Giftes - nyt mellemnavn?

[Unknown]

Åh det er så svært med de navne. Henrik havde et mellemnavn efter hans farfar og specielt efternavn. Jeg selv havde også et specielt efternavn.

Et eller andet i mig følte det var mest rigtigt vi hed det samme til efternavn. Så jeg tog hans efternavn og gjorde mit efternavn til mit mellemnavn. Mit gamle efternavn starter med F hvilket hans mellemnavn også gør. Så initialerne er det samme. Så vi er Gitte F. W. Og Henrik F. W. Alle skriver alligevel F. Istedet for vores mellemnavne.

Zoey heder det sammen som mig. Ville gerne hun også fik mit slægtsnavn. Og det var vi heldigvis enige om :)

[Guest Samantha]

Ja det er nemlig rigtig svært med de navne. Jeg kan godt se det er rart vi alle hedder det samme. Men ingen af s er villige til at gå af med nogen navne eller tage hinandens.

Og jeg må indrømme t mine navne betyde rigtig meget fo mig da de jo høre til familie jeg har mistet og som jeg savner rigtig meget. Hvor han er ligeglad. H betyder ikke noget for ham.

Vi tog en snak i går og han synes det er fint vi hedder hver vores.

[Frøen]

Jeg har beholdt mit efternavn som mellemnavn eller dobbelt efternavn er det vel egentlig når der er bindestreg og så har jeg min mands navn tilsidst. Dels fordi jeg havde svært ved at slippe mit navn men også fordi man hernede i lux ikke skifter navn officielt så på alle officielle papirer vil der altid stå mit pigenavn og så giftenavn som en lille parentes måske. Og så syntes jeg det var bøvlet at skifte 100% i dk (vi blev gift i dk så derfor kunne jeg skifte navn) -men ikke hernede hvor vi jo bor til hverdag. Det tog meget diskussion mht hvad vores søn så skal hedde jeg vil jo gerne have han har samme navn som mig altså begge vores navne. Det er manden også ok med men han syntes de skal byttes om så hans navn er først og derefter mit altså omvendt af mig? Jeg synes det er åndssvagt vi så har de samme navne men omvendt. Og for mig er det mest naturlige moders og derefter faders navn fordi det jo ligesom bliver faderens navn der er vigtigst og det brugte da det er tilsidst.? ?? Det er ikke nemt.

[TakForDenneGang]

Jeg gik i første omgang med, at jeg tog min mands efternavn i stedet for mit eget.. Men kunne bare ikke vænne mig til det og når jeg så det på skrift, var det ikke mit navn der stod der.. Så gik til bekendelse overfor min mand og sagde, at jeg ikke kunne forlige mig med hans efternavn, men at jeg så gerne ville have vi hed det samme.. Et par dage senere kom han til mig og sagde, at han ville tage mit efternavn og gøre hans eget til mellemnavn, så vi alle kunne hedde det samme :loveshower

Så vi alle sammen hedder mit efternavn :)

[Capall]

Vi har min mands fødenavn som vores efternavn. Jeg har aldrig følt så meget for mit fødenavn, så det var meget naturligt for mig at skifte. Min mand tilbød at han kunne skifte sit mellemnavn ud med mit fødenavn, så vi kunne hedde det til mellemnavn begge to, men så skulle jeg have 4 navne, da jeg har dobbelt fornavn, og det synes jeg alligevel ville være lidt for besværligt. Jeg må dog indrømme at da jeg blev gravid begyndte jeg nu alligevel at overveje om vi skulle tage det ind, mit gamle navn, men nej. Sådan som det er nu føles bedst for mig :)

Mine forældre startede med at hedde hver deres navn da de blev gift, men min far endte med at skifte inden for det første års tid af deres ægteskab fordi han gerne ville hedde det samme som sine børn, og min mor holdt meget hårdt på at jeg skulle hedde det samme som hende da jeg blev født. Så nu hedder de min mors fødenavn.

[Mette A.]

Hihi jeg synes det er sjovt som snakken hos alle altid går på "om man er villig til at skille sig af med sit eget navn". Hos mig har det været helt anderledes. Jeg er ikke gift endnu, men vi har snakket om det og min største bekymring var OM jeg kunne få hans navn! Det lyder måske mærkeligt, men min kæreste har et lidt specielt mellemnavn/efternavn og jeg har et helt almindeligt kedeligt et (Andersen), som ikke har nogen speciel betydning for mig. Så jeg ville meget gerne have hans navn, men var bange for at ham og hans familie ville føle at jeg "trængte mig på" og ville have del i det specielle, der var "deres". Ved ikke om i kan forstå hvad jeg mener. Var bekymret om jeg nu havde gjort mig fortjent til deres familienavn og om de ville føle sig stødt over at jeg fik det når jeg nu ikke var født ind i familien.

Heldigvis virker min kæreste ikke til at have noget imod at jeg får hans navne, da vores datter fik hans navne - og vi så snakkede om at hvis vi en dag blev gift kunne jeg tage hans navne, så vi alle kom til at hedde det samme.

[Guest Samantha]

Jeg mangler lige en synes godt om knap til jeres kommentarer.

Er super glad for dem, og det er spændende at høre hvad andre har gjort og hvilke tanker i har gjort jer omkring dette :)