MissM

Jeg fik indkaldelse til NF scanning ig JM samtale i samme brev. NF på onsdag hvor jeg er 12+0 og JM d. 28. januar hvor jeg er, hvad, 14-15 uger henne.

Så blev jeg med 1000% sikkerhed kildet på indersiden af maven :-) weheee Sådan Splyf! Det er sådan man fejrer ny uge og en uge til scanning (er 11+0 i dag) :-D

Tak allesammen :-) Hvor er I søde :-) Jeg lå meget koncentreret og mærkede efter i aftes for jeg synes jeg har mærket noget et par gange over de sidste par uger, og de siger jo at lige inden sengetid er godt. Men nej, det skulle jeg da ikke bestemme :-) I dag da jeg kørte hjem fra arbejde var der dog ingen tvivl. 4-5 gange var det lige som en finger der kløede/kildede/krummede mod indersiden af det allernederste af maven. Ih så skønt - håber det snart bliver dagligt :-)

Nu ved jeg ikke med dig, men nu er det også anden gang for mig så jeg ved hvad jeg skal mærke efter.

Shit! En halvering! Så skal jeg eddermame have tasken pakket på forhånd :-) Første gang tog det cirka 4,5 time fra første ve (vandet blev først taget da vi kom på sygehuset). Det var en hård omgang synes jeg, for der var nærmest ingen pause mellem veerne så jeg nåede aldrig rigtig at få luft og finde ud af at nu er det nu. Jeg gik direkte ind i det der stadie hvor man ikke kan føre en samtale og ikke kan følge med i hvad der sker omkring én.

Jeg hørte engang en sige at det tager 9måneder at være gravid og det tager 9 måneder at "komme tilbage igen" - det synes jeg egentlig passer meget fint. Kroppen bliver aldrig den samme tror jeg, men så godt som. Efter min første graviditet gik der tre uger så var jeg på startvægten og i mine almindelige bukser, min bækkenbund var fin til tjek, men sålænge man ammer er kroppen jo anderledes. For mig var det lige så meget en følelse. Følelsen af at være mig selv igen - og det tog altså noget tid. Jeg havde svært ved at føle mig som mig selv mens jeg stadig var en malkeko og hele tiden havde en stofble over skulderen :-)

Ja julen blev tiden hvor jeg besluttede at fortælle min søn på tre at han skal være storebror. Tidspunktet kunne ikke være meget bedre for hans allerbedste ven skal være storesøster igen cirka en måned før min termin. Jeg har så efterfølgende fundet ud af, at to andre af hans rigtig gode venner også skal være storesøstre på samme tid som han bliver storebror. En aften ham og jeg skulle putte sammen i dobbeltsengen spurgte jeg inden vi læste godnathistorie om han havde lagt mærke til at min mave var blevet lidt stor. Det havde han ikke lige. Jeg fortalte at det er fordi mor har en baby inde i maven - så smilede han bare over hele femøren :-) total drømmereaktion. Vi snakkede et par minutter om at så skal han være storebror og at vi ikke ved om baby er en dreng eller en pige (han håber det er en dreng - pigerne skal bare blive om ved hans veninde), så sagde han "nu skal vi læse mor" og så var der ikke mere snak om det. Et par dage senere var han kommet ind til os fra morgenen af. Han lå mellem min kæreste og mig, holdt min kæreste i den ene hånd og mig i den anden, så løfter han vores hænder og trækker dem ind over sig så vi alle tre holder i hånd <3 Da vi har ligget sådan lidt, siger han pludselig: "Moar? Hvordan kommer babyen ud af maven igen?" Den meget søvndrukne mor var en smule paf og kom med en noget underlig forklaring, men tror den gav mening for junior :-) Hvordan fortæller I andre til de store børn at der kommer en lille ny?

Nu ved jeg ikke med dig, men jeg var i hvert fald noget nervøs for at fortælle det. Det har selvfølgelig også noget at gøre med at mine to børn ikke får den samme far og at det ikke er længe siden jeg flyttede fra min søns far OG at vi næsten lige har fortalt ham at vi skal flytte til foråret (det blev fortalt før vi fandt ud af at jeg hovsa er gravid) :-) Men det er da sjovt som det så bare går meget lettere end forventet. Det var i hvert fald en kæmpe lettelse for mig at se min søn blive glad. I går fik jeg sms'er fra de venner som min søn og hans far holdt nytår med, hvor de skrev at han havde fortalt at jeg snart får en stor mave :-) skønne knægt :-)

Udover bihulebetændelse som gør vanvittig ondt, har jeg det glimrende. Som første graviditet har jeg ikke været plaget af de vilde symptomer. De ømme bryster er ikke konstant mere, i dag er de f.eks. helt normale (bare dobbelt størrelse). Den ubegribelige træthed er også blevet knap så slem og jeg kunne da holde mig vågen til årskiftet i går ;-) Ventebukserne er jeg hoppet i, jeg kan stadig godt være i de almindelige bukser der var mest løse før, meeeen det er ikke behageligt. Her i julen har jeg ikke lige vejet og målt mig, men jeg ved jeg har taget knap 5 kg på (influenzaen bremsede heldigvis vægtstigningen lidt). Maven er ret synlig - men tror godt jeg nogenlunde kan skjule den i nogle bestemte trøjer (i hvert fald nok til at folk ikke tør spørge). Derudover kan jeg sige at jeg nu har ramt samme stadie som sidst. Velkommen til minimum en måned med "jeg er bare fed" følelsen. Det der tomrum hvor man godt ved at maven ikke er baby selvom faconen er der. Jeg kan også lige mærke følelsen af at der er "noget" der har erobret min krop og jeg nu bare er et redskab. Og ja jeg er lidt en kontrolfreak ;-) Min kæreste er helt fantastisk. Han elsker min mave :-) i morges aede han den, kyssede den og sagde "godmorgen splyf"

Jeg forstår dig udemærket. Jeg skulle have været til alm standardkontrol i 2012, men fik ikke lige bestilt tid. Så fik jeg et påmindelsesbrev, men glemte det igen - og nu er jeg gravid. Den triste historie om Mira Wanting har da også fået mig til kort at tænke at det da er alt for dumt af mig at glemme sådan noget. Jeg vil sige som Christina. Vær positiv i tankerne! Der bliver lavet en del forskning i disse år der tyder på at tankernes kraft har en ikke ubetydelig effekt på ens helbred. Mærk din krop og stol på det du mærker. Sender glade og optimistiske tanker din vej.

Ih altså nogle dejlige billeder. Da jeg tømte min postkasse d. 30. dec. lå der brev med tid til scanning og første jm samtale :-) Så onsdag i næste uge har jeg forhåbentlig også et billede af en sund og fin baby jeg kan vise frem :-) Godt nytår alle I skønne kvinder :-)

Christina jeg forstår 100%hvad du mener - men nu er jeg også inden for samme spektre (ADHD) og har selv rodet meget rundt i lige præcis de argumenter :-) Og ja jeg er handicappet, men nøj hvor er der også bare mange ting jeg kan som andre finder svært. I kraft af mit arbejde har jeg mødt flere børn/unge med autismespektreforstyrrelse (blandt andet en som nægtede at gå med strømper) de er fantastiske at arbejde med for de forstår ting på et helt andet plan og lyn hurtigt. Jeg ved hvor mange gange jeg selv er blevet misforstået fordi folk ikke kan følge min tankegang - det er fantastisk at være sammen med andre hvis hjerne virker på nogenlunde samme måde og man derfor kan opleve at "nå nye højder" i tankeeksperimenter.

Undskyld jeg blander tingene nu, men er der her tale om den søn som blev skældt ud af svigermekanikken for ikke at sidde ordenligt? De har da ikke fattet en bjælde! Håber på alt det bedste for MD scanning... (Iiiihhh jeg glæder mig til jeg skal scannes)

Stine det lyder helt sikkert til du har fat i den lange ende. Jeg kan ikke helt lade være med at smile lidt skævt af jeg skriver dette på en iPad ;-) Du har jo HELT ret så længe jeres børn får kys, kram og kærlighed, har de det de har allermest brug for. Måske føler svigerinden at du gør det rigtige, men det er noget hun ikke er i stand til selv at gøre. Så er det jo meget lettere at lange ud efter andre. Jeg er selv fra en familie hvor min mor var udbryder fra det der med at børn skal ses og ikke høres. Det har givet mig mange slag over nakken, men det der har gjort det til at klare for mig og i sidste ende har gjort mig stærkere, er min mors kærlighed, som jeg altid har været sikker på. Så længe dine børn ved at du elsker dem selvom de (oh ve oh skræk) skulle komme til at slappe af mens de spiser en franskbrødsmad, så skal de nok klare skærene. Og husk så at herinde er der altid plads til at kalde alle for køer ;-) håber du snart får et par dage uden svigermonstrene ;-)

Nu bliver jeg måske for nysgerrig, men altså... Det er da ikke unaturligt at få tre børn. Jeg kunne måske, måske forstå hvis det var nummer fem eller otte. Jeg forstår bare ikke helt din svigermorsreaktion. Det er dog meget beroligende med din svigerfars reaktion :-) så skal han nok få hende med på vognen :-) Og ja, dejligt at din familie er bag dig.

Egentlig en meget dejlig fornemmelse :-) Lægen "bombede" mig godt nok 4 dage tilbage, men jeg holder mig nu til at sige at jeg er 8+6 i dag :-) Og lille yay for at vægttabet siden sidste graviditet betyder ingen glukosebelastningstest til mig denne gang :-)

Tak for hjælpen :-)

Juhuuuuu :-) hvor lyder det hele bare fantastisk. Din glæde smitter :-) Super god idé med invitationen - lad høre hvordan det går :-)

Tak tak tak :-) så skal jeg bare lige finde ud af hvem jeg ringer til :-)

En lille tanke. Det du får når du får vaccinen er jo en svækket udgave af den "rigtige" smitte. Derfor arbejder kroppen jo ganske som den ellers ville, den er bare foran på point :-) Jeg har i øvrigt selv lige været igennem en gang influenza med tre dages feber og den forbindelse fandt jeg en artikel på ssi.dk der fortalte at intet tyder på sammenhæng mellem feber og fosterdød (hvilket jeg også havde hørt). Det var en undersøgelse fra 2002 godt nok, men med knapt 25.000 graviditeter. Jeg valgte feberen frem for panodil :-)

Heeeelt enig Christina :-) Lad os holde den positive stemning - også når hormonerne gør os til nogle værre momzillas :-)

Med min sene termin skal jeg nok desværre ikke regne med det :-/ men tak Kunne godt finde på at presse dem lidt, for jeg vil virkelig gerne snart se noget. Jeg blev jo lidt hovsa gravid, så tog stadig noget medicin de første uger og tanken om det kan have haft nogen betydning, vil ikke helt flytte sig. Faktisk tror jeg ikke heeeelt jeg falder til ro og nyder det her før jeg har set en blinkende baby...

Iiiiihhhh altså heldige asen :-)

Hmmm du siger noget Egernmammi :-/ Min læge mente jo kun jeg var 8+2, men det ændrer jo ikke meget ved noget. Tror hellere lige jeg må være opmærksom. Tak for det :-)

Lyt til din krop! Det er sådan den fortæller dig at det nok liiiige er lidt mere anstrengelse end den synes er sjovt. Træk op ad bakken - stoltheden skal nok klare det ;-) Mit bud er at det er en form for ligamentsmerter fordi alting strækker sig