Kan man være fadder??

[Barbamama]

Synes også der er STOR forskel på at sige "Jeg er ikke kristen bogstavligt talt, men jeg lever efter de kristne værdier og jeg synes det er hyggeligt at komme i kirken engang i mellem, og hvis jeg skal vælge en trosretning så er jeg "mest kristen" "

Også på at sige; Jeg er IKKE kristen og synes det er noget pjat, og jeg synes biblen er noget fis og jeg kan ikke engang sige at hvis jeg skal vælge en trosretning, så er jeg "mest kristen"..

For i mit hovede, er de fleste danskere i dag jo sådan.. "morderne kristen", hvor man måske godt ved at gud og biblen ikke er 100% bogstavligt; måske kan man godt vedkende sig en smule af det naturvidenskabelige osv.. Men de fleste af os danskere, ville jo ikke have "noget i mod" at krydse af i et felt hvor der stod vi var kristne..

Og jeg tænker, at det er når man ligesom går fra feltet "kristen" og over i "ateist" at man ikke "burde" være fadder (efter min mening).. Fordi jeg mener som så tager pis på det.

Det er så ABSOLUT ikke det, jeg oplever. De fleste i min omgangskreds ville bestemt stritte imod at krydse af i et felt, hvor der stod at de var kristne. De er meget bevidste om, at det er de IKKE. Men der er en RESPEKT for kristendommen, og at det er 100% iorden at tro - de gør det bare ikke. :)

Jeg synes bestemt ikke, at man tager pis på kirken ved at være fadder og samtidig være ateist. Man kan jo sagtens være ateist (som såvidt jeg ved faktisk bare betyder, at man IKKE er troende) men samtidig have respekt for andres religioner. :)

Jeg ville ALDRIG vælge en fadder, som stod og spyttede på kirken så snart vi gik ud, eller som synes at dåbsritualet var åndssvagt eller sådan noget. Men jeg ville bestemt gerne - og kommer nok også til - at vælge faddere, der 100% IKKE tror på gud, men som er meget respektfulde omkring at det er "deres tro", at der ikke findes en gud, og ikke nødvendigvis sandheden.

Og jeg tænker, at de netop sagtens kan opdrage et barn kristent i den forstand, at de kan vise barnet kirken, og så selv lade barnet tage stilling. Og det foretrækker jeg personligt fremfor nogen, der fremlagde kristendommen som det eneste rigtige (ikke at sige, at alle kristne gør det :balloons ). Jeg tror på at tro skal komme indefra, mere end gennem opdragelsen. Opdragelsesdelen består IMO kun i at tilbyde muligheder og viden om mulighederne :)

[Mette A.]

Der kan jo være flere grunde til man vælger at lade sit barn døbe. Nogle fordi de er troende/meget troende, andre mere fordi det er tradition og sikkert mange flere årsager. Man kan da sagtens argunmenterer for at man kun skal lade sit barn døbe hvis man tror, men sådan er det jo ikke altid.

Vores børn bliver døbt, jeg tror ikke på gud og min mand har det faktisk rigtig skidt med kirken og tror selvsagt heller ikke på gud (vi er ikke gift i kirke). Traditionen betyder dog rigtig meget for mig og specielt betyder dem man vælger som faddere og gudmor rigtig meget for mig. Jeg har selv haft et fantastisk forhold til min gudmor og derfor har den rolle en særstatus hos mig.

Når vi vælger faddere er det ikke vores hensigt at de skal lære vores børn om gud og kirken, det er for at vise nogle mennesker at de betyder rigtig meget for os og vi gerne vil give dem en særlig rolle i forhold til vores børn.

Vi har til vores datter valgt at min gode veninde skal være gudmor (det er hun også til vores søn) jeg aner ikke om hun tror på gud. Jeg er gudmor til hendes datter og hun ved udemærket godt hvordan mit forhold til kirken og gud er, men valgte mig alligevel. Jeg tror vi tænker meget ens på gudmor rollen :)

Af faddere har vi bla valgt en af mine veninder som er meget kristen, men hun er ikke valgt af denne grund. Vi har også valgt min søster (så fremt hun må for præsten) som ikke tror og ikke er konfimeret, men som tilgengæld har en stor viden om mange religioner.

Nogle vil sikkert synes det er hammer forkert at vi bruger kirken til tradition, men jeg er medlem af folkekirken og kirken har en betydning for mig, gud har bare ikke.

Så med min holdning synes jeg jo sagtens din bror kan være fadder, men i skal vel gøre op med jer selv hvad der betyder noget i forhold til denne rolle.

Jeg kunne selv have skrevet det her. Det er 100% sådan jeg selv har det. Jeg vælger min søster som gudmor/fadder og min mands søskende som faddere. Der er ingen i hverken min eller min mands familie som tror på gud. Men vi er alle døbt og konfirmeret i begge familier. For os handler det nok mere om tradition, ritualer og sammenhold. Og så har vi generelt de samme værdier som man finder i kristendommen. Så jeg synes budskabet er godt nok - og kan godt lide kristendommen. Jeg er bare ikke decideret "troende".

Da jeg selv blev konfirmeret i sin tid, så jeg det mere som et overgangsritual fra barn til mere voksen. Jeg var 100% sikker på at jeg skulle konfirmeres og ikke "non-firmeres", som nogen bliver det. For mig handlede det ikke om gaverne og pengene. Men heller ikke om gud.

[fasling]

Vores præst sagde for 5 år siden at man skulle både være døbt og konfirmeret for at kunne stå fadder, hvilket så betød at min ene niece ikke kunne være fadder, da hun ikke var konfirmeret, men vi fortalte hende hvorfor og det var hun helt indforstået med og beæret over at vi ville have haft hende som fadder.

[Guest Sebastians-mor]

Vores præst sagde for 5 år siden at man skulle både være døbt og konfirmeret for at kunne stå fadder, hvilket så betød at min ene niece ikke kunne være fadder, da hun ikke var konfirmeret, men vi fortalte hende hvorfor og det var hun helt indforstået med og beæret over at vi ville have haft hende som fadder.

Jeg har lige talt med vores præst og hun siger at reglerne er at man kan blive fadder hvis døbt med en kristen dåb og over konfirmationsalderen.

Så i følge hende er kriterierne blot at man er døbt og over 14/15 år, men ikke nødvendigvis konfirmeret. Underligt der er forskellige regler, men det er nok op til den enkelte præst at tolke.

[Guest]

På vores kirkes hjemmeside står der at fadderne skal være både døbt og konfirmeret. Og at det at stå fadder betyder at de har Ansvaret for at barnet opdrages i den kristne tro HVIS der skulle ske forældrene noget, de har IKKE ansvaret for at tage sig af børnene.

Hvis man har et ønske om at de skal tage sig af barnet så må man tale med dem om det eller lave et børne testamente, for at sige ja til at være fadder er noget helt andet.

[Barbamama]

Jeg kan tilføje, at der på vores kirkes hjemmeside står, at fadderne skal være døbt, men at der ikke står noget om konfirmation :)

Og så tænker jeg forresten at præsten vel ikke ret godt kan "kræve" at fadderne tror på gud, eller noget om deres livsstil eller måde at være faddere på iøvrigt, lige så lidt som de kan "kræve" at man som konfirmand tror på gud. De har jo ikke rigtig mulighed for at tjekke op på det... Men præsten kan selvfølgelig ønske, at fadderne er troende. Og jeg skal ikke kunne sige, om han/hun kan nægte at døbe nogen, hvis man har valgte ikke-troende faddere. :help Men jeg tvivler. :)

[Guest]

Ha ha... ja det ved jeg faktisk ikke, men de kan måske sige at man skal vælge en egnet fadder. Men altså nu har jeg selv stået fadder til 4 eller 5 børn (jeg kan nemlig ikke lige huske om jeg stod for begge søskende i en søskende flok, var ret ung dengang) og jeg har aldrig talt med præsten der døber. De sidste 2 gange har jeg fået et brev om hvad der forventes af mig, den ene gang tilsendt, den anden i hånden lige efter dåben.Men jeg kan ikke huske hvor jeg lagde dem eller hvad der står i dem. de ligger sikkert i samme mappe men hmm... hvad er logisk at ligge det sammen med?

[Vinnus]

Kom lige til at tænke på denne tråd, nu hvor det viser sig at blive aktuelt til næste forår :loveshower

Nu kommer det jo heeelt an på hvor vi bor henne til den tid mht hvilken kirke vi kommer til at tilhøre.

Men den nuværende kirke Sct Andreas skriver følgende på hjemmeside om faddere og dåb:

"Hvad er en fadder?

En fadder er en person, som ved dåben forpligter sig til at opdrage dåbsbarnet i den kristne tro, hvis forældrene dør, inden barnet bliver voksent. Der følger ikke et juridisk eller økonomisk ansvar med at være fadder. Det er udelukkende en religiøs forpligtelse.

Derudover er fadderen vidne på, at dåben har fundet sted. Man kan være fadder in absentia, altså uden at være fysisk tilstede ved dåben. Ordningen er praktisk, hvis man har et elsket familiemedlem, som af en eller anden grund ikke kan være til stede, men som man gerne vil have som fadder.

En fadder kan ikke senere blive slettet af kirkebogen, og en ny fadder kan ikke senere tilføjes.

Hvem kan stå fadder?

Det kan alle, som er døbte i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Det vil sige alle kristne, uanset hvilken kristen kirke de tilhører. Faddere, skal dog mindst have den normale konfirmationsalder for at kunne være fadder.

Udmeldte af folkekirken eller folk, som er konverterede til en anden tro kan også stå fadder, såfremt de er døbte. Årsagen er, at dåben er et sakramente, det vil sige helligt og indstiftet af Gud, og at man derfor aldrig kan tage sin dåb tilbage.

En gang døbt, altid døbt.

Hvad er en gudmor og en gudfar?

Det er en stor ære at få lov til at være gudmor eller gudfar for et barn. Betegnelsen bruges i reglen om den, der bærer barnet ved dåben og siger ja på barnets vegne. En gudmor eller gudfar er ofte også fadder, men behøver ikke at være det

"

For mig virker det som om de "godtager" alle, selvom de ikke kan stå inde for det de svarer ja til på barnets vegne.

Eftersom K ikke har en holdning til dette, fordi han ikke er troende (medmindre man kan sige at være ufo troende :P )så er det mig der har den endelige beslutning, om hvad vi gør.

Synes det giver et stort pres på. For jeg har ikke lyst til at såre nogen, men vil helst heller ikke gå for meget på kompromis, da det for mig virker som en hån imod det jeg tror på, hvis fadderne er nogle som ikke tror bare en lillebitte brøkdel på at der kan være noget større end os.

Så mon ikke jeg må ha en snak med min mor om det når vi når hen sidst på året. Min bror har jeg svært ved at snakke om svære emner med, da han ofte tager en maske på, og først bagefter brokker sig i det skjulte.