Svært ved at fokusere på arbejde... (ligger også i abortforum)

[tsecret]

Nu har vi været i behandling rigtigt længe, og igennem både en SA og en MA.

Jeg er rigtigt glad for mit arbejde. Det passer godt til mig, det er opgaver jeg kan lide og jeg bliver udfordret og har travlt. Min chef og mine kolleger er så søde og rare.

Alligevel kan jeg bare slet ikke koncentrere mig og få lavet ret meget arbejde de her dage! Jeg er ved at melde mig til behandling igen, og alt det her omkring baby og alle tanker, både de mørke og de lyse, fylder bare alt! Jeg prøver at bilde mig selv ind at bare jeg får et svar på om vi skal i behandling igen nu eller ej så bliver det bedre. Men jeg er begyndt at blive bange for at det ikke er sådan.

Tænk hvis min koncentrationsevne bare er ødelagt efter den her MA? Sådan føler jeg det lidt? At det aldrig vil blive det samme igen, at jeg aldrig vil blive god til mit arbejde igen...

Indtil videre føler jeg at jeg formår at skjule at jeg "ingenting" laver, men på et tidspunkt nærmer deadlines sig jo, og jo længere tid der går før jeg får gjort en solid indsats, jo sværere. Jeg arbejdede enormt hårdt og produktivt i min graviditet, jeg ved ikke om det også sidder i mig? Eller om det bare er sygemeldingen og efterfølgende juleferie der gør det svært at starte op.

Jeg ved ikke hvor tungt jeg skal tage det - om det er "alvorligt" eller bare "sløvsind" efter lang arbejdsfri periode? Jeg er stadig enormt ked af min MA, men føler alligevel jeg er sådan nogenlunde ovenpå igen og tror ikke jeg er ude i hverken depression eller stress - men hvad kan det så være?

Ved ikke helt hvad jeg vil med indlægget, måske der er nogen der har nogle gode råd eller idéer - enten til hvad jeg kan gøre eller hvad det evt. kan være der ødelægger min koncentration i sådan en grad? Er der mon nogen der har oplevet noget lignende? Eller eller eller...

Min udskrabning og kikkertoperation blev foretaget 12/12/12, så det er lidt under 4 uger siden nu.

[Lovely Lady]

Åh... For fanden, hvor har du også været urimeligt hårdt ramt...

Jeg har ikke de store løsningsforslag, men jeg tror ikke, at du som sådan skal være bekymret for at have taget permanent skade på koncentrationsevnen... 4 uger er ikke ret lang tid efter sådan et traume, og barnløshedsbehandling kan drive de sundeste og stærkeste til vanvid, imens det står på...

Er der noget, du kan foretage dig, du ved, du plejer at blive glad af og slappe af ved? Ride ture (hvis man er til det), bage kager, et eller andet manuelt, som ikke kræver boglig koncentration, men som alligevel beskæftiger tankerne og kroppen lidt...

Knus!

[MacMus]

Allerførst, hvor er jeg ked af hvad I har været igennem. :( Stort knus til dig. :kram

Jeg tror ikke du skal være sådan meget/mega bekymret. Jeg tror det er helt naturligt at dit fokus bare ikke rigtig samler sig om dit ellers gode arbejde. Nu ved jeg ikke helt hvilken slags ledelse du har, men er det en god en, så kunne du jo tage en snak med din leder om hvordan du kan finde motivationen igen. Måske bare allermest for at lukke op for at være ærlig omkring hvordan du har det i stedet for at rende rundt med dårlig samvittighed over "ikke at lave noget" som du skriver.

Den her MA er jo fuldstændig et slag lige hvor det gør mest ondt, og jeg kan ikke forestille mig andet end at du gribes af en følelse af ligegyldighed. I er jo i ingenmandsland. Jeg kan godt forstå du ikke rigtig kan finde den vanlige glæde og energi i dit arbejde lige nu selvom du almindeligvis er glad for dit arbejde.

Jeg håber I snart får en afklaring af hvad I skal nu.

Jeg tror ikke du skal være bekymret for hverken at være depressiv, stresset eller for ikke at blive rigtig god til dit arbejde igen. Det skal du nok blive, lige nu bearbejder dit sind bare lige den oplevelse du lige har været igennem. Se det som et naturligt sorgforløb, hvor du har brug for at bearbejde tingene - også i din underbevidsthed. Jeg synes du skal være glad for følelsen af at du trods alt er ved at være ovenpå igen, jeg tror bestemt du er på rette vej. Også selvom du kan sidde og undre dig over hvorfor du ikke rigtig har energi på og lyst til at løse det arbejde du ellers er glad for.

:kram

[tsecret]

Åh... For fanden, hvor har du også været urimeligt hårdt ramt...

Jeg har ikke de store løsningsforslag, men jeg tror ikke, at du som sådan skal være bekymret for at have taget permanent skade på koncentrationsevnen... 4 uger er ikke ret lang tid efter sådan et traume, og barnløshedsbehandling kan drive de sundeste og stærkeste til vanvid, imens det står på...

Er der noget, du kan foretage dig, du ved, du plejer at blive glad af og slappe af ved? Ride ture (hvis man er til det), bage kager, et eller andet manuelt, som ikke kræver boglig koncentration, men som alligevel beskæftiger tankerne og kroppen lidt...

Knus!

Nej, du har nok ret, 4 uger er ikke ret lang tid. Men min tålmodighed er virkelig i bund!

Jeg har det egentlig OK i min fritid. Jeg er meget fysisk aktiv og det føles godt. Har også været ude at rejse over nytår. Og været i biografen og set gode serier osv - så jeg føler egentlig jeg har det ganske fint i min fritid. Problemet er når klokken siger det er mandag morgen og jeg skal sidde foran computeren og arbejde i 8 timer. Der kan jeg jo ikke lave alt muligt andet, der er det jo meningen jeg skal arbejde! Problemet er bare at tankerne falder på MA'en, hvor stor sandsynlighed det er for at det skal ske igen, om vi mon kommer i behandling nu, hvordan programmet bliver hvis vi kommer i behandling, hvordan vi skal gøre hvis vi ikke kommer med i behandling - ja, der er så mange tanker <_<

[tsecret]

Allerførst, hvor er jeg ked af hvad I har været igennem. :( Stort knus til dig. :kram

Jeg tror ikke du skal være sådan meget/mega bekymret. Jeg tror det er helt naturligt at dit fokus bare ikke rigtig samler sig om dit ellers gode arbejde. Nu ved jeg ikke helt hvilken slags ledelse du har, men er det en god en, så kunne du jo tage en snak med din leder om hvordan du kan finde motivationen igen. Måske bare allermest for at lukke op for at være ærlig omkring hvordan du har det i stedet for at rende rundt med dårlig samvittighed over "ikke at lave noget" som du skriver.

Den her MA er jo fuldstændig et slag lige hvor det gør mest ondt, og jeg kan ikke forestille mig andet end at du gribes af en følelse af ligegyldighed. I er jo i ingenmandsland. Jeg kan godt forstå du ikke rigtig kan finde den vanlige glæde og energi i dit arbejde lige nu selvom du almindeligvis er glad for dit arbejde.

Jeg håber I snart får en afklaring af hvad I skal nu.

Jeg tror ikke du skal være bekymret for hverken at være depressiv, stresset eller for ikke at blive rigtig god til dit arbejde igen. Det skal du nok blive, lige nu bearbejder dit sind bare lige den oplevelse du lige har været igennem. Se det som et naturligt sorgforløb, hvor du har brug for at bearbejde tingene - også i din underbevidsthed. Jeg synes du skal være glad for følelsen af at du trods alt er ved at være ovenpå igen, jeg tror bestemt du er på rette vej. Også selvom du kan sidde og undre dig over hvorfor du ikke rigtig har energi på og lyst til at løse det arbejde du ellers er glad for.

:kram

Jeg har en chef (mandlig) og en slags mellemleder/projektleder (kvindelig) som jeg kan forholde mig til - begge som jeg har et rigtigt fint forhold til. De har været super forståelige og hjælpsomme igennem både graviditeten og efterfølgende gennem MA'en og sygemeldingen derefter. Jeg kunne i princippet sagtens forsøge at fortælle til dem hvordan jeg har det - problemet er at jeg ikke helt føler jeg kan beskrive hvordan jeg har det. For jeg føler jo at jeg efter forholdene har det fint og er ved godt mod, jeg har bare svært lige præcis med at arbejde?! Det synes jeg på en måde stiller mig i dårlig lys... Jeg har en aftale omkring noget andet med den kvindelige i morgen tidligt, så det kan godt være jeg nævner noget der, men den skal altså lige overvejes hvordan man liiiige stiller den an.

For det andet så synes jeg at når de har været så søde og hjælpsomme både igennem behandling og sygdom og MA og alt muligt, så er det egentlig ikke deres skyld at jeg nu ikke fuldfører mit arbejde til topkarakter. Jeg vil egentlig helst ikke bebyrde dem med mere fra mig, hvis det giver mening? Desuden føler jeg lidt at jeg måske bare mest af alt trænger til et ordentligt los i røven - et "kom nu i gang!".

Manden er normalt nærmest workaholic, men havde det på præcis samme måde i sidste uge. Hele det her med at vi måske skal i gang med nyt forsøg, måske ikke tærer nok mere på os end vi ellers ville indrømme. Så måske er der et reelt håb om at jeg efter i morgen kan komme ordentligt i gang igen!

[Lovely Lady]

... Jeg kan godt se det... Jeg har selv et kontorarbejde (er jurist), der kræver en del koncentration og sidden stille... Jeg var sq heller ikke særligt produktiv i de perioder, hvor jeg var ked af det... Jeg prioriterede at lave små nemme sager, så jeg i hvert fald fik et eller andet fra hånden, og var så heldig at jeg kunne gemme mig i en biblioteksoprydning med noget manuel håndtering mv. Kan du evt. bytte lidt rundt på arbejdet og en periode løse nogle opgaver, der er lidt mere ekspeditionsagtige?