Supermor1234

Sikke nogle fine billeder

På besøg fra feb. Jeg er også kommet der til hvor jeg kan mærke en overvældende glæde over at der snart kommer en lille ny fyr i familien, men også en lettere angst for den omvæltning der sker når børneflokken går fra tre store børn til tre store børn og en baby. Jeg var mega utryg ved barn nr 1. Der havde jeg ingen anelse om hvad vi gik ind til. Og hvor store ændringer der skete fra at være kærester til at være mor far og barn. Tænkte hele tiden at der sikkert nok kom nogen og fortalte os at vi slet ikke kunne finde ud af at være forældre. Men det var som om det hele bare lå klar i ens mor og far krop. At man pludselig følte at man havde været mor hele tiden. Denne gang handler det ikke om at jeg tvivler på at vi kan være forældre men mere tanken om at vi med tre store børn har valgt at få en efternøler. Hvad det gør af store forandringer i en familie hvor den mindste bliver 8 år ældre... og den største er teenager lige om lidt og hvor der er andre ting der fylder...

Det er fint med autostol. Bare tjek dem ud de modeller der er. Synes jeg læste at de nyeste er mere "liggende" så baby ikke sidder "mast" i forhold til luftveje. Vi har altid haft autostol. De skal jo bare ikke sidde der flere timer af gangen så er det super. Hvis jeg kunne så gik jeg gerne hjem med barnevogn efter fødsel (: Der er bare lidt langt at gå de 45 km i vintermånederne.. vi har endnu ikke købt hverken autostol eller barnevogn endnu og kan ikke få mig selv til at købe noget før lige inden.. vi får muligvis en dato for Kj her d 17. Så spændende. Min mand har ikke været hjemme til hverken lægebesøg, scanninger, jordemoder, moderkagebiopsi men har min kære veninde som har taget fri hver eneste gang og siddet troeligt ved min side. Det er en anderledes graviditet denne gang. Han sejler og det har bare passet rigtig træls med hver eneste undersøgelse... underligt som det bare er gået stærkt og næsten ikke følt mig gravid denne gang. Tror først jeg forstår det når han er ude og vi er hjemme igen

Jeg kan mærke bensparkene som mere hårdt end hvis armene kører rundt. Dog kan han stadigvæk vende sig så det er forskelligt hvor de vilde benspark er... lige nu ligger han med hovedet nedad og laver tegnsprog på indersiden tæt på blæreren Det er først nu her de sidste par uger hvor jeg er sikker på hvordan han vender og kan mærke ben og numse... men jeg får også kæmpe kæmpe børn... så tror også han er over 1 kg nu

Tænker bare hvordan de så kommer til at mase når vi når længere hen... der bliver presset på her også..og det er også med kroppen ude i højre side.... nærmest helt ude på siden af maven nogen gange og så ellers bare fodboldspil i maven.. den der "nu skal jeg tisse...nej ikke alligevel... jo nu skal jeg... næ... jo....næ...nuuuu... nej nu kan jeg holde mig.."

Uge 25+ et eller andet. Han sidder allerede oppe i mine ribben... vejer stadigvæk det som jeg gjorde da opdagede jeg var gravid. Tabte mig de første tre måneder og er nu på "startvægt"

Blødte de første mange måneder med den første.. var så bange og nervøs og tjekkede konstant.. de kunne ikke fortælle hvorfor ud over at der var en skygge ved siden af min nu 11 årige dreng. Måske en tvilling eller bare fordi at jeg var en af dem der blødte den første tid, med nr 2 blødte jeg pludselig meget voldsomt og var sikker på at jeg havde aborteret... hun er nu 9 år og trods blødningen gik alt godt, blev også scannet med nr 2. Der var ingen forklaring..!! Ingen blødning overhovedet med nr 3. Og kun meget lidt omkring testdag med nr 4. Men jeg kan godt huske hvor nervøs jeg var især med den første.. turde næsten ikke bevæge mig og kunne først slappe af efter scanninger. Men der er rigtig mange der bløder de første måneder, uden at der er noget alvorligt og at det hele går godt

Jeg startede med de smerter med nr 3 og det var en bækkenløsning. Heldigvis blev den ikke så slem som nogen beskriver deres bækkenløsninger. Det var faktisk også startet her ret tidligt i graviditeten men det er meget lidt og det har virkelig hjulpet at komme hjem og gå. Jeg brugte dog svømning og faktisk også cykelture sidste gang men denne gang har jeg fået at vide at jeg skal holde igen med fysisk aktivitet pga det med min moderkage.. men jeg går med hunden og han nyder de mange gåture halsbrand kan holdes nede med mælk. Drikker rigtig meget mælk og har virkelig trang til kærnemælk.. kunne drikke flere liter kærnemælk om dagen. Var ved læge til 2. Undersøgelse og han fylder godt. Lå tæt på mine ribben så mælk må få ham til at gro

Ja jeg skal også men det er ikke fordi der der sukkersyge i familie. Eller at jeg vejer for meget. Det er fordi jeg får kæmpe børn... !!! Hader det sulkervand og hader at være fastende... men det er vist mere tanken og det at være sulten og gravid og drikke noget der ligner det er for gammelt

Nu er det jo 8 år siden jeg havde autostole til babyer og sikker på at de er blevet endnu bedre og sikre. Men læs tænk og test. Kan ikke huske hvad den hed men jeg var super glad for den

Tænk og test er som regl et godt sted at starte.. så kan man tjekke om det udstyr man køber er sikkert men som udgangspunkt må man gå ud fra at alt der bliver solgt i forretninger har gennemgået sikkerhedstjek og lever op til de ret skrappe krav vi har til udstyr. Tænker især autostole. Som hovedregel siger man at er en brugt autostol mere end 7 år gammel så skal den skiftes da plast bliver "skørt" efterhånden som tiden går. Vi har de sidste to gange købt brugt recaro babyautostol med base. Det har været guld værd for så var vi sikker på at stolen var monteret korrekt. når jeg tænker tilbage på de sidste tre børn så er det et minimum af udstyr vi har haft den første tid. Autostol, lift, dyne barnevogn/Kombivogn, tøj og puslebord( og hvad der nu hører til puslebord) resten er kommet i takt med at de er blevet ældre. Tror vi bliver nød til at have en kravlegård da vi har hund. Egentlig bare for at give hunden lidt ro;) har dog intet købt endnu. Vi har vugge på loftet.

Vi har købt brugt og fået den renset. Altså Classic modellen... kun erfaring med denne model men den har også altid været en fast del af de ting vi har haft til vores børn.

http://www.b.dk/kommentarer/sygeligt-sensitive-foraeldre her en den artikel. Når jeg kigger rundt i vores vennekredsen og i familien som har små børn så gør alle det meget forskelligt. Det gør jo også at der kommer forskellige børn ud som voksne i den anden ende. Vi har et vennepar som lidt lige som du beskriver har et barn der blev behandlet lidt sådan. Hun er enebarn. Vi måtte ikke røre hende da hun var lille med mindre vi sprittede fingrene af. Hun sad der i sin "tronstol" med en forældre på hver side.. en gav hende mad og en tørrede mund. Hun er i en alder af 14 år stadigvæk et mega specielt barn og lidt sær, dog er hun målrettet i skolen og ved hvad hun vil og som enebarn og særling ser jeg hende som chef en dag... et andet vennepar har en masse børn. De render rundt i bare tæer ind til okt, de bor meget primitivt og tøj er noget de arver fra andre. Ikke fordi de ikke har råd men de nyder bare det liv. Der ser jeg fire piger der er mega kreative. De tegner og maler som voksne og selvom man udefra også synes det til tider er mærkeligt så bliver de jo så på en anden måde at deres liv former sig. Min søns bedste kammerat må fælde træer og skyde med luftgevær i deres skov. Det fik min søn aldrig lov til... og ser man på den familie synes jeg de er mega uansvarlige men lige i deres familie bliver alle jægere og skovarbejdere og så er det jo en nødvendighed. Min svigerindes børn gik med i stalden fra de kunne gå og kørte traktør selv da de lige nøjagtig kunne nå pedalerne... men det var deres virkelighed og den ene af drengene blev uddannet inden for landbrug... der er bare forskellige måder at opdrage på og som jeg også skrev så har man en masse tanker om hvordan man selv ville gøre eller ihvertfald ikke ville gøre men når man står der efter 9 timer med veer og er blevet forældre så går der bare et eller andet igang i hovedet... og man bliver nogen gange overrasket over hvordan man er som forældre... og er der noget man som forældre hader så er det når andre der ved bedre kommer og fortæller en at det man gør er forkert eller ikke hensigtsmæssigt. jeg kunne også sagtens fortælle min storesøster som først lige har fået barn nu, hvordan det er at blive forældre men jeg fortalte hende blot at vi kunne tage snakken når hun stod i det og at måske havde jeg gjort mig nogle erfaringer som jeg synes var svære og hårde men som hun synes var nemme og lige til. De nyder eksempelvis at tage til udlandet med deres barn på 2 år. Jeg kan huske jeg hadede det og at det bare var mega besværligt med sand, bleer, sol og sovemuligheder...

Læste en artikel og skal lige se om jeg kan finde den..måske du sådan lidt uden at træde nogen over tæerne lægge den op evt på Facebook. Den handler om forældre der er sikre på at de har fået verdens syvende vidunder... men må også sige lidt som forsvar at når man bliver forældre og især mor så går der nogle mekanismer igang som man ikke anede man havde... jeg havde en ide om at jeg aldrig skulle skælde mine børn ud, at de skulle ammes til de selv sagde stop, at de skulle have helt frie tøjler til at udvikle sig og at jeg ikke skulle holde øje med dem hele tiden. At alle i familien og ens venner måtte bære og løfte på dem som spæd og at mine børn var helt lige som andre børn. Men ens eget barn/børn er bare smukker, lidt klogere og lidt bedre end andre men det må være en ting der sker for at vi passer på vores afkom... jeg havde rigtig mange fordomme og tanker omkring andre forældres måde at gøre ting på før jeg selv fik børn og da jeg fik børn forstod jeg pludselig hvorfor man gjorde "mærkelige" ting.. jeg kan være sur og skælde ud, glemme at klippe deres negle eller den med amning... jeg orkede ikke at have dem hængende mere end et år...så blev det for meget.... min den ældste fik da helt klart lov til mindre end hvad vores nr 2 og især nr 3 har fået lov til... vores den ældste smagte ikke slik før han startede i børnehave, hvilket så gav bagslag for så kunne han slet ikke styre det og åd til han brækkede sig ved flere festlige lejligheder. Han har aldrig brækket noget eller fået sår der skulle syes eller limes... jeg passede på at han ikke kravlede op og især faldt ned. Vores nr 3 som er en pige har fået lov at "slå sig" og med fire limninger i hovedet og et brækket ben så har hun på en anden måde lært noget. Hun er meget mere udadvendt og nysgerrig på verden.. og er også et par gange blevet væk i forlystelsesparker fordi vi ikke holdt helt så meget øje med hende som ved den første... han havde jo nærmest en voksen i hånden konstant... men når man bliver forældre sker der et eller andet og man reagere anderledes end hvad man ellers havde tanker om... især med den første... man kan næsten ikke have at ens barn er uden for rækkevidde, man våger over dem og alt det man havde sagt man ikke skulle sådan bliver man. Det er jo også sådan at børn er forskellige... nogen elsker at rende rundt i en mudderpøl mens andre helst vil undgå det... og måske er det også et udtryk for at hende du omtaler gerne vil give et godt indtryk når de er ude så andre kan se hvor dygtig og dejlig en dreng hun har sig... det er jo selvfølgelig også vigtigt for især mødre at vise at deres børn er noget specielt... der er jo ingen der siger det fungerer helt på samme måde når de er alene...

Spørg du til et barn du kender som bliver madet som 4 årige eller er det et spørgsmål om hvordan dit eget barn skal mades som 4 årige. Og nej et barn på 4 år skal ikke mades. Og et barn på 4 år skal da helst ud og mærke verden og være beskidt helt op til begge øre. Som pædagog i en vuggestue kan jeg ikke huske et eneste barn vi har sendt afsted som 3 årige som ikke spiste selv. Så skulle det være fordi barnet er handikappet eller mangler armene!!!!!!!! Allerede som helt små og nystartede i vuggestuen får de lov at bruge fingrene i deres mad... det er med til at udvikle sanserne og deres motorik... beskidte hænder... min søn på næsten 12 tænker heller ikke over at fingrene er beskidte men ville faktisk være mere bekymret hvis han havde det modsat og ikke kunne lide snavs... og det at spise er en basal ting så næ... jeg ville aldrig rose et barn for at spise pænt.... jeg vil sørge for at stemningen omkring maden er positiv... og nej de spiser ikke pænt de første mange år men jeg har heller aldrig oplevet at sidde og spise med børn i 12-13 års alderen der ikke spiser pænt.. tænker det kommer med tiden...