevel et par skridt fra hendes seng til døren <_<

Jeg tror slet slet ikke på, at så små børn kan være beregnende på den måde. Hun har et basalt behov hun vil have opfyldt og det er det eneste der betyder noget for hende. Hun kan slet ikke tænke så rationelt, at hvis jeg skriger længe nok, så kommer min mor igen - hun skriger til du kommer, fordi hun har brug for dig og det er i min verden to vidt forskellige ting! Prøv at lade være med at være bange for at blive manipuleret og se hende som et lille menneske med behov hun ikke kan udtrykke på anden måde end ved at græde/skrige.

Som MrsM siger, så skal hun nok selv sige til når hun er klar. Pludselig en dag, så vil det være okay, at du går ud af værelset. For nogen er det allerede når de er 6 mdr. (og de forældre er heldige), men for andre tager det altså længere tid. Og som sagt, så kan der være perioder hvor du kan og så kommer der pludselig dage/uger, hvor du igen er nødt til at være der lidt ekstra. Og hvis man så giver hende det, når hun beder om det, så tror jeg på at perioderne bliver kortere og sjældnere, fordi hun grundlæggende tror på du er der, når hun har brug for dig.

Men det er jo bare min lommefilosofi og mit børne- og opdragelsessyn. Der er sikkert mange der er uenige og du må finde ud af hvad du tror på og hvordan du vil gribe det an.

Du får i hvert fald lige et stort :kram2

Gulvet i Annas værelse knirker også - det er jævnt irriterende! :rolleyes

[Tinakp]

Jeg tror slet slet ikke på, at så små børn kan være beregnende på den måde. Hun har et basalt behov hun vil have opfyldt og det er det eneste der betyder noget for hende. Hun kan slet ikke tænke så rationelt, at hvis jeg skriger længe nok, så kommer min mor igen - hun skriger til du kommer, fordi hun har brug for dig og det er i min verden to vidt forskellige ting! Prøv at lade være med at være bange for at blive manipuleret og se hende som et lille menneske med behov hun ikke kan udtrykke på anden måde end ved at græde/skrige.

Som MrsM siger, så skal hun nok selv sige til når hun er klar. Pludselig en dag, så vil det være okay, at du går ud af værelset. For nogen er det allerede når de er 6 mdr. (og de forældre er heldige), men for andre tager det altså længere tid. Og som sagt, så kan der være perioder hvor du kan og så kommer der pludselig dage/uger, hvor du igen er nødt til at være der lidt ekstra. Og hvis man så giver hende det, når hun beder om det, så tror jeg på at perioderne bliver kortere og sjældnere, fordi hun grundlæggende tror på du er der, når hun har brug for dig.

Men det er jo bare min lommefilosofi og mit børne- og opdragelsessyn. Der er sikkert mange der er uenige og du må finde ud af hvad du tror på og hvordan du vil gribe det an.

Du får i hvert fald lige et stort :kram2

Gulvet i Annas værelse knirker også - det er jævnt irriterende! :rolleyes

Jeg synes at det er så fint det du skriver Susanne - og vil bare hoppe med på den - for jeg ville ikke have kunnet formulere det så godt. Og det med om børn er beregnende eller manipulerende, har vi også haft oppe at vende herhjemme. Hvor jeg ikke mente at vores pige gjorde det for at "få lov til at blive oppe" - som min mand syntes at mene.

Lige præcis det med at putte har vi også bøvlet med det meste af Elins liv - og jeg tror altid, så længe der findes babyer, så vil putnings - spørgsmålet altid være der. Og det er lige med at finde den "rigtige" måde - og når jeg skriver det på den måde, så mener jeg ikke hvad den ene eller anden kloge-åge siger, også selvom hun hedder Helen Lyng eller super nanny. For man skal først og fremmest ku stå inde for det. Og for det andet så skal man se på sit barn - som man kender bedst. Timing betyder alt!

Det fandt vi ud af da vi begyndte på vores "nye" putte-ritual. For vi valgte en "go periode" - hvor hun virkede glad, tilfreds osv. - nå ja, og hvor hun tilsyneladende ikke gad at blive ammet (derfor var vi også nødt til at finde på noget andet)

Men selvom det kører nu med den nye måde at putte på, har vi lige haft nogle forfærdelige aftenener - som endte i at jeg blev nødt til at tage Elin ind i soveværelset og holde hende i hånden, før hun faldt til ro. Så selvom man føler man har fundet en metode, så kan der stadig være dårlige perioder - og det kan være at Karla er inde i en trygheds-periode lige nu. Det føler jeg i hvert fald at Elin har været hele sidste uge....

Puha lang smøre - og er bange for at det blev lidt usammenhængende....

Og så vil jeg også bare lige sige her til sidst - at jeg synes at super Karla har en super mor! Jeg synes virkelig at man kan mærke din frustration, men også hvor ondt det gør på dig, at hun er ked af det. - så det ville være rart hvis man kunne forklare hende, at det er for hendes eget bedste. Jeg synes virkelig at du gør et stort stykke arbejde - og jeg er sikker på at hvis du forsat lytter til mit moderinstinkt og hjerte, så skal det nok lykkes på et eller andet tidspunkt!

[Camillat]

I formiddags kaldte Noah paa mig, rigtig kaldte, han var ikke ked af det, men jeg kunne hoere, at han mente det. Jeg gik derind, og han havde behov for at sidde lidt hos mig inden han var klar til at sove. Jeg havde lige ammet ham foer, men det var ikke nok. OK. saa nyder jeg at min dreng gerne vil puttenusse - det er jo ikke forevigt, at de gider det, har jeg hoert :rolleyes

Det samme foeleden nat, hvor han havde 39,6 i feber, da jeg puttede ham med en boernepanodil. Han vaagnede to gange den nat og hver gang sad foerst M saa jeg med ham, foer han var klar til at sove videre.

Her til aften snakker han og raaber lidt, men er ikke ked af det, saa det har jeg ikke gjort noget ved, udover at sige, at han skal sove. Nu sover han vist.

Det er helt rigtigt, som Susanne siger det. Ens moderinstinkt skal nok sejre paa den lange bane. M og jeg har snakker meget om det for tiden. Vi bekyttede Noah som lille, har baaret ham i baeredims og siddet med ham/hos ham, naar han skulle sove(som lille semisamsovet indtil det ikke duede for nogen af os mere). Nu har vi en dreng, som er tryg, tillidsfuld og trives, saa vi synes det tyder paa, at vi har gjort det rigtige for Noah. Hvem ved om det er det samme med en ny baby, men det har vaeret det rigtige for vores foerste :)

[Camillat]

Og nej, Noah har da ikke kunnet sige inde i sig selv "nu graeder jeg troesteloest, saa kommer de sikkert herind". det har jo vaeret utryghed og ulykkelighed. Men han har paa det sidste kunnet sige "jeg er ked af, at du gaar ud, men nu kan jeg vist godt troeste mig selv ret hurtigt og saa skal det blive godt at sove". For mig er der stor forskel paa de to og den foerste har jeg aldrig kunnet leve med at lade ham alene med.

Gulve, der knirker... :prik :rolleyes

[Bolsin]

Jeg håber det er gået godt med putningen i aften? :kram2

[Pumpkins]

Tak for opbakningen. Vi snakkede om vores "strategi" i formiddags, og blev enige om, at det at sove skal bare være en tryg ting, og ikke noget man skal være bange for. Så kan det godt være, at hun ville lære at falde i søvn selv på en uge, hvis vi bare kørte benhårdt på, og lod hende græde sig selv i søvn, men det bliver ikke i det her hjem. Puttestunden skal være en hyggelig stund, og så må hun selv give tegn til det, når hun er klar til at falde i søvn alene.

C har overtaget putningen i aften, og vi er enige om, at han skal være der for hende, starte med en godnatsang, evt have hånden på hende, hvis hun har brug for det, men ellers være passiv. Han har taget telefonen med derind, så han har noget at underholde sig med.

Det lyder til at have været en succes. Hun græd kun lidt ved putningen, men det handlede helt klart kun om, at hun var træt og ville have flasken. Der gik ikke mere end 1 minut før hun var stille, og jeg har ikke hørt noget siden.

Vi lod hende være oppe til hun var ret træt, så vi vidste at putningen ville blive så kort som muligt. På den måde tænker vi, at så lærer hun hvordan det føles at blive puttet træt i seng, og hvor rart det er, at blive puttet i dynen, når man bare gerne vil sove. Håbet er, at hun oplever at føle den der "aaah"-følelse, vi andre får, når vi går i seng smadder trætte, at kende, og lærer at det at "få lov" til at putte sig og sove er noget rart og forløsende.

Jeg har det rigtig godt med vores beslutning, og jeg kan mærke, at det er den rigtige. Hun er helt sikkert i en tryghedsperiode (hun er også midt i et tigerspring, som hun ellers normalt ikke mærkes så meget af), og det behov er bare SÅ vigtigt at få opfyldt. Det har samtidigt også været rart at læse, at andre også har haft de helt samme problemer som os, og at det ikke er os, der har "ødelagt" hende, og nu skal rette op på vores fejl, men at det er en naturlig del af deres udvikling. Tusinde tak for opbakningen, det har været altafgørende for vores vej ud af "puttehelvede" - selv om turen ikke er slut endnu ;)

[Bamse&Kylling]

Jeg synes det lyder som en super god beslutning!!

Her kunne vi heller ikke med gråden og slet ikke tårer!! Men her til aften, efter halvanden uge med "nedtrapning" til at falde i søvn selv, skete det bare!!

Vi har skulle have en arm nede i tremmesengen, som hun ku putte op ad, samtidig med shh eller sang, har lige så stille flytter armen og stoppet tidligere og tidligere med at sige noget og bum, så skete det!

Det er virkelig ikke for at køre i det eller blær eller noget, men blot for at sige, at der er håb!!

Jeg er sikker på, at I gør det rigtige ved at følge jeres mavefornemmelse! Tryghed er basen for mange gode ting senere hen og er bare SÅ vigtig!!

[Camillat]

:super :super :super

[Susanne]

Dejligt! :biglove