Når bekymringen er ved at tage over

[Kahog]

Jeg er 17+6 i dag og er stadig ikke sikker på at mærke baby, og efterhånden bekymrer det. Især fordi jeg jo - dumt måske - har undersøgt hvornår vi mærkede de to andre første gang.

 

Og selvom hjernen godt ved at det kan være noget så banalt som en foranliggende moderkage, så synes jeg ikke det er så rart længere. Jeg kan mærke den gamle skræk dukke op til overfladen i disse dage (jeg har tidligere haft en missed abortion). Og selvom jeg flere gange har tænkt at nu var det der måske, så er det bare ikke så tydeligt at jeg er sikker.

Men jeg kan mærke at jeg har svære og svære ved at abstrahere fra det, så jeg vil bare gerne snart vide at det ikke er fordi der er noget galt.

 

Jeg har først MD d. 7 april men jeg håber at min JM vil bruge tid på at finde hjertelyd når jeg skal derind på mandag, og at hun ikke er en af dem der hopper over første gang fordi det kan være svært.

[Mistel]

Åhr, jeg tilbragte HELE min graviditet i mere eller mindre panik,og det er bare ikke sjovt. Jeg havde foranliggende moderkage, og jeg mærkede først overbevisende liv 21+5 - bare så du ved det.

Men jeg synes, du ærligt skal fortælle JM, hvordan du har det. Og at det tager din glæde fra dig. Og hvis hun bare ikke er til at hugge eller stikke i, så har du måske mulighed for at finde 400 kr og købe dig til en ekstra scanning? Men altså, hvis du fortæller hende, hvordan du har det, så er jeg sikker på, at hun vil hjælpe dig.

[bare mig]

Jeg var 20+6 før jeg mærkede det første forsigtige puf - og jeg har også en foranliggende moderkage. Jeg var også ved at blive bekymret og ret træt fordi en veninde og svigerinde der er også er gravide, begge kunne mærke fra uge 12...

Så jeg forstår din bekymring, men tror virkelig det handler om hvordan din moderkage ligger!

[Pseudo mamma]

Jeg synes du skal fortælle JM i morgen at du bekymre dig og at det vil berolige dig at høre hjertelyd.

Jeg var afsted sidste mandag og hun mærkede både på maven og jeg hørte hjertelyd.

Nu ved jeg ikke hvor du bor, men flere steder kan man slippe ret billigt om ved en privatacanning. - der er ingen grund til at gå og være bekymret unødigt, hvis 200-300 kr kan ændre hele situationen..

[Zolo]

Jeg er 17+6 i dag og er stadig ikke sikker på at mærke baby, og efterhånden bekymrer det. Især fordi jeg jo - dumt måske - har undersøgt hvornår vi mærkede de to andre første gang.

 

Og selvom hjernen godt ved at det kan være noget så banalt som en foranliggende moderkage, så synes jeg ikke det er så rart længere. Jeg kan mærke den gamle skræk dukke op til overfladen i disse dage (jeg har tidligere haft en missed abortion). Og selvom jeg flere gange har tænkt at nu var det der måske, så er det bare ikke så tydeligt at jeg er sikker.

Men jeg kan mærke at jeg har svære og svære ved at abstrahere fra det, så jeg vil bare gerne snart vide at det ikke er fordi der er noget galt.

 

Jeg har først MD d. 7 april men jeg håber at min JM vil bruge tid på at finde hjertelyd når jeg skal derind på mandag, og at hun ikke er en af dem der hopper over første gang fordi det kan være svært.

Jeg har haft det præcis ligesom dig... Jeg venter også mit 3. barn og har først her i går og i dag mærket liv på den 'overbevisende' måde (er 20+1 i dag). Ved første barn mærkede jeg liv i uge 18 og i uge 16 ved barn nr. 2, så jeg frygtede også det værste. Jeg lå faktisk og holdt vejret, da jeg var til MD i fredags, af bare skræk for, at der ikke var noget liv derinde, men det var der heldigvis og der lå også en stor, fin og foranliggende moderkage.

 

Håber din JM vil være lydhør overfor din bekymring  :kram2

[KRK]

:kram

Håber du får lov at høre hjertelyd i dag. Mon ikke JM er villig hvis du fortæller om din bekymring? Af hvad jeg selv har hørt/læst/erfaret så vil de meget gerne mane bekymringer til jorden hurtigst muligt :)

[Kahog]

Alt er fint og som det skal være. Hun tog min bekymring ganske alvorligt og lovede faktisk inden hun gik i gang, at kunne hun ikke finde hjertelyden evt fordi en moderkage kunne være i vejen, ville jeg ryge videre til scanning.

 

Og faktisk har jeg også mærket baby nu - så jeg er ganske lettet i dag. Jeg skal dog lige fordøje at hun mener jeg skal overveje en sygemelding enten på fuld eller deltid, fordi en del bekymring, kvalme og utilpashed kan have sammenhæng med den stresdiagnose jeg havde sidste år, og det faktum at jeg er alene med mine to andre børn indtil maj måned hvor min mand vender hjem igen. Den var jeg ikke forberedt på, men hun har muligvis ret.

[Kahog]

Tak for alle jeres beroligende ord - det hjælper jo dog alligevel at læse at der faktisk kan gå flere uger før det er regelmæssigt. Jeg tror dog måske at det også kan handle om at slappe af og mærke efter, det har jeg nok ikke være alt for god til. 

[Pseudo mamma]

Dejligt at alt er godt og at hun tog dig alvorligt :)

- sygemelding eller ej kan kun du mærke. Men vigtigst at du passer på dig selv, og ikke leger supermand.. Det er hårdt at stå alene med børn, og endnu mere hvis man har det skidt og også skal passe sit job.

(Hvad laver din mand)

Ofte handler det i den grad om at ligge sig ned og mærke rigtigt efter, men det er altså også svært nu. Senere kan man puffe til maven, drikke kold vand osv for at få en reaktion. Det kan jeg i hvertfald ikke endnu..

Håber du fik ro i sindet i går :)

[KRK]

Dejligt at alt er godt og at hun tog dig alvorligt :)

- sygemelding eller ej kan kun du mærke. Men vigtigst at du passer på dig selv, og ikke leger supermand.. Det er hårdt at stå alene med børn, og endnu mere hvis man har det skidt og også skal passe sit job.

(Hvad laver din mand)

Ofte handler det i den grad om at ligge sig ned og mærke rigtigt efter, men det er altså også svært nu. Senere kan man puffe til maven, drikke kold vand osv for at få en reaktion. Det kan jeg i hvertfald ikke endnu..

Håber du fik ro i sindet i går :)

Enig! Dejligt hun tog dig alvorligt :)

Husk at passe på dig selv :kram2

[Kahog]

Dejligt at alt er godt og at hun tog dig alvorligt :)

- sygemelding eller ej kan kun du mærke. Men vigtigst at du passer på dig selv, og ikke leger supermand.. Det er hårdt at stå alene med børn, og endnu mere hvis man har det skidt og også skal passe sit job.

(Hvad laver din mand)

Ofte handler det i den grad om at ligge sig ned og mærke rigtigt efter, men det er altså også svært nu. Senere kan man puffe til maven, drikke kold vand osv for at få en reaktion. Det kan jeg i hvertfald ikke endnu..

Håber du fik ro i sindet i går :)

 

Det er rigtigt - der er kun mig lige nu til at tage hånd om mig - men det er hårdt at acceptere at skyggen fra sidste år nu kan være ved at indhente mig igen. Men omvendt endte jeg også langt nede, fordi jeg ikke lyttede til mig selv. Jeg overvejer stadig hvad jeg skal gøre.

 

Min mand er ansat i Søværnet og pt. udsendt