Barselsregler

Læs om barselsregler når du er i arbejde, hvis du er ledig, selvstændig eller studerende. Det kan virke en smule indviklet, for der snakkes om flere forskellige ting som fx graviditetsorlov, barselsorlov og forældreorlov.

Det er vigtigt, at du er klar over forskellen på dette, og hvilke rettigheder du har krav på, men også hvilke forpligtelser du selv har i forbindelse med din barsel.

Sådan er de gældende barselsregler

Du og barnets far har ret til at holde barselsorlov i sammenlagt 52 uger på fuld dagpengesats. Læs hvordan de 52 uger fordeler sig, og hvad de korrekte betegnelser er, for de forskellige orlovsperioder.

Sådan er orloven opdelt

De 52 uger hvor I kan få dagpenge fordeler sig således:

-moren kan holde 4 uger før fødslen (graviditetsorlov)
-moren kan holde 14 uger efter fødslen (barselsorlov)
-faren kan holde 2 uger efter fødslen (fædreorlov)
-mor og far kan tilsammen holde 32 ugers efter fødslen (forældreorlov).

Det giver tilsammen 52 uger. Læs mere om reglerne for de forskellige perioder nedenunder.

Hvad er graviditetsorlov

Som mor har du ret til fire ugers graviditetsorlov. Disse 4 uger skal afholdes før fødslen, dvs. du kan stoppe med at arbejde 4 uger før forventet termin. Din terminsdato medregnes i de 4 uger.

Føder du før eller efter det forventede fødselstidspunkt, bliver graviditetsorloven henholdsvis kortere eller længere end de fire uger. Vælger du at lade være med at holde graviditetsorlov, kan de 4 uger ikke bruges senere.

Du skal senest tre måneder før din forventede termin give din arbejdsgiver besked om, hvornår du begynder på din graviditetsorlov.

Med andre ord har du lov til at vente med at gøre din arbejdsgiver opmærksom på, at du er gravid, til du er 6 måneder henne.

Hvor lang er barselsorloven

Når du har født har du som mor ret til 14 ugers barselsorlov. Du skal ifølge loven afholde de første 2 ugers barselsorlov, de næste 12 er frivillige, men kan ikke udskydes, og du kan heller ikke overdrage dem til faren.

Læs også: Sådan får du mest ud af din barselsorlov

Fædreorlov til faren

Faren har ret til at holde 2 ugers fædreorlov, og de skal afholdes indenfor de første 14 uger efter fødslen. Det mest normale er, at faren afholder disse 2 uger umiddelbart efter baby er kommet til verden.

Den allerførste tid med en lille nyfødt er lidt turbulent, og derfor er det dejligt for jer, at I kan være sammen som en hel familie i en periode.

Forældreorlov kan deles mellem jer

Begge forældre har ret til forældreorlov i sammenlagt 32 uger efter den 14. uge fra fødslen dvs. når morens barselsorlov ophører. Det vil sige fra uge 15 efter fødslen til og med uge 46.

I har desuden ret til at forlænge forældreorloven med 8 uger, så I sammenlagt får 40 ugers orlov fra barnet er 14 uger gammelt.

Derudover har I ret til at forlænge orloven yderligere med 6 uger, så I tilsammen får 46 ugers forældreorlov fra jeres barn er 14 uger gammelt. Dette gælder såfremt I begge er i arbejde.

Faderen kan påbegynde de 32 ugers orlov samtidig med eller i stedet for, at moderen holder sine 14 ugers barselsorlov.


Læs også: Liste over alle fødesteder i Danmark

Hvis I ønsker at udnytte jeres ret til forældreorlov, skal I give jeres arbejdsgivere besked om dette inden 8 uger efter fødslen.

I må gerne udskyde forældreorloven

I har ret til at udskyde mellem 8 og 13 uger af forældreorloven til et senere tidspunkt. Udskudt forældreorlov som holdes senere, skal holdes i en sammenhængende periode og skal være udnyttet, inden jeres barn fylder 9 år.

Det er kun den ene af jer, som kan udskyde retten til fravær. I kan også aftale med arbejdsgiveren, at I udskyder op til 32 uger af forældreorloven. I kan holde de udskudte uger i mindre dele, inden jeres barn fylder 9 år.

Hvis I skifter job, beholder I retten til at udskyde forældreorloven over for den nye arbejdsgiver, men I skal dog huske at indgå en ny aftale med den nye arbejdsgiver.

Det siger barselsreglerne om økonomien

En ting er jo ovenstående, som er helt generelle regler for, hvad du som forælder har krav på af orlov.

En anden væsentlig ting er økonomien, og hvad du er berettiget til at modtage. Det afhænger af den arbejdsmarkedssituation, som du befinder dig i.

Fx er der forskel på, hvad ledige og studerende modtager i ydelse under orlov. Det har også en betydning for dine vilkår, om du er ansat som funktionær i et firma, så er der nemlig helt faste regler om dine lønforhold under fraværet.

Barselspenge når du er i arbejde

Uanset hvor og hvordan du er ansat, har du som minimum ret til dagpenge i 4 uger før fødslen, 14 uger efter fødslen samt efterfølgende 32 ugers forældreorlov. Det giver sammen med faderens 2 ugers fædreorlov ret til dagpenge i 52 uger sammenlagt.

Læs også: Så meget får du i børnepenge

Er du funktionær, har du krav på halv løn i 4 uger før fødslen og 14 uger efter fødslen. På det private arbejdsmarked findes der overenskomster, som giver ret til fuld løn i en bestemt periode under din barsel.

Der er også områder, hvor der enten ikke er overenskomst, eller hvor overenskomsten/ansættelsesaftalen ikke giver ret til løn i orlovsperioden.

Overenskomsterne på det offentlige område giver fuld løn under barsel i en nærmere fastsat periode.


Selvstændig på barsel

Du har ret til barselsdagpenge, hvis du som selvstændig erhvervsdrivende har drevet virksomhed inden for de seneste 12 måneder. Barselsdagpengesatsen er den samme for dig, som for almindelige ansatte.

Du har mulighed for at gå på barsel på deltid, hvilket vil sige, du arbejder på halv tid, så du ikke behøver at lægge din forretning helt på hylden for at holde barsel.

Tager du barsel på deltid, er du berettiget til halv sats, og må derfor også kun arbejde halv tid.

Du skal udfylde og indsende en særlig blanket, som hedder DP 400C. Den skal sendes til den kommune, hvor dit firma har adresse. Se mere på Borger.dk

Barsel som studerende

Er du under uddannelse og bliver gravid, kan du få barsel under uddannelse. Du har mulighed for at få ekstra SU, hvis du i forvejen opfylder betingelserne som SU-modtager.

Som mor kan du få 12 måneders ekstra SU, og som far får du 6 måneders ekstra SU.

SU’en kan udbetales som 12 x ekstra klip, hvor du holder helt fri fra studiet, eller som 6 x dobbelt klip hvor du fortsætter studiet, og i 6 måneder får dobbelt op på din SU.

Du har som studerende kun ret til barselsdagpenge, hvis du har et fast deltidsarbejde, eller hvis du i din uddannelse skal i lønnet praktik som elev.

Hvis du ikke inden for de første 46 uger efter dit barns fødsel, har været på arbejdsmarkedet, kan du ikke senere få barselsdagpenge.

Barsel hvis du er ledig

Hvis du som ledig modtager dagpenge, har du ret til barselsdagpenge, når du går på barsel. Modtager du kontanthjælp har du som hovedregel også ret til barselsdagpenge i de samme perioder som en lønmodtager.

Når du holder barselsorlov, er du ikke forpligtiget til at tage imod tilbud om aktivering og lignende.

Hvis du er ledig og hverken modtager dagpenge, kontanthjælp eller starthjælp, har du ikke ret til barselsdagpenge. Du skal have haft tilknytning til arbejdsmarkedet, og du skal opfylde visse betingelser om beskæftigelse.

Som ledig har du ikke de samme muligheder for bruge den fleksible barselsorlov. Du kan fx kun forlænge din orlov med 8 uger (ikke 14 uger), og det er ikke muligt at udskyde forældreorlov til senere.

Sygemeldt inden fødslen

Der er desværre en del kommende mødre, som bliver helt eller delvist sygemeldt i kortere eller længere tid op til fødslen.

Det kan være pga. bækkenløsning, problematiske forhold på arbejdspladsen eller andre komplikationer i forhold til graviditeten. En sygemelding skal foretages i samråd med din læge, som udfylder papirer og informerer kommunen.

Hvorvidt du har ret til løn under sygdom eller skal på sygedagpenge afhænger af dine ansættelsesforhold, men som udgangspunkt har du som minimum ret til sygedagpenge, hvis du er berettiget til almindelige dagpenge fra a-kassen.