Kahog

I dag her klokken 23 var det meningen at jeg skulle have min sidste vagt. I den virkelige verden har jeg været hjemme siden d 24 maj, hvor jeg blev sygemeldt med overbelastet bækken. Det går op og ned hver dag, og jeg kan kun håbe at der sker mirakler hver gang jeg er forbi fyssen. For tiden er det to gange om ugen, og i dag har det hjulpet godt, så jeg kunne give krykkerne en pause da jeg kom hjem derfra. Men udover de problemer, så går tiden jo nu, og der er faktisk ikke så længe til mere. Jeg er ikke kommet i gang med at finde tøj og sådant frem, for mange ting i huset er pakket sammen, da vi er ved at bygge om, og alle babysager står - selvfølgeligt - pakket inderst i det værelse hvor alle tingene står. Min mand er dog optimistisk, og mener det nok skal komme frem i god tid :D

Dejligt at vide besked. Hvorfor er det nu lige du skal have PKS - har du mon skrevet det et andet sted, jeg kan ikek huske det.

Vores store sov hos os til han var 1½ år, derefter vågnede han hver gang vi gik i seng, og så kom han ind til sig selv. Vores datter sover - stadig - hos os og hun er snart 3½. Hun var over 2 år før hun sov igennem om natten, og hun har derfor sovet inde hos os, fordi jeg ikke vågner alt for meget når jeg kunne give hende en sut fra sengen, eller lige have en hånd på hende. Nu er hun hos os, fordi vi er ved at bygge om, så hendes værelse skal lige være færdigt, men modsat storebror så reagere hun overhovedet ikke på at vi kommer i seng eller at fjernsynet tændes eller vi snakker osv. Så der er stor forskel på børn.

Vi har ikke - men nu har far heller ikke været hjemme til at diskutere det de sidste par måneder :-)

Ja har ladet mig høre det er kedelige timer, og ikke en alt for rar oplevelse at drikke det sukkerskidt. Håber at der ikke er noget at komme efter for dig.

Tænker at jeg vil starte min egen lille tråd om de små ting der rører sig, i stedet for at starte en masse småtråde, eller springe over at lave dem, fordi det netop bare er småting. Helt aktuel så er det følgende der er aktuelt her hos mig Jeg er så træt hele tiden - skal virkelig tage mig sammen hvis jeg ikke bare skal falde i søvn, når jeg sidder i sofaen. I marts havde jeg nogle voldsomme svimmelhedsanfald, og i april fik jeg mig taget sammen til at tage til lægen, da det var helt tosset. Hun havde en formodning om at det kunne være noget i mine øre, der så drillede min balancenerve. En tid hurtigt ved en ørelæge var umuligt, og da jeg fandt ud af at øresten, kan være en træls tilbagevendede tilstand, satte jeg mig for at finde ud af om det kunne være andet. Lægen havde taget en del blodprøver, men da jeg efter et par dage ikke havde fået svar på dem, tog jeg selv om målte min blodprocent på arbejde. Den var i bund på 6,6 og jeg begyndte at tænke at problemet jo nemt kunne stamme herfra sammenholdt med et blodtryk i den lave ende. Da jeg vidste at lægen også havde målt mit jernindhold fik jeg hende rykket for svaret. Og sørme ja jeg har også en al for lav værdi af jern i blodet. Så nu er jeg på en høj dosis jern, gik fra de 40 anbefalde mg til 200mg om dagen. Her er så nok forklaringen på både min svimmelhed og også det faktum at jeg er træt hele tiden. Det hjælper selvfølgelig heller ikke at jeg har to børn alene lidt endnu (ca. 1 mdr, men hvem tæller). Det irritere mig bare lidt at der ikke er en hurtig løsning, for det tager bare så lang tid at få jernniveauet op.

Jeg glæder mig så meget Maria - mere end jeg har gjort før. Nej jeg arbejder stadig stadig, men skal til lægen på mandag, så må vi se hvad hun synes om det hele. Min fys er ikke så optimistisk længere

Begge mine børn har nu haft fornøjelsen af at mærke babyen sparke - de går vildt op i det, det er så hyggeligt. Min datter lå og puttede op af mig, da baby sparker hende, hun røg op med sådan et forundret udtryk i øjenene inden hun gav sig til at grine. Det var guld værd at se. Storebror har måttet vente lidt længere, for han har ikke helt tålmodighed til at vente på et nyt spark, men den anden aften fik han mildelst talt et ordenligt los, og så var lykke gjort. Jeg kæmper stadig voldsomt med træthed, men håber at det letter når vi får min mand hjem om 15 dage jubiii

Mærker også klart ændringerne, men med to gange overhængende bækkenløsning, så har jeg haft gang i mange forholdsregler i et stykke uger. Jeg har arbejdet med folk med brud i bækken og ryg, og de belastninger det giver på kroppen, og en stor del af de bevægelsesregler vi lærte dem, er rigtig rigtig gode at have i baghovedet, når jeg især skal bevæge mig i min seng. Jeg sover med en ekstra pude mellem benene, ellers har jeg ondt. Jeg har et vendestykke, som jeg går og overvejer om det er ved at være tid at have i senge, for så kan jeg vende mig uden at vågne og uden at det går ondt. MEn ellers så nyder jeg maven der vokser og jeg har nu to spændte storesøskende, der begge har mærket babyen sparke, de går så højt op i det og det er dejligt. HAr også fået sat dato på hvornår jeg går på barsel, og ender jeg med at skal holde sommerferie inden, så har jeg faktisk kun en måneds tid tilbage på arbejde, ret underligt.

Vil sige at med et barn på 3500 og en på 3750 havde vi alligevel mere brug for str. 50 end forventet, og vi måtte ud og købe ret akut fordi vi havde valgt at det nok ikke var nødvendigt (bare et lille indspark). Og med hensyn til at vaske det nye tøj, så kommer det jo til at tørre rigtig hurtigt, for vi får jo en dejlig varm sommer - altså efter fødslen :P

Jeg har ikke købt noget som helst - og ja det passer jo så faktisk ikke helt, for jeg har lige her til aften lavet en aftale med en om en autostol. Ellers så tror jeg ikke rigtig at vi mangler noget - så det bliver nok ikke før til allersidst hvis der lige er noget vi ikke kan leve uden. HUSK at alt afhængigt af hvilken barnevogn man gerne vil have, så skal de nogen steder forudbestilles, tror vi fik at vide at op til 3 mdr før ikke var unormalt. MHT. sutteflasker, så er jeg pænt irriteret over at have købt sutteflasker på forhånd, for jeg har aldrig brugt dem, så det har virkelig været penge ud af vinduet. Tror vi har fået en eller to med i de der babypakker rundt omkring, og det havde været nok. Jeg har kun brugt flaskerne til at malke ud i. Måske den mindste hun faktisk drak det udmalkede mælk af flasken, det kan jeg ikke huske, den store drak det af et lille bæger eller på en ske, da han var helt spæd og blev suppleret.

God påske. Jeg har faktisk tænkt det også. Men har på den anden side ikke haft det helt vilde at byde ind med.

Fuldt forståeligt at dette ikke er det rigtige sted lige nu, men lad os alligevel høre hvordan det går ikke

Godt at høre et lille pip fra dig - du er tit i tankerne når jeg kommer herind. Kan godt forstå dine tanker om at komme i gang med behandling igen, selvom en ny baby aldrig fjerner sorgen over Aura. MHT arbejde, ja så er det let udefra at mene at man bare skal op på hesten igen - jeg husker det tydeligt fra dengang hvor jeg selv aborterede. MAnge mente at jeg bare skulle få gang i hverdagen igen, men der er altså bare ting der skal falde på plads i krop og sjæl, når man har mistet. Så giv dig selv plads til det. Du er en anden og du skal tilbage til et job, hvor du skal give af dig selv (mener at huske at du er pædagog ikke). Jeg er selv sygeplejerske, og man har altså svært ved at slå til, når man mentalt er et andet sted, det måtte jeg i hvert fald indse.

Hehe, jeg har født før termin begge gange før 39+1 og 39+4, så hvis der skal lægges 3 dage til for hver gang så skulle jeg jo ramme terminen denne gang

Der findes ikke nogen skønnere lyd, end at høre det lille hjerte spurte derudad

Sjovt som der er forskel på det at gå til jordemoder. Jeg vidste at der er forskel på 1 og flergangs, men ikke så stor over det ganske land. Jeg er jo også flergangs, og var afsted første gang for 2-3 uger siden og skal igen om en uges tid - altså i uge 21.

Så har vi termin samme dag

det tror jeg godt du kan. Man kan i hvert fald i Aalborg, for vi var inde da vi ventede den første. Det var arrangeret igennem jordemodercenteret

Jeg går fast ved en fys hver uge og har gjort det siden uge 14 på grund af bækkensmerter. Har været sygemeldt begge de andre gange fra omkring 4 mdr før termin. Det handler rigtig meget om ikke at løfte unødigt, selvom det er svært. Oveni så har min fys nu oveni sagt at jeg har et meget stort svaj i ryggen der belaster bækkenet. Og de øvelser jeg laver nu hjælper en del på problemerne, så jeg håber vildt og inderligt på at klare mig uden denne gang. Men min læge bemærkede dog at jeg slæber på den ene ben da jeg var der i anden anledning i sidste uge

Jeg er 19+3 i dag og har taget ca 5 kg på, og det er jo faktisk helt ok. Maven er vokset og er allerede meget stor synes jeg,var ikke vild med lægens kommentar den anden dag om at hvis hun ikke vidste hvor langt jeg var henne, så ville hun ud fra livmoderens størrelse gætte på uge 24!!!!, "Sagde de at der var mere end 1". Første gang to jeg 20 kg på tror jeg, og efter 6 uger, var intet af det tilbage og jeg tabte yderligere 10 kg, hvilket ikke var fantastisk da jeg endte med at rode rundt omkring 50 kg. Men jeg havde så meget vand i kroppe til sidst at jeg kunne se vægten stige næsten dag for dag, og jeg frygter lidt nu med endnu en sommergraviditet og varmen at det kan blive det samme. Men så længe at man tænker over hvad man spiser, så behøver det ikke at blive et problem senere at skulle af med dem, for så er det jo ikke et "usundt fedtlager" der sidder der. Og ammer man ja så har jeg i hvert fald behov for et pænt stor depot at tære på.

Det lyder virkelig smukt, tårene løber ned af kinderne, det lyder som en meget smuk afsked. Ved ikke hvad jeg skal sige, der er ingen ord i verden for det i går igennem lige nu. Pas rigtig godt på hinanden - mend et lyder som om at i er gode til det.

Jeg er 17+6 i dag og er stadig ikke sikker på at mærke baby, og efterhånden bekymrer det. Især fordi jeg jo - dumt måske - har undersøgt hvornår vi mærkede de to andre første gang. Og selvom hjernen godt ved at det kan være noget så banalt som en foranliggende moderkage, så synes jeg ikke det er så rart længere. Jeg kan mærke den gamle skræk dukke op til overfladen i disse dage (jeg har tidligere haft en missed abortion). Og selvom jeg flere gange har tænkt at nu var det der måske, så er det bare ikke så tydeligt at jeg er sikker. Men jeg kan mærke at jeg har svære og svære ved at abstrahere fra det, så jeg vil bare gerne snart vide at det ikke er fordi der er noget galt. Jeg har først MD d. 7 april men jeg håber at min JM vil bruge tid på at finde hjertelyd når jeg skal derind på mandag, og at hun ikke er en af dem der hopper over første gang fordi det kan være svært.

Det er rigtigt - der er kun mig lige nu til at tage hånd om mig - men det er hårdt at acceptere at skyggen fra sidste år nu kan være ved at indhente mig igen. Men omvendt endte jeg også langt nede, fordi jeg ikke lyttede til mig selv. Jeg overvejer stadig hvad jeg skal gøre. Min mand er ansat i Søværnet og pt. udsendt

Tillykke med lillesøster - og dejligt at alt er som det skal være. Er spændt på om jeg kan overholde ikke at få noget at vide ......