Mistel

Jeg vil gerne brokke mig over, jeg er lækkersulten. Og det regner. Og jeg har ikke jakke med, så jeg gider ikke gå uden for. Det er fandme en tarvelig kombo! <_<

Ih hvor dejligt! Yay! :glad

Jeg kunne kun umiddelbart finde magnetiske ringbindmekanismer, hvis de skal være uden mappe. Ellers er bedst bud nok at klippe/skære dem ud. Det er nogle rigtig fine ting, du laver :)

Jeg har altså et ekstremt kræsent barn - udover hvad man kan sige "hører alderen til", så nu vil jeg prøve at oprette en tråd om det, så jeg kan holde lidt styr på tankerne, tiltagene - og forhåbentlig - fremskridtene! Vitus er nu 2½ og "problemet" har sådan set altid eksisteret, tror jeg. Helt fra han som spæd var ret småtspisende (det er han nu i et eller andet omfang kommet over) til at han i modsætning til andre børn ikke var særlig interesseret i at spise selv. Alle mine planer om at indføre blw kunne jeg i hvert fald godt droppe - det kom bare ikke på tale. På nuværende tidspunkt spiser han i omegnen af 5 forskellige ting - lidt mere i vuggestuen, men ikke meget. Rugbrød med leverpostej, bollemad som han kalder det (franskbrød med smør), lasagne/spaghetti med kødsovs, boller i karry, havregryn med mælk og så diverse kiks og knækbrød. Søde sager - ja tak til kage og chokolade - ikke slik - TÆNK hvis det viste sig at være en grøntsag!! ;) (Ok, lige med slikket er det jo fint nok, men det er bare for at illustrere, at det er lidt mere end almindelig kræsenhed). Indtil videre har det resulteret i frustrerende aftensmåltider, dårlig stemning, bekymring og opgivenhed, for hvad pokker stiller man op?? Jeg har en dreng, hvis naturlige appetit er så fint reguleret - OGSÅ når han får f.eks. kage - så spiser han til han er mæt - ikke til tallerkenen er tom. Og det er jeg SÅ bange for at ødelægge med "kom nu, prøv nu, lige en bid mere" - osv. For et par uger siden havde vi et lille møde med vuggestuen, fordi de faktisk havde nogle bekymringer om ham - bl.a. at han i høj grad var holdt op med at bruge sit sprog og egentlig mest kommunikerede med lyde og måske i det hele taget virkede lidt stresset og presset. Alt det her er nu en anden og meget lang historie, men resultatet var, at sproget er der ikke nogen grund til at være bekymret for, for herhjemme står kæften ikke på ham - mildest talt og han har både lange ord og lange sætninger. I vs tror vi måske han "lærer" af de mange nye små babyer der er kommet, som jo netop kommunikerer kun med lyde. Men altså, under denne samtale berører vi også hans kræsenhed, og det er faktisk blevet besluttet, at der skal laves en indstilling til ergoterapeut, fordi vi tror, han har det, der hedder taktil skyhed i munden - altså, at han er meget følsom overfor konsistens i sin mund. Jeg tror personligt, der er noget om snakken! Nu for at komme med et eksempel - her forleden havde jeg lavet æblecrumble med is, og han spiste med stor fornøjelse crumblen og isen, men da moren sneg et LILLE stykke æble med, som i øvrigt var syltet ind i sukker og kanel, lavede han decideret bræklyde! Så... jeg tror altså, der er et eller andet. Så nu skal der andre boller på suppen (bare de ikke er alt for anderledes)! Indtil videre har vi ændret vores aftensmåltider sådan, at der står en mad med leverpostej, lidt havrefras - bare ca 10 stykker som han kan hapse - og så det vi spiser. Og så må han selv bestemme, hvad han vil spise. Træerne vokser jo ikke ind i himlen, men som reglen starter han med havrefrasen og beder om mere. Så siger vi, at der ikke er mere havrefras, men der er rugbrød og så - tja - f.eks. hakkebøf. Ofte er det så rugbrøden der ryger, men han beder aldrig om mere HF og i det hele taget,er det bare SÅ mindre stressende og konfliktfyldt, og jeg er bare så imponeret over, hvor gerne min dygtige lille dreng vil samarbejde og "gøre mor glad". :kuller I det hele taget har vi meget færre konflikter omkring nærmest alting og Vs har også bemærket, at vi bare har en glad og rolig dreng igen. Så det har virkelig været positvt lige at træde et skridt tilbage og se på, hvad Vitus har brug for og så indstille vores forventninger til ham til det, der får ham til at vokse lige nu. Det er virkelig positivt. Jeg håber, vi kan hjælpe ham til at blive lidt mere modig, hvad mad angår - og her vil jeg skrive lidt om forløbet.

Jo jo - længere oppe i tråden kan man også læse - mit barn har spist ren sukker! SCORE! ;)

Jaaaa jeg ved det godt ;) jeg blev bare glad over han vil spise noget som ikke er kiks!

Jeg blev ringet op forleden af fysioterapeuten, som er indgangen til alt det her. Jeg kender hende faktisk godt, fordi hun kom og så på Vitus, da han var helt spæd, fordi han var ved at få et skævt baghoved pga. låst nakke. Hun er en sød, nede-på-jorden kvinde, så det var helt rart at tale med hende igen. Vi blev enige om, at han/vi skal henvises til "Oral motorisk team" ( :blink) hvor bl.a. en tandlæge kigger på ham. Det bliver først efter sommerferien, men det er nu rart, at det er sat i gang. Nede i VS spurgte lederen, som er hende, der har stået for indstillingen, om han mon savlede meget? Han savler HELT vildt meget, og det kan så åbenbart hænge sammen med en underudviklet kæbemuskulatur, og det giver jo på en eller anden måde meget god mening. Vi har så i øvrigt været igennem en uges tid med sygdom - bare det der helt almindelige snot og feber - og så nærmest ingen appetit. Altså, 1/4 bolle til morgenmad, 1/4 rugbrød til frokost, måske en kiks og så ikke mere. Når det så står på en uges tid, er det svært ikke at blive sådan liiiiidt.... Nå, men jeg skal da love for, han har fået appetitten igen. Vi taler jo om et barn som ikke rører frugt eller grønt - husk lige det. I går var vi i Brugsen og handle, og der står altid noget frugt, som børnene må tage. Jeg spørger ham altid, om han vil have noget i det forfængelige håb, at det en dag ændrer sig - men svaret er altid nej. Indtil i går! Jeg spurgte om han ville have en banan (da han var lille var han vild med bananer indtil det pludselig ændrede sig, og de fik ham til at kaste op...suk) Men ja, han ville godt have en banan. Så spiste han den og bad om mere. Ok, jeg købte en pose bananer - så spiste han lige 2½ banan i det hele og i øvrigt et stykke lasagne på 10x10 cm, da vi kom hjem. Og her til morgen ondulerede han lige 3 bananer mere til morgenmad! :sandie Mærkelige barn...!

Helt ærlig, BBM,turtelduer it is!

Jeg får lige en inspiration fra the Simpsons!! Din gave til B er naturligvis, at du har købt en gave (turtelduerne), til ham, så han har noget at give dig, når nu han glemt jeres bryllupsdag og du ikke bliver skuffet. :7himmel

Jeg har fundet dem til 639 kr. Det hjælper selvfølgelig noget. Men jeg står ved min klage!

I øvrigt - må man godt have lov til at brokke sig over den her tråd?! Fordi nu bliver JEG nok nødt til at købe de der turtelduer til min mand i 5 år bryllupsgave! De er faktisk er DYRE! Og havde det ikke været for dig, var jeg ALDRIG kommet på det! Ikke i orden blev der sagt!

Kunne det være en eller anden ting, som han bare blev glad for? Altså, en skjorte, bog, spil, evt. et spil I kan spille sammen... En date? Ved godt du sagde ikke oplevelser - men få ungerne passet og inviter ham på dinner and a movie?

Jeg har så I over et år haft al nat og alle putninger med mindre jeg decideret ikke var hjemme. Nu er Vitus inde i en far-periode og vil gerne have far putter. OG SÅ TILLADER HAN SIG FANDME AT BROKKE SIG OVER DET. Spade!!!!!

Der skal bare maaaange chokolademønter til! (Kodeordet her er chokolade!) :D

Elendige lortefugl - eller muligvis - en musvit. (Er mere sikker på det første ens det sidste ;))

Tøj der tænker jeg molo, katvig, småfolk f.eks. H C. Andersen tænker jeg billedbøger. Altså eventyrerne omskrevet til små børn. Jeg tænker det helt sikkert må findes på engelsk.

Jeg puttede penge (20'ere) i sådan et net med chokolademønter.

Jeg er begejstret for vores gaggia :) det er dæleme noget god is, der kommer ud af den!

Jeg tænker på hende som en talentfuld ung dame, der har det usandsynligt store held at have et fantastisk forbillede i sin mor!

Ihhh Tillykke! :)

Jeg ved ikke om det er for "kedeligt" for en 2 årig at få tøj, men min amerikanske kusine er vild med det danske børnetøj fordi det er så anderledes end det amerikanske. Jeg tror det amerikanske er mere "pænt" og det danske mere sjovt og spraglet. Ellers lego eller evt noget H C Andersen i børneudgave.

Jeg er ikke EU fan og har mange gange stemt nej. Ved sidste afstemning herhjemme gav jeg mit første rungende ja, dog. Min allerførste tanke - og jeg er overhovedet heller ikke inde i alle mulige regler og love - men der har ikke været krig i Vesteuropa i 70 år. Det er altså usædvanligt!

Hvordan kan det være? :)

England, for helvede!!!! :klap

Måske her: http://www.donorbarn.dk/Vi bruger det ikke selv og er ikke medlemmer. Riget anbefalede os en bog i sin tid, der hedder Asta er donorbarn - men vi har ikke læst den. Men den handler bl.a. om, hvordan man kan tale med sit barn om den situation. I øvrigt havde jeg selv en supergod snak med min egen læge, som satte en hel masse ting på plads oppe i mit hoved. Men nu har jeg også en virkelig god læge, der tog sig god tid til mig. Hvis I har det, så bed om en tid, og få snakket (og måske tudet) og få både et fagligt og følelsesmæssigt blik på det.