Smertelindring ved fødsel

Det er helt forskelligt, hvordan vi som personer oplever smerte. At føde et barn kan mærkes (ingen tvivl om det), og gør ondt på alle.

Hvis du på forhånd er meget stresset og anspændt, vil din fødsel som regel gøre mere ondt, end hvis du er afslappet og rolig. De fleste oplever veerne som de værste smerter i fødselsforløbet specielt under udvidelses perioden. At føde selve barnet er for de fleste mindre smertefuldt.

Nedenstående har vi beskrevet lidt omkring de forskellige former for smertestillende midler og metoder, som anvendes ved en normal fødsel. Konsultér altid din læge/jordemoder omkring dine ønsker og behov.

Naturlig smertelindring

Massage

Det kan virke meget afslappende, afstressende og også smertestillende at modtage massage. Lænde- og ryg massage er den mest benyttede massageform i forbindelse med en fødsel. Hvis hospitalet ikke tilbyder dette, kan din fødselshjælper træde til.

Musik

At lytte til beroligende musik kan for mange også virke afslappende og få tankerne væk fra virkeligheden i en periode.

Zoneterapi og akupunktur

Zoneterapi og akupunktur kan dæmpe smerterne for nogle fødende og kan til og med virke meget beroligende.

Varmt vand

Det kan være dejligt afslappende og smertelindrende at slappe af i et kar/bassin med varmt vand i. Det lindrer også mellem veerne dels pga. varmen og fordi vandet gør, at du ikke føler sig helt så tung.

Medicinsk smertelindring

Her kan du læse om de forskellige former for medicinsk smertelindring, som epidural rygmarvsbedøvelse, pudendusblokade, lattergas og ilt. Læs også hvilke ulemper de forskellige former for smertelindring kan medføre for dig og barnet.

Pethidin

Pethidin er et morfinpræparat, som kun gives, hvis der er mere end 4 timer til fødslen, da stoffet sløver både moderen og barnet. Det injiceres som regel i lårmusklen og virker efter ca. 15 minutter.

Det ophæver den angst og spænding, som mange fødende oplever, og præparatet hæmmer ikke ve aktiviteten. Det kan endda virke fremmende på selve fødselsprocessen.

Skulle barnet blive født påvirket af pethidin (sløvt og slapt) findes der en modgift, som sprøjtes ind gennem navlestrengen.

Op imod 10% procent får i dag morfin ved fødslen, men det varierer meget på de forskellige sygehuse, alt efter holdningen til de forskellige bedøvelsesformer.

Læs også: Sådan foregår en normal fødsel


Epidural rygmarvsbedøvelse

Epidural lægges i rygsøjlen af en narkoselæge, og de nerver der går til underlivet og benene bedøves. Man hæmmer derved ve smerterne, som opstår, når livmoderens muskulatur trækker sig sammen.

Op imod 15% procent får i dag epidural bedøvelse ved fødslen. Og det virker, dine ve smerter forsvinder nærmest øjeblikkeligt.

En epiduralblokade lægges ved, at bedøvelsesmidlet sprøjtes ind i epiduralrummet (området omkring rygmarven i rygsøjlen). Det gør ikke ondt at få en epidural blokade, fordi man altid giver en lokalbedøvelse først.

Epidural blokaden fornyes, men man slukker for droppet inden du kommer til presseperioden, så du kan arbejde mest muligt med at presse.

Et kejsersnit kan foretages med en rygmarvsbedøvelse, så du er vågen, mens det foregår. Bivirkningerne ved en epidural blokade kan være et lavt blodtryk, kvalme og opkastning i starten samt kløe.

Lattergas og ilt

Lattergas anvendes ved ca. 50% af alle fødsler i Danmark. Lattergas gives via en maske, som du selv har i hånden. Virkningen af lattergas lindrer, men er kortvarig.

Lattergas benyttes mest ved de stærke og ofte smertefulde veer under udvidelsen, når livmodermunden er fem centimeter åben. Når du kan mærke, at veen nærmer sig, kan du trække vejret igennem masken.

Det giver den bedste effekt, når veen er på sit højeste. Lattergas føles for de fleste som en “god rus”, du kan komme ud for, at du vil sige fjollede og underlige ting under “rusen”.

Pudendusblokade

Pudendusblokade er en lokalbedøvelse, som lægges direkte i skeden, så man bedøver pudendusnerven og dermed gør den nederste del af skeden følelsesløs.

I den sidste del af presseperioden kan pudendusblokade være en hjælp for kvinder, der er bange for udspilingsfornemmelsen i skeden.

Den lægges ved indsprøjtning i begge sider af skeden og ret højt oppe i skeden. Der bruges et indføringsrør til selve kanylen. Stikket går kun 30 mm ind i skedevævet.

Blokaden bedøver den nederste del af skeden og mellemkødet. Den fødende kvinde mærker ikke barnets passage gennem skeden.

Der er en risiko for, at kvindens pressetrang kan blive mildnet, når blokaden er lagt. Derfor bliver presseperioden sommetider længere ved brugen af pudendusblokade.

Pudendusblokaden virker også ved en evt. syning efter fødslen, så man kan også lægge blokaden efter fødslen, hvis du skal sys.

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler virker lindrende på stærke lændesmerter og er små mængder sterilt vand, der gives som indsprøjtning i lænden. Steriltvandspapler kan lægges når som helst under fødslen og gentages efter behov.

Det svider som bistik, når paplerne bliver lagt. Smerten fortager sig med det samme. Steriltvandspaplerne virker med det samme. Virkningen varer ofte i lidt over en time. Alle fødende kan få tilbudt steriltvandspapler.

Det er ofte en jordemoder, der lægger steriltvandspaplerne. Du kan sidde op eller ligge på siden, når du får dem lagt.

Der bliver sprøjtet en lille mængde sterilt vand ind under huden fire steder i lænden. Ved hvert stik fremkommer der en lille hævelse (papel) på huden. Når paplerne er lagt, kan du bevæge dig frit omkring.

Steriltvandspapler virker på rygsmerter hos ca. 50 % af de kvinder, der får dem lagt, og der er ingen bivirkninger ved steriltvandspapler.

Bemærk at det ikke er alle hospitaler, der tilbyder alle former for bedøvelse. Konsultér altid din læge/jordemoder omkring dine ønsker og behov.