Mortilde3

Ha ha, jeg er også for langsom... Den føjer jeg lige til listen. :whistling

E det mig der er blind? Eller er der ingen links? :unsure

Ej hvor træls, og så alligevel så er det jo gode tegn på at der sker noget i kroppen. Jeg har selv været ret nervøs de sidste par uger for mine gener har virkelig været mystiske, har haft 2/3 uer med kvalme, så et par uger med overdreven træthed og så havde jeg en halv uge med ondt i lænden og det er det., ved ikke om jeg kan lægge noget i det, men selvom det er træls med kvalme så jeg det positive i at det så betød at der skete noget med mig og bettefis.

Mmm, nutella... Det er godt. :whistling Tror ikke at det påvirker farven på din lille pige, men hvis det gør vil jeg gerne vide det når du har født for så skal jeg have spist noget mere - jeg kunne nemlig godt tænke mig sådan et mulatbarn... De er så kønne, men det er svært at opnå med sådan et par blege danskere som min mand og jeg. :rolleyes Min morgenmad i dag indtil videre består af nogle hobnob-kiks og m&m's med peanuts... Mmm :badgirl Ikke det sundeste, jeg ved det godt, men når det nu bare er det man lige har lyst til... :sandie

Okay, det lød bare spændende, men 11 fulde uger er nok ikke helt nok så. :)

Har jer der skal ind til hende så fundet ud af hvor langt ca. man gerne skal være henne for at kunne deltage?

Jeg mener ikke at piller som sådan kan blive for gammel? Mener bare at de bliver nødt til at sætte sådan en-mindst-holdbarhedsdato på... Jeg har i hvert fald aldrig fulgt det så nøje - kun ved madvarer. :) Ellers er jeg helt i hopla i dag, er 11 fulde uger i følge det vi har regnet os frem til, så mangler kun en uge før jeg ( forhåbentlig) kan slappe lidt mere af og tro på at det går som det skal. Selvfølgelig kan det stadig gå galt men risikoen er heldigvis faldende efter 1. trimester. Så krydser fingre og venter utålmodigt på indkaldelsen til nf-scanning. Kom så.. :glad Håber jeg snart slipper for bekymringerne om bebs bliver til "noget" og har det godt...

Uh, jeg er også øv over det med vægten. Så lige nu vejer jeg mig ikke, for jeg er i en periode hvor jeg følger mine lyster og det er altså cheeseburger, pommes frites, chips ( er vild efter salt!!) og lakridser! Jeg havde ellers lige været på slankekur op til jeg opdagede min graviditet og havde tabt 7 kg, men det kan jeg godt regne ud at det går i vasken nu. Men prøver at begrænse mig i min indtagen af ovennævnte ved at hælde en portion op eller lægge en portion på min tallerken og se om det ikke tager den værste trang. Jeg har til hver af min graviditeter gået efter at spise det som jeg lige lystede, med omtanke selvfølgelig, da jeg tænker at det må være fordi kroppen har brug for det i et vist omfang. Med min søn tog jeg ca. 25 kg på, og jeg tabte de 22 rimeligt hurtigt derefter pga. amning. Med begge mine piger tog jeg 10-12 kg på og hoppede i mit almindelige tøj igen indenfor første eller anden uge, så uanset hvor grelt det ser ud her og nu, så kommer der en del af igen når man har født og igen når man ammer. Motionen er selvfølgelig vigtig. Jeg har døjet med lænden i alle mine graviditeter så har brugt at svømme og at cykle på motionscykel en del da jeg synes de ikke belastede min krop så meget. Gåture i forskellig tempo kan også anbefales. Pøj pøj med det, jeg er sikker på at det nok skal gå. Hvis du føler dig utryg ved det så snak med jordemoder/læge om det for jeg er sikker på at de nok skal hjælpe dig med nogle råd hvis du føler du har brug for det. :goodluck

Jeg blev klippet første gang da min søn både var stjernekigger og havde en hånd oppe ved ansigtet, så der skulle da syes lidt, 2. gang var der ingenting og 3. gang fik jeg kun et par enkelte sting.

Jeg må tilslutte mig de andres beretninger om at det nok, ligesom alt andet, er meget individuelt fra person til person. Mine 3 fødsler har været forskellige, men 2. og 3. fødsel var rimeligt ens og gik begge relativt hurtige. Satser på 4. gang bliver lige sådan.. :)

Jeg må tilslutte mig de andres beretninger om at det nok, ligesom alt andet, er meget individuelt fra person til person. Mine 3 fødsler har været forskellige, men 2. og 3. fødsel var rimeligt ens og gik begge relativt hurtige. Satser på 4. gang bliver lige sådan.. :)

Årh altså hvor er de første 12 uger da bare trælse... Man er nervøs over hver eneste ting man mærker, eller ikke mærker, man tør ikke rigtig at glæde sig og det er for tidligt at købe noget ind, for hvad nu hvis... Men man kan alligevel heller ikke lade være med at kigge lidt på babykataloger, for det er jo spændende! Og man kan jo så ikke benytte sig af de fabelagtige udsalgsperioder der er lige nu... Suk. 2 1/2 uge mere kom så... :glad

Uhm er lige kommet hjem efter at have handlet og de havde skam lige tilbud på jordbær og hindbær - ja tak! Så har skyllet en bakke jordbær, dem nåede jeg 4 stykker af inden den mindste af børnene nuppede resten af skålen og delte dem med sine søskende. <_< Men hva, så springer jeg da bare lige på hindbærrene. :mam Det dulmer også den dårlige samvittighed oven på den cheeseburger jeg bare MÅTTE have kl. 11.00. :oops Og den anden dag måtte jeg bare en pose chips.. Mmm, er gået totalt på "junkeren" pt. Ikke så godt mht. vægten, men godt for mavsen. :glad

Er ved at overveje hvad jeg kan tage på af kjole på lørdag når min mand og jeg fejrer kobberbryllup. Om morgenen er min mave ok slank og "normal", men om aften er det ligesom om der er noget der er eksploderet inde i den og knapper og lynlåse må åbnes... :whistling Vil jo virkelig gerne være lidt kvindelækker og se blændende godt ud, og skal jo helst ikke lige afsløre at der er ved at være en lille mave, så tænker om jeg skal finde den stramme model frem og håbe at den holder på sagerne, eller om jeg skal vælge en løs model.. Nå tror jeg tager i Magasin på fredag og håber at der så åbenbarer sig det helt rigtige outfit for mig der... :rolleyes Er der egentlig nogle af jer der har prøvet at tage den der tidlige scanning som man kan få foretaget på de private scanningsklinikker? Overvejer nemlig at tage en, bare sådan for at se om det hjælper på min bekymringer...

Hej alle. Jeg går lidt og tumler med et problem som jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal gøre ved. Jeg har 3 børn og venter nu nr. 4, som ikke på nogen måde er planlagt, men da jeg er helt og aldeles imod abort, beholder jeg det naturligvis, og til trods for de bekymringer der også opstår, så ved jeg at jeg vil knuselske ham/hende lige så højt som de andre 3. Mit problem er lidt at vi har et vennepar der så gerne vil have et barn mere, de har fået et ved hjælp af kunstig befrugtning, men da deres sidste forsøg på nr. 2 blev sat op gav det desværre ikke noget. Så nu skal de i gang med at finde ud af at finansere det projekt, hvilket jo ikke er helt billigt. Før de fik deres barn ventede jeg min nr. 3, og selvom hun gerne ville være glad på mine vegne kunne hun ikke rigtig, det gjorde for ondt... Men hvad gør jeg så nu??? Fortæller at hov, vi blev sandelig gravide uden at prøve, og dermed gnide deres situation endnu mere i næsen på dem? Jeg har hældt mest til ikke at sige noget, for hvis nu det går i vasken så behøver de aldrig at finde ud af det, og dermed er jeg fri for at gøre dem kede af det. Jeg håber selvfølgelig ikke det går i vasken, men har tidligere haft en SA i 12. uge, så jeg tør jo heller ikke vide mig sikker. Er bare sådan i tvivl, det er jo ikke min mening at gøre nogen kede af det.... Hvad synes I?

Jeg er nu gravid for 4. gang og skal i næste uge til 1. lægetjek og skal jo i den forbindelse vælge sygehus. Jeg har tidligere født på Skejby og i Randers. 1. gang i Randers var en rigtig god oplevelse og jeg havde det godt derefter, hvorfor jeg som den naturligste ting i verden valgt Randers da jeg skulle vælge 3. gang. Men denne gang var det ikke en særlig god oplevelse, jordemødrene der havde nat-tjansen tog mig ikke rigtig seriøst, og blev overrasket over hvor langt jeg var, og jeg fik ikke slået stigbøjler ud så lå og "skøjtede" rundt med fødderne, og hun ville ikke give mig den podendus som jeg bad om, og min mand skulle finde en anden jordemoder der kunne komme og nævne tiden for fødslen, samt han skulle hjælpe hende med at finde remedier i skabene. Da jeg havde 2 mindre børn hjemme ville jeg rigtig gerne have en overnatning på patienthotellet og have lidt ro på. Men det fik vi ikke lov til, men min mand og jeg delte så en en-personers seng den nat på fødestuen og blev sendt hjem om morgnen. Dagen efter fik jeg feber pga. infektion, og det var ikke fedt at stå med to små børn og en nyfødt og så være så skidt. Øv! Men derfor er jeg altså lidt i tvivl mht. om jeg vil vælge dem igen. Har hørt pæne ting om Viborg, men er der nogle derude der kender noget til enten Randers, Viborg og Aalborg Nord?

Tak for jeres besvarelser. Jeg er hoppet på Viborg i første omgang, min læge sagde at jeg altid kunne ombestemme mig hvis det var, men nu kan jeg jo lige prøve at se hvordan stedet er når jeg skal ind og have nf-skanningen, og så tager jeg den derfra...

Hermed en lille update. Vi var sammen med vores vennepar her sidste weekend hvor vi fik sagt det, og der var ingen sure eller kede miner, så det var bare skønt. Hun var glad og ked af det på vores vegne for vi havde jo egentlig ytret os om at vi nød at børnene var blevet større og mere selvhjulpne. Men hun sagde også at hvis ikke de selv havde haft deres søn, så ville hun have haft brug for at tage hjem, men nu gjorde det hende ingenting. Så er den frustration da væk.. :balloon Så mangler jeg bare et par forhindringer mere i form af forældre/svigerforældre og børnene, men det bliver altså først når vi har haft nf skanningen. ;)

Hmm, synes det er en lidt træls periode jeg er i lige nu. Jeg er splittet mellem at være overlykkelig over at være gravid for 4. gang og at synes det hele er frygteligt besværligt. Men når jeg så har ondt og føler mig sløj, bliver jeg rædselsslagen for om der er noget galt, og jeg er virkelig sensitiv mht. hvad jeg mærker, da jeg tidligere har haft en SA i 12. uge. Der skal ingenting til før jeg kommer til at tænke på at "spirrevippen" er død. F.eks. i dag, da havde jeg lige pludselig den samme fornemmelse som når jeg har haft kraftig mens blødning og det bare føles som omdet fosser ud af en. Det var heldigvis tid til min 1. svangreundersøgelse i dag, og hun tjekkede mig og kunne slet ikke se nogen som helst tegn på at der var noget galt, så nu er jeg da lidt beroliget for nu. Men de første 12 uger er godt nok lidt hårde at komme igennem, ikke i overdreven grad på det fysiske plan, selvom jeg har haft noget kvalme og træthed, men mere på det psykologiske plan fordi jeg er så forvirret og konstant nervøs ...

Jeg har 3 børn og venter nu nr. 4 og jeg har ikke fået nogle strækmærker i de tre første graviditeter,, og håber da også at de holder sig væk denne gang. Jeg frygtede ellers for dem og synes faktisk det er utroligt da jeg tog ca. 25 kg på første gang, og jeg er ikke så høj (1.63), så den var jeg vist heldig med. De næste par gange tog jeg ikke så meget på men havde så meget vand i ben og fødder at mine yndlings-eccosandaler ikke kunne lukkes omkring mine fødder fordi de bare svulmede ud over det hele, men stadig ingen strækmærker. Jeg har aldrig brugt det med olier og cremer så det har ikke været det der har reddet mig, jeg har måske bare været heldig. :wee

Først og fremmest hjertelig tillykke med bettemanden. Hvor er det skønt og sejt at du finder tiden og lejligheden til at fortælle om det du har gået igennem og går igennem lige nu. Og al mulig held og lykke med ham. :kiss

Jeg er en af dem der måske følger den gyldne mellemvej. Jeg prøver at undgå kunstige sødestoffer fordi de er, ja kunstige!! Jeg køber kun sodavand, slik og andet i den fuldfede udgave med sukker, og så er det så kun noget vi bruger i weekenden. Tror virkelig ikke de der substitutter er af det gode. På den anden side må jeg tilstå at jeg ikke er en af dem der nærstuderer varedeklarationer for at se hvad de indeholder, men prøver i så vid udstrækning at undgå alt for meget af det kunstige. Men f.eks. tyggegummi, ja så ryger der altså som regel Stimorol ned selvom jeg godt ved at det nok er noget af det der er kunstige sødemidler i, men de er nu altså gode.. :whistling

Uh altså det er faktisk ikke en helt nem opgave og tror nogle af mine bliver gengangere, men here goes: Top 5 pigenavne: Naja Silje Victoria Caroline Filippa Top 5 drengenavne: Noah Bastian Sander Adrian Tristan

Tak for alle jeres mange fine svar. Vi skal være sammen med vores vennepar her på lørdag og overvejer om det er der de skal have det at vide eller om jeg kan trække den lidt længere. Vi har jo faktisk ikke fortalt det til nogle endnu, det var vi nemlig hurtig til at gøre da jeg ventede mig dengang det så endte med SA i 12. uge, og selvom det var rart at folk vidste hvorfor man var ked af det, så gav det også lejlighed til mange dumme men velmenende kommentarer som egentlig sårede mere end de gavnede. Så er nok bare generelt i tvivl om hvordan og hvornår vi skal sige det, for hvis det skulle ske at det også gik galt denne gang, så ville lige netop dette vennepar være nogen af dem vi ville vende os til da vi deler de flete op- og nedture i vores liv... Så de skal selvfølgelig også være nogle af de første der skal have det her at vide. Men det er bare aldrig nemt når man er bange for at komme til at gnide salt i såret på folk som betyder så meget for en. Vil jo så nødig at de trækker sig væk... Men I har ret, det skal siges - snart! Har også svært ved at skjule generne + er totalt hormonella lige nu med hidsighedsanfald og tuderianfald :whistling

Åh ha altså det er virkelig svært, ud over at de er nogle vi er rigtig tætte på, så er vi også ofte sammen, og det er virkelig svært at skulle være helt normal når man oplever de spise"forstyrrelser" som kan plage en som gravid, samt den træthed som oftest også er der osv. Derudover har de givet os en spændende aften ude uden børn som de har planlagt, og ved jo ikke om de kunne finde på at vi skulle mountainbike eller andet som måske ikke er det smarteste med bebs i maven... Men tror lige at jeg vil prøve at trække tiden lidt og se hvad der sker, der kan jo ske en del i løbet af den næste måneds tid. Måske de selv når at lure den inden, synes nemlig selv at min mave allerede har en bule - suk... :blush