Føler mig som en dårlig mor...

[bien]

Ja overskriften siger sig selv... Jeg føler mig som en total dårlig mor... Alle følelserne er lige pludselig kommet op i mig i dag,da jeg hentede den hende i DP...

DP moren sagde hun gerne ville hænge på hendes arm hele tiden og hvis hun ikke lige kunne hænge på armen,så ville hun gerne ligge på gulvet,MEN det var kun hvos enten DP moren eller de andre børn sidder ved siden af...

Jeg kan så ikke lade være med at tænke om jeg har sendt hende i DP for tidligt om hun stadigvæk har brug for de trygge rammer herhjemme endnu...

Når vi kommer hjem fra DP vil hun også meget gerne hænge ved mig og hun græder hver gang hun bliver lagt på gulvet...

Hun er jo adskilt fra mig i mange timer, så kan da godt forstå hun gerne vil være sammen med mig,men det er bare hårdt, for føler bare ikke man får lavet noget som helst...

Har skrevet tidligere om det med når hun skal puttets at hun da også skriger og er sikker på det også er et spørgsmål om tryghed eller at hun måske nogen gange bliver lagt for tidligt...

Jeg synes bare det hele det vælter op i mig lige nu... Gid jeg dog kunne læse hendes tanker om hvad hun føler...

Havde brug for lige at komme af med mine frustrationer,så tak for du gad læse det...

[MissingLink]

:kram2 Jeg kender alt til et barn, der har brug for meget tryghed. Jeg har 2 af slagsen- dog den ene mere end den anden. Det er super hårdt, når de kræver at man er "på" hele tiden. Har du prøvet med en bæresele eller vikle? Så den måde kan man godt få lavet lidt, selv man har barnet på sig. Uden dem, ville jeg aldrig få lavet noget som helst. Det kan være det bare er en overgang, og jeg tænker at mit råd er, at man bliver nødt til at give barnet den tryghed det har brug for, selvom det er rigtig hårdt. Tror det er givet godt ud på længere sigt :)

[Mette A.]

Puha :kram du er ihvertfald ikke en dårlig mor, bare det at du nu bekymrer dig og skriver til os her om råd bekræfter jo bare at du er en super mor, som elsker sin datter og vil hende det bedste!

Som MissingLink siger, så tror jeg det er vigtigt at du giver den tryghed nu, som hun har behov for - selvom det er mega hårdt :( Jeg har også personligt selv meget gavn af en bæresele og flere i min MG sværger til fastvikle og strækvikle.

Jeg har læst mig til at børn fungerer som en tank, som man kan fylde i. Dvs. jo mere tryghed du giver nu, jo nemmere vil det være senere for barnet at bevæge sig ud i verden alene og føle sig tryg. Så man fylder så meget op man kan nu i starten, mens de er små, så de har massere af tryghed på lager til senere i livet og tør løsrive sig og prøve ting af.

Om det så passer ved jeg jo ikke, men det er der nogle kloge hoveder der siger :prik men jeg synes det lyder logisk nok. Man kan jo vende den om og sige at hvis et barn ikke føler tryghed i den spæde start, så vil de nok altid derefter hige og søge tryghed resten af livet.

[Guest]

Puha :kram du er ihvertfald ikke en dårlig mor, bare det at du nu bekymrer dig og skriver til os her om råd bekræfter jo bare at du er en super mor, som elsker sin datter og vil hende det bedste!

Som MissingLink siger, så tror jeg det er vigtigt at du giver den tryghed nu, som hun har behov for - selvom det er mega hårdt :( Jeg har også personligt selv meget gavn af en bæresele og flere i min MG sværger til fastvikle og strækvikle.

Jeg har læst mig til at børn fungerer som en tank, som man kan fylde i. Dvs. jo mere tryghed du giver nu, jo nemmere vil det være senere for barnet at bevæge sig ud i verden alene og føle sig tryg. Så man fylder så meget op man kan nu i starten, mens de er små, så de har massere af tryghed på lager til senere i livet og tør løsrive sig og prøve ting af.

Om det så passer ved jeg jo ikke, men det er der nogle kloge hoveder der siger :prik men jeg synes det lyder logisk nok. Man kan jo vende den om og sige at hvis et barn ikke føler tryghed i den spæde start, så vil de nok altid derefter hige og søge tryghed resten af livet.

:ditto

Tænk på det som en del af hendes personlighed fremfor at det er dine manglende evner som mor.

Jeg vil også anbefale at prøve en bæresele, slynge eller vikle. Jeg har en vikle som jeg lige skal lære at bruge, men min datter er også kun 16 dage, men den får jeg brug for, for hun nægter simpelthen at sove om dagen medmindre hun er svøbt og bliver vugget eller ligger på vores maver.

[Nummer4]

Hvor gammel er din datter - og hvor længe har hun været i DP?

[bien]

Hvor gammel er din datter - og hvor længe har hun været i DP?

Hun er 7 mdr og har gået i DP i snart en mdr...Vi holder fri om onsdagen, for der går vi til babysvømning...

[Mette A.]

Hvad er årsagen til at hun er kommet i DP allerede nu - har i et valg eller var I nødsaget til det af den ene eller anden grund?

[sivtop]

Det er helt normalt at baby i den alder helst vil være hos dig. Det ville hun med garanti osse, selv om hun ikke var startet i dp... hun begynder at være mere bevidst om tingene, og hun kan faktisk på en måde fortælle dig hvad hun har brug for.. du er ikke en dårlig mor :biglove

Det er helt normalt, begge mine har osse været der :biglove

[bien]

Hvad er årsagen til at hun er kommet i DP allerede nu - har i et valg eller var I nødsaget til det af den ene eller anden grund?

Jeg havde søft ind på uddannelse og da man jo skal barsel inden for 8 uger var jeg nødt til at afslutte barslen uden jeg vidste om jeg kom ind eller ej... derfor startede hun nu...

[bien]

Det er helt normalt at baby i den alder helst vil være hos dig. Det ville hun med garanti osse, selv om hun ikke var startet i dp... hun begynder at være mere bevidst om tingene, og hun kan faktisk på en måde fortælle dig hvad hun har brug for.. du er ikke en dårlig mor :biglove

Det er helt normalt, begge mine har osse været der :biglove

er glad for at høre det gælder mange børn...

[baby_nr_3]

Nej, du er ikke en dårlig mor :kram :kram :kram

Åhhh, hvor kan jeg huske det. Min den yngste var ligesådan og jeg var på nippet til at gå ned med en forsinket fødselsdepression af samme årsag. Kun min mand reddede mig, fordi jeg fik fortalt ham om det.

Det jeg oplevede var et barn, som konstant gerne ville være hos mig, og det fortsatte til han var næsten 1½ og selv kunne gå rundt. Dette ikke for at sætte et skrækscenarie op :blush Men kere for at sige, at jeg ved hvordan du har det. For mig føltes det så omklamrende, at jeg fik en modsat følelse og ofte glædede mig til at få bare 5-10 minutter "i fred". Det er jeg ikke stolt af at sige, men det var mine følelser på daværende tidspunkt, og det var her min mand flere gange reddede mig, ved at sikre at jeg også fik det.

Når jeg kigger tilbage idag, så fortryder jeg bitterligt, at jeg ikke anskaffede mig en slynge eller lign., for jeg er sikker på at det havde gjort en kæmpe forskel. Og tro mig - det er punkt nr. 1 på listen over ting der skal anskaffes inden februar. :lolhit

Samlet er mit råd til dig: Anskaf en slynge eller lign. som kan give dig lidt aflastning, så du stadig kan lave andre ting. Og fortæl din mand omkring dine følelser, og hvad du har brug for, det er hans eneste mulighed for at vide hvordan han kan hjælpe dig, så du ikke havner i samme situation som jeg var.

:respekt for at du tør åbne et så følsomt emne.