petit_honey

Ville i turde

13 posts in this topic

at gå tilbage?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvis du har børn (eller vil have børn) så synes jeg egentligt at du skylder både sig selv og dem at tage hjernen med ind i spillet.

Det kan godt være at du er tiltrukket - ja nærmest draget af ham... Men vil I kunne finde et fælles fodslag? Kan du forestille dig at dele huslige pligter med ham? Vennekreds? Hvordan vil han blive modtaget af din familie og omvendt? Virker han som en god far/ægtemand? Kan du se dig selv blive gammel med ham?

Jeg ved godt at seksuel spænding kan være en næsten uimodståelig fristelse, men nogle gange er den spænding skabt af modsætninge. Spændingen fører også utryghed med sig - og når den en dag er væk og hverdagen melder sig, er der så noget tilbage?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Udfra dit svar kan jeg se at jeg ikke har fået formuleret mig ordenligt. Ja vi har begge børn og er begge yderst fornuftige mennesker.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hul i det med alderen, det der betyder noget er om I vil de samme ting og om I fungerer sammen! Jeg kan høre at I har utrolig meget kemi og derfor nok kan give hinanden rigtig meget, men jeg fornemmer også meget tvivl hos dig... du baserer det hele meget på "hvis nu..". Jeg mener personligt at man skal indgå et forhold ud fra hvordan personer er i øjeblikket og ikke hvordan man tror og håber de kan blive. Dvs. lad være med at håbe på at du kan ændre ham! Hvis du vil indgå i et forhold med ham må du tage ham som han er og acceptere det og kunne leve med det på lang sigt. Hvis du ikke kan det, så skal du ikke indgå i et forhold.

Hvis han ikke vil have børn og du gerne vil, så vil jeg sige at den allerede er afgjort der... men det er jo kun noget som du selv kan vurdere. Hvor meget betyder det for dig og vil du kunne give afkald på de ting han ikke opfylder? For du skal ikke indgå i et forhold med forventningen om at det vil ændre sig, så bliver du bare skuffet og spilder i sidste ende din tid på et dødsdømt forhold.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Lav den berømte for og imod liste!!!

Jeg tænker på om du måske er forelsket i forelskelsen FORDI du var i dit livs krise dengang, FORDI han gav noget din kæreste ikke kunne, FORDI det var fy-fy og hemmeligt?????

Det er gambling at genoptage forholdet!

Vil det være det samme?

Har han savnet dig på samme måde? Nok til at han vil binde sig nu?

Er du stærk nok hvis det går i vasken?

Du kan kun finde ud af det på en måde og så er spørgsmålet om du syntes det er risikoen værd?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hul i det med alderen, det der betyder noget er om I vil de samme ting og om I fungerer sammen! Jeg kan høre at I har utrolig meget kemi og derfor nok kan give hinanden rigtig meget, men jeg fornemmer også meget tvivl hos dig... du baserer det hele meget på "hvis nu..". Jeg mener personligt at man skal indgå et forhold ud fra hvordan personer er i øjeblikket og ikke hvordan man tror og håber de kan blive. Dvs. lad være med at håbe på at du kan ændre ham! Hvis du vil indgå i et forhold med ham må du tage ham som han er og acceptere det og kunne leve med det på lang sigt. Hvis du ikke kan det, så skal du ikke indgå i et forhold.

Hvis han ikke vil have børn og du gerne vil, så vil jeg sige at den allerede er afgjort der... men det er jo kun noget som du selv kan vurdere. Hvor meget betyder det for dig og vil du kunne give afkald på de ting han ikke opfylder? For du skal ikke indgå i et forhold med forventningen om at det vil ændre sig, så bliver du bare skuffet og spilder i sidste ende din tid på et dødsdømt forhold.

Well said!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Lav den berømte for og imod liste!!!

Jeg tænker på om du måske er forelsket i forelskelsen FORDI du var i dit livs krise dengang, FORDI han gav noget din kæreste ikke kunne, FORDI det var fy-fy og hemmeligt?????

Det er gambling at genoptage forholdet!

Vil det være det samme?

Har han savnet dig på samme måde? Nok til at han vil binde sig nu?

Er du stærk nok hvis det går i vasken?

Du kan kun finde ud af det på en måde og så er spørgsmålet om du syntes det er risikoen værd?

Jeg ville også lave den berømte liste

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hul i det med alderen, det der betyder noget er om I vil de samme ting og om I fungerer sammen! Jeg kan høre at I har utrolig meget kemi og derfor nok kan give hinanden rigtig meget, men jeg fornemmer også meget tvivl hos dig... du baserer det hele meget på "hvis nu..". Jeg mener personligt at man skal indgå et forhold ud fra hvordan personer er i øjeblikket og ikke hvordan man tror og håber de kan blive. Dvs. lad være med at håbe på at du kan ændre ham! Hvis du vil indgå i et forhold med ham må du tage ham som han er og acceptere det og kunne leve med det på lang sigt. Hvis du ikke kan det, så skal du ikke indgå i et forhold.

Hvis han ikke vil have børn og du gerne vil, så vil jeg sige at den allerede er afgjort der... men det er jo kun noget som du selv kan vurdere. Hvor meget betyder det for dig og vil du kunne give afkald på de ting han ikke opfylder? For du skal ikke indgå i et forhold med forventningen om at det vil ændre sig, så bliver du bare skuffet og spilder i sidste ende din tid på et dødsdømt forhold.

Very well said

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Hul i det med alderen, det der betyder noget er om I vil de samme ting og om I fungerer sammen! Jeg kan høre at I har utrolig meget kemi og derfor nok kan give hinanden rigtig meget, men jeg fornemmer også meget tvivl hos dig... du baserer det hele meget på "hvis nu..". Jeg mener personligt at man skal indgå et forhold ud fra hvordan personer er i øjeblikket og ikke hvordan man tror og håber de kan blive. Dvs. lad være med at håbe på at du kan ændre ham! Hvis du vil indgå i et forhold med ham må du tage ham som han er og acceptere det og kunne leve med det på lang sigt. Hvis du ikke kan det, så skal du ikke indgå i et forhold.

Hvis han ikke vil have børn og du gerne vil, så vil jeg sige at den allerede er afgjort der... men det er jo kun noget som du selv kan vurdere. Hvor meget betyder det for dig og vil du kunne give afkald på de ting han ikke opfylder? For du skal ikke indgå i et forhold med forventningen om at det vil ændre sig, så bliver du bare skuffet og spilder i sidste ende din tid på et dødsdømt forhold.

Tak for dit gode svar! :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Lav den berømte for og imod liste!!!

Jeg tænker på om du måske er forelsket i forelskelsen FORDI du var i dit livs krise dengang, FORDI han gav noget din kæreste ikke kunne, FORDI det var fy-fy og hemmeligt?????

Det er gambling at genoptage forholdet!

Vil det være det samme?

Har han savnet dig på samme måde? Nok til at han vil binde sig nu?

Er du stærk nok hvis det går i vasken?

Du kan kun finde ud af det på en måde og så er spørgsmålet om du syntes det er risikoen værd?

Jeg tror ikke at forelskelsen skyldes tidspunktet eller at det var forbudt - jeg tror at vil få de samme følelser for ham igen hvis vi genoptager forholdet.

Ja, det er gambling... men er kærlighed ikke altid det :)? Åh jeg ved snart ikke....! Han har heldigvis ikke spurgt mig endnu om vi skal mødes, det kan også være at det bare løber ud i sandet.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg pipper lige, for har selv vaeret blindt forelsket i en gut, lad os kalde ham K, i flere aar efter at vi havde en fantassisk, men kort periode som kaerester. Vi forblev venner og han kom ofte forbi til kaffe og vi gav hinanden knus, han kaldte mig smukke... Jeg skrev til ham en enklet gang i mellemtiden, at jeg var forelsket i ham, og at det var for haardt at forblive venner, men at jeg ikke kunne forestille mig mit liv uden ham. Kors, han sa jo helt oppe paa den oeverste pidestal og skinnede som en nypudset ridder! Jeg saboterede mig selv ved kun at date maend, der ikke ville indgaa serioest forhold - i hvert fald ikke med mig. Hvis de oenskede mere, blev de sammenlignet med K og derefter kasseret som ikke gode nok.

En aften i byen endte K og jeg med at kysse og blev straks kaerester igen - det var vel 3 aar efter foerste moede. Vi agerede begge, som var vi hinandens eneste ene, var hjemme hos hinandens foraeldre, gjorde alt muligt sammen, bookede sommerferie, han fik noegle til min lejlighed og vi ville flytte sammen. 3 uger foer sidstnaevnte, hvor vi ogsaa skulle afsted paa ferie sammen, blev han mystisk at vaere sammen med og det viste sig, at han ikke oenskede at flytte sammen og ikke helt vidste med ferien... Saa fik jeg gjort det: cuttet baandet og sendt ham ud af mit liv. Det var ikke svaret at give slip paa ham, selvom det kortvarigt gjorde ondt, for jeg oplevede til gengaeld en frihed som aldrig foer - jeg var mig selv og kunne endelig sige aerligt, at jeg var fri af tidligere forhold!

Jeg moedte samme sommer, som jeg blev fri af K, min mand og flyttede aaret efter til Italien for at vaere sammen med ham, to aar senere giftede vi os og nu er vi en lille familie paa 3.

Det, jeg vil sige, er, at du kan vaere heldig, at det er ham og dig, og at I kan skabe et liv sammen. Det kan ogsaa vaere at en af jer eller jer begge er forelskede i illusionen, men maaske skal I i saa fald ind i det igen for at slippe hinanden og blive frie. Maaske kan I slippe det uden videre...

Kaerlighed er ikke rationel og dens veje er uransagelige!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg pipper lige, for har selv vaeret blindt forelsket i en gut, lad os kalde ham K, i flere aar efter at vi havde en fantassisk, men kort periode som kaerester. Vi forblev venner og han kom ofte forbi til kaffe og vi gav hinanden knus, han kaldte mig smukke... Jeg skrev til ham en enklet gang i mellemtiden, at jeg var forelsket i ham, og at det var for haardt at forblive venner, men at jeg ikke kunne forestille mig mit liv uden ham. Kors, han sa jo helt oppe paa den oeverste pidestal og skinnede som en nypudset ridder! Jeg saboterede mig selv ved kun at date maend, der ikke ville indgaa serioest forhold - i hvert fald ikke med mig. Hvis de oenskede mere, blev de sammenlignet med K og derefter kasseret som ikke gode nok.

En aften i byen endte K og jeg med at kysse og blev straks kaerester igen - det var vel 3 aar efter foerste moede. Vi agerede begge, som var vi hinandens eneste ene, var hjemme hos hinandens foraeldre, gjorde alt muligt sammen, bookede sommerferie, han fik noegle til min lejlighed og vi ville flytte sammen. 3 uger foer sidstnaevnte, hvor vi ogsaa skulle afsted paa ferie sammen, blev han mystisk at vaere sammen med og det viste sig, at han ikke oenskede at flytte sammen og ikke helt vidste med ferien... Saa fik jeg gjort det: cuttet baandet og sendt ham ud af mit liv. Det var ikke svaret at give slip paa ham, selvom det kortvarigt gjorde ondt, for jeg oplevede til gengaeld en frihed som aldrig foer - jeg var mig selv og kunne endelig sige aerligt, at jeg var fri af tidligere forhold!

Jeg moedte samme sommer, som jeg blev fri af K, min mand og flyttede aaret efter til Italien for at vaere sammen med ham, to aar senere giftede vi os og nu er vi en lille familie paa 3.

Det, jeg vil sige, er, at du kan vaere heldig, at det er ham og dig, og at I kan skabe et liv sammen. Det kan ogsaa vaere at en af jer eller jer begge er forelskede i illusionen, men maaske skal I i saa fald ind i det igen for at slippe hinanden og blive frie. Maaske kan I slippe det uden videre...

Kaerlighed er ikke rationel og dens veje er uransagelige!

Åh, det lyder altså også hårdt! Jeg har det sådan at alting giver en noget med videre. Uanset hvad så vil man altid være erfaringen og oplevelserne rigere, og selvom det ikke endte lykkeligt, var der nok en masse lykkelige stunder undervejs :)

Det du skriver giver fantstisk god mening, og jeg kom også til at tænke på at jeg selv engang var nødt til at gå tilbage til en anden eks for simpelthen at få ham ud af systemet. Måske er det også det der skal til her. Eller måske skulle jeg bare prøve at vokse med opgaven og lade fortid være fortid.... Det er bare så svært! Jeg håber at jeg får lov til at høre lidt mere fra ham inden der kommer en spontant invitation. Hvis der altså gør det... :)

Synes det er fantastisk sådan som din historie er endt selvom det er med en anden mand :wub

Tak for dit svar, og fordi du mindede mig om at kærlighedens veje er uransagelige.... og der er nok en mening med det hele alligevel :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

:)

Sletter lige.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥