Usikker og bange

[Frk. Holecz]

Jeg er en pige på 16 år, som venter mig her til oktober og har en kæreste, hvor vi har været sammen i et år og snart en måned. (ved det er tideligt med at få børn, men jeg står ved de konsekvenser, der er ved at ha samleje med en fyr og at skulle tage ansvar, for tingene der sker derefter)

Min kæreste har været en rod i nogle måneder op til jul og sluttede i januar pga. Forkert selskab. Han har fået en dom på 6 måneder (dommen er for bil ting osv, mere vil jeg ikke sige) han skal i landsretten her i slutningen af denne måned :/ jeg er bare så bange for at han ikke når med til fødslen, hvis han ikke får fodlænke på, og at han ikke oplever vores søn vokse op. Jeg bor hjemme og min kæreste bor pt hjemme hos os, da han er blevet smidt ud af sin far pga de ting han har lavet og at de ikke kan så godt sammen (de kan godt når vi/ han er på besøg men ikke ved at de bor sammen) glemte at skrive at han er 20 år. De "venner" han rendte sammen med har han skrottet for min skyld, men der er en der stadig hænger ved, men han laver ikke mere af den slags ud over at køre på en ATV og en 45 knaldert, men så er der heldigvis ikke mere der. Han er virkelig begyndt at tage ansvar for tingene og er blevet en familie har. Han har en søn men en veninde (de var fulde og havde lyst) det er inden vi kom sammen, men de gjordet det da vi havde noget kørende. Jeg blev sur over det, men er det ikke længere. Han har ikke rigtigt kontakt med drengen, da han er i familiepleje og snart skal bortadopteres til plejefamilien. Det er pga moren har en sygdom (boridaline. Tror jeg det staves) så hun har taget den beslutning at han skal blive i familien. De er rigtigte søde og har intet imod de besøger drengen.

- Jeg vil gerne finde et sted at bo med min lille familie, men hvis han skal ind og side vil jeg gerne bo hjemme det første stykke tid, for så kan jeg sparre lidt op imens. Det er bare det når man intet ved endnu, så syntes jeg at det er dumt at findet et sted, hvor jeg ikke har mulighed for at få den hjælp. Min søster på 18 vil gerne bo med mig, hvis han skal ind og sidde, men hun har lidt problemer selv med sit temperament og nogle andre ting, så hun får piller for det. Hvis hun ikke tager dem bliver hun hurtigt sur og lyder som "lebbe Lone fra bryggen " hun er ellers et dejlig menneske og er virkelig glad for at skulle være moster og vil gerne hjælpe til med alt. Hun bor ikke hjemme pga det med hendes "problemer" hun bor hos min mors veninde, som alligevel har et værelse hun ikke bruger. Men jeg ved ikk, hvad jeg skal gøre med bolig ?!?! Jeg får jo kontanthjælp som forsøger når jeg har født (skal bare lige søge om det inden fødslen) til at kunne forsøge min søn. Har alt hvad han skal bruge og hvad mig selv angår så har jeg en hel del møbler og sådan noget med køkken ting har min søster en del som jeg kan låne til jeg efterhånden selv får noget. Min mors familie plejer at give ting når det er msn flytter hjemme fra og er MEGET gode til at hjælpe til med bolig ting og familie halløj.

Hvad syntes du/i jeg skal gøre ?

Knus Frk. Holecz

Ps kan ikke se hvor lang min lille roman er da jeg er på over mobilen

[Guest]

jeg ville vente med at flytte, til jeg var sikker på hvor kæresten stod i forhold til den dom, som han skal have.

Og derefter ville jeg kigge på lejlighed, og i mellemtiden ville jeg sørge for at ønske mig alt det som jeg manglede i forhold til at flytte hjemmefra i form af service, og andre køkkenredskaber.

[Pumpkins]

Vent! :)

Jeg ville helt klart vente. Det lyder som om du står i en ret uklar situation, og jeg tror du kommer til at bruge en del støtte i fremtiden, når den lille kommer, særligt hvis din kæreste skal ind og sidde. Så er det ikke sjovt at bo hos en mors veninde og hos din søster, som du selv beskriver som "har et temperament".

Du skriver også, at du har alt hvad du behøver, men et barn er jo ikke kun en engangsudgift, der er jo løbende omkostninger. Så mon ikke det er bedst at blive i trygge rammer, og afvente situationen, lære at styre egen økonomi med et lille barn.

Jeg kan bare nemt forestille hvor hårdt det må være ikke bare at stå med en nyfødt, men også skulle lære at administrere en økonomi, holde et hjem, søge arbejde, og samtidig bekymre sig om, hvad der skal ske med din kæreste, helt alene.

Måske ville det være en ide at skrive sig op nu, så når du beslutter dig for, at nu er du klar, så kan du hurtigere flytte ind :)

Jeg har dog nogle spørgsmål, som jeg ikke helt kunne få ud af din tekst.

Hvor langt er du henne? Det er mere i forhold til hvornår du kan forvente at din kæreste kommer ind og sidde.

Er det sådan at hans dom er en tidligere betinget dom, og så har han lavet noget nyt, der kan betyde at han kommer ind og sidde for det nye + den gamle dom. Eller er det et spørgsmål om, hvorvidt han overhovedet skal afsone den første dom?

[Frk. Holecz]

Der er 9 uger før terminen :)

Han ankede dommen, da han var i domstolen sidst for at kunne få fodlænke. Men de har bare været ret længe om at finde et nyt tidspunkt med den retsag i landsretten

Men det er nu ikke at jeg skal bo hos min mors veninde sammen med min søster, det er hvor vi finder noget sammen, for hun vil godt ha noget selv, men hun har bare ikke ret mange penge til en lidt større lejelighed end en et værelset. Men som I skriver at det nok er en god ide at vente. Det med økonomi har jeg godt styr på unden den lille. Havde et job her for en månede siden, men fik kun lige små 900-1000 kr. Om månede så pengene løb hurtigt op med babyting og mine fornøjelser. :)

[Frk. Holecz]

Det med hvornår jeg kan forvente at han kommer ind det er stadig uklart Endnu så håber jeg/vi får mere afvide i stutningen af denne mdr.

[TiaK]

Tillykke med graviditeten! :loveshower

Jeg ville som de andre også vente med at flytte, hvis du har det godt med din mor, og du ikke kan flytte sammen med din kæreste. Det kan være rigtig hårdtxat være 'alene'mor og hvis din egen mor gerne vil hjælpe ville jeg tage imod hjælpen med kyshånd!

[Frk. Holecz]

Mange tak :)

-mine forældre vil gerne hjælpe mig og trives sådan da hjemme hos dem. Mine søstre på 7 og 9 er inden i en fase, hvor de altid skændes ikke vil høre efter osv. Min lillebror på 15 råber og skriger dag ind og dag ud over et computerspil (Wow) vi har værelse ved siden af hinanden og man kan høre det reimligt igemmen væggen, og nede under kommer der kæmpe brav nogle gange, hvor man skulle tro at taget falder ned. Der er tre hunde i huset, den ene er lidt/meget doven og sover meget af dagen, spiser og vil ud. De andre to hunde i hjemmet som fæller af pokkers til og de er ret store, så man kan ikke lægge den lille på gulvet og lege med ham. (de to store hunde eller den ene, det kan jeg ikke lige huske er tilsalg, men hvis de ikke bliver solgt er det den hurtige løsning) den ene gør når der kommer folk forbi vores vinduer, der kommer nogen eller, hvis han syntes der skal gøes. Men han er blevet bedre til ikke at gøre det længere. De to store knurre af hinanden (de er fra samme kuld ) det er derfor vi skal af med den ene, hvis det ikke bliver begge.

-det er så bare lige det kæmpe minus der er i hjemmet. Men ellers er alt fint, der er ikke noget der :)

[Myliona]

Lydene vender babyen sig hurtigt til (Vores pige på 4 uger, vågner faktisk ikke ved nogen lyde)

Og vi har hende på gulvet, men det er nu ikke fordi det er "nødvendigt" endnu; Det vi leger med hende kunne såmen lige så godt have været på puslebordet eller i vores seng :)

Jeg synes også du skal blive boende.. Det er PI*** hårdt de første uger, og der er det rart at have hjælpen tæt på, og det er rart ikke at skulle tænke på mad osv selv :) Udover det, nød jeg også at jeg ikke var "alene" om natten i starten (Nætterne med en sulten sulten baby er laaange hvis man er alene!)

Så jeg ville som minimum lige vente til babyen er et par måneder med at flytte hvis jeg var dig :)

[Frk. Holecz]

Okay. Troede de vågner af ingen ting, det er der nogen, der gør. Men tror også at det vil være en god ide at have noget mere hjælp til om natten og sådan. Både kæresten og jeg var kolik børn, så der er en stor chance for at den lille også bliver det :/

[Guest Majkat]

Okay. Troede de vågner af ingen ting, det er der nogen, der gør. Men tror også at det vil være en god ide at have noget mere hjælp til om natten og sådan. Både kæresten og jeg var kolik børn, så der er en stor chance for at den lille også bliver det :/

Er kolik arveligt?

Både min mand og jeg var slemme kolikbørn, men ingen af vores børn har haft det.

[Frk. Holecz]

Det har jeg fået afvise af flere bekendte at man godt har en risiko for det, hvis man selv var kolikbarn

[Guest]

Jeg tror man har risiko for kolik børn lige meget hvad, det kan ikke forudsiges så vidt jeg ved.

Jeg vil som de andre også råde dig til at blive hjemme, faktisk så længe som muligt. Ét er at flytte hjemmefra, det er pisse hårdt der er så mange ting som man ikke lige tænker over som man pludselig står med selv: indkøb, bank aftaler, budget, rengøring, madlavning, tøjvask osv osv osv. Der er ikke nogen til lige at hjælpe i en presset situation. En anden ting er at blive mor - det hårdeste nogen sinde og du kommer oven i købet til at skulle forholde dig til nogle fagfolk der vil kigge dig ekstra over skuldrene fordi du er ung og fordi din kæreste har fjollet rundt (men brug dem, de er der for at hjælpe, spørg dem til råds og be om hjælp, de kan deres kram). Og så kommer du måske oven i købet til at være alene... Det bliver hårdt så tag imod alt den hjælp du kan få.

Mht lydene så skal du ikke være urolig, i lever begge allerede med dem nu for babyen hører dem også så det er velkendte lyde.

Jeg syntes det er flot at du vælger at beholde barnet, og jeg syntes det er mindst lige så flot at du tænker på fremtiden for jer begge og søger råd herinde. Det vidner om at du er ansvars bevidst og ønsker at få tingene til at fungere. Bliv ved med det.

[Mette A.]

Jeg tror man har risiko for kolik børn lige meget hvad, det kan ikke forudsiges så vidt jeg ved.

Jeg vil som de andre også råde dig til at blive hjemme, faktisk så længe som muligt. Ét er at flytte hjemmefra, det er pisse hårdt der er så mange ting som man ikke lige tænker over som man pludselig står med selv: indkøb, bank aftaler, budget, rengøring, madlavning, tøjvask osv osv osv. Der er ikke nogen til lige at hjælpe i en presset situation. En anden ting er at blive mor - det hårdeste nogen sinde og du kommer oven i købet til at skulle forholde dig til nogle fagfolk der vil kigge dig ekstra over skuldrene fordi du er ung og fordi din kæreste har fjollet rundt (men brug dem, de er der for at hjælpe, spørg dem til råds og be om hjælp, de kan deres kram). Og så kommer du måske oven i købet til at være alene... Det bliver hårdt så tag imod alt den hjælp du kan få.

Mht lydene så skal du ikke være urolig, i lever begge allerede med dem nu for babyen hører dem også så det er velkendte lyde.

Jeg syntes det er flot at du vælger at beholde barnet, og jeg syntes det er mindst lige så flot at du tænker på fremtiden for jer begge og søger råd herinde. Det vidner om at du er ansvars bevidst og ønsker at få tingene til at fungere. Bliv ved med det.

:ditto Synes Maja beskriver det så flot. Jeg er 100 % enig.

Babyer kan også få kolik hvis moderen er stresset eller på anden måde har det skidt - det påvirker mælken og dermed barnet. Så derfor hvis du ammer er det vigtigt at slappe af og pleje digselv lidt også. Og det kan være meget svært hvis du er alene.

[Frk. Holecz]

Tror også efterhånden at det er en god ide at vente med at flytte, så ihvertfald til at vi ved noget om kæresten skal ind eller han kan få fodlænke på. For, hvis han kan det har jeg sagt at jeg ikke vil have ham boende hos min mor. Da jeg hurtig bliver træt af at han er hjemme i flere dage/ uger, for så kan jeg altid tage hjem til min mor med den lille, hvis han bliver for meget :)

[Mannie]

Synes det er flot at du "tager konsekvensen". Stor respekt for det!

Dernæst ville jeg som de andre siger, vente med at flytte til du har mere styr på fremtiden. Det er hårdt at flytte hjemmefra, og dyrt! Tingene løber hurtigt op, og med en baby ville det forsvinde endnu hurtigere.

Held og lykke med baby, kæreste og fremtid

[Frk. Holecz]

Mange tak mannie:)

[lill88]

Du lyder meget som om du er ved at have taget en beslutning vedrørende om du bliver boende hjemme eller ej, så det eneste jeg vil sige er at jeg ikke tror at kolik er arveligt... Hverken min mand eller jeg har kolik (overhoved) i familien, og vores datter udviklede kolik da hun var 3 uger... Hun er i dag 3 måneder... Vi har to hunde på 5 og 6 år, og hun er aldrig vågnet af deres larm selvom at den ene ynder at snige sig ind og gø på værelset hvor hun sover...

[Havbaek]

Velkommen til og tillykke med maven og lille spir derinde :balloons

Jeg vil også sige, vent med at flytte. Du er ung endnu, og har derfor brug for alt den hjælp du kan få, og der kan din mor være guld værd hvis hun er opsat på også at hjælpe dig lidt.

Det er vigtigt også du ikke glemmer dig selv, og ny de små fri "pauser" du kan få samtidig med du stadig er mor. Så hvis din mor en gang imellem tilbyder at trille en tur med den lille i barnevognen så udnyt det til lige at slappe af, tage et varmt karbad eller lign. Du vil nok ikke få så meget tid til venner/veninder m.m den første tid, men håber du har opbakningen så er jeg sikker på det nok skal gå.

Ang. med dine mindre søskende når de larmer. Det gør de nu engang, men måske I hjemme kan indføre den regel, at nu når der kommer en lille baby, at I alle går efter reglen -alle skal være her. At det er i orden at lege, hygge og pjatte men stadig med hensyn til alle og den lille.

Det kan fungere- hvis I alle giver det en chance, for det er ikke rart at være et sted hvor der konstant bliver råbt op m.m for det kan man let blive stresset, frusteret af og ked af det specielt hvis den lille skal sove og ikke kan få lov til det fordi der bliver larmet så meget, at man skulle tro huset var ved at vælte.

Og din bror har en alder hvor han burde kunne forstå at det at larme godt kan begrænses.

Har du prøvet at søge/bestille de gratis babypakker man kan få rundt omkring. Fx. har jeg i dag lige hentet min gratis pakke hos babysam, og fik en fin blespand med, 2 skeer og blade til at læse i og andre små ting. Selvom de babypakker ikke indeholder vildt mange ting så kan det da være en start. Matas har også en babypakke, man skal bare være matas medlem som er gratis :super

Hvis du ikke allerede er ved at samle babyting ind så begynd allerede nu. Du kan sikkert få en masse gratis ting fra familien lige fra tøj m.m og hold endelig øje med tilbud. Ofte køre babysam med 6 bodyer til 120 kr. Så selvom det er dyrt at have børn, kan man godt gøre det så billigt som muligt, for man kan få meget godt selvom man også køber på tilbud eller får pænt brugt tøj foræret af familie/venner.

Når baby engang skal døbes, så ønsk gode brugbare ting gerne nogle der kan bruges længe.

Fx. sanselegetøj fra 0 år og op efter. Her er det alt lige fra bøger m.m

Held og lykke med det hele, og du lyder godt nok fornuftig af din alder, bliv endelig ved med det :)

[Frk. Holecz]

Jeg har hentet babystartpakker de forskellige steder fra. Og har også lavet nogle stykker i kærestens navn og en enkel i min søsters. Hvordan kan man få den i matas, jeg er medlem, men kan ikke finde ud af det.

Vi har næsten alt til den lille efterhånden. Vi mangler kun at få hentet pudslebord hos min svigermor. Så mangler vi at få købt lagner, termometer til den lille, neglesaks, vanter, hagesmække, lidt flere sutter, de er dimser der skal være oppe på sutteflaskerne. Så mangler vi stort set ikke rigtigt andet :baby1

Ang. Det med larmen, det har jeg prøvet at snakke med mine forældre og søskende om, men mine søskende tager stadig ikke hensyn eller prøver at begrænse det allerede nu. Så jeg har taget det valg at, hvis kæresten kan komme i fodlænke, så finder vi noget for os selv, for jeg er ved at blive skør i mit hoved. Der er ikke plads på mit værelse længere. Vi har simpelhen for mange møbler, og med et pudslebord, som vi mangler er der snart ikke plads til at gå der oppe på gulvet og kunne bevæge os. Vi kan ikke tage nogen af skabene ud fra værelset, da de bliver brugt til tøj og en del opbevaring af ting til den lille, og der er ikke plads i skuret til at min sovesofa kan komme ud i skuret og vil bestemt heller ikke have den der ud, for der har på et tidspunkt for ikke så mange mdr. siden været rotter der ude :/

[Mette A.]

Du skal melde dig ind i Matas babyklubben på deres hjemmeside, så kan du hente den derefter i butikken.

http://www.clubmatas.dk/web/faces/private/60779297/omclubmatasbaby

Du går ind under din profil og så er der en boks hvor du kan klikke ja tak til at være medlem i babyklubben også. Derefter udfylder du termin osv.

[Havbaek]

Du skal melde dig ind i Matas babyklubben på deres hjemmeside, så kan du hente den derefter i butikken.

http://www.clubmatas.dk/web/faces/private/60779297/omclubmatasbaby

Du går ind under din profil og så er der en boks hvor du kan klikke ja tak til at være medlem i babyklubben også. Derefter udfylder du termin osv.

Lige præcist, ellers få din mor til lige at hjælpe dig, hvis det er. Og så er det bare at hente den i matas. Du skal bare fremvise dit mataskort så er den der :)

Hmm kan godt se det lidt hvis dine søskende ikke rigtig kan, men du skal også huske på det jo noget nyt for dem også, pludselig at vænne sig til at der kommer en lille ny i huset, og når det så er søsters baby, kan det godt være svært rigtigt at forstå og tage hensyn til.

Har I ikke et familie medlem der har en kælder lejlighed eller lign. som du/din kæreste kan være i?

For det er hårdt at flytte hjemmefra første gang.

Men igen jeg håber alt forløber godt, bare husk ikke at være for stolt til at bede om hjælp stadigvæk. Det har alle brug for engang imellem :kram

[Frk. Holecz]

Jeg er meldt ind i Matas men har Intet klubkort. Men har ellers hentet fra babysam, føtex og rema1000 og har været lidt snu at lave i kærestens navn også :-) Det med familie og bolig er der desværre ingen der kan hjælpe :/ min far bor lidt ustabilt, da han lejer en af sine venners lejelighed, hvor den er tilsalg og er kun en lille 2 værelset. Min farmor har en fire værelset, men den er fyldt af mindre fra min farfar, så vil slet ikke kunne holde det ud. Og resten af min mors familie bor i København og har deres at se til, så vil heller ikke kunne der. Men vil også meget gerne have mit eget sted til min lille familie.MEN min mor er begyndt at blive ret så sur på mig, hver gang vi snakker om at flytte, det gør mig ret ked af det. Jeg hjælper sådan set med alt her hjemme. Min bror gider ikke noget. Folk siger det er søndt for ham efter hans mor døde sidste år. JA, det er virkeligt søndt for ham, men som sagt det er ikke ens betydning med at han ikke kan hjælpe til her hjemme. De små (mine mindre søstre) de skal ikke lave noget. Selv deres værelse kan de ikke finde ud af at rydde op på. Det har jeg gjordt rigtigt mange gange når det har været stor slemt. Men jeg har sagt nej jeg vil ikke mere nu. Jeg har fået bækkenløsning og har en del rygsmerter, så jeg kan ikke hjælpe med ret meget. Bare jeg tager det nederste i opvaskeren får jeg meget ondt så jeg små græder for mig selv nogen gange. Men selfølgelig kan min bror stadig ikke hjælpe til selv om jeg har prøvet at forklare ham det, men han siger at det er en dårlig undskyldning og kommer med hans latterlige kommentar " det kan jeg ikke finde ud af" drengen er 15. Har også sagt det til mine forældre men de forstår mig godt når jeg siger det,en lige så snart tingene skal gøres beder de mig om at gøre det, det syntes jeg ikke er ret fair. Min mor bliver tosset når den ikke er taget og giver mig skylden, det gør mig også ret sur og irreteret når hun ved jeg har de problemer med min ryg. Da hun var gravid med min søster og jeg havde hun selv mange smerter i ryggen, det har min far fortalt mig her for ikke ret langt tid siden.

Hvordan kan jeg få snakket ud med min mor uden at hun bliver sur over at jeg godt vil flytte?

Hvordan kan jeg forklare dem en gang for alle om at jeg ikke kan tage opvasken unden at det gør ondt og at de ikke skal blive sur på mig når min bror ikke vil hjælpe til med at tage den?

[Frk. Holecz]

Held og lykke med det hele, og du lyder godt nok fornuftig af din alder, bliv endelig ved med det :)

Jeg er også nød til at være fornuftig nu, hvor jeg skal have et barn og det med vennerne. Dem har jeg ikke ret mange af tilbage desværre, men de stykker, som er tilbage er også guldværd. Nogen af dem er ikke modne nok til at kunne omgås med, hvis man kan sige det med lidt hårde ord. I den forstand at de kun tænker på at drikke og fyrre tiden af med de værrese ting. Det kan og vil jeg ikke bruge min tid på :-) Der er også en del, som har skrodtet kontakten helt efter vi er gået ud af skolen. Men, hvad pokker, der skal nok komme nogle nye og måske lidt mere modne venner til end dem, som er blevet lagt på is og, også selv har lagt mig på is pga den lille. Hvis man ikke kan have at jeg skal have barn, så må de finde sig en anden hehe :-)