pigebørn

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    60
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Alle besvarelser af pigebørn

  1. Jeg har ikke læst alle de andre svar, så jeg undskylder på forhånd hvis noget af det jeg skriver er irrelevant :) Jeg kan godt forstå du er nervøs/bange - det er jo noget helt ukendt du går ind til og det er en af de ting som er så svære for andre at forklare - for mig er det sværeste vel egentlig at smerterne ifm. fødslen var glemt i det sekund mit barn kom ud og derfor er det lidt svært at gengive :) Mine 3 fødsler har været forskellige. Første fødsel startede med at vandet gik, 15 min. efter kom veerne og efter 6 timer var min datter født. 2. fødsel startede ved igangætning hvor de tog vandet, jeg havde veer i 7 kvarter, så var hun født. 3. gang fik jeg små-veer 3 timer inden jeg skulle have været sat igang, det gik meget langsomt i starten, men fra jeg var 3 cm. åben og til min datter var født gik der ca. 50 min. :P Det jeg først vil sige er at det ikke behøver være en lang og sej fødsel og det behøver ikke være tiiiiiimer med smerter! Hvis det bliver for slemt kan du bede om en epidural - jeg vil da tro at enhver jordemor vil give dig det. Nå, veerne :) Hos mig startede de i den nederste del af maven og bevægede sig om i lænden - præcis som når jeg har mens-smerter. I de 2 sidste graviditeter har jeg haft slem bækkenløsning, og det var ingen hindring (jeg kan se du er lidt bekymret pga. at du har ondt i lænden mv. nu), faktisk forsvandt mine bækkensmerter da jeg gik i fødsel :loveshower . Veerne varede vel ca. et min. og så var der en pause på f.eks. 5 min. hvor jeg rigtigt kunne slappe af. Mit bedste trick under veerne var vejrtrækningen: STILLE OG ROLIGT DYBT IND GENNEM NÆSEN OG STILLE, ROLIGT OG LANGSOMT UD GENNEM MUNDEN - og så forsøgte jeg virkelig at slappe af i kroppen og visualiserede hvordan det hjalp mig til at åbne mig hurtigere. Jeg var forberedt på et rent smertehelvede, men det var slet ikke så slemt som jeg havde frygtet. Fra hovedet er lige ved at blive født og til mine børn har været helt ude husker jeg vitterligt intet ud over en jordemor som siger "nu er hovedet født, prøv at kig herned" - og "plop", så var hun helt ude - nærmest syrrealistJegisk :P Og jo, jeg havde glemt smerterne bagefter - første gang var jeg klar til at føde ½ time efter, 2. gang skulle jeg lige sunde mig et par dage (det var jo gået meget stærkt så jeg skulle lige have hovedet med) og efter 3. gang vidste jeg godt nok at jeg aldrig skulle have flere børn, men nøj hvor ville jeg gerne prøve at føde bare én gang mere...... Du skal nok klare det også, men prøv at snak med din jordemor om det, lær dig selv vejrtrækningen som jeg beskriver (få evt. din jordemor til at vise dig det), sæt dig ind i hvilken slags smertestillende du kan få og prøv så at tage fødslen én ve ad gangen - lad være med at tænk på om det mon tager 4 eller 24 timer - du ved det ikke alligevel og lige pludselig er det overstået! Jeg husker ikke at jeg fik tegnblødning ved min første fødsel, men jeg husker tydeligt da slimproppen gik - shit, hvor blev jeg glad, spændt og nervøs på én gang - og så gik der i øvrigt flere uger derefter før jeg fødte :P
  2. Nu har jeg godt nok 3 børn, så måske jeg ser anderledes på det af den grund :) Men, jeg havde sagtens kunnet finde på at tage afsted når vores børn har været et par uger gamle - altså, bare sådan et par timer eller 3 - i hvert fald så længe det var min mand, der var hjemme sammen med dem. Mon ikke du kan få det til at passe med at dit barn sover mens du er væk og ellers kan din mand jo give barnet noget mælk enten af en sutteflaske eller med en te-ske.
  3. Det er godt nok længe siden jeg oprettede mig som bruger, men jeg kom aldrig rigtigt i gang med at bruge forum. Det vil jeg gerne i gang med nu, og så vil jeg da lige sige hej :) Jeg hedder Anja, er 31 år. Jeg bor sammen med min mand og vores 3 dejlige piger på hhv. 6 år, 4 år og næsten 9 mdr. Min barsel er netop sluttet (fordi min mand overtager den sidste del af orloven), men jeg har godt 3 ugers ferie inden jeg skal tilbage på arbejde. Jeg glæder mig til at lære jer at kende.
  4. Jeg er så heldig at have 3 børn - 3 piger på 6 år, 4 år og 9 mdr. Jeg syntes det var piece of cake at få den første, afsindigt hårdt at få nr. 2 selvom hun var lige så nem at have med at gøre som vores ældste (faktisk syntes jeg det var så hårdt at vi var meget tæt på at droppe den store drøm om at få 3 børn), men det at få nr. 3 gik bare som smurt! En stor del af det var nok også at storesøstrene var så store at de kunne meget selv og så gled lillesøster altså bare ind i familien let og elegant :) Vi er vældigt opmærksomme på at give børnene individuel tid - med den yngste kommer det jo af sig selv pga. at jeg er på barsel. De 2 store tager jeg så sommetider med ned for at handle hver for sig, en tur til tandlægen sker med hvert barn enkeltvis osv. Det er bestemt også planen at vi vil tage dem alle 3 med på små udflugter hver for sig. Det er så skønt at se hvordan de 2 store har taget mod deres lillesøster. De er vilde med hende, selvom de selvfølgelig også sommetider bliver trætte af hende, især nu hvor hun kravler over det hele og vil pille ved deres legesager :P Samtidig er tanken om at vores familie nu er fuldendt simpelthen så fantastisk - jeg har en stor indre ro når vi alle 5 sidder omkring spisebordet og jeg kan føle langt ind i sjælen at alle mine piger er ønskebørn, men at familien nu er helt komplet! Det hårdeste er sådan set kun at jeg tror det vil være svært at bede andre om at passe dem alle 3 - altså, vores forældre vil helt sikkert gerne, men jeg tænker at det må være hårdt for dem at have 3 på én gang, så det bliver nok ikke helt så tit som tidliger at vi bryder os om at spørge selv. Men, det er da til at komme over tænker jeg :) Held og lykke med projektet.
  5. Vi holder 3 ugers ferie - uge 27, 28 og 29 - det er så samtidig afslutningen på min sidste barsel nogensinde, og starten på min mands (han tager de sidste knapt 3 mdr.), så det er lidt vemodigt :) Nå, men den første uge har vi bare sådan lidt hyggeplaner med vennebesøg, holde fødselsdag for min mand osv. Resten af ferien er sådan set heller ikke rigtig planlagt - vi skal i campingvogn nogle dage (mine svigerforældre har en campingplads), vi skal til Fårup og formentlig også Legoland og måske Givskud Løvepark. Dog ved vi endnu ikke hvornår de forskellige ting kommer til at foregå - det tager vi bare som det kommer.
  6. Hvad med den nye piano-bar i Østergade i Herning. Har godt nok ikke prøvet det, men jeg synes det ser vildt hyggeligt ud og jeg regner med at manden og jeg skal have en date der på et tidspunkt :)
  7. Vi har i hvert fald fået hjælp fra vores rejseforsikring 2 gange - og ganske uden problemer. Første gang var vi på charterferie sammen med mine forældre da vores (dengang) yngste datter blev syg og indlagt. Både min mand og jeg fulgte med hende på hospitalet og vores ældste datter blev sammen med mine forældre på feriestedet og rejste også hjem sammen med dem. Vi fik refunderet det antal dage vores datter var syg for os alle 4 (fordi vi stod på samme rejsebevis. 2. gang var vi på kør-selv-ferie, hvor vi skulle have været 14 dage i Italien. 3 dage inde i ferien døde min oldemor og vi afbrød ferien 4 dage før planlagt for at køre hjem til begravelsen. Vi fik refunderet ferien fra døds-dagen selvom vi blev dernede det meste af turen. Vi har godt nok Gouda, men jeg tror altså de fleste rejseforsikringer kører efter samme principper. Jeg håber din søn hurtigt får det bedre.
  8. Det er altid frivilligt om man vil være medlem af en fagforening - og i givet fald hvilken :) Men, det er FOA som kommunen forhandler løn- og ansættelsesvilkår med, fordi det er dem, som har forhandlingskompetencen (også selvom du evt. vælger at melde dig ind i en anden fagforening eller stå uden for fagforeningen).
  9. Jo, vi arbejder begge fuld tid - min mand har dog skiftende arbejdstider og hver 2. weekend, så han har tit en fridag, og kan have børnene hjemme eller hente tidligt. Desuden er vi begge offentligt ansatte og har derfor betalt frokostpause - det gør jo også en del. Ja, og så tager det max ½ time at køre til eller fra arbejde. Vores piger afleveres typisk 7.15 og hentes så alt mellem kl. 13.00 og 16.30.