Til jer der har født ved kejsersnit

[Guest Samantha]

Min veninde har lige født ved kejsersnit. Jeg selv fødte naturligt og det er det samme med dem jeg kender. Hendes var ikke planlagt.

Men nu kunne jeg godt tænke at vide hvilke tanker man gør sig når man pludselig skal have kejsersnit. Hvordan har man det bagefter for man får jo ikke lov til at få den lille op på sig som ved en alm fødsel.

Hvor lang tid ef man på sygehuset. Hvordan er tiden bagefter.

Og hvad kan vi gøre for dem når de kommer hjem?

[MamatilJ&M]

Jeg oplevede kejsersnit meget voldsomt og havde brug for at snakke om det. Så lad hende fortælle alt det hun har behov for også når hun begynder for 10.gang.

Baby kommer ikke på maven inde på operationsbordet. Jeg fik ham op til hovedet såsnart han var gjort ren og kommet i en dyne. Det er for koldt derinde til at baby kan komme til mor med det samme. Jeg fik ham over såsnart jeg kom i en alm seng igen.

Vi var indlagt i 2,5 døgn. Det gør rigtig ondt de første dage og så bliver det bedre og bedre. Men her 7 uger efter kan jeg til tider stadig mærke såret. Hun må kun bære baby i lift de første uger. Resten skal hun lade andre om.

[Guest Samantha]

Jeg oplevede kejsersnit meget voldsomt og havde brug for at snakke om det. Så lad hende fortælle alt det hun har behov for også når hun begynder for 10.gang.

Baby kommer ikke på maven inde på operationsbordet. Jeg fik ham op til hovedet såsnart han var gjort ren og kommet i en dyne. Det er for koldt derinde til at baby kan komme til mor med det samme. Jeg fik ham over såsnart jeg kom i en alm seng igen.

Vi var indlagt i 2,5 døgn. Det gør rigtig ondt de første dage og så bliver det bedre og bedre. Men her 7 uger efter kan jeg til tider stadig mærke såret. Hun må kun bære baby i lift de første uger. Resten skal hun lade andre om.

Ja så er det godt nok noget andet end alm fødsel. Heldigvis er hendes kæreste hjemme i en måned.

Hvordan har man det psykisk

[Susse]

Jeg fik aks... Jeg havde brug for at tale om hele forløbet flere gange, ikke så meget selve kejsersnittet men mere forløbet inden og efter... Jeg fik set Silje lige da hun var blevet tørret af, men der gik laaang tid før jeg holdt hende.. Jeg mistede meget blod så skulle på opvågning og også have blod... Vi var indlagt 2,5 døgn... Det kan være i kan hjælpe med en gang aftensmad eller støvsugning ( man må først støvsuge og løfte tungere ting efter 8 uger)

Ellers er Ks ikke anderledes end alm fødsel synes jeg... Men jeg har hørt at nogen føler sig snydt for en fødsel, jeg var bare taknemmelig for at aks var muligt, men spørg ind til hvordan din veninde har det med det.. Det er sundt at få sagt højt :)

[Guest Samantha]

Jeg fik aks... Jeg havde brug for at tale om hele forløbet flere gange, ikke så meget selve kejsersnittet men mere forløbet inden og efter... Jeg fik set Silje lige da hun var blevet tørret af, men der gik laaang tid før jeg holdt hende.. Jeg mistede meget blod så skulle på opvågning og også have blod... Vi var indlagt 2,5 døgn... Det kan være i kan hjælpe med en gang aftensmad eller støvsugning ( man må først støvsuge og løfte tungere ting efter 8 uger)

Ellers er Ks ikke anderledes end alm fødsel synes jeg... Men jeg har hørt at nogen føler sig snydt for en fødsel, jeg var bare taknemmelig for at aks var muligt, men spørg ind til hvordan din veninde har det med det.. Det er sundt at få sagt højt :)

Det vil jeg gøre. Er sikker på hun vil være glad for man spørger til det. Men det er for mig så underligt fordi jeg ikke har oplevet andet end en alm fødsel og den ville jeg ikke have undværet. Og så er det nok lidt svært at sætte sig ind i hvordan hun må have det. Men det hjælper jo nok at snakke med hende om det

[MamatilJ&M]

Ja så er det godt nok noget andet end alm fødsel. Heldigvis er hendes kæreste hjemme i en måned.

Hvordan har man det psykisk

Jeg havde heldigvis også manden hjemme i 5 uger. For i starten er det svært bare komme af sengen. Og jeg var sindsyg træt efter have været vågen i 2 døgn og mistet en del blod. Så han passede Marius om natten på sygehuset.

Jeg troede jeg var klar til aks. Vi var blevet advarer nogle timer inden og jeg havde stilt JM et hav af spørgsmål inden beslutningen overhovedet blev taget. Men da først de kom med sengen og narkoselægen var der blev jeg sindsyg bange og rystede igennem hele operationen. Om natten fik jeg morfin direkte i blodet da jeg ikke kunne gå på toilet uden at ryste. Så virkelig en voldsom oplevelse. Har grædt rigtig meget og min mand har sagt at han frygter ikke en fødselsdeprission så meget mere hos mig, som i starten (men skal tjekkes på fredag). Så det har været psykisk hårdt for mig i starten. Prøv evt at læse min fødselsberetning... Der kan du læse min oplevelse med aks.

[Verdier]

Jeg fødte alm første gang og anden gang endte det i aks.. Da det blev besluttet, var jeg lettet og glad for at det var en mulighed.. Dog blev det ret kaotisk efterfølgende da jeg mistede 3 ltr blod.. (Det kunne dog have endt i en operation alligevel hvis jeg havde født vaginalt)

Jeg var indlagt i 5 dage, men synes jeg kom hurtig ovenpå.. Det hårdeste var dog ikke at have ham hos mig med det samme, men vidste han havde det godt hos sin far..

Som de andre skriver er det vigtig at få talt meget om det efterfølgende.. (Synes nu også Jeg havde brug for at snakke om det efter en alm fødsel)

[Guest Sebastians-mor]

Jeg fik akut kejsersnit første gang og planlagt 2 gang.

Som andre også har sagt havde jeg brug for at tale det akutte kejsersnit igennem igen og igen - hele forløbet.

For mig var det ikke selve kejsersnittet er var hårdt og jeg kom hurtigt til hægterne, men der gik 3 timer før jeg rigtig fik set min søn, det var ikke hårdt i øjeblikket, men bagefter har et været svært at tænke tilbage på. Så det har været vigtigt at tale om.

Så poppede et lidt op igen da jeg blev gravid 2 gang, for er er mere fokus på en pga det tidligere kejsersnit og jeg blev hurtigt konfronteret med spørgsmål om føselsmåde med nr. 2, det sætter jo så tanker igang.

[Guest Samantha]

Tusinde tak for jer alle sammens svar. Det var rigtig rart at høre hvordan folk har oplevet det og hvordan i har haft det. Det hjælper mig også til at kunne forstå min veninde.

Jeg snakkede med hendes søster i dag som siger de nok kommer hjem i morgen. Jeg laver en portion aftensmad til dem så de ikke skal tænke på det, som jeg stiller hos dem, så de ikke skal føle de skal have besøg. Og så har jeg bagt boller og kage til deres fryser som de får når vi skal besøge dem.

[Guest]

Tusinde tak for jer alle sammens svar. Det var rigtig rart at høre hvordan folk har oplevet det og hvordan i har haft det. Det hjælper mig også til at kunne forstå min veninde.

Jeg snakkede med hendes søster i dag som siger de nok kommer hjem i morgen. Jeg laver en portion aftensmad til dem så de ikke skal tænke på det, som jeg stiller hos dem, så de ikke skal føle de skal have besøg. Og så har jeg bagt boller og kage til deres fryser som de får når vi skal besøge dem.

Hvem der bare havde en veninde som dig :biglove

[Guest Samantha]

Hvem der bare havde en veninde som dig :biglove

Hvor er du sød.

Ved nogen er jeg nok også for god af mig. Men jeg vil så gerne at de ved vi nok skal være der hvis der er noget.

[MissingLink]

Nu kan det godt være, at jeg ikke er som flertallet, men jeg ville finde det underligt, hvis mine tætte veninder spurgte om jeg havde brug for at snakke om mine AKS'er. Det første AKS har jeg ikke haft så meget brug for at tale om. Det andet har jeg ikke været klar til at tale om, og ærlig talt så har "folk" heller ikke været klar til at høre det. Det er muligt det kommer hér, når K bliver 1 år. Jeg har endnu ikke skrevet en fødselsberetning af K, og jeg er faktisk i tvivl om nogen har lyst til at læse den.

Men jeg tror bare, at mine venindeskaber fungerer sådan, at jeg selv siger til hvis jeg har brug for at tale om noget specifikt.

For mig har det ikke været selve kejsersnittet, der har været "traumet", men mere den hast de blev foretaget i, og det faktum at det var for tidligt.

Ang. selve generne fra KS, så har jeg ikke haft så mange. Jeg gik begge gange få timer efter, og har pæne ar. Har nok også en ok høj smertetærskel ;)

Jeg tror jeg ville blive glad for lidt mad til fryseren og en buket blomster eller lignende. Jeg ville ikke have lyst til at tale om KS. Men jeg synes det er nogle gode tanker du gør dig :)

[Guest]

Jeg har heller ikke haft et behov for at tale om selve kejsersnittet, som jeg faktisk fandt en rigtig god oplevelse og som jeg var afklaret om inden tiden. Jeg har i stedet haft brug for at tale om hele igangsættelsen som førte til kejsersnit i sidste ende. Det er stadig, det som er værst for mig her bagefter.

[Guest Samantha]

Nu kan det godt være, at jeg ikke er som flertallet, men jeg ville finde det underligt, hvis mine tætte veninder spurgte om jeg havde brug for at snakke om mine AKS'er. Det første AKS har jeg ikke haft så meget brug for at tale om. Det andet har jeg ikke været klar til at tale om, og ærlig talt så har "folk" heller ikke været klar til at høre det. Det er muligt det kommer hér, når K bliver 1 år. Jeg har endnu ikke skrevet en fødselsberetning af K, og jeg er faktisk i tvivl om nogen har lyst til at læse den.

Men jeg tror bare, at mine venindeskaber fungerer sådan, at jeg selv siger til hvis jeg har brug for at tale om noget specifikt.

For mig har det ikke været selve kejsersnittet, der har været "traumet", men mere den hast de blev foretaget i, og det faktum at det var for tidligt.

Ang. selve generne fra KS, så har jeg ikke haft så mange. Jeg gik begge gange få timer efter, og har pæne ar. Har nok også en ok høj smertetærskel ;)

Jeg tror jeg ville blive glad for lidt mad til fryseren og en buket blomster eller lignende. Jeg ville ikke have lyst til at tale om KS. Men jeg synes det er nogle gode tanker du gør dig :)

Jeg ved hun er en som vil have brug for at snakke. Men det er nok mere om alt det før og efter og det vil jeg også give hende plads til. Jeg havde selv meget brug for at snakke om min fødsel og den var gået nemt.

Men samtidig er det for mig svært at sætte mig ind i fordi jeg ikke har prøvet det før. Og jeg er ekstrem dårlig til at snakke følelser. Men hvis hun ved jeg er der så kan jeg vel ikke gøre mere.

[Guest Samantha]

Jeg har heller ikke haft et behov for at tale om selve kejsersnittet, som jeg faktisk fandt en rigtig god oplevelse og som jeg var afklaret om inden tiden. Jeg har i stedet haft brug for at tale om hele igangsættelsen som førte til kejsersnit i sidste ende. Det er stadig, det som er værst for mig her bagefter.

Det er også det jeg tænker hun vil snakke om. Altså før og efter.

[Guest Samantha]

Vi var oppe og besøge vores venner og de fortalte begge to om hele forløbet. Det havde været en meget skræmmende oplevelse. Hun lå med veer i 25 timer før det endteed kejsersnit. Og hun havde i alt kun åbnet sig tre cm. Overlæge og jordmoder var ikke enige om at hun skulle have kejsersnit. Og der var for min veninde en meget følelsesmæssigt rutcjebane tur.

Men de var glade for at være kommet hjem og de var så glade for der vi kom med. Jeg havde bagt boller og kage til deres fryser. Laver lasagne og dom gave fik deres lille pige en bidering og to sæt tøj og til dem havde vi lavet en kurv med en masse lækkerier. Det betød rigtig meget for dem.

[Susse]

Hvor er du bare en god veninde :loveshower

[Guest Samantha]

Hvor er du bare en god veninde :loveshower

Tak. Gør hvad jeg kan :)

[Nica]

Hvem der bare havde en veninde som dig :biglove

:ditto

[Nica]

Hvor er du bare en god veninde :loveshower

SÅ enig!!!!

[Guest Samantha]

Hvor er i da søde :)

[babydyr]

Jeg havde et langt igangsættelsesforløb som endte i akut kejsersnit. Min krop ville ikke samarbejde og på trods af stærke veer i mange timer var jeg kun åbnet 4 cm. Det lyder som om din veninde har haft et lignende forløb.

Jeg har også haft stort behov for at tale om forløbet op til og egentlig også bagefter, hvor vi lå på barselsgangen. Så bare lyt til din veinde og tal også gerne om dit eget forløb - det er meget rart også at høre om et "normalt" forløb, synes jeg.

Hvor er du bare en god veninde! Jeg var helt og aldeles udmattet og ville have elsket at få en gang aftensmad leveret, så :sc til dig for det.

[Guest Samantha]

Jeg havde et langt igangsættelsesforløb som endte i akut kejsersnit. Min krop ville ikke samarbejde og på trods af stærke veer i mange timer var jeg kun åbnet 4 cm. Det lyder som om din veninde har haft et lignende forløb.

Jeg har også haft stort behov for at tale om forløbet op til og egentlig også bagefter, hvor vi lå på barselsgangen. Så bare lyt til din veinde og tal også gerne om dit eget forløb - det er meget rart også at høre om et "normalt" forløb, synes jeg.

Hvor er du bare en god veninde! Jeg var helt og aldeles udmattet og ville have elsket at få en gang aftensmad leveret, så :sc til dig for det.

Jeg lod hende snakke alt det om det hun havde brug for og stillede også spørgsmål og hun ved at får hun igen brug for at snakke så siger hun til. Jeg ved de skal til jordmoder i dag for at snakke om hele forløbet. Fordi det ikke er i orden den måde det er forgået på og hun vil nok også bagefter have brug for at vende det med nogen.