Skal/må børn græde, når de starter i dp?

[Barbamama]

Jeg havde lige en lille diskussion idag med en omkring det med, når børn græder, når de starter i dp...

Hun mente, at man skulle sige farvel og så hurtigt og smilende ud af døren og lade som om at alt er ok, selvom barnet græder, fordi børn ofte blev glade igen og "glemte" at de var kede af det hurtigt efter at mor var gået. Og at så måtte mor græde ud bagved døren. Fordi det bare trak pinen, hvis mor blev hængende.

Selv har jeg det nok sådan lidt, at jeg synes det sender et helt galt signal til mit barn, hvis jeg smiler og går, hvis han står og græder :unsure Og selvom vi ikke er i nærheden af at starte i dp endnu, så tænker jeg da, at det må være muligt at blive der i lang nok tid til at barnet er tryg ved at man går? Jeg synes det andet lyder brutalt og lige så "forkert" (i mangel på bedre ord - jeg ved jo ikke om det ER forkert) som at lade sit barn græde sig selv i søvn istedet for at komme ind og trøste.

Jeg kan godt forestille mig, at man kan komme til et punkt, hvor man er NØDT til at gå (fordi man skal på arbejde) og jeg er helt med på at barnet engang imellem bliver ked af det i dp, hvor dp så må trøste, og at barnet måske engang imellem er ked af det (pga. alt muligt andet) i afleveringssituationer. Men i mine ører lyder det voldsomt at gå fra sit barn i opstartsfasen mens han/hun græder :unsure

Men så hørte jeg lige, at der har været en udsendelse i Go Morgen Danmark, hvor en eller anden ekspert har sagt at børn "skal" græde når de starter i dp, fordi ellers er det tegn på at de er stressede? :wacko

Hvad tænker I? Og hvad er jeres erfaringer? :help

[Pumpkins]

Jeg synes ikke at de "skal" græde, men hvis man har kørt indkøringen så godt som man kan, og de stadig græder, er der ikke noget at gøre ved det - så er det bedst bare at sige "nu går jeg, og så må du have en rigtig hyggelig dag"

Jeg har været med på sidelinien en del gange, da jeg arbejde i vuggestue, og mine erfaringer er, at i 90 % af tilfældende handler det om, at barnet aflæser forældrene, og hvis de er trykkede af situationen, så bliver børnene det også. Derfor er det vigtigt at virke glad og overskudsagtigt, og derfor får sendt et signal om, at "her er rart at være".

Mine erfaringer er også, at langt de fleste børn bliver glade igen meget hurtigt. Vi havde fx en dreng på min stue, som efter et år stadig græd, når hans forældre gik. Men i samme øjeblik de var gået, glemte han at være ked af det, for der var så meget andet at give sig til. Det er de færreste børn, der bliver ved med at græde mere end et par minutter. Og så længe der er en til at yde omsorg og trøste, så synes jeg faktisk det er ok.

Jeg tror ikke en fis på, at hvis børn ikke græder, er det fordi de er stressede. Det bliver jeg helt vred over! Når vi afleverer Karla i vuggestuen, opfører hun sig som om det er det mest naturlige i verden, og har faktisk gjort det lige fra start. Jeg sætter hende ned, og hun går i gang med at lege eller lignende. Hun er et stort smil, når jeg går, og det er tydeligt, at hun hygger sig. Og det på trods af, at hun kun har gået der 3 uger. Det er på ingen måde fordi hun er stresset, det er simpelthen noget fis!

Vi har fra start gjort meget ud af, at når vi er i vuggestuen, så er det pædagogerne der skal tage sig af hende, også selv om vi er der. De giver mad, de skifter mm. Vi har været lidt tilbagetrukkede, sådan at vi var der (under indkøringen) hvis hun havde brug for os, men det var pædagogerne, der passede hende nu. På den måde har vi vist hende, at vi stoler på dem, og at de er søde mennesker, der passer godt på hende. Det tror jeg har gjort en forskel.

Så helt kort: Vis dit barn, at det er trygt og godt, tag indkøringen i barnets tempo så vidt det er muligt, og det er ok at gå fra et grædende barn, hvis indkøringen har fungeret. Og så er det noget cr*p at børn der ikke græder er stressede!

[Unknown]

Jeg ville ikke sammenligne det med at græde signaler i søvn. Græder barnet sig selv i søvn er det alene. I dagplejen har det jo dp til at trøste sig. Kan barnet vælge mellem mor og dp vil det nok vælge mor. Derfor mor er nød til at gå så dp kan få lov at trøste.

Vores dp siger det er sundt når børn græder i starten, for så brænder de ikke inde med det og de viser hvordan de har det :)

[Forunderligt]

Jeg har faktisk aldrig haft børn som græd som i dybt ulykkelige når jeg skulle aflevere i dp/vs/børnehave. Jeg har i perioder haft et barn som klynkede og skulle afledes lidt eller som var utilfreds/"sur" når jeg skulle gå. Der har jeg valgt at gå hurtigt for at lade barnet vide at sådan er det altså, for jeg har set så mange børn klynge sig til tøvende forældre og tænkt så mange gange, at barnet mærker hvis mor eller far ikke har lyst til at gå eller er usikre på situationen. Eller i det hele taget udsender tvivl. Altså, jeg syns ikke man skal gå fra et dybt ulykkeligt barn. Men et barn som klynker lidt og virker usikker kan man godt hjælpe med at blive mere sikker på situationen ved selv at være "klar" og letaflæselig, altså at smile og sige "det går nok skat, jeg henter dig når du har sovet" eller lignende. Og jeg syns ikke det hjælper at sige det i 15 minutter fremfor i 2.

Jeg har altid prøvet at have tid nok til at blive indtil barnet er gået i gang med et eller andet. Det er meget lettere for barnet at sige farvel hvis det lige er kommet i gang med at lege eller deltage i en aktivitet. Det behøver ikke at ta mere end få minutter, men nogle morgener har jeg da gået lidt rundt med et barn som lige havde brug for at være lidt hos mig inden det blev kastet ud i dagens aktiviteter.

Der er indkøring alle steder og en fase hvor barnet skal vænne sig til stedet og lære de voksne at kende. Men når først man er nået der til hvor barnet har lært personerne og stedet at kende og føler sig tryg og godt tilpas når det blir passet, så er det op til forældrene at hjælpe til at afleveringen også blir god ved at vise barnet at de også stoler på at det er et godt sted for barnet at være.

:balloons

[Barbamama]

Hvor er I gode! :lovebk

Jeg kan godt se, at det ikke kan sammenlignes med at græde sig i søvn, når der er en anden til at trøste. Det havde jeg ikke lige tænkt på. :) Og jeg er meget enig i, at de små aflæser forældrene. Og glad for at høre, at andre også tænker, at man ikke forlader et totalt ulykkeligt barn :)

Hvor lang tid har I andre blevet sammen med barnet under indkøringen?

[Susanne]

Jeg tror ikke det kan undgåes, at barnet græder de første gange man går fra det i vs/dp. Det er jo første gang det på den måde bliver 'forladt' og synes det er naturligt de reagerer og signalerer, at de ikke synes det er verdens bedste idé. Og netop derfor skal man som forældre sende helt klare signaler om, at det ER okay og sådan det skal være - så finder barnet og hurtigere tryghed i det. Nogen børn er hurtigere end andre til at føle sig tryg det nye sted og acceptere, at det er okay mor og far går - derfor kan nogen nøjes med at være sammen med børnene i få dage inden de begynder at gå og andre tager det lang tid.

Søren var i VS sammen med Anna i 1-2 timer et par dage og prøvede så at gå. Anna græd og græd og var ikke rigtig til at trøste igen, så de første relativt mange dage, var det kort hun var der selv. Hun spiste først dernede efter 1½ uge og sov der først efter mere end 2 uger. Hende som Anna startede samtidig med var fuldstændig ligeglad med at mor og/eller far gik.

Det er så forskelligt og jeg synes man skal lytte til sit barn, men det er altså helt naturligt (og stort set uundgåeligt) at de græder og så er det altså bedre at signalere det er okay, smile, vinke og gå hurtigt, end at trække det i langdrag og lade barnet fornemme 'man godt kan forstå det er ked af det og også selv synes det er virkelig svært at gå fra det' ;)

[Unknown]

Vi blev ikke med Zoey - hun er simpelthen så morsyg og første dag, hvor vi var der 2 timer sammen, gav hun ikk dp en chance. Så allerede 2. Dag afleverede vi og kørte. Hun græd 30 min men knyttede sig ind til dp så hun følte sig ikk alene. Efter 1 uge græd hun kun 5 min. Nu ( 3 uger efter ) vil hun op til dp så snart hun kommer ind af døren :)

[Pandamoren]

Jeg mener ikke, det er sundt at efterlade et grædende barn - men som til alt andet er der gråzoner, og der er en dagligdag, der skal fungere.

Men generelt mener jeg også, at forældre og DP/VS-personale har stor indflydelse på barnets følelse af tryghed det pågældende sted og hos de pågældende mennesker.

Jeg mener bestemt heller ikke at børn der ikke græder, er stressede - har man lavet sådanne målinger på børn og i så fald hvor mange? Det er klart at nogle børn idag er stressede, men at det gælder alle børn der ikke græder, synes jeg lyder useriøst. Der er jo mange andre faktorer der spiller ind på stress.

Tilgengæld mener jeg at vores samfund generelt "sætter" børn for tidligt i institution. Og det tror jeg er en stor synder i de svære indkøringsperioder. Det påvirker både forældre og børn, at skule skilles hvis man ikke er mentalt klar til det.

Adskillelse efter 8-11 mdr (som er den typiske alder for indkøring af et barn), er svært og måske også uforståeligt for så lille et barn der har ligget tæt med sin mor og far i alle de måneder. SÅ i mine øjne er der ikke noget at sige til at børn har det lidt svært med det.

Personligt har jeg valgt DP så sent, som var muligt for os, og så vælger jeg en blød indkøring, hvor jeg er med den første måned og hvor vi tager det efter Anna´s behov. Mange siger til mig, at jeg gør hende og mig selv en bjørnetjenste, fordi børn i hendes alder på det tidspunkt, har sværere ved at lade sig skille fra sine forældre. Sidstnævnte har de ret i, men jeg vil ikke "snyde" mit barn, fordi det er mindre opmærksomt i 8-11 mdr. alderen. Jeg tror også på, at selvom vores indkøring måske bliver lidt længere og sværere, så kommer både Anna og jeg godt ud på den anden side - fordi jeg er tryg ved den måde og det tidspunkt :)

Mange flere elementer til dét, men kort og godt, så er det det jeg tænker :)

[Guest]

Det er ganske normalt, at barnet græder ved aflevering og når det ser mor/far igen. Vi blev anbefaldet med Sebastian at smutte hurtigt ved aflevering og det gjorde vi også selvom han græd. Dog oplevede vi, at han græd hjerteskærende i en periode da han skulle afleveres hos gæstedagplejere, jeg gik fra ham grædende og havde tvunget armene der var omkring mig væk så jeg kunne komme ud. Det var på ingen måde sjovt og jeg græd i bilen bagefter, men havde intet valg da jeg skulle på arbejde. Vi endte dog med, at flytte ham væk fra dagpleje, bla pga hans reaktioner ved gæstedagpleje.

Med hensyn til indkøring, havde vi 3-4 dage hvor vi var sammen med ham hele tiden og derefter nogle timer hvor han var alene og efter ca. 2 uger var han kørt ind.

[Pumpkins]

Vores indkøring forløb sådan, at vi første dag var der ca. 2 timer, hvor vi trådte lidt i baggrunden. Vi var der, hvis hun havde brug for det, men ellers var hun sammen med pædagogerne.

Anden dag var jeg der også ca. 2 timer, og der gik jeg uden for i 10 min - et kvarter, for at se hvordan hun reagerede. Da jeg kom ind igen var alt helt fint.

Tredje dag var det C der var afsted, og han blev hurtigt sendt uden for døren. Hun legede uden ham i ca. 30 minutter, og da det gik så godt som det gjorde, aftalte de, at de ville prøve at putte hende, og ringe når hun vågnede.

Fjerde dag blev jeg sendt hjem efter ca. 15-20 minutter, og de ringede, da hun vågnede. Senere har vi udvidet tiden med at hun lige får lov til at spise inden vi kommer og henter, og nu efter 3 uger aftaler vi bare en tid.

Vi har taget det 100 % i Karlas eget tempo, og vi er på intet tidspunkt blevet presset til at forlade hende. Det har været en løbende diaglog om hvor meget vi kan sætte tiden dernede op med, og sålænge det er gået fint, har vi lagt lidt længere tid oveni.

I hendes vuggestue er der også et barn, der var betydeligt længere om at blive kørt ind, mest af alt nok fordi moderen havde svært ved at give slip. Og det blev respekteret - det tog den tid det tog.

Da vi startede, sagde de dernede at det ville ca. tage 2 uger at køre et barn ind, nogle længere tid end andre. Det samme står i Helens bog om søvn (eller også er det den om gråd :unsure)

[Guest Samantha]

Uha mit hjerte ville græde hvis min lille pige græd når jeg afleverede hende.

Som du siger vil der være dage man er nødt til at gå pga arbejde, men det må ikke være sjovt.

Nu starter jeg selv op spm dp, og for mig handler det om at børnene får sagt godt farvel og at vi gør det til en od oplevelse. Og bliver de kede af det så vil de selvfølgelig blive trøstet som var det min egen.

[stilletten]

Jeg synes ikke at de "skal" græde, men hvis man har kørt indkøringen så godt som man kan, og de stadig græder, er der ikke noget at gøre ved det - så er det bedst bare at sige "nu går jeg, og så må du have en rigtig hyggelig dag"

Jeg har været med på sidelinien en del gange, da jeg arbejde i vuggestue, og mine erfaringer er, at i 90 % af tilfældende handler det om, at barnet aflæser forældrene, og hvis de er trykkede af situationen, så bliver børnene det også. Derfor er det vigtigt at virke glad og overskudsagtigt, og derfor får sendt et signal om, at "her er rart at være".

Mine erfaringer er også, at langt de fleste børn bliver glade igen meget hurtigt. Vi havde fx en dreng på min stue, som efter et år stadig græd, når hans forældre gik. Men i samme øjeblik de var gået, glemte han at være ked af det, for der var så meget andet at give sig til. Det er de færreste børn, der bliver ved med at græde mere end et par minutter. Og så længe der er en til at yde omsorg og trøste, så synes jeg faktisk det er ok.

Jeg tror ikke en fis på, at hvis børn ikke græder, er det fordi de er stressede. Det bliver jeg helt vred over! Når vi afleverer Karla i vuggestuen, opfører hun sig som om det er det mest naturlige i verden, og har faktisk gjort det lige fra start. Jeg sætter hende ned, og hun går i gang med at lege eller lignende. Hun er et stort smil, når jeg går, og det er tydeligt, at hun hygger sig. Og det på trods af, at hun kun har gået der 3 uger. Det er på ingen måde fordi hun er stresset, det er simpelthen noget fis!

Vi har fra start gjort meget ud af, at når vi er i vuggestuen, så er det pædagogerne der skal tage sig af hende, også selv om vi er der. De giver mad, de skifter mm. Vi har været lidt tilbagetrukkede, sådan at vi var der (under indkøringen) hvis hun havde brug for os, men det var pædagogerne, der passede hende nu. På den måde har vi vist hende, at vi stoler på dem, og at de er søde mennesker, der passer godt på hende. Det tror jeg har gjort en forskel.

Så helt kort: Vis dit barn, at det er trygt og godt, tag indkøringen i barnets tempo så vidt det er muligt, og det er ok at gå fra et grædende barn, hvis indkøringen har fungeret. Og så er det noget cr*p at børn der ikke græder er stressede!

Meget enig

Jeg har kendt tre dagplejere privat. De sagde samstemmende, at mange især mødre, næsten stod og fremprovokerede en reaktion ved barnet fordi de projicerede deres egen dårlige samvittighed ved at gå over på barnet. Nogle var endda afhængige af den bekræftelse der ligger i at blive savnet og kaldt på og grædt efter.

Det er rigtigt vigtigt at overveje om ikke det i hverdagen er mere hensigtsmæssigt at gøre afleveringen af barnet kort og i stedet tage sig god tid til afhentningen. Hvis der sker det samme hver dag ved afleveringen er det trygt og velkendt. Og hvis mor giver et kram og ønsker god dag og vinker, så er der fint og rigeligt sagt farvel. Vel at mærke når barnet er vant til at komme hos dagplejer eller vuggestue. Ikke de første dage!

Min datter og jeg besøgte dp 2 gange. 2 dage i træk. Derefter var hun der i 1-2 timer 2 gange og så 3-4 timer og i løbet af 2 uger var hun der i det omfang jeg havde behov for mht. Hverdagen. Der var ikke et eneste problem med det. Det skal siges at hun var 13 måneder, og dermed meget parat.