Britt

Jeg mistede min førstefødte i uge 39. Derfor har især de sidste uger af graviditeterne siden været rædselsfulde for mig, ... fordi børnenes bevægelser da kommer til at minde om min førstefødtes op mod termin, og jeg har svært ved at skelne, hvornår det bare skyldes pladsmangel, eller hvornår det pludselig kan betyde, at den lille ikke får næring nok længere. Derfor har jeg hver gang fået tilbud om igangsættelse ca. 7-14 dage før termin, en enkelt gang gik jeg også til terminsdagen, før jeg blev sat i gang. Det skulle ikke være sundt for den lille, når moderen bliver mere og mere anspændt, - og sådan kunne man jo gå over en måned, hvis man gik over tid! Denne gang har jeg termin to dage før den dato, hvor jeg i sin tid mistede. Så er ekstra glad for ikke at skulle passere den dato, for den er hård hvert år, også når jeg ikke er gravid. Allerhelst vil jeg prøve, at fødslen går i gang af sig selv. Men da den ikke har gjort det de andre gange - det skulle jo i givet fald ske mere end 1½ uge før termin - tør jeg heller ikke håbe på det denne gang. Men en igangsættelse er også fin. Det er trods alt en fødsel, blot med mindre ve-pauser end en selvstartet fødsel normalt har. Håber at det var svar nok!

Jeg tog ca. 10 kg. på i første del af graviditeten. Men i juli måned tabte jeg tre kg. - nok fordi jeg sad i kørestol med brækket fod og ikke rørte mig, hvorved muskelmassen jo formindskes, men appetitten var selvfølgelig også mindre, når jeg ikke rørte mig så meget. Sørgede blot for at spise sundt og varieret. I august tabte jeg mig endnu to kg, hvilket undrer mig lidt, for nu er appetitten oppe på normal igen. Men hvad, den lille trives fint og er endda scannet til at være stor for sin alder. Så det er nok alt sammen fint nok. Har også taget et kilo på igen nu.

... Så er et da godt nok ved at være tæt på! Spændende! Men kan godt forstå, at du gerne lige vil have din mands operation vel overstået først!

Har ikke de store bækkenproblemer denne gang, kun lidt ømhed, og svært ved at komme i gang, når jeg har ligget eller siddet. ... Dvs.: den var helt gal i juli måned, men et par ture til akupunktør hjalp meget, omend jeg var meget skeptisk på forhånd. ... Men hvad gør man ikke, når man er desperat nok! Så jeg vil varmt anbefale akupunktur i forhold til bækkenproblemer, i hvert fald, hvis det hele "låser". Min største gene lige nu, er ikke graviditetesrelateret, men skyldes min fod, som jeg brækkede for to måneder siden, og som stadig driller rigtig meget. Håber, at den når at blive væsentlig bedre inden fødslen.

Til lykke med milepælen!

Jeg har i tirsdags været til en vellykket NF, selvom det viste sig næsten at være for sent: 14+0 fik jeg at vide, at jeg var, hvor jeg selv troede, at jeg var 13+5 el. 13+6. Så nu er min termin flyttet til d. 23. oktober. ... Men barnet lå lige præcis indenfor grænsen, hvor de kan gennemføre NF, og tallene var heldigvis rigtig pæne (1 til over 2000, og det er flot, da jeg er 38 år ... så min alder alene ville give et tal på 1 til 117). Nå, men det blev en lang og grundig scanning, af hele to jordemødre, idet de havde svært ved at bedømme, om jeg var for langt henne til at måle nakkefolden. Jeg spurgte til kønnet, men fik at vide, at det er alt for tidligt at sige med sikkerhed i uge 14. Det der bulede lidt ud mellem benene på den lille, men jordemoderen sagde, at det ligeså godt kunne være en hævelse af pigekønnet, som et tegn på et drengebarn. Jordemoderen sagde endvidere lige ud, at hun ikke kunne forstå, hvordan mange private kan tilbyde kønsscanning fra uge 14, fordi usikkerheden da er alt for stor / forskellen mellem udseendendet på drenge og piger endnu ikke så markant. Kan nogen hjælpe mig af med den undren, som dette har medført?

... Uddybning angående Simo vogne: Vores første Simo barnevogn havde været brugt til to børn, før vi fik den. Efter at vi havde brugt den i seks måneder til et spædbarn brød stellet ganske enkelt sammen! Denne vogn var af årgang 1996, vi havde vognen i 2005. Vores anden Simo barnevogn er vores nuværende barnevogn: Den har været brugt til et barn før og er fra 2007, - på nuværende tidspunkt hænger den med 5 cm!!! ... Så vi skal snarest muligt have fundet en brugt vogn af et bedre mærke. ... Forhåbentlig har vi dog bare være uheldige med Simo! Jeg ved i hvert fald, at mange er glade for det mærke, men måske stiller jeg også høje krav til holdbarhed, fordi vi førhen har været godt vant med andre mærker.

Jeg har så absolut dårlige erfaringer med Simo barnevogne. Efter min mening bør gode barnevogne kunne holde til mere end to børn, men det kan Simo - efter vores erfaring - ikke. Skal selv på jagt efter en god, brugt barnevogn. Vil nok prøve at finde en Odder-vogn denne gang. Den skal i hvert fald kunne holde til søskendesæde, for vi har ingen bil og går derfor langt og meget med barnevogn, mere end en toårigs ben altid lige vil kunne holde til. Anbefalinger af gode vogne modtages gerne her! Har tidligere haft gode erfaringer med både Brio vogne (havde her en vogn, som var i fin stand, selv efter fem børn og 2 x søskendesædebrug) og Odder vogne (havde her på en tidspunkt en OLD-gammel ekstra-vogn, som også fungerede fint). Andre gode mærker, der kan holde til søskendesæde?

Hej Tina Jeg har ikke fået læst alle indlæg herinde, så tillader mig at spørge direkte: Hvordan var resultatet fra alle de undersøgelser, du har været til med din lille? Mvh. Britt

Jeg var til MD-scanning i sidste uge, og kunne der se en lille dreng, der udvikler sig, som han skal. Herligt! ... Og lidt specielt: Så har jeg snart fem drenge, det er der alligevel ikke så mange, der kan prale af! Eneste problem er, at vi er ved at være løbet tør for drengenavne, som vi kan blive enige om. Så må vi jo se, om den lille kan få et navn! Men min datter på syv var godt nok skuffet, da hun fik det at vide: Hun ville rigtig gerne have haft en søster, da hun er ved at være godt træt af at være enepige i flokken (hendes storesøster mistede vi for år tilbage), hvilket også er forståeligt nok. Men det kan vi desværre ikke give hende, for det her er absolut sidste barn! (Det sagde vi også sidste gang, men denne her gang mener vi det!)

... Hov, det var måske den storesøster, vi mistede, du omtaler Baby2011? ... Og ja: Det var en trist historie. Hun var vores førstefødte og døde ved fødslen i oktober 1994, med fødselsdag to dage efter min nuværende termin!

... Storesøster, der i øvrigt er 7 år, skal nok vænne sig til tanken. Hun er allerede godt på vej her fem dage efter scanningen, taler snusfornuftigt om, at hun først og fremmest er glad for at blive storesøster igen. Hun blev bare umiddelbart så skuffet, da hun fik at vide, at det er en dreng, for hun havde sådan håbet på, at det var en søster. Og vi har også givet hende lov til at være skuffet og sagt, at vi da også gerne ville have haft en pige mere, for det ville vi da gerne (selvom vi samtidig er glade for "Lillebror"). Nu er hun også ved at vende den lidt om til, at så er hun jo noget helt specielt for os, fordi hun er vores eneste (levende) pige. ... Og ja: Hun er da noget helt specielt. Det er alle vores børn selvfølgelig hver især. Men det er da en gave at have børn af begge køn, og det har vi jo med hende!

Har mærket masser af liv de sidste to uger. Elsker den følelse! ... Var lidt sen om at mærke liv dagligt denne gang, idet moderkagen ligger frem mod min mave. Men nu er han langt om længe blevet stærk nok til at sparke "igennem". Britt

Vi venter en dreng! Mvh. Britt

Hej! Du må undskylde, at jeg spurgte så direkte. Har bare sådan tænkt på dig, men har ikke fulgt så grundigt med herinde. Så vidt jeg kan læse mig til, er mosaik turner syndrom en mildere form af syndromet. Det gør mig glad at høre, når det nu er. For det vil da alt andet lige gøre livet nemmere for din skønne lille pige. Mvh. Britt

Ja, det er dig,jeg mente. :)

Selvom der sidst i april var en uges tid, hvor jeg mærkede en del, er det nu ved at være længe siden. Men moderkagen ligger også foran, så må væbne mig med tålmodighed. Skal nok mærke noget igen, tænker jeg. Der er alligevel ikke så meget, man kan gøre fra eller til, på nuværende tidlige tidspunkt af graviditeten. Har stadig af og til en omgang kvalme, så det tyder jo på, at alting går som det skal. Britt

Hej Tina Tænker meget på dig! Har I fået en snarlig tid i Odense? Kh. Britt

Stort til lykke! ... Selvom man er glad, uanset barnets køn, forstår jeg så udmærket jeres glæde. Vi følte selv det samme, da vi efter tre drenge fik en pige. Det er nu meget sjovt at have børn af begge køn, selvom det til daglig ikke gør den store forskel, i hvert fald ikke her hos os, hvor pigen går meget mere op i musketerer og riddere end i dukker! Glæder mig selv til MD d. 31. maj. Håber også denne gang lidt mere på en pige end på en dreng, idet vi nu er de stolte forældre til fire drenge og kun en pige (ja, og dertil kommer også vores førstefødte pige, som vi mistede, - men hende har vi jo ikke til daglig). ... Det kunne være meget sjovt med to piger i flokken, det synes vores datter helt bestemt også. Men vigtigt er det ikke, bare den lille er sund og rask.

Stakkels dig! Skal du til ekstra scanning igen i løbet af den næste tid?

Min termin er ved NF blevet ændret til d. 23. oktober (før: d. 25. oktober) Britt

Jeg har mærket noget i en lille uges tid. Bare af og til lidt "småbobler", men jeg er sikker på, at det er den lille. Min to-årige søn og jeg havde for et par dage siden en lille diskussion, idet han mener, at også han har en baby i maven, hvilket jeg tillod mig at betvivle en smule. - Men i øvrigt tror jeg ikke, at han har begreb om, hvad der foregår / skal ske til oktober.

Hej Tina Det er jeg godt nok ked af at høre. Forstår heller ikke, hvorfor det skulle tage dem så lang tid at komme med den besked. Jeg har tænkt meget på dig den seneste tid, og var nået frem til, at det nok var et godt tegn, at du ikke havde hørt noget endnu. Jeg ved ikke meget om Turners syndrom. Men husker, at jeg på et tidspunkt i radioen hørte et interview med en pige med turners syndrom, hvor hun beskrev, hvordan hun havde et meget "normalt" liv, bortset fra at hun var lille og ikke selv ville kunne føde sine børn engang, og så fik hun væksthormon og hormoner til at komme i pubertet. Hun var ked af, at så mange ser det som en "tragedie" at vente et barn med turners syndrom, for hun var glad for sit liv. Når det er sagt, vil det til enhver tid være en kæmpe mental omvæltning som forældre at skulle omstille tankerne fra at vente eller have et normalt, raskt barn, og til at ens barn har en eller anden form for handicap. Vi var hele tankeprocessen igennem med vores yngste søn, da han pga. en slem type meningitis som nyfødt blev spået en forholdsvis stor risiko for hjerneskade / spastisk lammelse (heldigvis har han ikke det sidste, og intet tyder på hjerneskade heller, i hvert fald ikke noget, man kan mærke hos ham som to-årig). Jeg kan huske, at vi kæmpede for at affinde os med tanken om, at bare han var velfungerende nok til at opleve glæde ved livet / livskvalitet på trods af et handicap, så måtte det være det vigtigste. Men det var svært, og det vil det være for alle forældre, der får en dyster spådom eller diagnose på deres børn. Jeg kender ikke til den slemme type af turners syndrom, som du taler om, men jeg vil sige, at du og din mand har min fulde forståelse, uanset hvilket valg i eventuelt måtte træffe. Først og fremmest håber jeg for jer, at en fostervandsprøve vil vise, at det hele har været falsk alarm. Kærlig hilsen Britt

Vi vil gerne vide det. Vi har i forvejen fire drenge og en pige (og har også mistet en pige, vores førstefødte barn), så her kunne det da også være meget sjovt med en pige mere. Især vores datter på syv år går meget op i, at hun altså ønsker sig en søster, hvilket også er forståeligt nok.

Vi er lige startet. Og som de andre gange har jeg masser af flotte, sjældne navne på en lang liste, som min mand så resolut sletter igen. Tilbage står nogle få, meget almindelige, men ganske kønne pigenavne (Julie og Sofie). Værre er det med drengenavne: Vi har i forvejen fire drenge, der har to navne hver, - og vi har simpelthen allerede brugt alle de navne, som vi kan lide. Så den er svær. Heldigvis er der lang tid til endnu. Så mon ikke pludselig der dukker et eller flere pæne drengenavne op, hvis ellers det er en dreng, det ved vi nok senest midtvejs i graviditeten. Der må også gerne dukke nogle flere brugbare pigenavne op.