Pumpkins

Westworld på HBO. Vi har set de første 3 afsnit, og den er ret spændende indtil videre. Meget nytænkende, ligner ikke noget jeg har set før i hvert fald. I like it!

Det er du ikke

For mig handler det ikke om selve amningen, men det at udstille det og barnet på den måde. Det er hendes eget behov at "flashe" på den måde, og det er ikke sikkert, at barnet synes det er et fedt billede at have liggende på nettet, når han er teenager. At hun langtidsammer må hun selv om. Det er ikke lige min kop te, men jeg har heller ikke prøvet at amme et barn, der va større end 2 måneder, så måske er jeg farvet af det. Om ikke andet er det hendes beslutning, og hvis det er sådan hun former sit familieliv, så er det fint nok med mig. Det er måske lidt lige som at jeg fx ikke ligger billeder ud af mine nøgle børn, eller flasher billeder af dem, når de er syge, eller gør pinlige ting. Altså de er jo nøgne fra tid til anden, og de bliver også syge og gør pinlige ting, men jeg vælger for deres skyld ikke at kaste om mig med den slags billeder. Min tommelfingerregel er, om jeg selv ville synes om, at den slags billeder lå på nettet af mig. Og jeg er ikke ret sikker på, at der findes mange drenge over 10 eller mænd, der ville synes billeder som det, hun lagde ud er fede at venner og bekendte kan sidde og se på. Kort sagt: Langtidsamning: Ok. At tage billeder af det for at have minder: Også ok. At smide det på nettet for at skabe opmærksomhed: Ikke ok.

Når der i undersøgelsen står færdiglavet babymad, og der senere kommer spørgsmål om hvorvidt man prioriterer nem tilberedning, er det så fordi I også regner fx pulvergrød med, eller er det fordi tilberedningen af fx mos på glas kan ordnes i mikrobølgeovnen?

Vi så den færdigt alt for hurtig, og jeg er fan Men jeg er også ret glad for historiske dramaer

Det er også ret skønt. Vi nyder det begge 2 Jeg håber også, at den kan blive vores

uh.. Jeg havde ellers afskrevet det der fastvikle-halløj en smule - jeg havde jo strækvikle, ringslynge og ergobaby, så jeg var fint dækket ind. Indtil jeg torsdag stod alene med 2 feberbørn, en 4-årig med alt for meget energi i forhold til hvad hun selv kunne holde til, og en 6-måneders, der bare havde brug for tryghed og ro. Ringslyngen kom på overarbejde og fungerede ikke helt til behovet, ergobabyen ville være for varm og havde ikke den der tryghedsskabende effekt Albert manglede og strækviklen er for længst afleveret tilbage fra låns, da han er vokset ud af den. Så jeg skrev til min nabo, som har et par vikler, i håb om at hun havde en, jeg kunne låne. Og kort tid efter var hun der med en sindsyg lækker Oscha (Japanese knot i 50% hamp), i str. 7, som - fandt jeg ud af - er min base. Albert kom i den, og puttede med det samme. Igår brugte han nærmest alle vågne timer i den, og tilpas pakket ind under min vinterventejakke kunne vi tage storesøster med på legepladsen, så hun kunne brænde noget krudt af. I dag er C og Karla taget til fødselsdag, og Albert har igen hængt på maven stort set hele dagen. Hans ble havde forskubbet sig i nat, så han havde tisset igennem slyngevuggen, så den måtte til vask. Uden viklen og med en våd slyngevugge havde jeg nok måtte sidde eller ligge med ham hele dagen, men nu har jeg fået vasket tøj og ordnet flere praktiske ting. Og C, som ellers plejede at blive helt grå i hovedet, når jeg snakkede om vikler - og ikke mindst priser - kom hjem i går, så at jeg var i køkkenet med Albert på maven, strøg ham over ryggen og sagde "Hva, Albert, skal vi købe sådan en til dig?" Jeg kan måske købe den for 1300 kr. Hun skal lige overveje det, og jeg tør ikke håbe på at C er med på at bruge "så mange penge på et stykke stof". Men jegt prøver at sige til ham, at gensalgs værdien er høj, så det er langt fra 1300 kr. ud af vinduet. Det er den her skønhed, farvet af en virkelig garvet farver, så den har den smukkeste ombre-effekt fra skovgrøn til mørklilla. (Før og efter-billede)

Vi har faktisk bare smurt læbepomade ud. Det ved jeg, at der ikke sker noget ved at han slikker af, og det virker

2 syge børn. Karla hoster hele natten, og er træt i løbet af dagen, men keder sig gevaldigt herhjemme, så hun bliver let overgearet og højtrøstet. Albert har feber og har bare brug for ro og tryghed

Republikanerne har også fået senatet (står de til) og repræsentanternes hus. Mam kunne ellers have håbet, at de gik til demokraterne, så de trods alt kunne holde ham i snor

95% chance for Trump lige nu. Synes godt nok det er trist Hvor langt er de med det der Mars-projekt? Den her planet er på vej et helt forkert sted.

Så vidt jeg ved - og jeg er ikke 100% sikker, så har de ikke den samme definition af abort og fødsel som vi har i dk. Hvis man i uge 35 fx finder ud af at barnet er for sygt til at overleve, og at man derfor sætter fødslen igang, og barnet så dør under fødslen, så vil der også være tale om en abort. Jeg har læst (og jeg kan ikke huske hvor), at hun går ind for fri abort indtil uge 20, hvilket vidst nok er der, de fleste aborttilhængere i USA sætter den. (IMO er det alt for sent, men det er en anden debat )

Vi runder en uge med feber og mega meget hoste nu. Vi var ved lægen i dag, og hun mente, at det måske var kold lungebetændelse. Vi får svar om 2 dage, men jeg håber virkelig, at hun er blevet rask inden. Synes godt nok det er længe, at have feber

Kære BK og monopolet Min veninde og jeg har en aftale om små 14 dage. Vi skal ud og spise, i biografen og ud og have en øl eller 2 bagefter. Det er første gang jeg skal ud om aftenen uden C og børnene, og det har planlagt længe. I dag snakker jeg med min veninde om, at det kunne være hyggeligt at overnatte hos hende og sove semi-længe inden C skal møde på arbejde dagen efter kl. 12 (fredag). Det vil også være en del nemmere for mig, da jeg så ikke skal med det sene tog hjem og have fat i en taxa, og hånden på hjertet, så er det virkelig tiltalende at få mulighed for at sove, til jeg selv vågnede, hvilket jeg ikke har gjort siden før Albert blev født (og før det sov jeg også ret ringe på grund af graviditeten). Jeg nævnte det for C da han kom hjem, og jeg kunne med det samme se, at det ikke faldt i god jord. Han siger, at han ikke vil bestemme, hvad jeg skal gøre, men at han helst gerne ville have, at jeg kom hjem og sov, så han ikke skulle stå alene med begge børn om morgenen. Han har selv været ude til dagen efter en håndfuld gange, så jeg synes på en måde, at det er min tur nu. På vores bryllupsdag for 2 uger siden var vi også ude for første gang, men svigerforældrene trak i land i sidste øjeblik i forhold til tage børnene om natten, så vi sov i deres gæstehus, og jeg tog Albert. Der havde jeg også set frem til at sove længe, uforstyrret, og der røg den mulighed også. Så jeg har virkelig lyst til at være egoistisk og stå fast på, at nu må det være min tur til at være mig uden først at være mor. Men hvis han ikke er tryg ved det, så bliver det næppe en god morgen for nogen, hvis der er kaos i hjemmet, og jeg sidder med dårlig samvittighed. Og jeg har det ikke super med at bede ham gøre noget, han ikke har det godt med. Hvad ville I gøre?

Næh, det synes jeg nu ikke. Men jeg ser nok også lidt mere gennem fingrene med kønsbestemt tøj end gennemsnittet

Frøken Jensen -altså hende med kogebogen fra 1901 - siger , at jødekager er småkager, med kanelsukker og mandelsplinter. Og hun er altså fra Randers. Hvor gik det galt med jer jyder?

Dit indlæg har gjort mig glad i dag. Var slet ikke klar over, at der var kommet nyt med Call the Midwife

Jeg er ved at blive tosset. Albert spiser rigtig godt, store portioner, kan lide det meste, styrer det ret meget selv og sidder fint. Men fra han bliver sat i stolen starter han med at brokke sig - enten går det for langsomt (også selv om han allerede har mad i munden), eller også er det for svært at samle maden op selv (nok fordi han allerede har hånden fuld), nogle gange er det fordi han ikke har sin egen ske, andre gange fordi der ikke er noget på hans egen ske. Det kan også være, at det, der er foran ham ikke er lige så godt som det på min tallerken (også når det er helt det samme) - hvordan finder vi lige madglæden, når han er mega sur, og jeg er ved at blive skør af den konstante sure "mmmm"?

Det er både graden, i hvor høj grad, der giver udfordringer/ problemer i hverdagen, og hvor længe det har stået på. Som voksen skal man have haft symptomerne siden før man blev 7, da ADHD er medfødt (men de færreste voksne kan huske ret meget af deres barndom fra tidligere end 7 år, har man sat grænsen der). De fleste vil have perioder i deres liv, hvor de kan sætte kryds ved mere eller mindre alle punkter, fx efter perioder med manglende søvn. Jeg håber det bliver et godt lægebesøg, Anita.

Jeg forstår altså ikke argumentet med at det vil blive en glidebane. Hvordan skulle det ske? Det bedste jeg lige kan sammenligne med er abort, hvor grænsen altså ikke har ændret sig, og hvor det hverken er blevet nemmere eller svære at få en senabort - der har været nogle ændringer i forhold til at man nu laver grundigere skanninger, men det er jo ikke bare sket af sig selv, og der ligger et grundigt arbejde bag. Hvis man stiller nogle helt klare linjer op for, hvornår der må gives aktiv dødshjælp, og der samtidig er en kontrol med systemet, så tvivler jeg på, at det vil skride og at man vil begynde at slå ihjel til højre og venstre. Hvad nu hvis vi sagde, at dem, der var imod aktiv dødshjælp, bare ikke fik aktiv dødshjælp? Og dem, der var for (altså helt oprigtigt og uforbeholdent), fik muligheden, hvis det skulle blive aktuelt?

Albert sover i barnevognen - og den står helt stille Det kan jeg ikke huske, hvornår han sidst har gjort!

Albert er inde i en periode med mange korte lure - gerne 40 minutter 4 gange om dagen. I dag var vi i svømmehal, og var ude i bilen ved 3-tiden. Han faldt i søvn i bilen med det samme, vågnede, da han blev båret ind, men sov videre, da han blev puttet, og har sovet lige siden. Altså over 3 timer nu. Jeg er ret spændt på natten, for han bliver normalt puttet her ved 19-tiden.

Vi er alt for dårlige (eller gode? ) til at samlsamle på "ej, det kan vvære, at jeg får brug for det her en dag"-ting. Forleden stod jeg med et tomt pilleglas, og tog mig selv i at tænke" ej, det kan da være smart til at have piller i, hvis man skal på ferie" - der kunne jeg måske bare bruge det pilleglas, der i forvejen har piller i Jeg sælger så meget som jeg kan komme afsted med, og smider det, vi ikke bruger, på loftet. En gang imellem finder jeg plastsækkene frem, og går fx vores tøj igennem, og smider alt vi ikke kan bruge til genbrug. Det er som regel kun børnenes ting, jeg gidder sælge videre. Møbler og lignende giver vi typisk væk mod at folk selv henter dem. Vi har lige rykket rundt på soveværelse og børneværelse, og det har været en god anledning til at gå alt igennem. Det blev til en sæk med tøj til genbrug og 4 sorte sække med "vigtige" papirer, ødelagt legetøj, tomme kasser til puslespil (de er nu samlet i en kasse, adskilt i genlukposer), gamle skoleopgaver og noter og en masse andet skrammel. Det har virkelig givet luft

Jeg er klart for - MEN, der skal være en ordentlig regulering, som sikrer, at det netop ikke bliver hensyn til samfundsøkonomi, pres fra pårørende, der hellere vil have arv end et "besværligt" familiemedlem, eller psykisk syge, der føler, at verden vil være bedre uden dem. Det må ikke være fx pårørende eller den syge alene, der træffer den endelige beslutning, men det kan fx være 2 uvildige læger, der indgiver en ansøgning til etisk råd eller tilsvarende sammen med plejepersonalet omkring personen. Jeg synes muligheden skal være der, men jeg synes også at det skal være et snævert nåleøje at komme igennem. Og hellere at 10 "for mange" for afslag end at 1 for mange for tilladelse. Jeg tror ikke på, at det bliver en glidebane. Måske er jeg naiv, men lovgivning kræver nu engang politisk proces og flertal for at blive ændret (det meste gør i hvert fald), og hvis retningslinjerne er klare fra start af, så bør de ikke kunne rykkes - det må de i hvert fald ikke, hvis det stod til mig. Der skal ligge et virkelig grundigt lovarbejde bag inden den bliver vedtaget, og det må ikke bare være noget, der lige bliver besluttet over night. Jeg synes, at det må være op til det enkelte menneske at vurdere, om ens liv er værd at leve eller ej. Jeg er ikke selv bange for døden, men jeg kan godt være bange for at miste en del af det liv jeg har til gode, hvis jeg skulle dø. Men hvis jeg skulle ende i en situation, hvor aktiv dødshjælp skulle komme på tale, vil jeg netop stå i en situation, hvor jeg i stor grad allerede vil have mistet meget af det liv, jeg havde håb og drømme om. Og hvis jeg dagligt havde smerter og/ eller var 100 % afhængig af andre til at klare det mindste, så ville jeg personligt selv foretrække at kunne sige "Nu er jeg mæt og vil gerne stoppe her" - og så få fred. Jeg køber ikke rigtigt den med, at vi ikke skal være herre over liv og død - for det er vi jo allerede. Jeg bestemmer da i høj grad over, at jeg selv og mine børn skal leve - jeg vaccinerer dem, så de ikke får dødelige sygdomme, jeg tager dem til lægen, hvis de bliver syge, og de får medicin, hvis de skulle få en infektion, der kræver det. Og hvis de eller jeg skulle få en dødelig sygdom, så vil jeg da gøre alt i min magt for at de blev helbredt. I de tilfælde vil jeg da på en eller anden måde trodse døden og vælge livet til - jeg kunne jo bare læne mig tilbage og sige "hvis det er meningen, at de skal dø, så er jeg ikke herre over det". Vi kan i så høj grad være herre over liv og død. (Det var ikke specifikt til dig, JustMe, nu greb jeg bare lige den fakkel )