Kan man være fadder??

[Vinnus]

Kan man være fadder hvis man ikke tror på gud?

Ja nu har vi så ikke en lille der skal døbes lige med det samme, men håber da på at der kommer en inden for det næste år :P

Men nu lider jeg af et svært planlægningsgen og tænker gerne over ting i laaang tid.

Sagen er den at min lillebror siger at han ikke tror på gud (længere?)

Vil han kunne være fadder til vores børn??

Han står i forvejen fadder til mine to piger fra et tidligere forhold, men det er jo så 9 og 5 år siden han var det sidst.

Ved at det ville gøre meget ondt på ham, hvis han ikke kunne det, fordi han ville føle sig fravalgt.

[Myliona]

Tror sagtens han kan være det..

Men jeg ville aldrig vælge en som fadder, som ikke troede på gud; Faddernes opgave er at hvis forældrene dør, skal de "opdrage" barnet kristent.. Så synes lidt at man tager pis på det, hvis man vælger en som man ved ikke lever op til det :rolleyes Ikke fordi jeg mener fadderne til mit barn skal være dybt religiøse, men ja.. Har fx valgt nogle fra fordi de ikke troede på gud...

[Vinnus]

Tror sagtens han kan være det..

Men jeg ville aldrig vælge en som fadder, som ikke troede på gud; Faddernes opgave er at hvis forældrene dør, skal de "opdrage" barnet kristent.. Så synes lidt at man tager pis på det, hvis man vælger en som man ved ikke lever op til det :rolleyes Ikke fordi jeg mener fadderne til mit barn skal være dybt religiøse, men ja.. Har fx valgt nogle fra fordi de ikke troede på gud...

Altså nu er min kæreste jo ikke troende, men fordi det betyder meget for mig at mine børn bliver døbt, så vil de blive det. Han har ikke noget imod kirkelige handlinger og sådan noget.

Jeg vil helst at dem som står fadder er troende indenfor den kristne tro. De behøver ikke fanatiske, for det er jeg heller ikke. Men vil da gerne at de kan stå lidt indefor det de siger ja til.

Men det er bare svært at finde nogle i vores familier som faktisk kan det. Hans far mener at man er godt tosset hvis man tror på gud...

Ja tak så <_<

[Guest]

altså så længe man er medlem af folkekirken, så kan man vel i realiteten stå fadder. Om du så synes det er okay, at han ikke er troende, det er op til dig, og handler om, hvad du ligger i ritualet dåben.

Jeg ville ikke selv vælge en, som melder ud, at denne ikke er troende, fordi det i mine ører ville klinge hult. Men jeg kan også mærke, at være kristen betyder mere og mere for mig.

Jeg tror på gud, og vil have vores barn døbt, jeg har selv tilvalgt kristendommen, da jeg ikke selv var døbt som spæd, og skulle tage valget, da jeg skulle konfirmeres...

Men det er jo min holdning. Så i må gøre op med jer selv, om dåben er fordi det er en tradition, eller om det for jer er den kristne handling, som gør, at barnet skal døbes. Og om i kan leve med at en af fadderne ikke tror på gud.

[Tante Trine]

http://www.kristendom.dk/artikel/274012:Spoerg-om-troslaere--Skal-en-fadder-vaere-medlem-af-folkekirken

[Vinnus]

Tak for linket Trine :lovebk

[Tante Trine]

Selv tak... har nemlig selv gået med de tanker :)

[Vinnus]

Selv tak... har nemlig selv gået med de tanker :)

det er rart at vide at man ikke er den eneste :)

Synes den artikel er rigtig god, for hvorfor vælger man en fadder?

I min familie er der tradition for at man vælger blandt familien. Men i dette tilfælde er det ret svært. Ingen af vores søskende (plus K) er troende.

Så jeg ville føle det lidt hult hvis jeg valgte nogen pga jeg ikke ville såre deres følelser.

Det er jo vigtigt for mig at vores barn bliver døbt, så derfor burde det også være, at det er en, som kan stå inde for samme tro, så at sige :) Hvis i kan følge mig.

Men jeg ved, min mor vil blive såret på min brors vegne. Måske vil han også det. Jeg vil have svært ved at få dem til at forstå, at det er noget, som betyder noget for mig. Og at det ikke bare er pga tradition, jeg vælger det.

Hader bare virkelig at såre nogen

[Guest]

det er rart at vide at man ikke er den eneste :)

Synes den artikel er rigtig god, for hvorfor vælger man en fadder?

I min familie er der tradition for at man vælger blandt familien. Men i dette tilfælde er det ret svært. Ingen af vores søskende (plus K) er troende.

Så jeg ville føle det lidt hult hvis jeg valgte nogen pga jeg ikke ville såre deres følelser.

Det er jo vigtigt for mig at vores barn bliver døbt, så derfor burde det også være, at det er en, som kan stå inde for samme tro, så at sige :) Hvis i kan følge mig.

Men jeg ved, min mor vil blive såret på min brors vegne. Måske vil han også det. Jeg vil have svært ved at få dem til at forstå, at det er noget, som betyder noget for mig. Og at det ikke bare er pga tradition, jeg vælger det.

Hader bare virkelig at såre nogen

jeg er rigtig meget enig med dig om, at det ville virke hult, når nu han har proklameret, at han ikke tror på gud. Og jeg tror du er nød til at sætte dig ned og forklare, hvorfor du fravælger, som du gør. Og nogle præster vil ikke sige ja til fadder, som er ikke troende.

[Stbaby]

Min far har været fadder selvom han hverken er medlem af folkekirken eller tror på Gud. Men han kender Biblen bedre end langt de fleste højtidskristne jeg kender. Han er en mand der sætter sig ind i tingene før han enten til- eller fravælger, så jeg er selv blevet opdraget til at kende meget til kristendommen (og også andre religioner).

Så han vil kunne leve op til kravet med at opdrage mit barn til at kende til kristendommen (og så må mit barn selv vælge til eller fra når det er gammelt nok), hvilket jeg synes er bedre end at tvinge folk (børn) ind i en tro.

Jeg valgte selv kristendommen fra og blev ikke konfirmeret (og er heller ikke døbt - min far mente at jeg selv skulle vælge når jeg blev stor nok) men blev døbt for nogle år siden da jeg som voksen (og især efter jeg er blevet mor) har fået et behov for noget at tro på.

Ikke at der sidder en Gud med langt hvidt skæg mens englene spiller harpe og spiser philadelphiaost, men mere at der er 'noget' efter døden hvor jeg kan gense min mand og mine børn :)

[Susanne]

Min storesøster tror heller ikke på gud og er derfor gift på rådhuset og hendes børn er ikke døbt. Jeg snakkede med hende om det og hun sagde, at hun gerne vil læse børnebibel med Anna og fortælle hende om kristendommen ;)

For mig handler det også mere om en symbolsk handling. I virkeligheden tror jeg ikke på der er nogen faddere der håndhæver løftet om at indfri i den kristne tro - jeg tager det som en aftale om, at min søster vil være der for Anna og passe på hende, hvis der skulle ske mig og Søren noget. Så min søster er Annas fadder og det er den aftale vi har :)

[Susanne]

Og jeg fik af vide af præsten, at mine små søstre ikke måtte være faddere, fordi de ikke er medlem af folkekirken. Jeg spurgte, om det ikke kun var den der bar, der var et sådant krav til, men hun sagde det også galt fadderne. Har hun snydt mig eller er de bare ikke selv internt enige?! :blink

EDIT: Aha - de må ikke, fordi de ikke er døbt ;)

[Guest Sebastians-mor]

Der kan jo være flere grunde til man vælger at lade sit barn døbe. Nogle fordi de er troende/meget troende, andre mere fordi det er tradition og sikkert mange flere årsager. Man kan da sagtens argunmenterer for at man kun skal lade sit barn døbe hvis man tror, men sådan er det jo ikke altid.

Vores børn bliver døbt, jeg tror ikke på gud og min mand har det faktisk rigtig skidt med kirken og tror selvsagt heller ikke på gud (vi er ikke gift i kirke). Traditionen betyder dog rigtig meget for mig og specielt betyder dem man vælger som faddere og gudmor rigtig meget for mig. Jeg har selv haft et fantastisk forhold til min gudmor og derfor har den rolle en særstatus hos mig.

Når vi vælger faddere er det ikke vores hensigt at de skal lære vores børn om gud og kirken, det er for at vise nogle mennesker at de betyder rigtig meget for os og vi gerne vil give dem en særlig rolle i forhold til vores børn.

Vi har til vores datter valgt at min gode veninde skal være gudmor (det er hun også til vores søn) jeg aner ikke om hun tror på gud. Jeg er gudmor til hendes datter og hun ved udemærket godt hvordan mit forhold til kirken og gud er, men valgte mig alligevel. Jeg tror vi tænker meget ens på gudmor rollen :)

Af faddere har vi bla valgt en af mine veninder som er meget kristen, men hun er ikke valgt af denne grund. Vi har også valgt min søster (så fremt hun må for præsten) som ikke tror og ikke er konfimeret, men som tilgengæld har en stor viden om mange religioner.

Nogle vil sikkert synes det er hammer forkert at vi bruger kirken til tradition, men jeg er medlem af folkekirken og kirken har en betydning for mig, gud har bare ikke.

Så med min holdning synes jeg jo sagtens din bror kan være fadder, men i skal vel gøre op med jer selv hvad der betyder noget i forhold til denne rolle.

[HenrietteHall]

Jeg har stået fadder to gange og er ikke medlem af folkekirken.. Da Lauge skulle døbes, fik vi at vide af præsten, at man som fadder bare skulle være konfirmeret (eller skulle konfirmeres samme år) for at kunne stå fadder.. Vi ville nemlig gerne have Brians søn til at stå fadder og han blev konfirmeret to måneder efter Lauge's barnedåb..

[shirley]

Og jeg fik af vide af præsten, at mine små søstre ikke måtte være faddere, fordi de ikke er medlem af folkekirken. Jeg spurgte, om det ikke kun var den der bar, der var et sådant krav til, men hun sagde det også galt fadderne. Har hun snydt mig eller er de bare ikke selv internt enige?! :blink

EDIT: Aha - de må ikke, fordi de ikke er døbt ;)

Min bror er ikke døbt og derved så ikke medlem af folkekirken men han var fadder for Cecilia og skal være det for Tristan.. Så ved ikke om det er noget kirkerne selv bestemmer..

[MforMor]

Uh dette er også et emne, der optager meget af min tid. Begge min mands søskende har udtalt, at de fortryder at være blevet døbt og konfirmeret, og ingen af dem vil eller har villet døbe deres børn, fordi de ikke tror på det. Dette går mig faktisk meget imod, idet det kristne budskab betyder utroligt meget for mig. Derfor har jeg svært ved, at de skal stå faddere for vores datter. Det skal siges, at hvis vi skulle falde fra, vil jeg naturligvis ønske, at begge min mands søskende er en stor del af barnets liv. Men for mig hænger det heller ikke sammen med dåben.

Jeg synes dog, det er svært. Min mand og jeg er enige om, at de ikke skal bære barnet - jeg kan ikke have tanken om, at de skal svare på min datters vegne, når de på ingen måde tror på det selv. Dog tror jeg, at det ender med, at de bliver faddere for familiefredens skyld. Men helt ærligt ville jeg sådan set helst have, at de ikke var det. Dog vælger vi så også min bedste veninde, som deler mit syn på det kristne budskab, som fadder og min bror skal være gudfar. Så har lillepigen i det mindste 2 faddere, som deler mit syn på kristendommen. (A er faktisk også ateist, så derfor er det helt sikkert mest mit ønske, at vores børn bliver døbt).

[Guest]

Jeg er ikke selv medlem af folkekirken, men min mand vil gerne have vores barn døbt. Så det bliver barnet, men jeg vælger nok min storebror som heller ikke er medlem af folkkirken som fadder.

Det skyldes ligeså meget, at jeg føler at der også skal være en til at repræsentere min side.

[Vinnus]

Uh dette er også et emne, der optager meget af min tid. Begge min mands søskende har udtalt, at de fortryder at være blevet døbt og konfirmeret, og ingen af dem vil eller har villet døbe deres børn, fordi de ikke tror på det. Dette går mig faktisk meget imod, idet det kristne budskab betyder utroligt meget for mig. Derfor har jeg svært ved, at de skal stå faddere for vores datter. Det skal siges, at hvis vi skulle falde fra, vil jeg naturligvis ønske, at begge min mands søskende er en stor del af barnets liv. Men for mig hænger det heller ikke sammen med dåben.

Jeg synes dog, det er svært. Min mand og jeg er enige om, at de ikke skal bære barnet - jeg kan ikke have tanken om, at de skal svare på min datters vegne, når de på ingen måde tror på det selv. Dog tror jeg, at det ender med, at de bliver faddere for familiefredens skyld. Men helt ærligt ville jeg sådan set helst have, at de ikke var det. Dog vælger vi så også min bedste veninde, som deler mit syn på det kristne budskab, som fadder og min bror skal være gudfar. Så har lillepigen i det mindste 2 faddere, som deler mit syn på kristendommen. (A er faktisk også ateist, så derfor er det helt sikkert mest mit ønske, at vores børn bliver døbt).

Det er netop også det med at jeg ville have svært ved at der er en som ikke tror på det der skal siges ja til, som bærer barnet.

Jeg ved at min svigerinde tror på "noget" som hun selv siger det, og betegner sig som kristen, så hun vil ihvert fald blive valgt. Og min bedste veninde skal også stå fadder.

Men vores søskende... ingen af dem tror på gud og mener faktisk de kalder sig ateister.

For mig hænger det at stå fadder ikke sammen med at skulle tage vare på barnet hvis vi dør. Det er to seperate ting.

Men synes det er hårdt at skulle enten gå på konpromis fordi de ikke tror eller at fravælge dem af samme grund.

Ved at min mor vil blive såååå skuffet

[Guest]

Susanne: jeg tror det er præsten selv, som kan bestemme, ligesom de også kan bestemme om de vil vie homoseksuelle :) og om der må synges andet end salmer til et bryllup :)

[MforMor]

Det er netop også det med at jeg ville have svært ved at der er en som ikke tror på det der skal siges ja til, som bærer barnet.

Jeg ved at min svigerinde tror på "noget" som hun selv siger det, og betegner sig som kristen, så hun vil ihvert fald blive valgt. Og min bedste veninde skal også stå fadder.

Men vores søskende... ingen af dem tror på gud og mener faktisk de kalder sig ateister.

For mig hænger det at stå fadder ikke sammen med at skulle tage vare på barnet hvis vi dør. Det er to seperate ting.

Men synes det er hårdt at skulle enten gå på konpromis fordi de ikke tror eller at fravælge dem af samme grund.

Ved at min mor vil blive såååå skuffet

Ja, vi er fuldstændig enige! Jeg vil virkelig synes, at det går mig imod, men samtidig ved jeg bare heller ikke, om det er et princip, jeg er villig til at såre nogen over. Mange ser det jo som en måde at vise en tættere tilknytning til barnet. Desuden kender jeg jo både min svigerinde og svoger godt, og jeg ved jo, at deres værdier fuldt ud er nogen, jeg kan stå inde for. Men måske skulle man simpelthen tage sig en snak med dem om det.

[Vinnus]

Ja, vi er fuldstændig enige! Jeg vil virkelig synes, at det går mig imod, men samtidig ved jeg bare heller ikke, om det er et princip, jeg er villig til at såre nogen over. Mange ser det jo som en måde at vise en tættere tilknytning til barnet. Desuden kender jeg jo både min svigerinde og svoger godt, og jeg ved jo, at deres værdier fuldt ud er nogen, jeg kan stå inde for. Men måske skulle man simpelthen tage sig en snak med dem om det.

Kan helt klart følge dig. Det er også med at vurdere, hvor meget man vil stå fast på det princip.

Ved at min lillebror var stolt over at stå fadder til pigerne, men dengang troede han jo også. Men ved ikke om det er en af grundene til at han føler sig tæt knyttet til dem.

Men ved heller ikke hvilket signal det vil sende, hvis min bror blev valgt og ingen af Ks brødre (som er ateist og asatroende)

Man kunne også vende det om og sige, at så har man valgt en fra hver side (plus min veninde) for at have nok repræsenteret.

Godt der er lang tid til. For det giver mig angst af at tænke på at skulle såre nogle.

[Barbamama]

Jeg har stået fadder to gange, og der var ingen, der spurgte om jeg troede på gud, så det er jeg helt sikker på at man godt kan. :) Der var heller ingen, der spurgte om jeg var medlem af folkekirken, men jeg skal ikke kunne sige, om de har tjekket det i deres systemer (det kan de vel, når de har mit navn og adresse?)

Hvis man selv er meget troende, så kan jeg godt forstå, at man foretrækker at fadderne også er troende, men jeg har også tit tænkt, at man jo sagtens kan opdrage nogen kristent selvom man ikke selv tror på gud (man ved vel alligevel godt hvad det vil sige, at opdrage nogen kristent). Så hvis man overhovedet tager fadderfunktionen så bogstaveligt (hvilket jeg oplever at mange ikke gør), så kan jeg stadig ikke se noget problem i at vælge en ikkekristen fadder. :)

[Barbamama]

Btw: Såvidt jeg ved, er der INGEN i min familie eller venskabskreds, der vil vedkende sig at tro på gud (undtagen MÅSKE min farmor? Men tror desværre ikke hun er frisk nok til at komme til dåben :( + min stedmor, men det er ikke folkekirkens gud, hun tror på, så det duer nok ikke rigtig). Så vi ville dælme få svært ved at finde faddere, hvis fadderne SKAL være kristne. :unsure

Men jeg regner med, at vi vælger nogle fra søskendeflokken, hvilket jeg er HELT tryg ved. Selvom ingen af dem er kristne, er det mit indtryk at flere af dem er meget åbne overfor at deres børn gerne må være det, hvis det er dét de tror på (det lyder mærkeligt, men det jeg tænker på, er at jeg har oplevet i nogle familier, at man nærmest bliver stemplet som dum eller naiv hvis man er troende :huh og sådan er det heldigvis IKKE i min familie ;)), og min svigerinde har da f.eks. haft sine børn med til babysalmesang. Så de bliver opdraget "med muligheden" for at blive kristne, kan man vel sige. :) Og de fleste børn bliver vel opdraget med kristne værdier, såsom næstekærlighed, uanset om forældrene (eller fadderne) er kristne eller ej, simpelthen fordi det er gode menneskelige værdier :)

[Myliona]

Synes også der er STOR forskel på at sige "Jeg er ikke kristen bogstavligt talt, men jeg lever efter de kristne værdier og jeg synes det er hyggeligt at komme i kirken engang i mellem, og hvis jeg skal vælge en trosretning så er jeg "mest kristen" "

Også på at sige; Jeg er IKKE kristen og synes det er noget pjat, og jeg synes biblen er noget fis og jeg kan ikke engang sige at hvis jeg skal vælge en trosretning, så er jeg "mest kristen"..

For i mit hovede, er de fleste danskere i dag jo sådan.. "morderne kristen", hvor man måske godt ved at gud og biblen ikke er 100% bogstavligt; måske kan man godt vedkende sig en smule af det naturvidenskabelige osv.. Men de fleste af os danskere, ville jo ikke have "noget i mod" at krydse af i et felt hvor der stod vi var kristne..

Og jeg tænker, at det er når man ligesom går fra feltet "kristen" og over i "ateist" at man ikke "burde" være fadder (efter min mening).. Fordi jeg mener som så tager pis på det.

[Fru SP]

Btw: Såvidt jeg ved, er der INGEN i min familie eller venskabskreds, der vil vedkende sig at tro på gud (undtagen MÅSKE min farmor? Men tror desværre ikke hun er frisk nok til at komme til dåben :( + min stedmor, men det er ikke folkekirkens gud, hun tror på, så det duer nok ikke rigtig). Så vi ville dælme få svært ved at finde faddere, hvis fadderne SKAL være kristne. :unsure

Men jeg regner med, at vi vælger nogle fra søskendeflokken, hvilket jeg er HELT tryg ved. Selvom ingen af dem er kristne, er det mit indtryk at flere af dem er meget åbne overfor at deres børn gerne må være det, hvis det er dét de tror på (det lyder mærkeligt, men det jeg tænker på, er at jeg har oplevet i nogle familier, at man nærmest bliver stemplet som dum eller naiv hvis man er troende :huh og sådan er det heldigvis IKKE i min familie ;)), og min svigerinde har da f.eks. haft sine børn med til babysalmesang. Så de bliver opdraget "med muligheden" for at blive kristne, kan man vel sige. :) Og de fleste børn bliver vel opdraget med kristne værdier, såsom næstekærlighed, uanset om forældrene (eller fadderne) er kristne eller ej, simpelthen fordi det er gode menneskelige værdier :)

Det kunne have været mig, der skrev det Mette skriver her..

Jeg er enig i at vi jo i bund og grund opdrages i en form for kristendomhed - selvom vi ikke nødvendigvis tror på det, så er det i vores hverdag.. Det kan man jo ikke rigtig undgå, når det har været så stor en del af Danmark i mange år.

Men det handler jo rigtig meget om hvad man ligger i at være fadder - for mig handler det nok mere om at der er en der kan tage sig godt at mine unger, hvis der skulle ske noget med os og derfor vil jeg nok søge efter nogle mennesker, der lever nogenlunde som os og ville opdrage børn nogenlunde som os. Men jeg kunne også godt finde på lige at tage en snak med fadderne om de f.eks. vil læse børnebiblen osv. Det er jo også nogle gode og hyggelige historier :)

Så jeg ville sagtens kunne vælge ham!

Og jeg kunne 100% finde på at tage til babysalme sang og babyrytmik i kirken, fordi jeg synes det er super gode tilbud og så bliver de nemlig opdraget med mulighed for at blive kristne, hvis de selv vil..

Men personligt for mig, tror jeg ikke på en gud, men jeg tror på der er "noget", en eller anden kraft der omgiver os.. Så lyder jeg lige lidt alternativ, men hvis jeg tror på én ting der giver os liv - ja, så må det være solen. Men derfor er der stadig noget andet - det er noget jeg har haft behov især efter jeg mistede min far og farmor inden for kort tid..