Astrids længe ventede ankomst til verden

[Helle H]

03.06.12 Astrid Hasforth 0 år

Den nat vågnede jeg 2 gange for at og skulle ud at tisse, jeg mærkede spændning i lænden men slet ikke noget hvor jeg tænkte uuuh, jeg er i fødsel.

Begge gange gik jeg i seng og sov med det samme.

Jeg vågnede så 3 gang 3.45 og skulle igen tisse, denne gang var bare anderledes, jeg opdagede at jeg blødte og at det faktisk var meget.

Da jeg kom tilbage i seng begyndte mine veer, eller fortsatte, må jeg hellere sige. Jeg fandt ud af, at jeg havde sovet mens jeg havde haft veer.

Jørgen lå ved siden af og sov og jeg ville ikke lige vække ham endnu.

Kvart over 4, fandt jeg uret på min tlf og ville prøve at tage tid for sjov. Det blev mindre sjovt da jeg ret hurtigt fandt ud af at der kun var 3 min imellem mine veer. Jeg blev ved med at tage tid indtil kl. 5.00 hvor jeg vækkede Jørgen, han så helt forvirret på mig, jeg smilede og sage stille og roligt, jeg tror du skal være far i dag.

Først tror jeg ikke helt at han troede på mig, men det gik lige så stille op for ham. Men han var helt rolig.

Jeg fortalte hvordan jeg blødte og at der kun var 3 min. imellem hver vee.

Vi ringede på fødegangen kl. 5.30, jeg forklarede hvordan med blødning og at jeg havde taget tid på veerne. jeg kom så til at sige at jeg havde haft veer siden 4.45 istedet for 3.45, så det står i journalen fra sygehuset.

Nå, men de spurgte ind til blødningen, om hvor meget jeg blødte, og jeg forklarede at det var ligesom menstration. De ville gerne at vi kom op på fødegangen grundet blødningen.

Vi stod op, fik lidt morgenmad og Jørgen pakkede bilen (vi tog alle tingene med, hvis nu ;-) )

Vi fik også lige taget det sidste mave billede.

Vi kørte hjemmefra kl. 6.30. Det hele var lidt spændende og en smule skræmmende.

Veerne var stille og rolige, jeg kunne jo sagtens snakke mens jeg havde dem. Vi snakkede om, at vi jo sikkert ville blive sendt hjem igen. Det er jo det man altid hører om.

Nå, men vi kom derop og blev mødt af vores første jordemoder, og de startede med at køre en strimmel på mig, og de vurderede at jeg var i opstartsfasen.

Vi snakkede om det med blødningen og det de fandt frem til var, at det som jeg tidligere havde troet var tegnblødning, det var absolut ikke tegnblødning, for det var dette. Så lærte jeg det. Tegnblødning, det er man så heller ikke i tvivl om, for det er meget blod. :-) Ligesom at man heller ikke er i tvivl om hvornår man har veer.

De undersøgte mig efterfølgende og konkluderede at min livmoderhals var væk og at jeg var 1 cm åben. Hun var faktisk lidt forbavset og snakkede allerede nu om at det her kunne komme til at gå stærkt.

Jeg blev overrasket og glad for, at der var gang i fødslen.

Vi blev installeret på en fødestue kl. 8.00 og her møder vi så vores jordermoder nr. 2, Jørgen hentede nogle af vores ting i bilen og vi indretter os på stuen. Vi snakker meget om hvordan det kommer til at gå og at vi er spændte begge to, specielt med, hvor lang tid det kommer til at tage.

kl. 9.00 kommer vores jordemoder nr. 2 ind og undersøger mig igen, på det her tidspunkt er vi meget spændte på at høre om jeg har åbnet mig mere, vi forventede jo nok, at jeg havde åbnet mig 1 cm mere, fordi det var ligesom hvad vi fik fortalt da vi kom.

Meeeeen NEJ, jeg var stadigvæk kun 1 cm og "lidt". Hvad "lidt" så dækker over det ved vi ikke. Men jeg blev ret skuffet og en smule ked af det.

Vi fik så samtidig at vide, at grundet at de havde vildt travlt så ville vi være alene på stuen, vi kunne selvfølgelig bare kalde, hvis vi havde brug for hjælp.

Det var helt okay, Jørgen var min jordemoder, når mine veer kom stod han foran mig. jeg havde svært ved at trække vejret ordentligt igennem veerne(selvom at jeg har dyrket yoga og tænkte at mine vejrtræknings øvelser ville være en stor hjælp),

jeg kom heletiden forkert ind i dem. Så vi prustede og stønnede sammen. Vi blev også enige om flere gange i løbet af dagen, at hvis dette ikke bringer par tættere sammen, så er der ikke noget der gør. Jeg har aldrig følt mig så afhængig og haft så meget brug for min mand som den dag. Jeg kunne ikke have gjort det uden ham og tro mig dette har jeg ladet ham vide mange gange. Jeg elsker bare den mand såååååååå meget. Vi er et fantastisk makker par.

Jeg kom i badekar for at smertelindre, ååh, det var fantastisk. Jeg lå faktisk i badet det meste af dagen. Så det betød, at Jørgen sad på en stol ude ved siden af karet det meste af dagen. hihihi.

Kl. 12.30 kom vores jordemoder nr. 2 ind igen og mærkede på mig, nu var jeg 3 cm åben og mine veer var tiltagende. Endelig skete der lidt følte vi. Veerne begyndte også at bide noget mere og Jørgen var på hårdt arbejde med at sørge for at jeg holdte focus, slappede af og trak vejret.

På et tidspunkt var jeg oppe at karet fordi jeg følte at veerne ikke bed på samme måde længere. Jeg var bange for at de ikke arbejdede som de skulle, jeg skal lige love for at jeg så kunne mærke dem da jeg kom op. Hold fast de bed. Jeg husker at jeg stod ind over et bord, hovedet hvilende på mine arme på bordpladen og vugger frem og tilbage. Føøøj, det gjorde såååå, ondt. Kan ikke helt huske om det er på dette tidspunkt hvor jeg første gang fortæller Jørgen at vi ikke skal have flere børn. hahahahahaha.

Kl. 14.00 kommer vores nr. 3 jordemoder ind, jeg er hoppet tilbage i badekaret og puster mig igennem veerne med Jørgen.

Der er stadigvæk meget travlt på fødegangen, så vi må nøjes med den jordemoder der lige har tid. Så er det jo godt jeg har jordemoder Jørgen ;-)

Jeg har på dette tidspunkt kun fået meget lidt at spise, jeg har ikke rigtig nogen appetit. Jeg fik et rundstykke der kl. 6.00, ellers havde jeg kun fået et par kiks, lidt juice.

Det er jo ikke så godt, jeg skal jo bruge alle mine kræfter senere. men det var bare sååå svært at skulle spise noget. Men jeg fik klemt, en banan og en halv snickers ned. bananen kastede jeg så op af to gange senere. Føøøøøj, det var nasty.

Kl. 15.00 kommer Jordemoder nr. 3 ind igen og tjekker hvordan det går med min udvidelse. jeg er nu 4 cm åben. Så nu er jeg endelig det de kalder i aktiv fødsel. Jeg ligger stadigvæk i badekaret. Jørgen må lukke vand ud og hælde nyt i heletiden for at holde det varmt, jo varmere jo bedre lindring, plus at han skal pruste og stønne med mig. Han havde virkelig et fuldtidsjob den dag. Selv hvis jeg var ude og tisse og der kom en vee, så skulle han støtte mig og jeg ved ikke hvorfor, men jeg syntes virkelig at der kom en vee hver eneste gang jeg skulle tisse og forhelvede de gjorde ondt, når man sad der.

Jeg spurgte på dette tidspunkt ind til om man ikke kunne få noget narko,(sagt til jordemoderen, hvor jeg stor smilede og små grinte) hendes svar var: Nej, hvad jeg mente.

Puha, det var vidst ikke sjovt. Jeg ændrede hurtigt tonen og spurgte efter smertestillende. Jordemoderen spurgte hvad jeg tænkte på. Jamen, sagde jeg, om der ikke var noget smertestillende. Jeg fik svaret, at det bedste var jo at jeg lå i det varme vand.

Så det var det svar og det smertestillende jeg fik hele dagen. Så jeg fødte all naturell.

Nu stopper jeg lige for i dag, min datter kalder at hun er sulten.

Så er jeg klar til at fortælle lidt videre, puha, den bliver da noget lang, håber i hænger ved :-)

Det var ikke med min gode vijle at jeg fødte all naturell, for oooh my good, det gør jo herreeeeeeeeeeeee ondt.

Igen, derfor Jørgen fik beskeden "vi får ikke flere børn" og på dette tidspunkt havde veerne ikke nået toppen endnu. Vi er jo slet ikke nået dertil hvor jeg jo praktisk talt råber af jørgen at han skal få hende ud nuuuuuu og at jeg ikke kan mere.

Jeg kan godt sidde og små grine af mig selv når jeg tænker tilbage på dette tidspunkt. Men havde de spurgt mig 5 min før hun blev født, om jeg ville have kejsersnit så havde jeg råbt, jaaaaaaaaaaaaaaa.

Nå, men alt det kommer jeg tilbage til senere.

Kl. 15.45 møder aftenvagterne ind og endnu engang får vi en nyyyyy jordemoder, meeen denne gang bliver hun hos os. Jubiiiii, endelig fik vi vores egen, hende som vi skulle føde med.

En rigtig sød, rar, old school jordemoder, måske en meget god ide. Jeg er en smule pylleret og håndtere ikke smerte ret godt. (besvimer når jeg ser blod og den slags, anden historie...) Men i hvert fald, så har vi vores egen jordemoder nu og hun starter så lige med, at rette lidt på vores måde, at lave vejrtræknings øvelser igennem veerne. Hun fortæller, at den måde vi gør det på, der bruger jeg for mange kræfter......der kunne jeg godt mærke, at mine hormoner begyndte at koge, bare lige en smule.

Nu har vi været overladt til os selv hele dagen, der har været 3 forskellige jordemødre og en sosu-ass herinde. Hvorfor er der ikke en af dem, der har sagt til os, at vi gjorde det forkert.

De roste os bare for vores måde at håndtere det på. Det synes jeg faktisk ikke rigtig, at de kan være bekendt. Bagefter har jeg da også tænkt om, hvis vi havde haft en fast jordemoder hos os, om fødslen havde taget så lang tid.

Men hun fik os på rette vej, hun fik endda lidt mere mad i mig. Som jeg så kastede op....men hun fik da lidt i mig.

På dette tidspunkt er kl. 16.30 jeg ligger stadigvæk i badekaret for at smertelindre. Måtte jo ikke få andet...argh, nå men, Nu bliver jeg så tjekket igen og ved i hvad, jeg var nu 5 cm åben......argh, jeg var ret ulykkelig, Det går virkelig bare i total slowmotion.

Nu skal der gang i den her fødsel, fortæller min jordemoder mig. Ja tak, min mand og jeg er ret enige, selvom jeg jo synes, at der er pænt meget smerte nu. Men pyt, lad os skrue volumen op engang.

For det første får hun mig op af badet, altså ikke mere smertelindring til mig...argh.....så skal jeg gå rundt inde på stuen og så vil hun tage mit vand.

Så jeg kommer op på fødebriksen for første gang.

Det føltes faktisk ret godt at komme derop. Det var lidt med til, at jeg følte, at nu skete der lidt mere. Hun prikkede hul, (det gjorde ikke ondt, tro mig, hvis det gjorde bare en smule ondt, så havde jeg mærket det.)Fostervandet var fint klart, det var lidt mærkeligt at mærke at der kom sådan en lille flodbølge ud af en.

Så op igen, ned på gulvet og gå.

Mine veer kom noget kraftigere nu og så skal jeg lige love for at der kom noget mere bid i dem.

Tror også at det var et at disse tidspunkter hvor Jørgen igen fik klar besked om at Astrid ville blive enebarn. Jaja, kiggede jordemoderen på mig og sagde, det siger de allesammen. Hvortil jeg svarede jeg fatter ikke hvordan der er nogen der kan få 10 børn, det fatter jeg simpelthen ikke. Hun sagde at det jo bliver nemmere efter hver gang. Jamen, man slipper jo ikke for veerne...vel...

Lad os så se, jo, kl. ca 18.00 tjekker hun mig igen og endelig er jeg faktisk 9 cm åben. Så nu blev vi alle glade og positve....

Jørgen blev sendt ned for at få lidt at spise og da han kom tilbage, gik jordemoderen og fik noget. Så fik de også en fortjent pause fra mig. Tror ikke jeg har været så hyggelig at være i nærheden af, pyller røv.

vil dog lige indskyde at de faktisk roste mig flere gange i løbet at forløbet, at jeg gjorde det godt. Men om det var for, at holde mit ikke så fantastiske humør oppe. Det skal jeg ikke kunne sige.

Som jeg skrev tidligere havde der jo været vildt travlt på fødegangen og vi havde reglmæssigt kunne høre skrig fra de andre fødestuer, virkelig hyggeligt, så rart at høre hvad der venter en. Ren totur.

Nå, men så spørger jeg så jordemoderen da hun kommer tilbage: "hvorfor der er blevet så stille"? hvortil hun svarer at det er jo fordi alle andre er færdige med at føde der mangler kun mig.

ÅÅÅÅh, jubiiii, så dejligt at vide, man føler sig jo virkelig som en rigtig dårlig førstegangs fødende. Men jeg kan jo ikke gøre for at min krop er røv elendig til at føde.

Ligemeget hjælper det dog. Min krop gider bare ikke samarbejde, for da hun tjekker mig igen kl. 19.30 er jeg stadigvæk kun 9 cm, det vil sige næsten 10......meeeen, jeg har også en lille kant. Skod kant, siger jeg bare, 2 gange forsøgte jordemoderen at skubbe den væk...meeeen nej, det gad den da ikke.

snupper endnu engang en amme pause

Så er jeg tilbage.

Vi kom fra at min krop er elendig til at føde.

Kl. 20.30 altså en time senere er jeg stadigvæk kun 9 cm åben med kant selvfølgelig.

Ikke nok med det, så er mine veer også aftagende, men tag ikke fejl, de gjorde stadigvæk herre ondt.

jeg ligger på fødebriksen. Når jeg har veer står Jørgen stadigvæk foran mig og puster med mig. Hvis jeg ikke husker helt forkert er det omkring dette tidspunkt, hvor jeg så småt begynder at fortælle min stakkels mand, at jeg ikke kan mere og at han skal få Astrid ud, Nuuuuuu

Nå veen er væk ligger jeg og slapper af, døser også til tider lidt væk. Men 2-3 minuter går hurtigt, så melder den næste vee sig.

Jeg kan godt huske at Jørgen og jordemoderen sidder og snakker ganske normalt hen over maven på mig. Jeg kan ikke rigtig huske hvad om, men hverdags snak.

Så nå en ny vee meldte sig, så "fløj" jeg op. Jeg kan huske den følelse jeg havde i kroppen mens veerne var der, var meget intens, jeg følte at den måde jeg kiggede på jørgen, var virkelig kraftfuld. Øjenkontakten var så vigtig, så vigtig for, at jeg kunne trække vejret. Som jeg skrev tidligere, så røg al yoga vejrtrækning ud af vinduet under veerne.

KL. 20.45, var jeg endelig 10 cm åben.

Min jordemoder havde i et stykke tid snakket om vee-drop. Argh, det var bare ikke noget jeg havde lyst til. Men mit nye store problem det var, at jeg ikke kunne mærke mine presseveer,

jeg siger det lige igen, min krop kunne bare ikke finde ud af at føde.

Være gravid: jep, det kan den, kastede op 1 gang på 9 måneder.

Føde: absolut, ikke finde ud af.

Da hun så ringede efter en til at komme og ligge det der drop. Så ryger det ud af mig...."hov, jo nu tror jeg nok, at jeg kan mærke noget. Jo, det tror jeg, at jeg kan.

Gu kunne jeg da ej. Men jeg ville bare ikke have det drop.

Men tror i jeg slap for det. NOPE, så kl. 21.00 fik jeg det og jeg kunne ikke mærke en skid.

Jordemoderen grinte af mig. Hvilket jeg faktisk godt kan forstå. Tåbelige mig, Prøve at fake, at jeg kunne mærke presseveer. FJOLS Helle.

Hvad så mere, jo, så har jeg sådan en ctg måler på maven, den er der jo selvfølgelig også problemer med....hver eneste gang jeg får en vee, så bliver den skubbet væk fra stedet den måler, hvilket betyder at hjertelyden falder visuelt på skærmen. Det ved jordemoderen....men det ved jeg ikke. Så på et tidspunkt får jeg øje på skærmen under en vee og ser, at hjertelyden bare dykker...

Så jeg går lidt i panik, jørgen og jordemoderen forklarede mig, at det er en fejl. Men det er ikke nemt at forklare en kvinde midt under en vee.

Hvor jeg jo i forvejen har svært ved at trække vejret, gerne vil have babyen ud og bare er klar til at få et kejsersnit her og nu.

Så da dette er sket nogle gange og Jørgen hver gang forsøger at holde mit focus væk fra skærmen beslutter jordemoderen, at hun gerne vil have en måler sat direkte på Astrids hoved.

Så den sættes på hendes hoved kl. 21.25 og nu kommer det til at gå stærkt.

Mens dette foregår er jeg åbenbart begyndt at have presseveer, jeg har svært ved at finde ud af hvordan sådan nogen virker og hvordan jeg skal bruge dem.

Men det fortæller jordemoderen mig, at det er helt normalt. Så der er min krop, heldigvis ligesom alle andres.

PAUSE

Lad os så få hende den lille prinsesse ud.

Presseveerne, se dem havde jordemoderen sagt til mig, at nå først de begyndte at melde sig, så skulle jeg lytte til min krop. Det ville være op til mig hvor lang tid selve fødslen ville tage.

Men med den manglende fornemmelse for hvordan det lige er sådan nogle virker. Så var jeg bare bange for at det ville tage viiiiiildt lang tid.

Jeg ved stadigvæk ikke rigtig hvordan det lige er de virker de der presseveer.

Men kl. 21.30 fortæller jordemoderen mig at nu skal vi have prinsessen ud.

Jeg kan huske at jeg blev en smule bange og begyndte at huperventilere i masken, (uuh, kan man kalde masken med ilt for smertelindring.....nej, tænkte jeg nok.)

Jørgen kiggede på mig og sagde med en lidt hård stemme, nu holder du op med det skrigen og så bruger du de kræfter til at få Astrid ud.

Tænk det var lige præcis det der skulle til. Jeg har aldrig brugt så mange kræfter i mit liv. Jeg følte at hele mit underliv var på vej ud og jeg husker at jeg tænkte.....shit, jeg kommer til at sprække fra den ene ende til den anden.

Det gjorde jeg så ikke, jeg fik 2 sting og en lille hudafskrabning. Sjovt nok er det hudafskrabningen der har gjort mest ondt, ud over min bagdel.

Pludselig kigger Jørgen på mig igen og siger: "jeg kan se hendes hoved."

Det er så nu, hvor jeg er så parat til at få et kejsersnit. Tænk at man har tid til at overveje det, tænke på det. At man er så bange. Millioner af kvinder gør det hver dag og alligevel så når jeg at gå helt i panik. Jeg tør væde på at de kunne høre mine skrig i den anden ende af sygehuset. Mit underliv er på vej ud af min krop er så det næste man tænker.

Men at føde hende, var det der tog mindst tid og de fleste kræfter over hele dagen.

Det er så ubeskriveligt en smerte og en oplevelse. Tænk at man kan gøre det, tænk at kroppen er istand til at konstruere, bygge, lave eller danne sådan et lille perfekt menneske.

At kroppen ved hvad den skal igennem for at man kan føde.

(Endda min tåbelige, uduelige krop kunne finde ud af det tilsidst.

På 3 presseveer blev Astrid født.

kl. 21.40 fødes en fin lille pige, 3040 gram og 52 cm

Står der i hendes papir.

Hun havde slugt noget fostervand så da hun kom ud sagde hun nogle lidt sjove lyde. Hun skreg, men ikke sådan højt, som man havde forventet, i ved som man ser i filmene.

Så hun blev gnubbet godt på ryggen, for at få ordentlig gang i hende.

Men hun var så fin i farven og hun fik 3 gange 10 i apgar.

efter hun havde ligget lidt hos mig kom hun over og blev suget.

Så kom hun tilbage op og ligge hos mig.

Sådan en fantastisk følelse og mærkeligt på samme tid. Hun lå der i en times tid og jeg kunne slet ikke se hendes ansigt. Det var først da jeg kom over i sengen, at jeg kunne se hende ordentlig.

Hun kom til brystet og hun vidste bare hvad det var hun skulle med det samme.

Jeg er ikke helt færdig men holder lige en pause.

Jeg fældede ikke en tåre da hun blev født, men det gør jeg nu. At skrive det hele ned og mærke efter hvordan det egentlig var jeg havde det den dag. Ja, det er en speciel følelse.

Alt det vi gik igennem, på en dag. hele følelses registeret. Ja, og lidt til.

Men når jeg læser det jeg har skrevet så tænker jeg. Min jordemoder og jørgen må da ha grint lidt af og med mig.

Astrid havde slugt fostervand, men det kom op langsomt over 2 dage. Det var hårdt at se når det kom. Første gang der kom noget blev jeg så bange at jeg trak i nødkaldet og så stortudede jeg.

Det var der det gik op for mig at nu var jeg blevet MOR.

[Guest Diden]

Mere mere mere :loveshower

[Myliona]

Mere mere mere :loveshower

Enig :loveshower

[Helle H]

så kom der lidt mere på, puha den bliver lang

[Camillat]

Hvor er du god til at fortaelle, Helle - glaeder mig til at laese videre, naar du er klar :)

[Helle H]

så kom der lidt mere på

[Myliona]

:loveshower

[Tinkerbell]

Sikke en god beretning indtil videre :glad Altså, lige bortset fra den del med at din krop ikke kunne finde ud af at føde ;) Men du skriver på sådan en fængende måde, kan ikke vente til fortsættelsen!

[Little Miss]

Mere, mere, mere... Kan ikke vente :-))))

[Guest cmbk]

Glæder mig til resten. Du skriver altså på sådan en hyggelig, ærlig sjov måde :) Det kan jeg godt lide!

[ennas123]

Uhh.. Glæder mig til at hører resten! Du er bare god til at fortælle.

[Unknown]

Wohu du skriver :loveshower Det er da den fedeste beretning ever Hehe :-)

[Pandamoren]

Kom nu igang Helle!! Venter i spænding på sidste del og massere af billeder ;) :toot

[Helle H]

så kom der lidt mere på. Nu kom hun da ud :-)

Vi skal have gæster så smutter lige lidt igen

[Vinnus]

Synes du klarede det super godt :)

[Miamaya]

Dejlig beretning :) Tak for at du deler den med os og tillykke med lille Astrid :balloons

[Little Miss]

Så fantastisk at læse. Glæder mig (dog med lidt nervøsitet)

Hvad betyder det der 3x10 i apgar???

[Forunderligt]

Det blev en rigtig bevægende og spændende beretning - lyder til det også gjorde noget godt for dig at få den skrevet ned. Stort tillykke med lille Astrid, og tak fordi du ville dele beretningen med os. Jeg syns nu du er lidt hård ved dig selv, for du endte da med at være ret god til at føde, og få jeres datter bragt godt til verden. :gp

Håber I får dejlige barselsdage sammen :stork

[Forunderligt]

Så fantastisk at læse. Glæder mig (dog med lidt nervøsitet)

Hvad betyder det der 3x10 i apgar???

Apgar score er en måde jordemødrene vurderer de nyfødte på hvor de kigger på hudfarven og vejrtrækningen mm og gir mellem 1-10 points, 1 minut efter fødslen og igen efter 5 og 10 min. En nyfødt skal helst score 8-10 første gang og skal helst op på 10 de følgende, ellers vil man nok sende baby til obs el. lign. Nå fandt lige et link om det her: http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/babyhaandbogen/krop-og-sanser/apgar-score/

[Little Miss]

Apgar score er en måde jordemødrene vurderer de nyfødte på hvor de kigger på hudfarven og vejrtrækningen mm og gir mellem 1-10 points, 1 minut efter fødslen og igen efter 5 og 10 min. En nyfødt skal helst score 8-10 første gang og skal helst op på 10 de følgende, ellers vil man nok sende baby til obs el. lign. Nå fandt lige et link om det her: http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/babyhaandbogen/krop-og-sanser/apgar-score/

Ok tak :-)

[Guest baby2011]

Stort tillykke med jeres prinsesse :loveshower :loveshower Jeg glæder mig meget til billeder..

[Helle H]

Så blev jeg færdig med at skrive hele min fødselsberetning.

Til jer der læser med, tak fordi i læser med og deler min dag.

Astrid blev 14 dage igår, og i dag er første dag vi er alene. Jørgen er startet tilbage på arbejde. Men vi klare det. Hun er så nem en lille pige.

Der er lige et par sidste billeder jeg vil dele med jer. De kunne ikke være med i beretningen.

Et fra hun bliver målt

Her er hun kommet i sit nat tøj og med sygehuset strikket hue, begge dele er meget for store, selv i str. 50.

et hvor hun bliver ammet oppe fra familie afsnittet.

Og så skal i da lige se hvad min dejlige søster og niece havde været henne i huset og gøre til vi kom hjem.

Der står stavet Astrid på flagene. Dem har vi gemt og tænker at vi vil hænge op hver år på hendes fødselsdag.

Jeg ved ikke om jeg opretter en mor-tråd. Jeg kan mærke at når jeg skal skrive om Astrid eller mine egne tanker, så kan jeg ikke fatte mig i korthed. Så det er tiden jeg tænker på om jeg har.

Men på den anden side. Så er det jo fede tanker at kunne give til Astrid engang.

Nu må vi se.

Knus og Kram.

Astrids Mor

[Guest cmbk]

Tak for resten af historien.

Sikke en dejlig baby Astrid :loveshower

[MforMor]

Åhr sikke en dejlig dejlig dejlig lille pige :biglove :loveshower STORT tillykke med hende :)

Og altså, jeg synes da, at du lyder til at være rimelig sej til at føde? Du giver vist ikke dig selv nok credit :kram2

[Forunderligt]

Sikke en smuk nyfødt :loveshower ligger der og kigger, fantastisk billede. Dejligt at høre at det går så godt med jeres datter :7himmel