Fister

For mig har det meget med løgnen at gøre. En affære tror jeg ikke jeg kunne tilgive. Den ville jo indeholde en længerevarende løgn og en form for planlægning af et forhold til en anden kvinde. En julefrokost (eller bare brandert) hvor han megastiv er kommet til at kysse med en eller anden, måske endda mere, ville jeg være indstillet på at prøve at komme videre fra. Men så skal han dæleme også fortælle mig om det ret hurtigt efter og selvfølgelig fortryde det vildt. Jeg synes simpelthen, at vores forhold er for vigtigt og godt til, at jeg vil være helt afvisende for at fortsætte i det tilfælde. Også fordi tænk hvis det var mig selv! Tænk hvis jeg havde drukket syv shots for meget og en eller anden fyr havde udset sig mig og jeg lige mistede kontrollen et øjeblik. Jeg ville være så flov, vred på mig selv, skuffet over mig selv og ikke føle mig særligt sej. TÆNK hvis 10 snotdumme minutter, hvor jeg ikke var mig selv, skulle betyde, at det vigtigste i min verden ophørte. Derfor har jeg det også sådan, at så må man sgu komme clean (altså jeg har ikke prøvet at være min mand utro) og tage de ting der følger med. Man HAR noget at bevise efter sådan et uheld, og det må man sgu bare leve op til - men jeg håber da, at kærligheden er større end det. Kender I ikke også de der gifte typer, som render rundt og er horny til alle festerne på jobbet? Siger sjofle ting, når de er fulde og klistrer op ad alle damerne. Utroskab eller ej, sådan en type gad jeg ikke være sammen med. Men jeg har da også set tilstrækkeligt med smækre tøsebørn, som synes min mand er rigtigt dejlig, og jeg har set ham være ligeglad og måske endda en anelse blind for det, og derfor tror jeg heller ikke på at han render rundt og er særligt disponeret for at knalde med en anden. Jeg ville tro på, at det var et uheld, hvis det virkelig skete en dag. Og jeg elsker ham og vil gøre meget for at genfinde tilliden, hvis bare han er ærlig.

Lyder som en god plan. Jeg kan sagtens følge din dårlige samvittighed, men du skal altså også huske at lytte efter din krop. Den har nok brug for en hjemmedag, og når du nu har den, så er der al grund til at nyde den. Glædelig forårsdag til dig. (PS. Jeg havde en kollega, som var rigtigt meget syg i de førte 3 måneder. Hun måtte ofte blive hjemme, og havde SÅ dårlig samvittighed over det, men INGEN af kollegaerne havde de fjerneste problemer med det. Vi blev bare glade på hendes vegne over graviditeten og bakkede lidt ekstra op omkring hende - især indtil de værste symptomer var overstået).

Vi elsker fest Vi elsker det fine tøj Vi elsker taler Vi elsker at samles Vi elsker at dele glæden

Jah, tillykke med den lille fyr

Så snupper vi d. 18. September på Hvidovre og vi vil gerne kende kønnet inden:)

Tak:) så skønt at kunne fortælle det til venner og familie. Arh, det havde vi ventet på og vores forældre har været ved at sprængtes for at få lov at fortælle at de skal være bedsteforældre. Jeg skulle også fortælle det til en sød veninde som for nylig har mistet i uge 12, så det havde jeg det lidt blandet med. Kan dæleme godt forstå at hun ikke synes det er supersjovt at få den besked, men hun tog det pænt og var glad for at jeg ringede og fortalte det, så hun ikke skulle høre det andre steder fra. Ih, så er det altså irriterende at bo så langt fra hinanden, at man ikke lige kan gi et kram. Har fejret dagen med at spise på en lækker restaurant, som vi fik gavekort til i bryllupsgave. Dejlig dag for Fister og dens forældre :loveshower

Så blev vores NF også klaret med et tal på 1:14.000, så vi er rigtigt glade:) :loveshower Hurra for lille Fister. Jeg blev sat til 18. september (4 dage efter min 30 års fødselsdag :o )

:yay Det er super; tror du bliver glad for det. Hvis de ringer kan du jo om ikke andet med god samvittighed sige, at de rent faktisk ikke MÅ ringe til dig. Det ER jo også skideirriterende at blive ringet op af dem og i den ideelle verden, var det ikke et problem. Min lille anke var bare, at jeg ikke er så glad for at der skal laves regler for den slags (eller love om man vil), fordi det er for kringlet, når man kan løse det på anden vis.

Hej og tillykke:) Min tur i morgen, og jeg er så spændt og lidt nervøs. Jeg er også rhesus negativ, fandt jeg ud af til lægebesøget. Så vidt jeg har forstået, tager de en blodprøve længere henne i graviditeten, som fortæller om din baby er rhesus positiv (hvilket den formentlig er). Hvis den er det, så kan din krop danne antistoffer ved fødslen, og derfor skal du have en sprøjte med noget anti D (vist - eller anti-anti-stof som min læge sagde). Det er vist ikke fordi der opstår nogle problemer, når du skal føde nu, men da du og baby blander blod ved fødslen, vil din krop danne antistoffer imod babys blod og det bliver et problem ved barn nr. 2 (hvor antistofferne jo så allerede findes). Men altså kun hvis du ikke får den sprøjte og den skal vist bare gives inden 48 timer efter fødslen. Jeg kan ikke helt finde ud af om man også får en sprøjte inden, men jeg har bare tænkt mig at nævne det til de forskellige undersøgelser. Der er 10-15% af befolkningen der er rhesus negativ, så det er slet slet ikke unormalt. (Min blodtype er så oven i købet sådan en kan-gives-til-alle type, så jeg fik helt dårlig samvittighed over at jeg ikke har været bedre til at finde tid til blodbanken). Dine forældre kan sagtens være positive; det er mine også. Men du vil formentlig have en anden i din familie med Rhesus negativ. Sagde min læge i hvert fald; og jeg ved at min moster har sådan noget akutblod, så det lyder jo rigtigt nok.

Hej igen. Det er såmænd heller ikke fordi jeg synes at du bør tage diskussionen eller spille sur hver gang. Sådan har jeg heller ikke lyst til at være. Jeg tænker bare at man jo kan løse det ved at melde sig til Robinsonlisten og så er den skid lissom slået ;) det er lidt ligesom at sætte nej tak til reklamer på postkassen; så er alle med på hvad man mener om den sag. For jeg forstår udemærket at du er vildt træt af det og ikke har lyst til at snakke med dem. Hip hurra for den liste dér, sir jeg bare. (jeg har i øvrigt tidligere selv med succes bedt dem om at slette mig fra opringninglisten da vi skulle rejse i mange måneder. Det virkede i et års tid)

TILLYKKE! Hvor dejligt at høre. Min tur i morgen:) Hvordan var det til NF? Var de søde og hvor lang tid tog det osv?

Åh telefonsælgere. Det MÅ være det mest utaknemmelige job, for der er jo ikke nogen der synes det er sjovt at blive ringet op. Jeg kan nu godt lide tanken om, at prøve at finde på de sjoveste undskyldninger... Men jeg er tilmeldt Robinsonlisten og har været det længe. Og det virker altså. Er én gang blevet ringet op fra et eller andet blad (hvorfor tror omverdenen at piger i 20'erne bare ikke kan leve uden abonnement på Woman?), og der sagde jeg bare nej tak med det samme og at jeg var på Robinsonlisten, så de måtte jo ikke ringe til mig. Siden har jeg intet hørt. Så godt du er på vej på listen, så løser problemet sig jo. På den ene side kan jeg godt se, at det er chikanerende at blive ringet op og at det er (angst)provokerende, MEN det er jo bare den søde unge mands job. Virksomhederne gør det jo, fordi det virker osv., så jeg er ikke helt enig i, at det er SÅ grotesk at de ringer ofte, når de ikke kommer igennem. Det er irriterende ja, men heldigvis, så HAR vi jo muligheden for at sige fra, og så er ansvaret jo lidt ovre på vores skuldre. Jeg ville ønske at det var anderledes, men har også bare accepteret at sådan er det med salg og bonusaflønninger. (Til gengæld så kan jeg godt gå lidt amok over unicef-mennesker på Strøget, for dér kan man ofte hverken få lov at sige høfligt nej, eller "melde sig fra". Der er ingen liste der siger, at hende dér skal I ikke spørge, og det skal dine kollega 15 meter nede af gaden heller ikke. Men okay; irritationen er jo overstået på 15 sekunder anyway)

Ja, jeg har taget på, men det er lidt svært at finde ud af hvor meget. Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg vejede inden jeg blev gravid. Jeg fandt ud af, at jeg var gravid på vores bryllupsrejse, så jeg lagde ud med at hygge mig med den gode mad og noget mere is og sodavand end til hverdag. Da vi kom hjem kom trætheden, så uden at jeg spiste voldsomst usundt, så havde jeg slet ikke energi. Så jeg tror faktisk at jeg tog lidt rigeligt på den første halvanden måned og så har smidt lidt igen. Det siger min badevægt i hvert fald, når jeg vejer mig om morgenen. Jeg lever ikke rigtigt anderledes end jeg plejer (bortset fra nul alkohol, rå fisk og den slags), men har bare mere energi til at dyrke lidt motion og i det hele taget holde mig igang nu, så det er vel dét der sker. I hvert fald ser min mave mere og mere gravid ud (især om aftenen). Mit BMI er 24,?, og jeg tog vel ca. 2-3 kg på ret hurtigt og er nu nede på + 1,5 kg. Selvfølgelig uden planer om at skulle tabe mig eller noget:) Er 12+5 i dag.

Jeg er glad for Politikens graviditetsbog.

Hej Myliona. Jeg står lidt i samme situation, da jeg er blevet fyret (har stadig løn i en periode) og synes det er en jungle at skulle melde sig ind og ud af alle mulige systemer. Men jeg fik god hjælp af min fagforening, som også havde en a-kasse-dame ansat. Hun fortalt præcis, hvornår jeg skulle gøre hvad. Så hvis du har en fagforening, så spørg evt. dem, og ellers ville jeg da bare ringe op til a-kassen og sige det, som det er og spørge, hvilke frister du skal være opmærksom på at overholde. :)

Jeg skal til nf på onsdag hvor jeg er 13+0. Synes også det er lidt sent men jeg købte mig til scanning for en uge siden, og det beroligende mig lidt. Nu glæder jeg mig bare til at se Fister igen.

Jeg tænker at en af de ting jeg vil gøre anderledes er, at give mit barn masser af selvværd og være nysgerrig på hvilket menneske det er. Fortælle det, at det er en dejligt barn (ikke bare et dygtigt barn) og at anderkende de spørgsmål og problemer det kommer med. Det er vigtigt for mig at de føler sig hørt - der skal selvfølgelig også sættes grænser osv., men jeg har selv oplevet nogle gange, at der ikke var plads til den jeg var, men kun den der forventedes at jeg var, og det vil jeg meget nødigt give videre. Igen, så tror jeg heller ikke at perfekte forældre findes. Man skal også tilgive sig selv for de fejl, man kommer til at lave, men jeg synes, at det lyder klogt at have fokus på at undskylde i stedet for at gå i forsvar (Tak Jane Doe), og så ikke mindst at man er villig til at tale med sine børn om det, når de bliver ældre. Jeg har i hvert fald som voksen bokset en del med at skulle leve op til et glansbillede, som ikke var mig, men som vi ikke kunne tale om, fordi mine forældre stadig var mest trygge ved glansbilledet. Og jeg tænker, fru Holden, at hvis du har så stor en følelse af mindreværd (som jeg egentlig tror mange render rundt med), så er det måske en tanke værd at tage det op med en coach eller psykoterapeut eller et eller andet der passer dig? Det kan sgu være meget rart at få lukket op for posen og gøre sig bevidst om, hvad det egentlig er der er årsag til det, så man netop ikke giver det videre (det kan jeg i hvert fald anbefale efter at have gået i et forløb, som dog ikke havde noget med min graviditet at gøre).

Åh nej. Nu sidder jeg også og småtuder. Det lyder rædsomt, og jeg er virkelig ked af at høre at I også har været så uheldige. Kæmpe knus herfra! Det er trods alt godt at høre, at din kæreste er der 100% for dig. Jeg håber, I tager jeres tid til at komme jer lidt ovenpå chokket (god ide med den sygemelding) og møder masser af omsorg. Synes det er stærkt, at du straks er klar til at komme op på hesten igen. Rigtig RIGTIGT meget pøjpøj med det! :kram2

Jeg har endnu ikke nogen blødningers, men vil bare ønske pøjpøj og sende en krammer. Jeg kan godt forstå at du er helt rundt på gulvet og smaddernervøs, og synes det er en go ide at tage til lægen. Jeg håber, alt ser ok ud og at der ligger en lille én og bokser rundt i din mavse. Og læs bare af herinde, tror der er flere der kan forstå dine tanker.

Hej Sensommerbaby (og jer andre) Det skete også for mig. Havde først næsten konstant kvalme og VILD træthed og ømme boobies, og pludselig i uge 9 ebbede det bare ud. Den seneste uge har jeg haft næsten min gamle energi tilbage (jeg er 11+3). Så jeg har været temmeligt nervøs til tider, og selvom jeg er positiv og tror på det, så har det hele tiden spøgt i baghovedet. Folk bliver ved med at sige: årh, du skal da bare være glad for at du er frisk igen! Og jeg tænker: Ja, det ER jeg da også, hvis altså Fister har det godt derinde. Det er jo ikke til at vide. Men så i går da jeg vågnede synes jeg bare min mave var helt flad, og da jeg kom hjem om eftermiddagen læste jeg herinde, at endnu én mor (familie) havde været uheldig, og så fik jeg bare nok af at gå og tænke på det (Jeg skal først til NF 14. marts). Fandt en scanningsklinik, hvor man kunne droppe in og som lå tæt på + var billig, ringede til min mand og sagde: NU går vi altså derned! Heldigvis viste det sig at Fister var både vild og glad, og den vinkede til os og hjertet slog. Vi kunne se rygraden og hovedet og næsebenet. Det er de bedste 200 kr. jeg nogensinde har givet ud, og jeg føler mig på en eller anden måde mere gravid nu. Så jeg tror altså at det er meget normalt, at kroppen nu har vænnet sig til den nye tilstand og derfor falder til ro med det.

Jeps! Det kan man jo selv sørge for. Og det passer lige med at vi så kan betale billånet ud...(også ret ophidsende).

Jeps den er go nok. Forskudsskat er det beløb du rent faktisk har betalt i 2011. Beregnet skat (står der vist) er det du skulle ha betalt.

Han er bare så meget sig selv, og det er fantastisk at være kone til en mand, som meget bevidst ikke deler sig selv ud til alle, men som vælger at dele sig selv med mig. Hans energi, han integritet, hans accept når jeg ikke kan finde ud af mig selv, at han er en klippe for mig og alligevel er klar over sine egne behov. Jeg elsker at vi vokser samme vej, hans mod og hans eventyrlyst og ikke mindst, at han tror på mig og at hans drømme bliver til mine og mine til hans. Han har en evne til at vise mig, at jeg kan meget mere end jeg troede og alligevel vil han gerne være med, når jeg også bare har brug for at nørde.

Hahaha - sådan er min også:) Jesus Christ, hvor kan det tage længe at beslutte sig for noget (der kunne jo komme en 2'er inden længe...). Men altså her i huset er det mig, som smider mine sokker alle vegne, for det er så nice med bare tæer <_<

Jeg er også blevet ledig, men har dog stadig løn nogle måneder endnu, så jeg kender dine tanker. Og jeg er kommet frem til: Der er lavet nogle regler for den slags, og det er fordi det netop er en svær situation for DIG! Så bare hold dig til reglerne, og skriv under på kontrakten inden du siger det! Jeg har en bekendt som mistede jobbet, da hun fortalte virksomheden at hun var gravid ifm. at de sendte hende kontrakten. Det MÅ de selvfølgelig ikke, men det er bare for surt alligevel. Arbejdsgiverne kender også spillets regler, og selvfølgelig vil de lige blive skuffede, når du melder ud, men de er forhåbentlig voksne nok til ikke at gå og bære nag over den slags. Dog tænker jeg, at jeg nok selv ville holde mig fra at søge ind på helt små arbejdspladser, hvor en enkelt persons fravær kan betyde meget. Men det er måske lidt dobbeltmoralsk, når jeg skriver ovenstående. Tænker bare at en større arbejdsplads har så meget at stå imod med, at det vil hjælpe lidt på min samvittighed. Pøjpøj med jobsøgningen.