Pumpkins

Nåede at smide 15 kg inden jeg blev gravid, og efter at have født er jeg godt 12 kg fra den vægt. På den ene side ved jeg, at jeg godt kan smide de kg igen, men det er SÅ demotiverende, at jeg ved, hvor lang tid, der gik sidst.

Skal man forresten være glad eller bekymret over, at den kirke, hvor man skal holde barnedåb, også er et pokestop :chin: :lol

Der er også kun 3 stops i byen, og virkelig ikke ret mange pokemon, når man bevæger sig væk fra det pokestop. Når jeg henter Karla får jeg gået ca 3 km, og der skal jeg være heldig, hvis jeg finder mere end 2 pokemon.

:kram2

Sikke mange følelser det hiver frem at skrive fødselsberetning og kigge alle billederne igennem. :7himmel :boo :kuller Jeg får næsten lyst til at føde igen (indtil jeg kommer i tanke om, hvor nederen det var at være højgravid og faktisk lige minder mig selv om, at det gjorde rocker ondt :rolleyes)

Da jeg arbejdede i vuggestue fik vi et barn, der havde haft brandskader, og stadig havde forbinding, der skulle holdes øje med. Det var helt fint. På samme stue var der også en pige med nogle forskellige handikaps, som blandt andet krævede benskinner og særlig opmærksomhed omkring maden. Og det var stadig ikke et problem. Jeg vil sige, at du skal høre vuggestuen ad. I skal under alle omstændigheder have en snak om opstarten, så du kan lige så godt få hørt dem ad om hvordan de selv har det med det. Men hvordan vil Eigil have det med at starte i vuggestue så kort tid efter en så voldsom oplevelse? Har han brug for at være hjemme med fuld tryghed, eller er han klar på at starte?

Jeg transfer altid, når jeg har nogle i overskud. Så beholder jeg den bedste, og transfer de andre. Gerne sammen med et lucky egg, så man kan få dobbelt xp, men ellers bare løbende. Jeg kan godt lide at holde det overskueligt :D Vi bor så tæt på et pokestop, at jeg ikke behøver gå uden for en dør for at aktivere det. Og der bliver tit kørt lure på det (som lokker pokemons til). Den første dag jeg havde spillet havde jeg Karla hjemme med megavokseværk, så vi spillede det hjemmefra, og jeg blev level 5 uden at forlade lejeligheden :D

Kaldes også for et hjælpebryst. Fungerer ved at man kommer erstatning eller udmalket mælk i dunken, som man hænger om halsen. Fra dunken går 2 tynde slanger - et til hvert brystet - som man taper fast til brystet, så slangen ligger på brystvorten. Når man så ammer, vil barnet også sutte på den tynde slange og få mælken fra dunken samtidig med, at det bliver ammet. Det er en god måde at supplere amningen, uden at man gør barnet sutteforvirring, og så stimulerer det amningen samtidig. Det er kun brugt i en kort periode, og er som nyt. Prisen tænker jeg skal være 200 kroner.

Havde mødregrupper på besøg, og det endte med at jeg havde en helt udstilling af bæreudstyr og vikler fremme :D Ergobabyen lå i bilen, men ellers blev både ringslynge og Mei Tai prøvet på, mens jeg viste fastvikle (stephis), og fortalte om Ergobaby og rygbærer. Jeg kunne godt se, hvad C mener, når han siger, at jeg vist ikke har brug for flere "bæredimser" :blush :D

Haha, jeg ville ellers sige køb en yaro. :D Men min er heller ikke med bambus (var det ikke bambus, der var i din?) Jeg knuselsker virkelig min yaro elvish med seacell :biglove

Det må ikke være nemt :kram Kan du evt snakke med dig sundhedsplejerske? Det er jo det de er der for. :kiss

Har du snakket med nogen om det? Så eller lægen? Det er jo ikke holdbart, at du ikke tillader dig selv at få de nærringsstoffer, som du og Nova har brug for. Du skal jo spise en del flere kalorier end normalt, når du ammer. Og hvis ikke du får nok at spise, så hjælper hud-til-hud, hyppige amninger og alt det der kok så meget, hvis din krop ikke har noget at danne mælk af. Du er nødt til at spise nok, hvis du vil amme, søde. Det duer ikke, at du sulter dig selv, men det duer slet ikke at Nova ikke får mad nok. Jeg siger det ikke for at give dig dårlig samvittighed eller noget, men du er nødt til at få styr på det, og hvis ikke du selv kan (og det er helt ok), så bed om hjælp af fagfolk. Vil det hjælpe, hvis du laver en portion af det, der er "forbudt" og tænker på det som mad til Nova - altså ikke noget, der skal ernære dig, men noget, der skal til at fylde brysterne op? Og så visualisere på en eller anden måde, at maden går i brystbenet, og ikke i maven? Det lyder måske fjollet, men måske kunne det virke. Eller lav en regel om, at hver gang hun græder af sult, så tager du noget af det gode ammemad?

Jeg er også team valor. Lige som Hillary Clinton :D

Der er nogle, der er mere almindelige end andre. Jeg kan sagtens fange et par Rattata (rottelignende nogle), pidgeons og weedle (orme) om dagens, mens andre er mere sjældne - der er en del, jeg ikke har set endnu eller kun set en gang. Derudover er der også noget med at vandpokemons oftest er ved vand etc.

Jep. Og ens telefon vibrerer, når der dukker en op, så man behøver ikke glo på den non stop ;) Hvis man er doven eller nysgerrig, kan man indtaste ens lokalitet på pokevision.com, og så fortæller den en, hvad der er i nærheden :P

Bedside crip om natten. I starten var dagslurene pretty much der, hvor han faldt i søvn - på mig, i barnevognen, i vorrs seng ved siden af mig, hvis vi begge havde brug for en lur, i liften eller svøbt i dynen på sofaen. Nu tager han alle lure i slyngevuggen, med mindre vi har haft en skodnat og tager første lur sammen.

Nej, der følger altid en håndfuld ting med, når man bruger et pokestop. I starten er det typisk en 3-4 pokeballs og nogle gange et æg, hvor man skal gå 2,5 eller 10 km for at klække det. Senere bliver det potions, incense, razzberries, som man bruger, når man kæmper eller lokker pokemons til.

Der er mulighed! Men de skal nok holde sig fra "mario kart go" :D Rusland har lavet noget lignende til turister, hvor man kan finde historiske personer ved mindesmærker.

Vi spiller det begge herhjemme, og jeg synes det er ret hyggeligt. Vi bor lige ved siden af et pokemon, som er en legeplads her, og der kommer flere gange dagligt teenagere cyklende til, i grupper, og spiller. Om aftenen er der tit en del fra området og sidder ved bænkene og snakker og hygger. Jeg synes det er fedt at se så mange, der er ude og gå og især de store skolebørn, der måske ellers havde siddet hjemme hver for sig. Vi får også gået lidt mere end vi plejer, bare fordi det også er motiverende lige at gå den km ekstra for det skide æg :D Karla synes det er fedt at fange "pokenow". Hun har dog en livlig fantasi, så vi har haft snakken om at de ikke er farlige.

Åh, lord, sikke en dag. Brokkebaby, der ikke har sovet mere end 5-10-15 minutters lure siden en alt for kort middagslur. Tigerspring er da bare det fedeste :shooter Har lige sendt C ud og jagte pokemon med Albert i barnevognen, så jeg kunne få lidt ro..

Stephi: Selvfølgelig er det du gør, godt nok. Jeg er ikke en perfekt mor, og jeg prøver heller ikke på at være det. Jeg vil gerne være en god en af slagsen, men jeg har ingen abitioner om at køre mig selv helt i sænk for at være en mor, der opfylder alle betingelser for at være den helt perfekte mor. Og det er der flere grunde til 1) Den perfekte mor er en illusion. Hun bager speltboller samtidig med at hun ikke giver sine børn gluten. Hun går til babysvømning, salmesang, rytmik, og alt hvad nærområdet kan tilbyde, samtidig med at hun bliver hjemme i de trygge rammer for ikke at forstyrre babyens rytme. Hun samsover og bruger "godnat og sov godt"-metoden. Hun syr selv det designertøj hun giver børnene på. Hun findes ikke 2) Mine børn spejler sig i mig, og lærer af mig. De kan ikke begå alle fejl selv, så de lærer også af andres. Hvis jeg råber og siger undskyld bagefter, så er der faktisk også en lektion i, at de kan mærke, hvordan det føles, når nogen er sure på dem, og hvorfor det ikke er godt at råbe af andre, samtidig med at de mærker, hvor godt det føles at få en undskyldning. Selvfølgelig stræber jeg efter at undgå at råbe, men når det en gang i sker, så prøver jeg at dulme den dårlige samvittighed med, at der var en mulighed for at snakke om det og lære af det 3) En perfekt mor er en fjern mor. En perfekt mor, der ikke viser den side af sig sev, der er ked af det eller vred eller noget helt 3. Kan være en mor, der er svær at forholde sig til. Min egen mor har jeg aldrig set græde. Til min morfars begravelse så jeg en mikro lille salt-aflejring i den ene øjenkrog, som om der havde været en tårr, der tørrede ind før den fik lov til at trille. Min far er også på samme måde. Jeg selv er typen, der tuder i et væk, og har altid været det. Og det har altid føltes forkert eller som noget jeg skulle vokse fra, for mine tætteste voksne græd jo aldrig - og så måtte det at græde være forkert. Det gjorde det faktisk ret svært at tale med mine forældre om de tunge ting, for ingen af os var gode til at håndtere det, hvis jeg begyndte at græde. Karla har set mig græde et par gange, og ved (forhåbentligt), at det er ok at være ked af det en gang imellem, og at det ikke er forkert at græde. 4) Der er ingen der vinder på den dårlige samvittighed. Hvis du nu forsætter som du gør, men lægger den dårlige samvittighed væk, så er du akkurat lige så god en mor. Du bliver ikke bedre af at være tynget. Tværtimod vil dine børn opleve en mor, der har en større selvværd, og det vil kun gavne dem. Sødeste stephi, du gør det altså rigtig godt, tro mig! :kiss

Albert har været småforkølet on-off stort set hele sit liv. Det er svært at undgå med større søskende i huset, der slæber alt muligt med hjem fra børnehaven. Jeg trøster mig med, at han så vil kende de fleste bakterier og vira fra børnehaven, så de ikke vil være fremmede og nye, når han starter i samme hus.

Hvordan kan et gavekort være "gaven, der aldrig skal byttes"? Er det ikke hele ideen med et gavekort? :D

Check point Charlie er ikke noget at råbe hurra for (det var det i hvert fald ikke i 2009). En masse plancher med alt for meget tekst og enkelte genstande udstillet. DDR-museet er lille og ret hyggeligt, hvis man alligevel er i nærheden. Jeg ville ikke planlægge en dag ud fra det, men hvis turen alligevel gik forbi, så ville jeg tage derind. Det jødiske museum overraskede mig positivt. Meget interaktivt og lærerigt, ikke kun om den jødiske historie (hvor holocaust kun lige flygtigt blev nævnt), men også om hvordan en typisk jødisk hverdag ser ud. Hvis I er til det, så er Sachsenhausen (kz-lejer) bestemt interessant (og skræmmende) at se. Den ligger 35 km fra Berlin, men det er kun 1 tog, man skal med. Vi fandt en guidet tur med med en ung studerende, som kunne fortælle virkelig meget om stedet.

Den er godt nok fin til dig :biglove :biglove