Hverdagen som fraskilt med barn

[kriper]

Hvordan får I hverdagen til at fungere når I er alene med barn/børn? Jeg tænker på praktiske mht arbejdstider og få afleveret og hentet barn fra dagsinstitution.

Jeg tænker meget på, hvordan det vil være at være alene og det skræmmer mig meget.

Jeg er bange for, hvordan jeg skal få hverdagen til at fungere.

Har I skiftende arbejdstider alt efter om I har jeres børn hos jer?

[MLM]

Nu er jeg ikke alene, (dette er ikke ment sårende)

Men jeg vil lige give dig mine tanker, først kæmpe kram til dig, ikke en særlig god situation du sttår i.

Jeg tænker lidt at du skal jo ikke blive i et forhold fordi du ikke kan overskue hverdangen mht. at hente og bringe.

Ppå det punkt er det jo muligt at få en barnepige eller en reserve bedste de dage hvor det ikke kan lade sig gøre.

Mht til arbejdet nu ved jeg ikke hvad du laver men jeg har flere kollegaer som i den ene uge tager nogle flere timer for så at gå det før i den anden ugen. Tag da en snak med din chef og se om det kan lade sig gøre.

Mht til den dalige hverdag tror du ikke den kommer lidt af sig selv når du får styr på tingene, når du har afsluttet det kapitel som du har gang i lige nu.

Men held og lykke med din beslutnig

Du må have det rigtig hårdt ligenu

[kahe]

Jeg er alene med 2 børn (4 og 7 år)hver anden.

jeg har "almindelige" arbejdstider - 8.30 -16.00.

Jeg syntes det går rigtig fint - man skal jo ikke planlægge noget med andre(ens mand)

Jeg syntes jeg er blevet meget mere "på" med mine børn efter jeg er blevet skilt. Man deler jo ikke sin opmærksomhed med nogen.

Derudover er jeg også blevet meget gladere efter ikke at være i et trættende forhold længere, hvilket jo også smitter af på hverdagen.

Det gælder jo selvfølgedig om planlægning - mht aftensmad, rengøring osv. - men jeg syntes ikke det er et problem overhovedet :-)

[kahe]

Mener jo selvfølgedig "hver anden uge" :-)

[Stbaby]

Jeg var alene med Xander i en periode og jeg nød at vi kun var os to - og ikke den der trælse far som havde kørt mig ned i laaang tid. For mig var det en befrielse at komme væk - selvom jeg som dig var bange for at være alene.

Mht. det rent praktiske så sørgede jeg for at gøre rent, vaske tøj og købe stort ind når han var hos sin far, så der ikke var ret meget af den slags de dage han var hos mig.

Madlavning var han meget med til, dvs. han sad på køkkenbordet ved siden af mig og legede med skåle og skeer og prøvesmagte lidt af maden ind imellem. Jeg lavede store portioner, så der var til et par dage + et par portioner til fryseren. Dvs. jeg faktisk kun lavede mad 2 - 3 gange om ugen, ellers var det rester fra dagen før eller noget fra fryseren.

F.eks. kunne ugen se sådan ud:

Mandag: Spaghetti + kødsovs

Tirsdag: Lasagne af kødsovsen dagen før

Onsdag: Boller i karry (frost fra ugen før)

Torsdag: Sammenkogt gris (frost fra ugen før)

Fredag: Hjemmelavet pizza

Lørdag: Pizzarester

Søndag: Rugbrød, havregrød, risengrød, pandekager

Mht. at hente og bringe var jeg studerende så det kan jeg ikke snakke med om ift. fuldtidsjob.

Det at være alene var også min store frygt, men når jeg ser tilbage var jeg meget mere sammen med min søn i den periode jeg var alene, end jeg var før og efter jeg kom i forhold igen. Netop fordi indkøb, rengøring, tøjvask mv. blev ordnet når han ikke var der, så havde jeg eftermiddagene fri til at være sammen med ham - og voksentiden var der jo ikke noget af, så i stedet for at snakke voksensnak over middagen mens ungerne leger selv, så legede jeg med ham, tog på legepladsen efter aftensmaden, hoppede i badekarret med ham osv, og lod opvasken stå til han var kommet i seng.

Når han sov lavede jeg lektier, vaskede op, vandede blomster og den slags småting der ikke kunne vente til han skulle til sin far næste gang.

Både for at jeg så havde mere tid med ham, men også fordi ensomheden kunne være træls :(

Jeg fik dog set en masse gode film, blev afhængig af nogle serier i tv og så brugte jeg min computer meget på div. fora... og mødte også min nuværende mand på dating.dk :)

At komme ud og finde en ny kæreste kan være lidt svært som enlig mor hvor min knægt kun var hos sin far hver anden weekend så jeg fandt ham på nettet og af alle de kærester jeg har haft gennem tiden er han helt klart den bedste :)

Held og lykke med det at være alene - det kan både være godt, dejligt, givende, hård, nedslidende, irriterende - men det kan parforhold jo også ;)

[Vinnus]

Jeg er alene med 2 børn (4 og 7 år)hver anden.

jeg har "almindelige" arbejdstider - 8.30 -16.00.

Jeg syntes det går rigtig fint - man skal jo ikke planlægge noget med andre(ens mand)

Jeg syntes jeg er blevet meget mere "på" med mine børn efter jeg er blevet skilt. Man deler jo ikke sin opmærksomhed med nogen.

Derudover er jeg også blevet meget gladere efter ikke at være i et trættende forhold længere, hvilket jo også smitter af på hverdagen.

Det gælder jo selvfølgedig om planlægning - mht aftensmad, rengøring osv. - men jeg syntes ikke det er et problem overhovedet :-)

Sådan er det også her. Lige pt går jeg arbejdsløs, så det er lidt nemmere her.

Jeg frygtede også at blive alene, men det gik bedre end forventet :o)

Man er nødt til at tage det som det kommer.

Plus så skal det siges at det giver virkelig noget at komme ud af et forhold som man ikke trives i. Der kommer ligesom en masse energi som man kan bruge på sine børn og alt det andet :o)

Knus Vinni

[kriper]

Tak for jeres svar.

Jeg tror meget af frygten ligger i, at det er svært at erkende, at een liv ikke bliver som man havde forestillet sig det....

Jeg ved endnu ikke hvad jeg skal gøre; om jeg kan redde vores forhold og finde følelserne frem igen, eller det er "dødsdømt", men m,å se at finde ud af det..