Mommy

Også velkommen til fra mig da :) Tillykke med den lille pige i maven. Spændende for jer. Vi venter også en lille pige og har to drenge i forvejen, så det er så spændende :) Håber du får masser af gode snakke herinde

Umiddelbart tænker jeg om det kan være tilfældet at baby har vendt sig? Min mave har været kæmpe og særligt op af til. Min bebs har ligget i tværleje indtil for nylig. Men da hun drejede sig rundt med hovedet ned ad, blev der pludselig meget mere plads. Hun fylder slet ikke så meget oppe ved mine ribben mere. Og hun står ikke fast endnu og kan stadig godt tage en koldbøtte :)

Vores ældste søn er 5½. Hos os spiser vi altid aftensmad kl.18. Så leger ungerne lidt sammen med hinanden eller med os bagefter en halv times tid. Det er bare det bedste tidspunkt på dagen ;) Kl.19 begynder vi at gå ovenpå hvor drengene kommer i bad eller bliver vasket. Så læser vi en godnat historie. For det meste vil de gerne læses for hver for sig, men vi gør det også nogle gange sammen. Bagefter synger vi godnatsang og snakker lidt om dagen der er gået og hvad der skal ske imorgen osv. Ofte læser min mand for den ene og jeg for den anden og så bytter vi og synger for den anden, men det er jo ikke altid det kan lade sig gøre og lige om lidt har vi 3 børn, så bliver det nok en udfordring ;) Aften putte ritualet tager ca 15-30 min og der bliver sagt godnat mellem 19.45 og 20.00. Vores 5 årige er ret hurtig til at falde i søvn mens ham på knap 3 godt kan ligge og synge og snakke lidt selv et kvarters tid :)

Ja det var mit liv i sidste uge - og egentlig stadigvæk. Det hele startede forrige weekend hvor jeg lørdag morgen blødte lidt. Sådan en plet på str. med en 5 krone. Det fortsatte det meste af dagen når jeg var på toilettet, men til aften var det væk. Jeg var rimelig rolig og ville vente og se tiden an inden jeg ringede til fødegangen for at tale med en jordemoder. Jeg troede så det var væk igen, men søndag morgen blødte jeg igen. Jeg havde ingen smerter, kun friskt blod. Søndag eftermiddag ringede jeg så til fg for lige at høre deres mening. De ville gerne lige tjekke mig, så jeg kørte derind. Manden var jo nødt til at blive hos drengene, men jeg var egentlig også rolig nok. Jeg fik kørt strimmel som så fin ud. Ingen ve aktivitet og fin hjerte rytme hos lillesøster. Så fik jeg lavet GU, blev scannet nedefra + udvendigt. Ingen af delene kunne give svar på hvor blødningen kom fra. Jeg fik med lidt overtalelse lov til at køre hjem og slappe af selvom de gerne havde beholdt mig til observation. Mandag gik stille og roligt og kun med meget lidt blødning. Dog stadig frisk. Tirsdag eftermiddag vil jeg så gå på toilettet og pludselig kommer der rigtig meget blod. Ligeså meget som en menstruation der er i fuld gang. Jeg blev noget forskrækket. Ringede efter manden og samtidig til fødegangen, der ville se mig med det samme. Manden kørte hjem efter drengene og jeg kørte på sygehuset (ja hvem der bare havde sine forældre til at passe børnene i sådanne tilfælde). Jeg var meget bange da jeg kom derind og syntes ikke jeg kunne mærke lille pigen overhovedet. Kom op på lejet og efter lidt tid fandt de heldigvis hjertelyden. Jeg hylede hele vejen igennem.... :( Jeg fik tjekket urin og fik igen kørt strimmel, der viste noget høj hjerte rytme hos baby, som efter en times tid med stropper om maven endelig faldt til acceptabelt. Blev igen undersøgt efter alle kunstens regler og stadig kunne de ikke finde ud af hvor det kom fra. De mistænkte randløsning af moderkagen, men det kunne også være noget mere alvorligt, så de snakkede om lungemodner og hvad der ellers kunne gøres for at sikre lillepigen. Jeg var rystet over alle de ting jeg pludselig skulle forholde mig til og jeg havde bare sådan brug for min mand....! Jeg blev selvfølgelig indlagt og skulle blive til jeg havde været blødningsfri et døgn. Jeg fik kørt strimmel en gang dgl og torsdag fik jeg lov at komme hjem igen....! Jeg var helt ødelagt over at skulle være derinde, selvom jeg også følte mig i gode hænder i tilfælde af der skulle ske noget. Nu har jeg været hjemme siden torsdag og er ikke 100% blødningsfri, men det er så lidt der kommer nu at det ikke skulle have den store betydning. Jeg skal holde mig i ro, men må gerne gå rundt som jeg plejer, bare ikke løfte noget, støvsuge eller lignende. Hvis jeg begynder at bløde igen, skal jeg komme med det samme hvor jeg vil få lungemodner og blive undersøgt igen. Jeg skal scannes d.11.december for at tjekke baby vokser som hun skal og at der ikke er kommet tegn på der er noget galt med moderkagen og så skal jeg følges tæt af jordemoderen som vil skønne barnet og holde øje med min tilstand. Puha en omgang.... jeg føler jeg skriver om en anden end mig selv og synes det hele er rigtig uoverskueligt. Tænk at få sin lille pige ud allerede, når hun stadig mangler 2½ måned i maven inden hun er nået terminen. Jeg skulle være indlagt længe med hende og være væk fra familien OG så en lille tut på kun 1400 gram.... nej nej nej det ville ikke være til at bære. Pt er der ingen der ved hvad fremtiden kan bringe. Jeg skal holde mig i ro og glæde mig over hver eneste dag hun er i baby hulen og vokser som hun skal, men samtidig har de også sagt at vi skal forberede os på at der er en sandsynlighed for at hun pludselig vil ud.... :( Blot en lille trist opdatering herfra.... tak fordi du læste mine tanker.

Tak for kram og søde ord. Det går nogenlunde med humøret. Engang imellem bliver man lige overrumplet af tanken om hvis hun pludselig ville ud nu, men vi tænker positivt og jeg holder mig så meget i ro som jeg kan. Vi glæder os over hver eneste dag hun bliver i maven og vokser godt :)

Prøv at spørge din jordemoder. Mener de fleste fødesteder tilbyder gratis fødsels forberedelse. Som justme siger er det ihvertfald gratis i Kolding

Første gang gik det rigtig rigtig hurtigt for mig, synes jeg.... Jeg havde lidt små murren i maven sidst på eftermiddagen, men jeg havde ingen anelse om hvad der var i gærde, da det var 16 dage før termin og alle havde sagt til mig at "AAAAALLE første gangs fødende går over tiden.... bla bla bla". Jeg var i tvivl om mit vand var begyndt at sive, så jeg blev undersøgt på fødegangen kl.21 om aftenen. Ingen tegn på veer og jeg blev bedt om at gå en tur.... kom tilbage kl.23 hvor jeg havde lidt små veer. De begyndte at nive ret kraftigt. Men jeg var endnu ikke begyndt at åbne mig. Fik lov at blive, da de lige ville se mig an. Engang efter kl.01 om natten begyndte det at gå stærkt og på under 2 timer åbnede jeg mig alle 10 cm. Kort efter fik jeg pressetrang som jeg skulle holde tilbage i lang tid syntes jeg.... Noah er født kl.5 :)

Jeg var til 3d scanning som vi selv betalt for da jeg var 27+2. Der blev prinsessen skønnet til at være 1050gram og dermed noget over gennemsnittet. Jeg blev så scannet igen på sygehuset i forbindelse med blødning hvor jeg var 28+4. Der vejede hun 1300gram. Det sagde de var helt efter gennemsnittet. 2 dage senere blev jeg scannet igen hvor hun vejede 1410gram. Der skal selvfølgelig tages lidt højde for at det er to forskellige der måler, men man siger +/- 7% i usikkerhed. Jeg er fuldstændig enig med jer i at når lægen, jordemoderen eller andre mærker udenpå maven og skønner på denne måde kan der være en del faktorer der spiller ind og som kan give et forkert skøn, men ved en scanning hvor barnet bliver målt og på denne måde "vejet" så er man noget mere sikker på det er den rette vægt man får frem.

Vi har nogle gode venner i Holland og dernede sender man kort til dem man kender der er gravide, når de afslører nyheden. Det synes jeg der var en super sød tanke. Det kan jo selvfølgelig ikke helt sammenlignes og det var ikke de kommende forældre der skulle gøre noget. Bare tanken jeg godt kunne lide. Jeg har aldrig hørt om at man som nybagte forældre skulle sende kort ud med info og synes da også fuldstændig ligesom dig at det er lidt skørt at det er de nybagte forældre der skal gøre sådan noget, for ja de har jo nok andet at se til....!

En lille vægt status herfra hvor jeg nu er 29+5. Vægten siger +15 kilo, så ja jeg er godt på vej mod de 23 kilo jeg tog på sidst. Jeg har faktisk ikke været på vægten siden uge 10 hvor jeg fik lavet vandre journal, men jeg gider heller ikke spekulere på det. De sidste to graviditeter har jeg taget en del på, men havde smidt det hele et halvt år efter, så mon ikke det også ryger af denne gang. Ellers glæder jeg mig over at lillepigen bliver vant til at spise meget varieret mad og at jeg ihvertfald ikke hører til dem, der er i tvivl om hun får nok :D

Da jeg fødte vores første barn gik det hele meget stærkt og jeg følte ikke jeg var rigtig med under fødslen. Jeg havde fået pethidin (et morfin lignende præparat mod smerter) inden jeg begyndte at udvide mig, fordi jordemoderen var sikker på det ville trække ud. 1½ time tog det at udvide sig og alt sammen foregik liggende og det samme gjorde presse perioden. Det var frygteligt. Vi fik en vekskabt søn på 3600gram. 2.gang sagde jeg nej til ALT smerte stillende, men kom først i badekar, hvor det egentlig var meningen jeg skulle have født. Men da hun tog vandet fik jeg ikke ilt nok og skulle op og gå lidt. Da jeg så stod ved fødebriksen fik jeg pressetrang. Jdm spurgte om jeg ville tilbage i badekarret, men jeg orkede simpelthen ikke de 4-5 meter jeg skulle gå og så at skulle svinge min kæmpe mave derop, så jeg takkede nej. Hun spurgte om jeg havde lyst til at føde stående og var meget fortaler for det. Eftersom jeg ikke lige syntes jeg orkede at smide mig op på sengen med temmelig kraftige presse veer, ja så blev det besluttet ;-) Og jeg havde den mest fantastiske oplevelse nogensinde!!!! Jeg fødte vores 2.søn på 4230gram med kun meget små overfladiske bristninger og det er jeg sikker på har rigtig meget med stillingen og tyngde kraften at gøre. Efterfølgende kan jeg ikke helt forstå jeg havde kræfter til at stå på mine ben mens jeg pressede, men vi kvinder kan altså et eller andet i sådanne situationer ;-) Jeg er nu gravid for 3.gang og skal føde i starten af februar. Det er et stort ønske at jeg igen kan føde stående og alternativt vil jeg gerne føde i vandet. Jeg har kun positivt at sige om min 2.fødsel og jeg følte jeg var rigtig godt med under hele forløbet. For mig er det heller ikke naturligt at ligge ned og ikke føle man har overblik over situationen. Held og lykke med det hele

Jeg kan se der allerede er kommet nogle rigtig gode og fyldest gørende svar, som jeg er sikker på i kan bruge. Jeg ville dog ikke bare hoppe videre uden at sende dig et kæmpe kram og sige stort tillykke med graviditeten. Hvor er det trist hvor meget økonomi kan tynge ens glæde ned og overskygge denne fantastiske situation. Jeg håber i finder glæden frem igen. Om ikke andet, så er jeg sikker på det bliver lidt mere visuelt for din mand også, når i skal til NF scanning lige om lidt. Og så er det vigtigt at huske på at lykke og glæde ikke kan købes for penge. Jeg er helt klar over at det er lidt en gammel kliché, for når alting vælter kan det være svært at se sig ud af, men den lykke et lille barn vil bringe jer og den store kærlighed i vil føle for barnet kan ikke købes for alverdens penge og dyre mærkevarer og materielle ting. Det er noget i kan give barnet HELT gratis og jo mere i giver, jo mere får i igen :loveshower

Som flere skriver, så var det også gældende hos os at i første graviditet var manden med til ALT. Om det så var en blodprøve der skulle tages ;) 2.graviditet var han med til de fleste jordemoder besøg. Mest af alt fordi den første fødsel var gået MEGET stærkt, så vi fik nogle råd om hvad vi skulle gøre hvis det gik ligeså stærkt anden gang hvor vi så kunne risikere at det var manden selv der skulle tage imod bebse. (Det skete heldigvis ikke). Her 3.gang har han været med til NF scanning, kønsscanning og 2 x 3d scaninger. MD scanningen blev lavet om i sidste øjeblik fra sygehusets side og ligemeget hvor meget jeg pev i telefonen, så kunne den ikke ændres til et tidspunkt hvor manden kunne, så min veninde var med. Jeg tror det er meget individuelt fra mand til mand og fra par til par, hvad man synes det er relevant for manden at deltage i. Jeg synes lidt læge besøgene her 3.gang er spild af tid. Min læge har meldt ud at hun har svært ved at skønne størrelsen på barnet, så ud over at tjekke urinen, måle symfyse/fundus mål samt blodtryk og vægt, ja så laver hun faktisk ikke andet. Det kan jeg sagtes give videre til manden efterfølgende.

Min officielle barsel er fra 13.december, men pga sygemelding går jeg allerede hjemme nu. Jeg arbejder som sygeplejerske og er derfor berettiget til barsel 8 uger før termin. Jeg tager de 26 ugers barsel man er berettiget til med løn + 20 uger på dagpenge. Det vil så sige at jeg skal starte på arbejde d.26.december 2013. Så har jeg 6 omsorgsdage jeg skal holde inden jeg kommer tilbage, så jeg satser på at starte 1.januar 2014 :) Jeg er dog endnu ikke helt besluttet på om jeg holder et par ugers ferie inden jeg kommer tilbage, således at jeg kan skrive lillesøster op til dagpleje fra 1.januar og så selv vente med at starte til midten af januar. Dette kommer helt an på om jeg føder præcis til terminen. For en gangs skyld kan jeg sige at det ville være en rigtig dejlig ting hvis jeg gik lidt over tid ;) Meeen når først vi nærmer os er jeg ret sikker på jeg bare gerne vil have bebse ud.... :)

Vi er også igang med pige navne research.... hihi. Indtil videre ligger Lucca som nummer 1. Vi har også snakket Freya, Malou, Isabella, Naya, Sophia og ja vi har haft mange inde og vende. Hvilke navne har i selv på listen?

Jeg synes også der får riiiigtig længe mellem jordemoder besøgende denne gang (er også 3.gangs gravid). Vi har så lige været afsted til 3d scanning og det gjorde da lige at man igen føler sig "opdateret" med vægt og at alting er iorden. Jeg synes så heller ikke rigtig jordemoder besøgende har været noget vildt denne gang. Bare sådan lidt en sludder for en sladder :whistling Men nu begynder baby også endelig at fylde så meget at hun kan vægt skønne hende og mærke lidt mere, så måske næste jdm besøg bliver anderledes?

Vi har de to foregående gange haft det i soveværelset fordi man ofte skal op og skifte om natten i de første uger. Det har fungeret fint hos os. Vi havde heller ikke baby værelse helt klar til vores 2.søn da han kom til verden, for vores erfaring sagde os at vi ikke skulle bruge værelset de første måneder alligevel. Denne gang får vi lillesøsters værelse klar inden fødslen (satser vi da på) og så kommer puslebordet derind og stå med et halefad. Der er nemlig også både bleer, tøj osv i puslebordet. Iøvrigt har vi også rykket puslebordet ind på drengenes værelser efterhånden som de blev lidt større, så man har alle deres ting samlet.

Pløkforvirrende og HELT FANTASTISK ikke? Nyd det.... det er en fantastisk tid

Beklager hvis det er en gentagelse af nogle af de andre svar, men har ikke lige læst dem allesammen igennem. Jeg vil blot sige at du skal tage højde for at du kan risikere at blive sygemeldt pga et eller andet i graviditeten og så må du ikke rejse udenlands. Det kan jo være ret vigtigt at tage højde for ifht afbestillings forsikring. Jeg var selv ude og rejse i min 2.graviditet. Blot en charter rejse til Mallorca og det var i uge 12 mener jeg. Det gik helt uden problemer og det var skønt at komme ned i varmen. I denne graviditet har vi været på bil ferie til Holland også omkring uge 12. Det kan så ikke anbefales. Av min rumpe at sidde i bilen så længe, men jeg var så også allerede begyndende rund om maven på dette tidspunkt.

Jeg havde navle piercing i min første graviditet og tog den først ud da jeg var ca halvvejs og huden begyndte at blive strukket ud. Jeg endte med et strækmærke på ca 1 cm op over piercingen. Dette var så det eneste stræk mærke jeg fik overhovedet. (Så kan jeg så takke lillebror for de resterende, som væltede frem i min 2.graviditet. hihi). Jeg tror ikke du skal være nervøs for at huden decideret sprækker. Smør det evt godt ind i baby olie, så huden ikke er tør og irriteret.

Jeg kan ikke 100% huske hvad jeg gjorde da vi ventede vores første søn for 6 år siden, men jeg har aldrig været vildt hys med vaskepulver osv. Jeg vasker begge drengenes tøj sammen med vores eget ved 40 grader efter farver der passer sammen og med almindeligt vaskepulver. Dynebetræk, dyner osv vasker jeg ved 60 grader. En gang imellem får stofbleer i hvide lige en tur på 95 grader sammen med fx lagner og andre helt hvide ting. Bare lige sådan får at få alt gylp lugt osv ud. Alt vores tøj bliver hængt til tørre her og altså ikke tumblet, men jeg er også lidt besat af de lidt dyrere mærker i tøj og så synes jeg tumbleren ødelægger det for hurtigt. Sengetøj, stofbleer osv får godt nok en tur i tumbleren også selvom det er Katvig eller Småfolk. Jeg er så lidt spændt på at skulle vaske i pigefarver, for jeg har ikke selv vildt meget lilla tøj og slet intet lyserødt/pink. Så det bliver nok sværere at sortere det helt i farver ;)

Hmm jeg har meldt på min libero side at jeg er gravid igen, så jeg går og venter på at få den der seddel med posten som man kan aflevere i Bilka og få sin pakke. Er der nogen, der kan fortælle mig hvornår man får den? Jeg synes jeg kan huske fra sidste gang jeg var gravid at man fik en med det samme man meldte sig ind (sådan mere eller mindre) og så fik man en igen når baby var ½ år? Men nu har jeg altså ventet et par måneder siden jeg meldte mig ind?

Takker for jeres svar.... jeg venter i spænding :)

Uhh det kender jeg bare alt for godt. Vi har to skønne drenge i forvejen og venter nu en lille pige. På min mors side af familien er der ikke født piger de sidste 28 år, så det er ret stort og alle forventer en meget tuttenuttet lyserød pige med en meget nuttet pigenavn. For det første kan jeg ikke lide lyserød - altså sådan en baby lyserød. Jeg er meget mere til lilla eller pink, rød, orange.... og meget gerne sammen med lilla. Det er altså bare meget mere os! Men allerede her blev jeg mødt at bebrejdende blikke og kommentarer som "neeeej hun skal da være lyserød" og "hun gider da ikke have lilla tøj på" osv....! Ihh altså!! Da vi så kom til navnet, der havde vi først snakket om navnet Freya. Og ja det skulle staves med y. Bare fordi det kan vi godt lide. Det mente de ældste i familien da bestemt ikke man kunne. Så var der en der syntes Freja var et heste navn. En anden kendte en der hedder Freja og som var grim. Og sådan blev det ved. Vi var nu snakket om navnet Lucca også, som jeg er helt vild med. Men det fik da ikke just bedre kommentarer da jeg luftede det. "Kan man virkelig hedde det?? Ja ja alle de ny moderne navne"....! "Lucca, det er da et drengenavn?" Suk. Nu gider jeg ikke snakke navne med familien mere. Når lillesøster kommer til verden får hun lige præcis det navn vi kan lide og så HAR hun jo et navn og så tænker jeg ikke folk er nær så kritiske. Man kan jo ikke kritisere et lille barns navn, vel?? Et nuttet lille LILLA barn.... smil.

Ihh øv altså, så kom den sygemelding desværre alligevel for mit vedkommende. Jeg er i mine sidste to graviditeter blevet sygemeldt i uge 20 pga bækkenløsning og havde det mildest talt frygteligt i mit bækken. Denne gang har jeg det meget bedre i mit bækken. Jeg er overbevist om at det er fordi det er vores første datter og at dette giver andre symptomer. Smil. Men jeg får også akupunktur mod ryg og bækkensmerter som naturligvis også hjælper. Nå, men jeg havde altså denne gang en meget stor tro på at jeg kunne blive på jobbet noget længere, fordi bækkensmerterne ikke var voldsomt slemme endnu, men suk sådan skulle det ikke være. Jeg har desværre måttet indse at arbejdspresset med ny afdeling (jeg arbejder som psykiatrisk sygeplejerske), nye kollegaer, nye beboere, en studerende som jeg er vejleder for og som har en del pensum at skulle igennem, forestående eksamen jeg skal være eksaminator i, lidt for mange ekstra opgaver jeg har fået sagt ja til at stå for og ja, jeg kunne fortsætte. Det hele hobede sig bare op og der var et kæmpe pres på arbejdet, så når jeg havde fri lavede jeg ikke andet end at spise og sove. Jeg var ked af det og syntes ikke jeg kunne slå til og være en god mor for drengene, en god kone, klare arbejde ved siden af alt det huslige, som min skønne mand ellers er super til at klare også. Ja det er godt nok første gang i mit liv jeg har måttet kaste håndklædet i ringen af disse årsager og det er ikke ligefrem det nemmeste for mig at acceptere, men min leder tog heldigvis over for mig og selvom han ikke må gå ind og sygemelde mig uden min accept, så blev det ligesom bare klaret og vupti.... nu er jeg så hjemmegående house wife og skal vænne mig til at have "mistet" halvdelen af min identitet, nemlig mit job som sygeplejerske. Ihvertfald for et års tid....! Sikke en gang ynk herfra, men selvom der ikke er noget andet i verden der er vigtigere end den lille trunte i min maves vel befindende, så synes jeg det er svært at vænne sig til at gå hjemme helt alene. Jeg er sikker på jeg nok skal få tiden til at gå og om nogle uger kan jeg sikkert også nyde alt den tid jeg har herhjemme og at jeg har muligheden for at holde en fridag med drengene engang imellem. Jeg kan sagtens mærke på min krop det er den rigtige beslutning. Jeg har allerede fået lidt mere overskud i hverdagen og jeg er ikke ked af det hele tiden på samme måde mere. Og så må jeg sige jeg fik lidt af et chok ved at opdage hvor mange stress hormoner jeg har sendt ind til den lille prinsesse, for efter jeg fik min sygemelding og jeg har kunnet slappe af herhjemme er hun vågnet helt op og sparker nu helt utroligt og meget hårdt flere gange om dagen. Hun var blevet noget stille, men jeg skal love for der er kommet gang i atletik øvelserne :) Andre end mig, der går hjemme?