De gode flaske historier

[Guest]

Nu syntes jeg efterhånden der er mange herinde der er gået over på flasken og rigtig mange har været rigtig langt ude før de traf det valg.

Derfor syntes jeg vores erfaring bør deles og måske komme nogle til gode og hjælpe dem til at træffe det rette valg.

Derfor fortæl:

Hvis du ikke har ammet:

Hvorfor?

Hvad sagde folk til din beslutning?

Hvis du har ammet:

Hvor længe?

Hvor mange børn har du ammet?

Hvordan kom du frem til at flasken var det bedste valg (gerne en lang beskrivelse)?

Hvad var hårdest?

Hvad sagde folk til din beslutning?

Gennerelt:

Hvad er de største fordele ved flasken for dig? (vi kender jo alle amningens fordele, men flasken har også sine fordele).

Er du ked af din beslutning/har du fortrudt?

Hvilke tanker gør du dig om flaske vs. amning ved det næste barn.

Andet?

[Guest cmbk]

Hvis du har ammet:

Hvor længe?

3 eller fire uger, mener jeg.

Hvor mange børn har du ammet?

1

Hvordan kom du frem til at flasken var det bedste valg? (gerne en lang beskrivelse)

Fordi jeg blev for stresset og ked af det, når hun vågnede og ville have mad, og jeg følte slet ikke at jeg kunne nyde hende, fordi det hele gik op i patværk og ammeproblemer, tilløbet mælk(eller mangel derpå)

Hvad var hårdest?

Synes ikke at det var så hårdt igen, idet jeg aldrig rigtigt har haft noget specielt ønske om at amme.

Hvad sagde folk til din beslutning?

Har ikke mødt undring eller modstand, men en enkel eller to har "bedt" mig forklare/forsvare min beslutning, og det mener jeg nu ikke at jeg skal, når det tilgodeser min datter og jeg.

Gennerelt:

Hvad er de største fordele ved flasken for dig? (vi kender jo alle amningens fordele, men flasken har også sine fordele).

Ingen stress, ingen "åh nej, nu vågner hun og skal have mad", ingen "er der mælk nok?" Ikke en million-nat amninger, appetitspring, offentlig amning osv.

Er du ked af din beslutning/har du fortrudt?

NEJ , bestemt ikke.

Hvilke tanker gør du dig om flaske vs. amning ved det næste barn?

HVIS der kommer en nr 2, bliver "den" flaskebarn fra dag 1 af.

Andet?

Har efterhånden mødt en del mødre(især unge) der slavisk ammer, fordi "det er det de skal" men samtidig bruger 80% af tiden på at være kede af det, stressede, minus på søvn, en følelse af at være "dårlig mor" osv. Synes det er ærgerligt, at der er så mange der går glip af barnets første levetid, fordi alt handler om amning(og jeg VED godt, at der er derigennem barnet får sin mad, men stadig...) Jeg mistede i hvert fald en god rum tid med Caro, som jeg brugte på at være ked af det og frustreret, og samt hun brugte på at skrige ud fordi hun var sulten. Det vil jeg gerne undvære, hvis der skulle komme en næste gang..

[Guest]

Hvis du har ammet:

Hvor længe?

Ja i næsten 3 mdr.

Hvor mange børn har du ammet?

1 barn, mit eneste barn

Hvordan kom du frem til at flasken var det bedste valg (gerne en lang beskrivelse)?

Jeg har altid haft ondt under amning, enten meget ondt så jeg tudede eller tåleligt ondt så jeg kunne acceptere det. De fleste dage havde jeg også ondt imellem amningerne (jeg beskrev det som om mine brystvorter var blevet revet på et rivehjern og gnedet i salt og bliver hevet hårdt i i 30-45 min hver anden-tredje time). Jeg havde mælk nok og havde slet ikke tænkt tanken om at starte op på flaske. Men så tog Mie et appetitspring og så havde jeg lige pludselig ikke mælk nok - og oven i det sad jeg og følte mig fanget, jeg havde et meget underligt forhold til min krop som ikke længere var min, men en madpakke. Jeg havde stadig lidt vand i kroppen, Jeg havde glemt MIG et eller andet sted i morskabet og jeg havde det egentlig bare af H. til. Hovedsageligt pga smerte. Jeg begyndte pludselig at ønske at mælken ikke kom tilbage og så brød jeg sammen og skrev alle mine tanker og følelser ned i et brev til Anders og han sagde straks at han syntes jeg skulle droppe amningen.

Hvad var hårdest?

At nå til og indse at jeg ikke BEHØVEDE at amme, at gå på kompromis med min overbevisninger om at amning er det bedste, at være en lille smugle egoistisk for jeg HAVDE jo mælk nok.

Hvad sagde folk til din beslutning?

Faktisk er jeg mest blevet mødt af forståelse og skulderklap.

Hvad er de største fordele ved flasken for dig? (vi kender jo alle amningens fordele, men flasken har også sine fordele).

At jeg kan SOVE hen over et måltid fordi Anders kan tage over, det har medført mere overskud på min konto. Jeg kunne lige pludselig gøre lidt ud af mig selv i form af hårfarvning og en smule parfume.

Jeg kan tage afsted uden Mie i mere end en time til halvanden, hvilket giver mig frihed.

Mine bryster gør ikke længere ondt og jeg er kommet af med de forbandede ammeindlag.

Jeg har fået min krop igen.

Men det aller største er at jeg NYDER måltidet nu, jeg nyder at hun holder i mine fingre og ser mig i øjnene mens hun spiser.

Er du ked af din beslutning/har du fortrudt?

Nej og aldrig

Hvilke tanker gør du dig om flaske vs. amning ved det næste barn?

Jeg har det lidt svært for jeg vil jo rigtig gerne give den/de næste råmælken og gerne lidt mere, så jeg tror at jeg som udgangspunkt vil amme, men første tegn på svamp, brystbetændelse eller revner og sår (efter en måned) så er det "cut Elly" jeg vil ikke kæmpe.

[Fister]

Hvis du har ammet:

Hvor længe?

3-4 uger.

Hvor mange børn har du ammet?

1

Hvordan kom du frem til at flasken var det bedste valg (gerne en lang beskrivelse)?

Jeg fik sår, svamp og brystbetændelse på en gang, og der kom bare aldrig nok mælk. Efter to uger hvor det gjorde så ondt at jeg skreg og græd af smerte, og forsøgte 30 ting på en gang for at redde amningen og hvor min søn stadig ikke fik nok mad, stak jeg ham en flaske og efter nogle dage stoppede jeg amningen helt. Det var for at få de sår til at hele, og hvis der så var godt med mælk når jeg var hel igen, ville jeg forsøge igen. Men der kom bare mindre og mindre mælk på trods af udmalkning. Og Theodor var glad og mæt med flasken, så jeg ville heller ikke udsætte ham for endnu et ammehelvede.

Hvad var hårdest?

At tage beslutningen. Jeg kunne ikke mere og kunne ikke byde Theodor at skulle ammes + drikke af kop 8 gange daglig samt en mor, som blev bange for at skulle amme pga smerten. Selvom jeg helt nede i maven godt vidste, at min beslutning var rigtig, så var jeg rigtigt nervøs for at skulle fortælle det til andre og jeg blev ked af det hver gang i starten.

Hvad sagde folk til din beslutning?

Alle bakkede op:) kun sp'en trak lidt på det, da hun sagde "vi bakker dig selvfølgelig o i din beslutning".

Generelt:

Hvad er de største fordele ved flasken for dig? (vi kender jo alle amningens fordele, men flasken har også sine fordele).

At min mand kan være 100% med og jeg ved hvad han får at spise. Og så altoverskyggende at han tydeligt har det godt!

Er du ked af din beslutning/har du fortrudt?

Jeg ville helst have ammet, og kan godt få et stik af øv indimellem, men jeg er helt overbevist om at vi tog den rigtige beslutning.

Hvilke tanker gør du dig om flaske vs. amning ved det næste barn.

Jeg vil forsøge at amme, men det bliver uden et rend af sygeplejersker med ringende mobiltelefoner og syv forskellige holdninger. Det bliver med ro og omsorg fra mine nærmeste og masser af intuition og spørgsmål til gode veninder, som har fået det til at fungere.

Andet?

[Guest]

Hvis du har ammet:

Hvor længe?

1 barn 3 uger fuldt, derefter supplerede vi med modermælkserstatning indtil der ikke var mere mælk, der var han 7 uger.

2 barn. Ammede jeg 1 uge, hun blev mere og mere sløv og fik på ingen måde nok næring, ligesom med barn nr. 1 og jeg bad derefter om ammestopspiller og hun kom fuldt på flaske efter 1 uge.

Hvor mange børn har du ammet? 2

Hvordan kom du frem til at flasken var det bedste valg (gerne en lang beskrivelse)?

Jeg har aldrig været i tvivl. Jeg mener modermælk har mange ulemper (Ja ved godt mange har det omvendt) Der er rigtig meget snask der ikke er godt i modermælk med al den forurening vi omgiver os med og den mener jeg ikke gavner. Man kan se på flaskebarn.dk at der er nogle læger der er enig med mig i dette. Og sikkert flere der er uenig, men det er min holdning.

Jeg har aldrig haft lyst til at amme og synes det på en eller anden måde var rart at jeg ikke havde næring nok og ja mange mener nok ikke jeg kæmpede nok. Jeg mener ikke det er noget man skal kæmpe med, men en stund der skal være hyggelig og det er det for mig med flasker. :)

Hvad var hårdest?

Det ved jeg ikke, nok at nogle mener at man kun kan give mad på en måde og man skal kæmpe og kæmpe og ikke må ha' andre holdninger.

Hvad sagde folk til din beslutning?

Der har været fuld støtte fra alle. Det var kun jordemoderen under 1 graviditet der ikke bakkede op ellers har alle nærre gjort.

Gennerelt:

Hvad er de største fordele ved flasken for dig? (vi kender jo alle amningens fordele, men flasken har også sine fordele).

At far kan give og få den nærhed det giver med sine børn :)

Er du ked af din beslutning/har du fortrudt?

NEJ

Hvilke tanker gør du dig om flaske vs. amning ved det næste barn.

Vi skal ikke have flere børn, men skulle vi startede jeg med flaske med det samme. Jeg vil ikke se et barn igen blive ligeså sløv og tabe sig som Cassandra pga. for lidt næring. Det gavner ingen.

Andet?

[MamatilJ&M]

Hvis du ikke har ammet:

Hvorfor?

Jeg valgte jo amningen helt fra. Og jeg har bestemt ikke fortrudt. Jeg valgte det fra pga jeg er meget sky og tanken om at skulle amme gjorde mig dårlig.

Hvad sagde folk til din beslutning?

Har ikke mødt nogle der har syntes det var en dårlig beslutning. Der har kun været opbakning. Min JM respekterede det uden nogen form for pres overhovedet og det blev skrevet på tavlen i fødestuen. Så allerede da vi lagde på opvågning kom JM med en flaske. Så skønt.

Gennerelt:

Hvad er de største fordele ved flasken for dig? (vi kender jo alle amningens fordele, men flasken har også sine fordele).

At far har været med fra dag 1. Herhjemme har der ikke været forskel på mor og far. Vi har været lide gode til mad, trøste mv... Og så har vi kunne få ham passet fra start, hvilket har betydet vi har kunne tage ud at spise mv...

Er du ked af din beslutning/har du fortrudt?

Nej, det har virkelig været den rigtige beslutning for mig :)

Hvilke tanker gør du dig om flaske vs. amning ved det næste barn.

Flaskebarn. 100% sikkert. Men det er nu ikke sikkert vi skal have flere end Marius.

Andet?

Det er sagt mange gange, men kan ikke siges for tit. En god mor sidder ikke i brysterne ;)

[tille]

Hvis du ikke har ammet:

Hvorfor?

Hvad sagde folk til din beslutning?

Hvis du har ammet:

Hvor længe?

2 1/2 måned

Hvor mange børn har du ammet?

1 barn

Hvordan kom du frem til at flasken var det bedste valg (gerne en lang beskrivelse)?

Jeg har aldrig haft mælk nok til Albert, og vi fik en meget svær ammestart. Albert sov de første halvanden døgn, så han fik ikke stimuleret mælken ordentlig. Pludselig vågnede han op og fandt ud af at han var sulten, men der var ingen mælk. Efterfølgende suttede han mig i smadder, og der blev fundet ud af at han havde for kort tungebånd, det bliv klippet og jeg fik ammebrikker.

Da vi kom hjem fra sygehuset fik jeg brystbetændelse og blev ved med at døje med mælkeknuder, han tog ikke på så det gik vi til kontrol på sygehuset med.

Hver gang jeg lige havde fået mælk nok lavede han appetitspring og jeg var igen bagud. Han græd 20 min efter hver amning fordi han ikke var mæt, efter 20 min fandt han sig tilfreds med ikke at få mere. jeg sad med to bryster der var helt tomme og frygtede den næste kamp som jeg vidste der ville komme indenfor 3 timer. Det var en konstant kamp som jeg aldrig ville vinde.

SP sagde til mig under hele forløbet at jeg skulle overveje hvor meget jeg kunne holde til, og at man ikke skulle amme for enhver pris.

En dag spurgte SP hvordan jeg havde det med det hele, og jeg svarede lidt afvigende. Da sagde hun at hun syntes jeg havde kæmpet nok, hun havde ikke flere råd til at få mere gang i mælken, og hun sagde stop. Det var en kæmpe lettelse. Jeg er så glad for min SP hun bakkede mig så meget op igennem hele forløbet.

Hvad var hårdest?

At træffe beslutningen selvom jeg inderst inde godt vidste at det var den rigtige. At jeg følte at jeg havde givet for let op, og burde have kæmpet videre.

Hvad sagde folk til din beslutning?

Jeg har kun mødt opbakning, pånær hos mandens svoger, som syntes jeg skulle amme for enhver pris også selvom mit barn ikke fik nok mad og konstant var sulten, jeg har valgt ikke gå ind i en diskussion med han og bare sagt mit barn mit valg.

Gennerelt:

Hvad er de største fordele ved flasken for dig? (vi kender jo alle amningens fordele, men flasken har også sine fordele).

At jeg kan få en hel nats søvn

At c har fået et meget bedre forhold til Albert idet han kan give mad også

Og vigtigst af alt jeg har fået en GLAD og MÆT barn der er så tilpas og tilfreds hele tiden.

Er du ked af din beslutning/har du fortrudt?

I starten var jeg meget træt af at måtte opgive ( jeg følte virkelig at jeg opgav amningen) men efter jeg har set hvilken tilpas barn jeg har fået ved jeg det var den helt rigtige beslutnig

Hvilke tanker gør du dig om flaske vs. amning ved det næste barn.

Jeg er ikke sikker på jeg orker kampen engang til, så hælder til at den næste bliver flaskebarn, men samtidig tror jeg jeg vil prøve en uges tid, måske det bare fungere næste gang.

Andet?

[betina88]

Hvis du ikke har ammet:

Hvorfor?

Hvad sagde folk til din beslutning?

Hvis du har ammet:

Hvor længe?

ammede i 1 mdr..

Hvor mange børn har du ammet?

1 barn

Hvordan kom du frem til at flasken var det bedste valg (gerne en lang beskrivelse)?

der var pludselig ikke mere mælk, sådan fra den ene dag til den anden, og lucas tog ikke nok på, og det var vigtigst for mig at han trives 100% så derfor tog jeg beslutningen om at han skulle have flaske fuldt ud, fordi jeg kunne se og mærke at det var det bedste for ham...

Hvad var hårdest?

at tage beslutningen om at han skulle være flaskebarn, da jeg elskede at amme..

Hvad sagde folk til din beslutning?

når de hørte hvorfor kunne de godt følge mig i beslutningen..

Gennerelt:

Hvad er de største fordele ved flasken for dig? (vi kender jo alle amningens fordele, men flasken har også sine fordele).

ikke at skulle tænke på at dække mest muligt ved offentlig amning.. at far også kan deltage i at give flaske...

Er du ked af din beslutning/har du fortrudt?

nej er jeg ikke, det var det bedste for både mig og lucas..

Hvilke tanker gør du dig om flaske vs. amning ved det næste barn.

vil prøve at amme fra start af, men hvis ikke det fungere optimalt, bliver han/hun flaskebarn..

Andet?

[Guest]

Hvis du ikke har ammet:

Hvorfor?

Jeg mistede 2,5 liter blod ved fødslen, og det forsinker at mælken løber til.... jeg fødte en STOR søn på 58 cm og 4439 g. og han havde derfor allerede brugt sin "madpakke" efter en dag ude i verden. på døgn 2, fik han tørstefeber, og blev indlagt på neonatal og fik sonde...

Jeg var udmattet efter en lang fødsel, og oveni det ville mælken så ikke løbe til, min :hophop var helt tomme og slatne... det gjorde mig endnu mere frustreret, og følte mig i det heletaget bare enormt uduelig... og uegnet som mor, der var kun dumme følelser og hver gang jeg skulle ned til min søn på neo for at lægge ham til var det med en klump i halsen...

efter at have prøvet at malke ud på 3 dagen om aftenen og der kun var 1 ml at komme efter i alt. så sagde jeg at han skulle på flaske for jeg orkede simpelthen ikke at kæmpe med mig selv mere...

Hvad sagde folk til din beslutning?

De fleste var forstående, og jeg har ikke følt at nogen har set ned på mig for at jeg valgte det.. men nogle har spurgt om det var galt med min tålmodighed... til dem har jeg sagt at det var det meget vel, men jeg havde det så skidt at møllen skulle vendes for at det skulle ende godt, og ikke i en depression, som jeg dog nok alligevel har haft en snært af..

Hvis du har ammet:

Hvor længe?

Jeg forsøgte de første dage på sygehuset... så 3 dage, dog uden noget mælk... (stakkels lille dreng, kan godt forstå han var fustreret og tørstig til sidst)

Hvor mange børn har du ammet?

ingen, Silas er min første :baby2

Hvordan kom du frem til at flasken var det bedste valg (gerne en lang beskrivelse)?

Jeg følte bare at det var der det skulle til for at jeg kunne få et godt forhold til min søn... og da starten var hård både med fødsel og mælk der ikke løb til, så tog det alligevel 2 mdr før jeg begyndte at føle noget rigtig for min søn.. jeg er sikker på det havde taget længere hvis jeg stædigt havde blevet ved med at kæmpe på sygehuset i lange tider endnu...

Hvad var hårdest?

At måtte indse at jeg ikke var i stand til at give min søn det bedste mælk han kan få.. og selv at skulle vælge det... og sige det til sygehuset...

Gennerelt:

Hvad er de største fordele ved flasken for dig? (vi kender jo alle amningens fordele, men flasken har også sine fordele).

Jeg er blevet svært glad for flasken.. da det giver større mulighed for at far kan være med, han kan stå op om natten i weekenderne, og også være med i hverdagen om aftenen.. det er også lettere at få ham passet hvis jeg har noget jeg skal.. hvor han ikke kan komme med.. fx så får jeg ride undervisning fredag formiddag, så der bliver han passet af sin mormor et par timer..

Og jeg skal ikke sidde og "blotte" mig forskellige steder for at give ham mad.. (jeg er blufærdig og havde i forvejen store overvejelser om hvordan jeg skulle gøre det, hvis jeg ammede)

Er du ked af din beslutning/har du fortrudt?

Jeg er super glad for min beslutning, jeg har på ingen måder fortrudt, for det var for mig eneste vej frem... :)

Hvilke tanker gør du dig om flaske vs. amning ved det næste barn.

Min tanke nu er at næste barn bliver flaskebarn fra start, jeg vil ikke engang forsøge, da jeg faktisk tænker tilbage på det hele som ret så traumatisk.. jeg kunne ikke mætte min søn, og han blev syg af det... og sygeplejersker der bare kørte et ræs uden lige for at jeg skulle amme.. får det helt dårligt ved tanken om at skulle igennem det igen.. men hvem ved, jeg skal ikke have den næste lige nu og her, så jeg kan nå at ombestemme med mange gangen inden da.. regner ikke med at skulle have en mere før om et par år.

[lill88]

Jeg ved ikke helt om min besvarelse kan bruges da jeg på ingen måde selv havde et valg, men her kommer det nu alligevel! :)

Hvis du ikke har ammet:

Hvorfor?

Min datter blev født med en mellem stor ganespalte og kunne derfor ikke sutte da de ikke kan danne vakum...

Hvad sagde folk til din beslutning?

Nu var det ikke min beslutning, men folk blev ved med at sige at det var da godt nok synd for hende at hun nu kom til at mangle det alle de andre børn fik og som de havde så godt af (ja tak for lort, prøv lige at lade vær med at give mig skyldfølelse over noget som vi ikke kunne gøre for... Jeg har jo ikke lige frem selv valgt at mit barn skulle fødes med en misdannelse, vel?!)

Hvad var hårdest?

Jeg havde det rigtig dårligt med mig selv i lang tid, og havde en meget stor følelse af at det var min skyld og at jeg virkelig manglede en eller anden magisk kontakt med mit barn som ammende kvinder har med deres... Det kammede helt over da en bekendt fik en dreng knap to måneder efter og sad der og ammede hendes lille dreng hvorefter hun kiggede op på mig og sagde at hun da godt nok havde ondt af mig at jeg aldrig ville kunne få den der rigtige mor kontakt med mit barn nu jeg ikke ammede... I princippet kunne alle jo passe hende (min datter) nu... Årh jeg tude og havde det så dårligt...

Gennerelt:

Hvad er de største fordele ved flasken for dig? (vi kender jo alle amningens fordele, men flasken har også sine fordele).

At hendes far kan få den samme kontakt med hendes som jeg har... At der her hjemme ikke er forskel på mor og far og hvad de kan! :)

Hvilke tanker gør du dig om flaske vs. amning ved det næste barn.

Jeg blev faktisk rigtig glad for mit dejlige flaskebarn og jeg ser det som en enorm frihed! Jeg synes at jeg hører mange ammende kvinder som er kede af at de føler sig fanget i sofaen med et barn hængende ved brystet... Jeg begyndte at føle mig meget priviligeret og har meldt ud over for manden at jeg meget seriøst overvejer at bede om en ammestop pille med det samme hvis vi skulle få flere børn...

Andet?

Karma er en bitch hvilket den bekendte af mig måtte opleve da hun en måned efter sin udmelding overfor mig omkring mit manglende amning, måtte sætte sig eget barn på flasken! Jeg sagde intet, men inden i dansede jeg en lille "HA HA" dans...

[Guest cmbk]

Well, jeg synes nu ikke der var nogen speciel kontakt ved amning... Men jeg har heller aldrig brudt mig om det! De fleste sidder jo heller ikke og kigger på ungen, hver gang de ammer....

[Miss.Tang]

Hvor længe?

i 10 uger

Hvor mange børn har du ammet?

1

Hvordan kom du frem til at flasken var det bedste valg (gerne en lang beskrivelse)?

Jeg har brugt ammebrik fra starten af da mine brystvorter er meget bløde og flade. Så lille Leah havde meget svært ved at få fat. Og da jeg har kæmpet med svamp i lang tid gjorde det mega nas at amme ude da hun endelig kunne tage fat uden - og faktisk også med brikken. Der ud over har hun altid ligget meget uroligt og jeg har haft svært ved at finde en ordentlig stilling at amme i, hvilket har resulteret i ondt i ryggen. Og i starten tog det 2 timer at amme hende :blink

så da der efter et appetit spring ikke var ret meget mælk tilbage og jeg græd hver gang jeg skulle amme, sagde min mand at du jo ikke var holdbart og om jeg ikke synes vi skulle stoppe. Det var rigtig rart han tog det skridt, for jeg havde nok bare kæmpet videre. Jeg har ikke haft et brændende ønske om at amme, men for mig er det naturligt og hvis der var mælk skulle jeg amme.

Hvad var hårdest?

At miste den nærhed det er at amme. Jeg gjorde det at jeg lagde Leah til en gang ved hvert bryst i stedet for at malke. Det gave mig en blid nedtrapning i stedet for en kold tyrker

Hvad sagde folk til din beslutning?

Jeg har kun fået opbakning i min beslutning med dit humør og velbefindende er vigtiger end at amme. en glad mor giver glad baby.

Hvad er de største fordele ved flasken for dig? (vi kender jo alle amningens fordele, men flasken har også sine fordele).

At jeg er rolig når hun skal have mad og det ikke gør ondt!

Er du ked af din beslutning/har du fortrudt?

Nej bestemt ikke! den 1. dag var jeg lidt i tvivl om det nu var det rigtige, men efter at jeg kan mærke roen og at jeg har fået min krop tilbage er jeg slet ikke i tvivl om det er den rigtige beslutning.

Hvilke tanker gør du dig om flaske vs. amning ved det næste barn.

Jeg skal ikke have flere børn. Men hvis jeg skulle, ville jeg helt sikkert give det en chance. Men nok ikke så længe ;)

[Guest]

Well, jeg synes nu ikke der var nogen speciel kontakt ved amning... Men jeg har heller aldrig brudt mig om det! De fleste sidder jo heller ikke og kigger på ungen, hver gang de ammer....

:ditto

Har meget bedre kontakt ved flasken end jeg havde ved amning, og flasken er for mig en hyggestund, hvor amning bare skulle overstås.

[Guest Samantha]

Hvis du har ammet:

Hvor længe? Jeg ammede i fire dage dage

Hvor mange børn har du ammet? 1 barn

Hvordan kom du frem til at flasken var det bedste valg (gerne en lang beskrivelse)? Det gjorde vildt ondt når madison spiste. Og det var ikke kub når hun blev lagt til. Det var hele tiden. Til sidst sad jeg bare og tudede. Hun skulle konstant spise og jeg følte ikke hun fik nok. Så jeg ringede på sygehuset og sagde det ikke gik og så gik jeg over til flasken. Og allerede efter første flaske var det et helt andet barn.

Hvad var hårdest? At erkende at jeg gjorde det bedste for mit barn og at det ikke gjorde mig til en dårligere mor

Hvad sagde folk til din beslutning? Folk var meget imod det. Og jeg fik ar vide at jeg skulle fortsætte selv om det gjorde ondt osv. De forstod ikke at det var blevet en dårlig oplevelse at amme. Og især min mor og søster havde fordomme omkring flaske. Men de kan se hvor godt madison har det.

Gennerelt:

Hvad er de største fordele ved flasken for dig? (vi kender jo alle amningens fordele, men flasken har også sine fordele).

At faren kan hjælpe. Jeg er meget blufærdig så jeg ville aldrig kunne amme andre steder. Og folk der siger man ikke får samme bånd med sit barn når man giver flaske tager fejl. Jeg er 100 på jeg kunne have fået samme bånd til hende hvis jeg ammede.

Er du ked af din beslutning/har du fortrudt? Ikke mere. De første dage efter beslutningen var hårde. Især fordi folk bare sagde deres mening. Men i dag har jeg det godt med det. Så gost at jeg mener næste barn også skal have flaske.

Hvilke tanker gør du dig om flaske vs. amning ved det næste barn. Næste barn kommer også på flaske og denne gang med det samme. Det var virkelig hårdt de første dage og det vil jeg ikke udsætte madison for næste gang. Og vi et her hjemme heldigvis enige om at den næste også skal have flaske.

Andet? Er egentlig overrasket over hvor mange i vores omgangs kreds der giver flaske. Det var ikke noget vi havde snakket med venner om. Men da jeg fortalte at vi var begyndt at give så kom folk og sagde at det havde de også gjort.

[My-Moren]

Hvis du har ammet:

Hvor længe?

Jeg ammede Charlie i præcis 2 mdr.

Hvor mange børn har du ammet?

Charlie er mit første barn

Hvordan kom du frem til at flasken var det bedste valg (gerne en lang beskrivelse)?

Min start på amningen var ikke god. Jeg fik ingen vejledning, andet end da han blev lagt op maven der fik jeg at vide, så skal han søge og så forsvandt alle fra fødestuen... Og jeg følte mig noget fortabt! Men jeg lod ham søge og hjalp ham også lidt. Dagen efter på fødegangen fik jeg besøg af en meget stresset, sur og fortravlet sygeplejersker der nærmest kom løbende ind på stuen kiggede på mig og sagde "hvordan går det med amningen" - øhmm, fint tror jeg!???? "Må jeg se" ja! Jeg lagde Charlie til og han prøvede han fik fat og slap igen, sådan blev det ved. Så sagde hun "Er det hvad du tror amning er og god amning?" Øhmmm - det ved jeg ikke? "Lige et øjeblik" ud løb hun næsten igen af rummet og kom tilbage med en ammebrik. "Prøv med den her", så tog Charlie bedre fat og hun sagde "Ja nu får han fat, den skal du bare bruge fremover" og vupti væk var hun igen.. Tilbage sad jeg med den værste følelse, gjorde jeg noget galt? Var der noget galt med mine brystvorter? Skulle jeg altid bruge den ammebrik? osv. osv. osv.

Jeg ammede med ammebrik i næsten halvanden måned, hvor jeg selv følte at det kunne jeg da ikke blive ved med. Så begyndte jeg uden og det gik okay.. MEN amningen kom aldrig til at køre ordenligt her. Jeg sad med min søn i patten konstant, når der var tigerspring lå han der næsten i de 24 timer et døgn har. Han tog aldrig rigtig ordentlig fat, jeg oplevede aldrig at han spiste og så selv slap fordi han var mæt - han kunne altid spise, lige gyldigt hvor længe han lå ved brystet. Jeg græd ofte ved amningerne, det gjorde ikke ondt, men det fungerede bare ikke! Jeg havde heller ikke nogen særlig god kontakt med min søn, han smilte ikke og var generelt en indadvendt dreng, der kun ville have bryst. Vi kom aldrig ud og gå med barnevognen, fordi han sov ikke særlig længe (han powernappede) og når han vågnede ville han have bryst med det samme og var helt utrøstelig lige indtil han fik brystet.

Jeg kæmpede og kæmpede og kæmpede med det bryst i to mdr. Jeg havde det så skidt, var bange for at ryge ud i en depression, hver gang han sagde en lyd spændte jeg op i hele kroppen og begyndte næsten at tude. Ofte tænkte jeg på, måske jeg bare liiige kan nå over i kiosken mens han sover - så jeg bare liiige kan komme ud og lidt væk. Jeg gjorde det aldrig - men var ofte tæt på! Jeg havde det virkelig skidt!

Derfor kom jeg tilsidst, efter en god snak med min storesøster, frem til at flasken var/er det bedste valg fremover!

Hvad var hårdest?

Min følelser! Dermed min dårlige samvittighed. Manglen på søvn - ja alle nybagte mødre mangler søvn. Men vi er alle forskellige og reagere forskelligt på diverse ting. Jeg reagere åbenbart meget på at mangle søvn.

Hvad sagde folk til din beslutning?

Jeg er blevet bakket op af de fleste! Jeg er kun blevet mødt af en, der sagde "Jeg tror du kommer til at fortryde ikke at amme og vælge flasken", men hun har efterfølgende været meget opbakkende! Og min SP (som bare er et fjols) fik mig til at føle mig som en dårlig mor..

Generelt:

Hvad er de største fordele ved flasken for dig? (vi kender jo alle amningens fordele, men flasken har også sine fordele).

Den bedste fordel er at jeg har fået en bedre kontakt med min søn, eller at jeg har fået kontakt :) Han er blevet den gladeste lille dreng!

En anden fordel er at min mand har fået et tættere forhold til vores søn! (selvom mor stadig er den bedste i verden ;) )

Det at han også er mæt i meeeget længere tid er også en fordel for mig, eller os, fordi nu kommer vi nemlig ud og triller med barnevognen :D

Bare det at han ikke ligger konstant ved mit bryst gør jo også at han kan komme over til andre og snakke :)

Men ja bedst af alt, jeg har fået den gladeste søn :D

Er du ked af din beslutning/har du fortrudt?

Hmm - jeg kan stadig godt få dårlig samvittighed, fordi brystmælk jo er det bedste. Men så smiler min lille trold til mig og så bliver jeg mindet om, hvorfor jeg valgte flasken til :)

Hvilke tanker gør du dig om flaske vs. amning ved det næste barn?

Jeg vil vælge flasken med det samme ved næste barn. Det er jeg næsten 100% sikker på! Jeg vil stadig helst amme. Men jeg vil ikke derud igen, hvor jeg var med Charlie!

[Pumpkins]

Hvis du har ammet:

Hvor længe?

Jeg gav amningen et forsøg i omkring 4-5 uger, før jeg droppede at forsøge mere

Hvor mange børn har du ammet?

Karla er mit første barn

Hvordan kom du frem til at flasken var det bedste valg (gerne en lang beskrivelse)?

Amningen for mig, kom aldrig op at køre. Hun havde et meget kraftigt sug fra starten af, så efter 1 døgn havde jeg små vabler over hele de brune område, og en del af dem var der blod i. Det gjorde så ondt, at jeg ikke kunne holde til det, og fik en suttebrik at aflaste med. Det betød dog at jeg skulle malke ud hver gang jeg havde ammet, og så give hende det, der kom. De første mange dage kunne vi samle det hele op (fra begge bryster) med en ml-sprøjte. Da jeg malkede mest, gav det 40 ml. Derfor besluttede jeg at stoppe, da jeg godt kunne se, at det aldrig kom til at fungere.

Hvad var hårdest?

Det hårdeste var de følelser, jeg tumlede med. En stor del af min "mor"-identitet sad i amningen, og jeg følte lidt, at når alle nu kunne give hende mad, så kunne alle også være hendes mor. Og det ved jeg jo godt er noget vrøvl! Det var også ret hårdt at tage beslutningen om, at nu havde jeg kæmpet nok. Jeg kunne godt se, at hverken Karla eller jeg fik noget ud af at kæmpe, men hele tiden sad det i baghovedet, at hvis jeg bare kæmpede hårdt nok skulle det nok lykkes. Hvis jeg nu ændrede min kost, hvis jeg nu lagde hende til oftere, hvis jeg nu drak noget amme-te eller hvidtøl, osv.

Hvad sagde folk til din beslutning?

De fleste har ikke sagt noget til det. Jeg har aldrig mødt nogle, der synes jeg traf et forkert valg, men et par stykker, særligt den ældre generation har været lidt mere uforstående over for det. C's farmor spørger fx hver gang indtil om hun ikke får bryst, og så må hun have historien igen. Men der er ingen bebrejdelse :)

Gennerelt:

Hvad er de største fordele ved flasken for dig? (vi kender jo alle amningens fordele, men flasken har også sine fordele).

Jeg har altid været bluffærdig, så det er rigtig rart for mig, ikke at skulle blotte noget, når vi er ude. Derudover synes jeg også at det er rart, at hun ikke får kemi ind via mig, selv om jeg passer på, og vi skal ikke bekymre os om appetitspring og lignende. Derudover har jeg flere gange givet en flaske mens hun sad i en autostol, og det ville jeg ikke kunne, hvis jeg ammede. Jeg ved at min svigerinde, der har en pige der er lige så gammel som Karla, tit skal skynde sig hjem inden hun bliver sulten for at undgå en skrigende baby i bilen, og det er vi skånet for.

Derudover betyder det meget, at far også kan være med :)

Er du ked af din beslutning/har du fortrudt?

Jeg er ked af, at flasken blev nødvendig, men jeg føler ikke at jeg havde andre valg, så jeg har det ok med beslutningen

Hvilke tanker gør du dig om flaske vs. amning ved det næste barn?

Det har jeg tænkt mig at snakke med jordemoder om når det bliver aktuelt.Jeg vil gerne amme, men hvis ikke der er en måde jeg kan undgå at stå med den samme kamp, så er det ikke det værd.

Andet?

God tråd!

[Tauriel]

Min første var flaskebarn fra ca. 3 måneder og fremefter. Han er næsten 2 nu.

Hvis du har ammet:

Hvor længe?

Lidt under 3 måneder med ham, der kom på flaske. Nr. 2 er lidt over 3 måneder, og det går indtil videre godt med at amme.

Hvor mange børn har du ammet?

2

Hvordan kom du frem til at flasken var det bedste valg (gerne en lang beskrivelse)?

Han var meget urolig ved brystet og blev let irriteret; først fordi der kom meget på én gang ved nedløb; sidenhen fordi der pludselig ikke var lige så rigeligt med mælk, og han derfor skulle arbejde mere for det. Det blev en ond cirkel, hvor jeg blev mere og mere stresset, han blev mere og mere frustreret, og til sidst var amning noget med, at han tog fat, fik to mundfulde og så slap og skreg, og det kunne man så blive ved med, indtil han virkede mindre sulten til sidst. Jeg var meget stresset og ked af det, og til sidst prøvede vi så med en flaske. Først med en idé om at supplere og se, om han ville tage amningen mere roligt, når han blev godt og let mættet på anden vis, men da der ikke blev nogen form for bedring, så på fuld tid.

Det var ganske enkelt for stressende, og vi var begge to kede af det alt for stor en del af tiden.

Hvad var hårdest?

To ting: Dels følte jeg en stor trang til at amme, især efterhånden som brysterne blev mere spændte - sikkert noget hormonelt. Men når jeg forsøgte, gik det så bare som sædvanligt op i skrig og gråd. Dels havde jeg en ulogisk form for sorg ved tanken om, at hvis vi havde levet i stenalderen, ville mit barn måske ikke have overlevet, fordi jeg ikke kunne få det til at fungere. Altså en følelse af, at selvom der var en god løsning i form i flaske, så var det stadig et tegn på, at jeg ikke var god nok. Men jeg kom over den følelse ret hurtigt.

Hvad sagde folk til din beslutning?

Der var generelt masser af opbakning.

Gennerelt:

Hvad er de største fordele ved flasken for dig? (vi kender jo alle amningens fordele, men flasken har også sine fordele).

Andre kan hjælpe med at give mad, hvilket både giver faderen mulighed for at komme mere på banen og gør pasning lettere.

Er du ked af din beslutning/har du fortrudt?

Jeg har ikke fortrudt, og det var den rigtige beslutning, men jeg er lidt ærgerlig over, at selvom det blev nemmere med flaske, så var min søn stadig temmelig vrøvlet i forhold til det med at spise. Jeg ville godt have haft endnu mere reduktion i besvær ud af det, men det var jo så et spørgsmål om barnets temperament, og det er der jo ikke så meget at gøre ved.

Hvilke tanker gør du dig om flaske vs. amning ved det næste barn.

Ja, her har jeg jo så som sagt fået den næste, og han bliver ammet. Det er jeg rigtig glad for, eftersom jeg var temmelig træt af at skulle huske at have flasker med, at gøre flasker rene, etc. med den første. Jeg synes ikke, der er nogen forskel på, hvor tæt kontakt, man har, men jeg sætter pris på altid bare at have maden med uden at skulle hverken huske på den eller gøre noget rent.

Jeg var på forhånd afklaret med, at jeg ikke ville lige så langt ud, som jeg kom med den første, før jeg gik over til flaske, men samtidigt følte jeg mig også parat til at tackle rimeligt store problemer uden at komme det, simpelthen fordi jeg var så meget roligere i forhold til at få barn nr. 2, fordi jeg følte jeg kunne finde ud af det.

Der har så været nogle af de samme problemer med nr. 2, men i noget mindre omfang, og samtidigt har jeg været i stand til at tackle det stort set uden at stresse, så derfor går det fortsat fint med amning.

Andet?

Jeg kan se, mange, der har svaret, er gladere for flaske, end jeg er/var. Så jeg håber mit svar kan være et eksempel på, at selv hvis man selv egentlig er mest til amning og synes, det er det rareste, og at der er mange irriterende ulemper ved flasker, ja så kan man alligevel få et rigtig godt forløb med at give flaske, hvis det er det, der ender med at fungere bedst.