Nica

Tillykke - det bliver du glad for :)

Bundgaard :)

Lewis (Så det for kort tid siden og tænkte at det faktisk var ret sødt)

Fedt køkken :)

:kram2

:kiss2

Øv :kram2 Kæmpe kram til dig..

Mon ikke du skulle en tur forbi lægen? :kiss

Min mand og børn er hjemme - og det skal som nok blive en rigtig hyggelig dag....

Jeg er lidt "delt".. Jeg har fødselsdag i weekenden, men har ikke fået inviteret til noget hurlumhej.. Det er hovedsageligt pga. Vores pressede situation som hele familien er vidende om. Får besked fra min mor om at hun gerne vil kigge op, dejligt..Men at min søster er udenlands og derfor ikke har tænkt nærmere over at der er fødselsdag. Min svigermor ringede Idag og ville bare informere om at de altså togpå loppemarked den dag..og ikke ville kigge forbi. Egentlig kan jeg godt forstå at de laver andre planer når jeg ikke har inviteret.. Men alligevel er jeg måske nok lidt ærgerlig.. Jeg er egentlig ikke overrasket - for det er ikke anderledes end det plejer at være..

Vi købte for 8 år siden seng i IDEmøbler - Nocturne, hed modellen. Vi valgte en topmadras med memoryskum.. Og har ikke fortrudt et sekund.. Det er to enkeltsenge og med en samlet stor topmadras. De har ingen problemer med at blive sammen. Mener vi gav omkring 15.000..(efter rabat på 25%).

Jeg mærker heldigvis heller ikke noget til det - og jeg var virkelig heldig at gå til uge 37. Så vi slap for børneafdelingen.. Normalt går det ud over børnene.. Men ikke hos os - der var det min krop der ikke kunne tåle mosten.. Så min datter var lige som hun skulle være pg havde ikke lidt nogen last.. Mine "tal", dem som de måler - og det kender du alt til, steg også efter fødslen, og det så de sjældent.. Så jeg havde læger omkring mig konstant.. Min egen læge havde overset svangerskabsforgiftningen, så blodpladerne var så lave at det næsten var for sendt at forløse via kejsersnit... De nåede at få sagt til min mand at han lige skulle kysse mig en ekstra gang :boo .. Og så så jeg hverken ham eller vores nyfødte da jeg røg på intensiv.. Og hele ugen hvor jeg var indlagt måtte jeg intet.. Kun amme. Men ikke løfte, gå på toilet, eller skifte vores datter. Jeg lå i sengen hele den uge... Jeg havde en sygeplejerske på 24/7.. Det er faktisk snart 10!! År siden (til august).. Men jeg glemmer det aldrig! Ved sidste graviditet blev jeg fulgt virkelig tæt, fordi det blev kategoriseret som en højrisiko graviditet - og det var kombineret med en rhesusimmunisering, så jeg var til tjek og scanning og blodprøve hver uge. Så det var ok betryggende. Og det gik så fint, de var meget opmærksomme. Så jeg tænker at når i skal have en lille bebs mere, så vil I blive fulgt meget tæt.. :kiss Men spørg gerne hvis du har flere spørgsmål.. Jeg kan forestille mig at det er sindssygt hårdt stadig at være indlagt..får I talt det hele igennem? Eller er det gået op i alt det praktiske, som det jo meget belejligt handler om pt.. Må jeg spørge hvor I er indlagt? Kæmpe kram til dig.. Det er noget af en mundfuld i skal igennem.. :kram

Allerførst kæmpe stort tillykke med jeres lille supermand (selvom det er 3 måneder siden) :loveshower Det har været et heftigt forløb.. både at blive syg OG at få et præmaturbarn.. I er seje! Jeg blev ret berørt af din historie, fordi jeg selv blev ramt af HELLP og fødekramper - så din fortælling om optakten er meget bekendt.. det er altså ikke at spøge med.. Jeg håber at du er nogenlunde ovenpå efter alt det her - og ønsker jer alt det bedste. mange hilsner Nica

Og for hver gang du rejser dig, bliver du stærkere :kiss Og jeg tænker bare, når du er igennem er du blevet så meget klogere på dig selv.. Selvom vejen dertil er hård.

Forandring er svært.. Men heldigvis guider du ham fint igennem :kiss Det skal nok gå :)

Sejt at du har erkendt.. :kiss det er første og vigtigste skridt.. Pøj pøj i morgen..

Kæmpe kæmpe :kramSelvom det er svært at høre, tænker jeg at det er et "sundhedstegn" på at han reagerer.. Han savner jo bare alt det han havde alene før.. Jeg tror altid det er svært at give afkald på noget som man var glad for, for at dele med andre.. Det er jo en ny situation for jer alle, og I skal lige finde den nye plads i den konstellation. Du gør det godt :kiss Her hos os hjalp det at få sat ord på de følelser: Du synes at det er svært at lillebror er kommet.. - det kan jeg godt forstå. Nu hjælper vi hinanden med finde ud af det nye her.. Det kan måske hjælpe ham lidt med at tage noget af "gassen" ud af de følelser ham tumler med.. Og dermed kommer lidt lettere igennem omvæltningen.

Det har du vist slet ikke brug for :kiss Håber I får løst det..

Med ALT respekt for jeres (uholdbare) situation, så håber jeg at du får sat lidt aflastning i system, om det så er den ene eller anden ordning.. Det er hvad du bedst kan forlige dig med.. For det er dælme en dyr satsning på at du kan holde.. Om det er er en time eller to de kan aflaste dig.. Så tænker jeg at det er bedre end at du går helt ned med flaget og absolut ingenting kan???

Det er bare ikke holdbart for nogen af jer, det der.. :kiss2 Er der mulighed for at en sygeplejerske som kender til jer kan aflaste lidt? Og er de egentlig kommet med noget brugbare råd til hvordan I skal komme igennem alt det?

:kram

Øv... Det er ok at du har det sådan :kiss2 Og jeg kan godt forstå dig.. Men du kæmper simpelthen så sejt!!

Mine ting ligger på IG, så hvis I har lyst kan jeg findes sthe2205 :)

Det der med at crashe et kendisbryllup kræver vist en uddybelse :lol

Fed tråd Fister :thumbsup Og det gav lidt stof til de små grå.. Hmmm Min første tanke var.. At jeg tog kørekort til motorcykel som 18 årig, og købte mit første køretøj for min børneopsparing :lol (en motorcykel) Derudover har jeg sprunget stortrampolin på konkurrenceplan.. Hvilket også var lidt vildt (fedt og vilde spring) Og tak for at hive os væk fra hverdag med børn, villa mv.. Og huske alt den andet gode også..