petit_honey

Medlemmer
  • Content count

    33
  • Joined

  • Last visited

About petit_honey

  • Rank
    Medlem
  1. Min datter ønsker sig nogle klassiske langskaftede pigestøvler til vinter. Nogle ideer om hvor jeg finder det henne - de skal helst være med foer :) Vi har tidligere haft bisgaard, men synes godt nok hurtigt de blev grimme.
  2. Mange tak :) Jeg har et par gode og fantastiske veninder, de ved det hele, og det er rigtig rart at kunne snakke med dem om det. Men der skal mere end et par tætte veninder til at skabe det netværk som jeg gerne vil have, og som vil give de muligheder jeg savner. Jeg synes at min måde at møde mennesker på har ændret sig markant de sidste par år. Jeg er ret åben og ligetil, og det tager jo også bare lang tid at danne netværk. Tidligere da jeg havde arbejde var jeg heldig med gode kollegaer og havde en omgangskreds der, men det har jeg ikke mere. Det nye studiet har ikke rigtigt åbent nogle muligheder, og jeg har på fornemmelsen at det er ret normalt på kandidaten. Jeg bor i København :)
  3. Tak for dit svar :) Jeg har en psykolog for en kort periode, tror dog ikke det hjælper så meget da kemien ikke er i top. Jeg kunne sagtens finde på at gå til coach hvis jeg kunne finde en der var meget billig. Økonomien er lidt stram :) Tager imod med kyshånd hvis nogen kender sådan en!
  4. Ærlig talt - jeg er død træt af mit liv! Synes jeg har brugt de sidste mange år på at kæmpe mig fremad og fri. Først et psykisk voldeligt forhold som helt ung, hvilket resulterede i selvværdsproblemer, angst og en meget indelukket pige. Dernæst forhold og barn hvor jeg begyndte at finde mig selv, få bedre selvværd mere lyst på livet, hvilket betød et brud med barnets far da jeg måtte være fri til at blive mit nye jeg - fri at et forhold hvor jeg sad fast i den person jeg var engang. På ydersiden går det godt. De fleste synes jeg er en rigtig pæn pige, en stærk mor, som trods min unge alder allerede har en videregående uddannelse bag mig og er igang med den næste. Slank, aktiv, klog - ulykkelig! Mine teenage år har hverken efterladt mig med fantastiske oplevelser eller en stor vennegruppe. Har kæmper i flere år for at få flere venner/veninder, og jeg har også fået det. Et par ekstra mennesker i mit liv altså. Jeg er mere glad, åben og ligetil at snakke med, men det går langsom. Føler mig konstant fanget mellem det liv jeg har og det liv jeg gerne vil have. Jeg elsker mit barn og fortryder intet, men jeg føler mig fanget som mor. Fanget af at opfylde behov der ikke er mine egne. Af afhentningstider, madpakker og tøjvask. Alene, altid alene om dette. Mine medstuderende er ikke bundet af dette... de er frie til at leve studielivet, gå i fredagsbaren, fest og venner i weekenden, all in på studiet i hverdagen uden at være begrænset af en eftermiddag fyldt med praktiske gøremål og barbiedukker. Alle ser mig som en succes. De ser ikke det sorte hul der opfylder mit liv. Når jeg er børnefri kan jeg mødes med veninder, træne, læse. Men jeg har ikke de mennesker i mit liv hvor jeg kan banke på døren og spørger om de har tid til at snakke, til kaffe eller løbe en tur. Jeg kan ikke samle venner til en fest, og bliver ikke inviteret med til andres fordi jeg altid er hende der kun kender værten, aldrig en del af gruppen. Fyrene er et helt kapitel for sig selv. I min tid som single har jeg set en del fyre, haft kærester og dates. De fleste fundet på nettet, andre i byen og en enkelt via arbejde. Mit problem er langt fra det som nogle af mine veninder oplever, de kan ikke finde dates eller ordentlige fyre som vil har lyst til at mødes. Jeg finder nemt fyre, de står i kø for at date mig. Alle siger jeg er en skøn skøn pige, smuk og klog! Men historien gentager sig gang på gang, hver gang jeg bliver glad for en så forsvinder de. Jeg er fantastisk til sex og hygge - jeg er sådan en man også kan snakke med og samtidig have god sex. Men jeg duer aldrig som kæreste! Den sidste forklaring lød: du er en fantastisk pige, men vores liv er forskellige og kan ikke forenes. Jeg er for kedelig, for bundet, for meget mor. Ikke en del af den kultur hvor jeg egner mig som kæreste til en fyr med venner, fester og fællesspisning i lange baner. Og det er ikke kun de unge fyre som melder pas. Har dated ældre fyre, som er samme sted i livet som mig... ikke den store forskel, altid det samme udfald. Jeg træder vande, kommer ikke videre - og samtidig er mit liv som en rutsjebane med forelskelse og skuffelser i et stor kaos. Jeg er ikke bange for at være alene, jeg er ikke desperart hverken efter venner eller kærester. Folk kan lide mig, men jeg passer ikke ind. Kun hos mine tætte veninder som jeg altid ses med 1-1, og så fyrene der vil snakke og dyrke sex. For pokker hvor gør det ondt! Jeg kæmper og kæmper, har nægtet at opgive kampen, men jeg ender samme sted hver gang. Hvad gør man når ens liv kører i ring?
  5. Tak for jeres svar piger :) Jeg var godt nok lidt ked over det i går, men har det meget bedre i dag :) Ja det er da i hvert fald en af de ting jeg vil huske, så på den måde er det jo godt nok :P Det er også rigtigt at der er forskel på pige og drengetid. Det er nok bare mig der synes det er nemmest, mest oplagt at skrive hurtigt efter. Hvor lang tid kan jeg så vente med at sende den venneanmodning uden at det bliver akavet? Ville det fx. være ok at gøre i starten af næste uge hvis jeg stadig ikke har hørt noget?
  6. Jeg skriver ikke til ham. Ville blive nødt til at sende ham en venneanmodning hvis der er en chance for at han skal se beskeden, og det virker endnu mere anmassende. Tror jeg vil konkludere at han ikke er interesseret hvis jeg ikke høre noget. Ville bare ønske der skulle mere end en bytur til at sende mig i drømmeland...
  7. Tak for svar :) Jeg lader være med at kontakte ham, det ville nok føles ret pinagtigt alligevel. Totalt åndsvagt at jeg tog med ham hjem i stedet for at give ham mit nummer. Og ja netop "efterfest" kan nærmest kun betyde en ting. Derfor også ekstra pinligt at jeg fik det så skidt. Men er faktisk glad for at vi ikke var sammen. Nå, men hvis han alligevel skriver må det vel betyde at han er interesseret, så tror bare jeg skruer forventningerne i bund og afventer :) Jeg forstår bare ikke hvorfor han overhovedet spurgte efter mit nummer så? Altså det var ikke sådan at jeg fiskede efter at han spurgte eller noget, havde faktisk slet ikke overvejet det da jeg bare følte mig klam og ville hjem i en fart.
  8. Tak for jeres svar :) Nu får i altså lige hele historien i korte træk. Vær sød ikke at quote dette ;) Vi mødes til privat fest, og holder lidt øje med hinanden hele aftenen, taler ikke særligt sammen. Vi er 4 der tager i byen, hvor vi mødes nogle andre venner. Her snakker vi en del, ikke andet. Da vi skal hjem smutter min veninde (X er hendes kærestes ven) og jeg er alene med ham og hans venner. Han tager mig i hånden. Vennerne vælger at tage videre (selvom det er morgen), han spørger om vi (ham om jeg) ikke skal holde efterfest hos ham. Jeg tvivler lidt, men han ender med at finde en taxa og jeg tager med ham. Da vi kommer hjem til ham bliver jeg dårlig og spørger om det er ok at jeg bare sover på sofaen da jeg er vildt bange for at jeg skal kaste op - vi er ikke sammen på nogen måde. Jeg får en balje og en dyne :oops og lukker døren ind til ham da jeg er virkelig bange for at han skal høre noget. Vågner et par timer efter hvor jeg går ind til ham i soveværelset. Vi snakker lidt og jeg nusser ham lidt på maven - han har jo smidt tøjet :wub Siger jeg er nødt til at smutte da jeg skal til eksamen næste dag. Han spørger om han skal have mit nummer, og finder mobilen frem. Jeg spørger om jeg skal ringe mit nummer op. Han siger at han bare skriver det ind (måske fordi han ikke vil give sit eget nummer ud?). Jeg går kort tid efter. Jeg er lidt bange for at jeg ikke har virket særlig interesseret. Men jeg er også bange for at han bare ledte efter et knald... han mente nok noget andet med "efterfest" end at vi skulle sove sammen i hver vores lokale. Det mærkelige er at flere til festen har haft en opfattelse af at vi passede sammen, og det lå på en måde i kortene at vi skulle finde sammen på trods af at vi ikke var sammen på nogen måde. Kan ikke rigtigt bruge vores fælles ven desværre. Synes i stadig jeg skal skrive til ham? Jeg er også bange for at virker stalker agtig, og jeg er lidt flov over min opførsel. Håber ikke det blev for indviklet :)
  9. Jeg har givet mit nummer til en fyr jeg har mødt til en privat fest. Der er nu gået et par dage og jeg har ikke hørt noget endnu. Da vi har fælles venner kan jeg nemt finde ham via facebook. Ville i skrive til ham via facebook, eller tage for givet at han ikke er interesseret hvis han ikke skriver?
  10. Stort kram til dig! Der er mange tunge ting at tage stilling til. Hvad med at begynde på en ny uddannelse, eller få en elevstilling i kommunen? Som studerende har man ofte friere rammer (tidsmæssigt) og lang sommerferie hvor du kan prøve at finde noget studiejob. Man får dobbelt su når man er enlig forsøger. Jeg er selv studerende og jeg tror ikke at jeg ville have flere penge hvis jeg arbejdede. Derudover får jeg dobbelt børnepenge hver 3. måned (ca. 6000) Fri plads i daginstitution 2900 kr. i boligstøtte (find en lejebolig ;) ) Ellers synes jeg også du er nødt til at prøve at finde et andet job. Kan godt se at butik ikke hænger sammen. Men måske du kunne finde en barnepige som kan hjælpe dig med at hente din datter om eftermiddagen? Håber ikke jeg har gentaget en hel masse, har ikke fået læst hele tråden. Du er velkommen til at kontakte mig på pm hvis du har nogle spørgsmål :)
  11. Aneke (pige) Anias (dreng)
  12. Av for den da.... god bedring med hende :kiss
  13. :) Sletter lige.
  14. Åh, det lyder altså også hårdt! Jeg har det sådan at alting giver en noget med videre. Uanset hvad så vil man altid være erfaringen og oplevelserne rigere, og selvom det ikke endte lykkeligt, var der nok en masse lykkelige stunder undervejs :) Det du skriver giver fantstisk god mening, og jeg kom også til at tænke på at jeg selv engang var nødt til at gå tilbage til en anden eks for simpelthen at få ham ud af systemet. Måske er det også det der skal til her. Eller måske skulle jeg bare prøve at vokse med opgaven og lade fortid være fortid.... Det er bare så svært! Jeg håber at jeg får lov til at høre lidt mere fra ham inden der kommer en spontant invitation. Hvis der altså gør det... :) Synes det er fantastisk sådan som din historie er endt selvom det er med en anden mand :wub Tak for dit svar, og fordi du mindede mig om at kærlighedens veje er uransagelige.... og der er nok en mening med det hele alligevel :)
  15. Jeg tror ikke at forelskelsen skyldes tidspunktet eller at det var forbudt - jeg tror at vil få de samme følelser for ham igen hvis vi genoptager forholdet. Ja, det er gambling... men er kærlighed ikke altid det :)? Åh jeg ved snart ikke....! Han har heldigvis ikke spurgt mig endnu om vi skal mødes, det kan også være at det bare løber ud i sandet.