Hvad hvis dit barn var/blev homoseksuel?

[Girl Next Door]

Jeg tror godt at jeg ville kunne vælge ikke længere at tro på Gud... Jeg tror på at det kræver en noget hårdhjertet indsats for at Gud ville opgive mig, men jeg kan godt vælge at gå væk fra Gud og glemme troen.

Jeg tror ikke at troen på den måde er en menneskelig ting, men jeg tror på at Gud har givet os en fri vilje, og at når Gud kalder, og hvis vi åbner vores hjerte til Ham, så vil Han også give os troen i hjertet. Men det kræver en handling fra mig at få troen - nemlig det at jeg træffer et bevidst valg. Det er også derfor vores børn ikke skal døbes - fordi vi tror ikke på at man kan give troen og frelsen til det lille barn i "gave", men at dåben er reaktionen på at man som menneske tager et bevidst valg om at fælge Gud. Og ligesom jeg kan vælge at tage et bevidst valg om at tilhøre Gud, kan jeg også tage et bevidst valg om at det vil jeg ikke længere. Han giver ikke op ved første frustration, men Han tvinger mig ikke.

Jeg tror på at grunden til at Gud blev kendt i første omgang var fordi Han skabte mennesket i Adam og Eva, og de kendte ham jo ligesom på en anden måde end vi gør i dag. Det var der Gud blev introduceret, og der mennesket lærte om Gud. Siden da har de fleste fundet Gud gennem fortællinger, men der er også nogle som finder Ham gennem åbenbaringer, altså hvor Gud griber ind i menneskets liv hvor Han viser hvem Han er, selvom man ikke nødvendigvis har kaldet på Ham - men derefter er det stadig dit eget valg om du vil tage imod :)

Jeg tror absolut også at fertilitetsbehandling er noget som Gud Han bruger, men jeg tror ikke at det er noget der er skabt for at vise at homoseksualitet er Guds vilje. Jeg tror på at der er forskel mellem mænd og kvinder. Jeg er en kvinde, og jeg har nogle helt basale genetiske iboende træk, som jeg tror at Gud har tænkt at børn har brug for. Redebyggeri er et eksempel på det. Min mand er derimod en mand, og han har nogle træk som jeg ikke har, og som vores børn også har brug for. Det er ham som holder snor i når jeg går i redebygge-mode og siger "Jae, men nu skal vi altså også snart flytte hvor vi skal bruge en del penge - så skal vi ikke lige vente med at købe alt for meget ind til EFTER nytår?". Det er ham som har et basalt behov for at sikre at grundlaget er iorden, hvor jeg kan blive fanget i behovet for omsorg.

Derfor er der for mig heller ikke noget galt i traditionelle kønsroller! Her i huset er det mig som henter og bringer M, jeg laver mad, jeg køber som oftest ind, men U hjælper da 100%. Han står for vasketøjet og vi hjælpes ad med rengøringen - men det er mig der har overblikket over hvad der skal gøres i rengøringen. Jeg tror derfor også på at han på et eller andet niveau er overhoved i familien. Ikke sådan at han bestemmer i alt, men sådan at han har nogle kompetencer som kan være meget afgørende i en diskussion. Den dynamik får du ikke i et homoseksuelt forhold - fordi når der er 2 mænd, så mangler redebyggeren. Og omvendt når du har 2 kvinder, så mangler jægeren. Dermed ikke sagt at de ikke kan få det til at fungere - for selvfølgelig kan de det!

Og nej, jeg siger ikke at homoseksuelle par ikke er fantastiske forældre! Eller at enlige forældre ikke er godt nok! Jeg mener det optimale er at et par bestående af en mand og en kvinde er det optimale til at opdrage et barn, men sådan er livet bare ikke altid af forskellige årsager som vi langt fra altid kan styre. U var enlig far i en periode fordi hans ex ikke tog ægteskabstroskaben HELT så seriøst.

Jeg tror ikke alt i denne verden er skabt af Gud - mennesker skaber også - men Gud kan vælge at bruge noget menneskeskabt. Fertilitetsbehandling tænker jeg faktisk er menneskeskabt, men Gud bruger det 100 % sikkert. Ligesom jeg tænker at internettet er menneskeskabt, men Gud bruger det uden tvivl. Det samme med læger osv.

Så jeg tror stadig at det hele bunder i hvordan vi vælger at bruge det som er i verden. Og jeg vil altså lige tilføje at jeg er stor tilhænger af registrerede partnerskaber og fertilitetsbehandling :) Jeg har et problem med kirkelige vielser af homoseksuelle, men det handler IKKE om at jeg ikke ønsker de samme basale rettigheder for alle mennesker, men det handler om at kirkens grundlag, Biblen, taler imod homoseksualitet, og det derfor er at gå mod kirkens grundlag. Det ville i mine øjne svare til at tvinge den muslimske moske til at udarbejde et hinduistisk vielsesritual...

Jeg tager absolut ikke noget af dette som et angrab :) Der er intet galt i debat - ellers bliver man ikke klogere, og kritiske spørgsmål er sundt :balloons

Hvis Gud bruger både fertilitetsbehandling, læger og internettet, kan han så ikke også bruge homoseksualitet? Mange siger verden er ved at være overbefolket, kunne det så ikke være Guds måde at reducere?

Og nu husker jeg ikke biblen 100% men står der direkte at man ikke må være sammen med en af samme køn? Og hvis alle mennesker er skabt af Gud, burde alle vel også blive viet i Guds navn i Guds hus?

Det er blot en undren, da jeg ikke forstår at det kan være så forkert at elske en af samme køn :)

[Guest]

angående homoseksuelle og adoption, så er det muligt. I Danmark kan man som homoseksuelle par, der er gift blive godkendte på lige fod med hetroseksuelle par.

Problemet er nok mere afgiverlandene, da det ikke er mange lande som acceptere det.

[Mannie]

:btopic

Jeg ved det nok er forkert, men ja jeg ville blive ked af det hvis mit barn/børn blev homoseksuel.

For mig er det ikke naturligt og jeg kender ikke meget til livet som homoseksuel. Kender en person som er bøsse, men snakker ikke med ham. Det var en person fra min folkeskole.

Og jeg tror det er min uvidenhed der gør at jeg er usikker når det omhandler homoseksualitet. Jeg ved ikke hvad jeg skal mene og er derfor "ført med strømmen" og mener derfor at det ikke er okay.

Ikke at bøsser og lesbiske ikke er fantastiske mennesker, for det er de! Og jeg har dyb respekt for dem der står frem og siger "sådan er jeg" :respekt

Og så er jeg nok lidt dobbeltmoralsk for jeg har intet imod biseksuelle. Hvertfald ikke når det er piger :blush

Når det er mænd så er jeg mere på holdningen at man er forvirret (er pigerne nok også)

Derudover er min mand meget bøsseforskrækket. Dvs han har noget mod bøsser, men ikke mod lesbiske. Er ikke i tvivl om at min mand ville slå hånden af en søn hvis han kom hjem og var bøsse, hvor min mand ville være mere ligeglad hvis det var en pige. :unsure

Jeg ville nok elske mit barn uanset seksualitet og uanset køn.Dette er jo stadig mit barn. Men jeg ville være ked af det "valg" for det ville ikke være naturligt for mig

[Minlillekrudtmås]

angående homoseksuelle og adoption, så er det muligt. I Danmark kan man som homoseksuelle par, der er gift blive godkendte på lige fod med hetroseksuelle par.

Problemet er nok mere afgiverlandene, da det ikke er mange lande som acceptere det.

I teorien godtager Sydafrika vist også homoseksuelle, men det er endnu ikke lykkedes for noget homoseksuelt par at adoptere derfra.

[mino]

angående homoseksuelle og adoption, så er det muligt. I Danmark kan man som homoseksuelle par, der er gift blive godkendte på lige fod med hetroseksuelle par.

Problemet er nok mere afgiverlandene, da det ikke er mange lande som acceptere det.

Tænkte nok der var en der vidste noget om det mange tak ;)

[Mette A.]

Spændende debat! :sc

Jeg er personligt meget åbensindet og ville absolut intet have imod at min datter (og evt. kommende søn) skulle vise sig at være homoseksuel. Jeg ville støtte 100% op om det. Afhængigt af hvordan Lise viser sig at være som person, vil jeg måske have brug for noget tid til at vænne mig til tanken. Hvis jeg slet ikke havde set den komme skal jeg jo lige "omstille" mit syn på hende, men hvis jeg derimod havde luret den på forhånd ville det jo bare være at få bekræftet hvad man allerede vidste.

Min største bekymring er min kæreste og hans familie. De er generelt ikke særlig tolerante overfor homoseksuelle og jeg ville derfor være meget bekymret for hvordan det ville blive modtaget i den del af familien. Jeg tror dog at problemet er størst overfor bøsser fremfor lesbiske, så det bekymrer mig ikke ligeså meget med Lise, som det vil gøre for en evt. søn.

Jeg har selv flere homoseksuelle vennepar, både bøsser og lesbiske, og synes de er de skønneste og mest fantastiske mennesker, jeg kender, så for mig er det helt naturligt. Jeg ville heller ikke være bekymret for mobning osv, da de homoseksuelle par jeg kender har rigtig mange venner og jeg er aldrig stødt på nogen negative kommentarer fra nogen omkring dem - alle elsker dem simpelthen.

[Mette A.]

Mht. debatten om man selv vælger at være homoseksuel og om det er naturligt osv., så tror jeg selv på at det ikke er noget man vælger, men noget som man er født som. Der findes dog også noget som hedder biseksuelle - og hvis man er det, så har man jo et valg. Derfor mener jeg at dem som "vælger" at være homoseksuelle i virkeligheden er biseksuelle, som så bare beslutter sig for kun at holde sig til det ene køn. Men man kan ikke som heteroseksuel pludselig beslutte sig for at blive homoseksuel - så har man haft det i sig hele tiden og bare undertrykt det. Jeg mener ikke at man kan tvinge sig selv til at være tiltrukket af og elske en af samme køn - hvis det bare ikke ligger til en! Jeg tror dermed ikke på at man kan "præges" til at blive homoseksuel ligesom man ikke kan præges til IKKE at være homoseksuel, hvis man vitterligt er det! - seksuel tiltrækning er en meget kompliceret kemisk process i hjernen og jeg mener at den er 100% fysisk betinget.

Der er lavet undersøgelser af hhv. homoseksuelles og heteroseksuelles hjerner og der er påvist visse ligheder imellem homoseksuelle mænds og heteroseksuelle kvinders hjerner og vice versa. Alt efter "graden" af ens homoseksualitet kan ligheden jo så være større eller mindre. Man ser også tit (sådan er det hos alle de homoseksuelle par jeg selv kender) at der er en "mand" og en "kvinde" i forholdet. Så på den måde kan et homoseksuelt par jo fint opfylde de traditionelle kønsroller ligeså godt som et heteroseksuelt par kan det.

Der findes også massere af eksempler på homoseksualitet i dyreverdenen - og jeg vil vove at påstå at dyrene ikke har truffet et bevidst valg om at være homoseksuelle, men at de bare følger deres drifter som de har fået fra naturens side. Dette bekræfter bare overfor mig at det er medfødt og helt naturligt.

Når det så er sagt, så respekterer jeg fuldt ud dem som er af en anden holdning end mig - vi har alle ret til at mene som vi synes. Og jeg synes at JustMe fremfører sin holdning på en rigtig fin og respektfuld måde :respekt

[Barbamama]

JustMe: Supergodt svar. :) Jeg har meget lyst til at svare en masse tilbage til det, men som Mannie påpeger, så bevæger vores lille religionsdebat sig vist lidt væk fra trådens originale emne, og derfor vil jeg undlade at skrive mere til det. Men du har givet mig noget at tænke over. Superfedt! :balloons

angående homoseksuelle og adoption, så er det muligt. I Danmark kan man som homoseksuelle par, der er gift blive godkendte på lige fod med hetroseksuelle par.Problemet er nok mere afgiverlandene, da det ikke er mange lande som acceptere det.

Godt få det slået fast :super :sc

[Faith_2012]

Det ville være 100% ok, og jeg ville med sikkerhed ikke føle anderledes omkring mit barn end jeg gør nu, uden den viden :) Men jeg kan godt forstå hvis mændende kan have lidt svært ved at sætte sig ind i det, og måske føler en hvis form for kejtethed omkring deres homosexuelle søn, i og med at han ikke kan dele lige så mange af de maskuline glæder, som han ellers ville kunne (fx at kigge på damer).

Homosexualitet er medfødt. Det er faktisk mere eller mindre blevet bevist i sverige :) Man ved dog ikke endnu hvilke gener der skulle gøre sig gældende, men det man har fundet ud af er: At hos en homosexuel, reagerer nogle centre i hjernen kun på feromoner fra andre mennesker med samme køn, istedet for på det modsatte køn. Hvilket bevirker at en homosexuel bliver sexuelt ophidset og tiltrukket af mennesker af samme køn, hvor vi andre bliver det af modsatte køn.

Så jeg hopper overhovedet ikke med på den ide om, at det skulle være tillært adfærd. Der er alligevel for mange ting vi endnu ikke forstår omkring vores biologi og dna. + det faktum at mennesker som er homosexuelle ved det fra en meget meget tidlig alder - dermed ikke sagt at de reklamerer med det. vi har trods alt nogle meget bestemte kasser vi kommer drenge og piger i, så det tager oftest lang tid at accepterer at de har det sådan og ikke mindst stå offentligt frem med det.

Nå men. Som sagt 100% i orden. Uanset om det er min pige eller dreng. De er stadig mine skønne, vidunderlige, højest elskede børn uanset hvad de så foretager sig i livet eller hvordan deres personlighed og sexualitet ellers udformer sig :)

[Pumpkins]

Det ville være 100% ok, og jeg ville med sikkerhed ikke føle anderledes omkring mit barn end jeg gør nu, uden den viden :) Men jeg kan godt forstå hvis mændende kan have lidt svært ved at sætte sig ind i det, og måske føler en hvis form for kejtethed omkring deres homosexuelle søn, i og med at han ikke kan dele lige så mange af de maskuline glæder, som han ellers ville kunne (fx at kigge på damer).

Homosexualitet er medfødt. Det er faktisk mere eller mindre blevet bevist i sverige :) Man ved dog ikke endnu hvilke gener der skulle gøre sig gældende, men det man har fundet ud af er: At hos en homosexuel, reagerer nogle centre i hjernen kun på feromoner fra andre mennesker med samme køn, istedet for på det modsatte køn. Hvilket bevirker at en homosexuel bliver sexuelt ophidset og tiltrukket af mennesker af samme køn, hvor vi andre bliver det af modsatte køn.

Så jeg hopper overhovedet ikke med på den ide om, at det skulle være tillært adfærd. Der er alligevel for mange ting vi endnu ikke forstår omkring vores biologi og dna. + det faktum at mennesker som er homosexuelle ved det fra en meget meget tidlig alder - dermed ikke sagt at de reklamerer med det. vi har trods alt nogle meget bestemte kasser vi kommer drenge og piger i, så det tager oftest lang tid at accepterer at de har det sådan og ikke mindst stå offentligt frem med det.

Nå men. Som sagt 100% i orden. Uanset om det er min pige eller dreng. De er stadig mine skønne, vidunderlige, højest elskede børn uanset hvad de så foretager sig i livet eller hvordan deres personlighed og sexualitet ellers udformer sig :)

Jeg er meget enig med dig :super

[MBillen]

Wow, sikke en debat og dedikerede svar :super

Hvis mit kommende barn kom og sagde til mig at han/hun var homosexuel så ville jeg støtte 100% op om det, fuldstændig som jeg ville hvis han/hun var hetrosexuel.

Jeg ville aldrig kunne drømme om at forsøge at "omvende" deres sexualitet for jeg mener at man bliver formet fra helt små af, til enten at være det ene eller det andet. Homosexualitet har været en realitet i mange århundrede, og selv hos dyr er det udbredt.

F.eks. I det gamle romer rige var det meget udbredt at have en kone hjemme som kunne "levere" børn og ved siden af have en lærling, som det blev kaldt, altså en mandlig (dengang hyppigt unge mænd) elsker.

Delfiner, aber, hvaler, hunde, katte selv heste har en tendens til homosexualitet så jeg syns det er ganske naturligt.

Det er klart at det vil kræve mere af ham/hende at være det og at selv acceptere det, da det ikke er acceptabelt for alle og mobning er klart overdøvende. Det vil både kræve mere af barnet men også af forældrene.

Man bliver "tvunget" til eller bliver nødt til at tage nogle andre forholds regler, og jeg kan bare sige at jeg nok være mere om mig som mor for mit barn for at forklare og fortælle at det er okay og at man er som man er. At fortælle at barnet ikke er unormalt fordi de har nogle andre ønsker end man selv og mange andre har.

Jeg ville være bekymret for om barney blev behandlet anderledes eller mobbet. Om de selv kunne acceptere det og hvordan de selv ville håndtere det. Og så ville jeg bare håbe på at jeg som forælder har opdraget mit barn til at være stærkt og uafhængig og til at elske sig selv og andre som de er.

Jeg ville slet ikke skænke børnebørn en tanke for det løser sig på den ene eller anden måde. Jeg ville ikke ønske mit børnebørn hvis mit barn ikke ønsker sig børn. Og man kan sagtens få børn selvom man er homosexuel :biglove

[Havbaek]

Jeg tror faktisk, at jeg ville blive lidt glad, hvis Valdemar kom og sagde at han var bøsse. Ikke som sådan fordi han var bøsse, men fordi han så vidste, hvad han var og hvad han ikke var.

Og jeg er totalt ligeglad med hans præferencer i forhold til køn. (Måske ville jeg endda nyde at være den eneste kvinde i hans liv, HAHAH :badgirl ). Og jeg tror næsten, at jeg ville tage det for givet, at han alligevel gav mig de børnebørn som jeg har krav på (- Sagt med et stort glimt i øjet Børn er selvfølgelig OGSÅ hans valg, men jeg ville nok ikke kunne lade være med at presse på uanset hans seksualitet )

Jo, jeg ville bekymre mig omkring mobning og fordomme. Men det vil jeg nok også, hvis han vokser op og bliver/viser sig at være heteroseksuel. :rolleyes

Jeg ville måske også være bekymret for hans far (altså min mand). Jeg er ikke i tvivl om at Brian ville elske Valdemar akkurat lige så højt, men jeg kunne måske frygte, at han troede at han havde gjort noget forkert. At han ikke havde lært Valdemar at være en rigtig mand eller sådan noget i den stil.

Så det ville nok give anledning til lidt mere snak end hvis Valdemar bare kom hjem med tøser, men i det ville ikke være noget problem overhovedet.

Og om der er forskel på om det er datteren eller sønnen, der kommer hjem og erklærer sig homoseksuel? Hmmm... Nej, det tror jeg ikke. I hvert fald ikke sådan, at jeg kan sige, at jeg hellere vil det ene end det andet.

Det ville være 100% ok, og jeg ville med sikkerhed ikke føle anderledes omkring mit barn end jeg gør nu, uden den viden Men jeg kan godt forstå hvis mændende kan have lidt svært ved at sætte sig ind i det, og måske føler en hvis form for kejtethed omkring deres homosexuelle søn, i og med at han ikke kan dele lige så mange af de maskuline glæder, som han ellers ville kunne (fx at kigge på damer).

Homosexualitet er medfødt. Det er faktisk mere eller mindre blevet bevist i sverige Man ved dog ikke endnu hvilke gener der skulle gøre sig gældende, men det man har fundet ud af er: At hos en homosexuel, reagerer nogle centre i hjernen kun på feromoner fra andre mennesker med samme køn, istedet for på det modsatte køn. Hvilket bevirker at en homosexuel bliver sexuelt ophidset og tiltrukket af mennesker af samme køn, hvor vi andre bliver det af modsatte køn.

Så jeg hopper overhovedet ikke med på den ide om, at det skulle være tillært adfærd. Der er alligevel for mange ting vi endnu ikke forstår omkring vores biologi og dna. + det faktum at mennesker som er homosexuelle ved det fra en meget meget tidlig alder - dermed ikke sagt at de reklamerer med det. vi har trods alt nogle meget bestemte kasser vi kommer drenge og piger i, så det tager oftest lang tid at accepterer at de har det sådan og ikke mindst stå offentligt frem med det.

Nå men. Som sagt 100% i orden. Uanset om det er min pige eller dreng. De er stadig mine skønne, vidunderlige, højest elskede børn uanset hvad de så foretager sig i livet eller hvordan deres personlighed og sexualitet ellers udformer sig

Sikke en debat, men det er kun godt at få disse meninger ud.

Jeg synes ikke det er en skam at være homo/eller bisexuel. Sågar trans har jeg det fint med. For er folk lykkelige så er det fint nok med mig.

Skulle O eller Tristan, og evt. fremtidligt barn springe ud, så vil jeg have det ganske fint med det, ligeså vel som hvis de ikke blev det.

Det forkert at det skal være et "tabu" og jeg ønsker ikke af mine børn skal være flove over deres følelser eller måder at være på.

Og det vil knuse mit hjerte hvis mine børn begår selvmord fordi de har fået afvide deres køn og liv som homo/bisexuel/trans er forkert, klamt og de er grimme mennesker.

Jeg kan ikke leve deres liv som de ikke kan leve mit liv. Og er de lykkelige for deres valg og det fungere for dem, er jeg glad og tilfreds. Og kan kun håbe med tiden af den danske som udenlanske befolkning lærer at acceptere at der er plads til alle lige meget hvordan kønsrollerne fordeler sig.

Mine børns lykke er nu det mest vigtige for mig, jeg skal ikke pådutte deres liv og valg. Jeg kan råde dem og snakke med dem, men ligefrem at omvende dem kunne jeg aldrig drømme om.

Hvad B reelt vil gøre, ved jeg ikke. Han er lidt skræmt ved tanken og vi har haft debatten oppe og vende herhjemme.

Mange af jer der har skrevet er jeg enig med, og Justme skriver respektfuld selvom der er andre meninger der. Og det tager jeg også hatten af for.

Kan huske den debat om kirkerne, at det blev muligt for homo/bisexuelle at blive gift i kirker. Jeg synes det er fint man nu kan det, og selvom jeg ved det er delte meninger om det også, at det er forkert. Så synes jeg også det er forkert, at man pådutter folk, at der skal være plads til alle, også i kirken. For der er jo netop ikke plads til alle, hvis man ikke ønsker at homo/bisex. skal være en del af de kirkelige m.m

Hvad er egentlig det der gør man er så skræmt, og hvorfor mener man det er forkert?

For hvad er forkert egentlig i grunden?

Der er så mange andre ting der er forkerte, men gør det folk til dårligere mennesker af den grund, hvis man er lykkelig for det man er?

Og er lykke i ens liv, ikke mere vigtigt for at leve godt end i evig frygt og skam?

Præster der nægter at begrave/vie homo/bisexuelle burde i min verden ikke være præst. Og folk der nægter at ansætte m.m sætter et stærk skræk tabu op, og det er forkert efter min mening, for man kan være lige så god en arbejdsgiver m.m som en hetro. Ligeså vel alle har ret til at komme retmæssigt herfra på en smuk måde omgivet af familie og i det hele taget generelt.

Der skal være plads til alle lige meget hvad, for det er mennesker ligeså vel som os hetrosexuelle.